Det Boligsociale Partnerskab i Høje-Taastrup Kommune September 2005.



Relaterede dokumenter
Budget Boligsocialt udvalgs budget:

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til 2

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Organisering og samspil med helhedsplan

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Sundparken Horsens Kommune

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021

Integrationspolitik 0

Opkvalificering på transportområdet

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

Beskæftigelsesplan 2017

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Integrationspolitik 0

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Integrationspolitik 2014

Regnskab Boligsocialt udvalgs bevillingsområde:

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Integrations- og Hjemsendelsespolitik

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Sociale partnerskaber

INDSTILLING Til Århus Byråd

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Beskæftigelsespolitik

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Indkomsterstattende Ydelser/pension

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Budget Boligsocialt udvalgs budget

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

De vilde drenge og andre udfordringer Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

Folkeoplysningspolitik

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

UDVALGSSTRATEGI BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Status for beskæftigelsesplan 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

BESKÆFTIGELSESPLAN

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Under kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:

Folkeoplysningspolitik

Transkript:

Statusrapport Det Boligsociale Partnerskab i Høje-Taastrup Kommune September 2005. På billedet ses fire af de seks drenge fra projekt nye muligheder sammen med deres lærere. 1

Indhold INDLEDNING...3 OM STATUSRAPPORTEN...3 DE UDVALGTE BOLIGOMRÅDER...3 OVERORDNET STATUS FOR DET BOLIGSOCIALE PARTNERSKAB...5 PROJEKT JOBEXPRES...7 PROJEKT A-HOLDET...8 TVÆRGÅENDE MISBRUGSPROJEKT...10 PROJEKT NYE MULIGHEDER....10 PROJEKT STREET BASKET...12 DET BOLIGSOCIALE PARTNERSKAB. PROJEKTFORLØB, ORGANISERING OG FORANKRING...13 PROJEKTFORLØB...13 FORANKRINGSSTRATEGIER...14 ORGANISERING...14 SAMARBEJDE...18 INDDRAGELSE AF BEBOERE, BRUGERE OG FRIVILLIGE KRÆFTER...18 INDDRAGELSE AF BOLIGORGANISATIONER, VIRKSOMHEDER MV...18 TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE...18 EVALUERING...19 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET BOLIGSOCIALE PARTNERSKAB....19 APPENDIKS. OPGIVEDE ELLER ÆNDREDE PROJEKTER....20 PROJEKT SERVICEFAG...20 GRØNT PROJEKT...21 UNGDOMSRÅD...21 PROJEKT KULTURFORMIDLING...21 PROJEKT AKTIVE PIGER...22 PROJEKT ACTION GAMES...22 PROJEKT PC-KLUB...23 2

Indledning Om statusrapporten I tilsagnet fra Integrationsministeriet om økonomisk støtte til Det Boligsociale Partnerskab i Høje- Taastrup Kommune, Byer for Alle, har kommunen forpligtet sig til at afgive en årlig statusrapport vedrørende projektets fremdrift. Første statusrapport blev udarbejdet i september 2004. På baggrund af ønske fra Integrationsministeriet blev der pr. 1. marts 2005 udarbejdet en opdatering af rapporten fra september 2004 og denne udgave er fra september 2005. Statusrapporten indeholder dels en overordnet status i forhold til Partnerskabets generelle mål og succeskriterier og dels en status for de enkelte projekter, der er igangsat af Partnerskabet. Endvidere indeholder statusrapporten en redegørelse for Partnerskabets organisering og for inddragelsen og samarbejdet med boligområdets aktører. Endelig beskrives de initiativer der tages i forhold til evaluering af projekterne. De udvalgte boligområder Høje-Taastrup Kommune var planlagt til at have en central placering som knudepunkt i hovedstadsregionen, som ikke alene boligmæssigt, men også erhvervsmæssigt skulle aflaste København. I regionplanerne blev det beskrevet, at den bymæssige vækst skulle ske omkring den planlagte stationsby i Høje-Taastrup, i Tåstrup og i Hedehusene. Det boligsociale partnerskabets omfatter tre boligområder fra hvert at disse byområder: Charlottekvarteret i Hedehusene, Tåstrupgård i Tåstrup og Torstorp i Høje-Taastrup. Charlottekvarteret består af tre almene boligafdelinger: Charlottegården opført af DFB i 1973-74 og tvillingebebyggelserne Charlotteager I og II opført af VIBO i henholdsvis 1978-79 og 1980-81. Charlotteager I og II er en tæt, koncentreret bebyggelse opført i tre etager inspireret af den tæt-lave tradition, mens Charlottegården er et mere traditionelt etagebyggeri. Charlotteager I og II står i dag overfor en facaderenovering. Tåstrupgård blev bygget i 1972 af AKB, og består af én almen boligafdeling med traditionelt etagebyggeri. Bebyggelsen er over flere omgange blevet renoveret for store beløb. Første gang var i slutningen af 70'erne, hvor der blevet repareret på byggeskader. Dernæst kom miljøprojektet i sidste halvdel af 80'erne, hvor halvdelen af parkeringskældrene blev fjernet og et beboerhus blev bygget. I dag er Tåstrupgård i gang med endnu en renovering, hvor de sidste parkeringskældre fjernes og boligområdet bringes til at fremstå arkitektonisk mere inspirerende end i dag. Torstorp skulle også have været bygget først i 70'erne, men det måtte vente på byggeriet af den nye Høje-Taastrup station. Var det gået efter den oprindelige plan havde Torstorp lignet Charlotteager og Tåstrupgård, men Torstorp blev bygget i 80'erne og er på alle måder 70'er byggeriets modsætning. Et tæt-lavt byggeri og blandede ejerformer med andelsboliger, private ejerboliger og fire almene boligafdelinger. Det sidste skyldtes at statens kvote til alment byggeri blevet nedsat. De almene afdelinger i Torstorp er opført af TAB. Begyndelsen til en række af de problemer, der i dag præger særligt Charlottekvarteret og Tåstrupgård, var i virkeligheden lagt, inden den første beboer flyttede ind. Forudsætningerne var skredet i det lange planlægnings- og projektforløb. Først og fremmest udeblev den forventede befolkningstilvækst, som lå til grund for det omfattende boligbyggeri i kommunen. I 1970 havde en prognose anslået, at indbyggertallet i kommunen som helhed ville vokse fra de daværende ca. 30.000 indbyggere til 74.000 i 1982, men i 1982 boede der kun ca. 44.000 i kommunen, og siden er tallet kun vokset yderligere til ca. 45.000 indbyggere. Høje-Taastrup kommune blev ikke en arbejdspladsmagnet i det omfang, man havde forventet. En række af de store arbejdspladser blev ikke udflyttet fra København, sådan som det var forudsat i regionplanen. Herudover gik den økonomiske nedtur i 70érne kraftigt ud over planerne, da en række af kommunens store arbejdspladser måtte lukke. 3

Charlotteager og Tåstrupgård løb fra starten ind i store udlejningsvanskeligheder og den lette adgang til boliger kombineret med stigende arbejdsløshed betød, at Charlotteager og Tåstrupgård fra starten fik en skæv beboersammensætning. De betalingsdygtige borgere valgte, tilskyndet af inflation og skattepolitik, at bosætte sig i de nye ejerboligområder, mens de dårligst stillede familier kom til at bo i de almennyttige boligafdelinger. I dag har Tåstrupgård og Charlotteager en høj andel af beboere på overførselsindkomster, høj andel af børn og unge og høj andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Tåstrupgård og Charlotteager har deltaget i byudvalgsarbejdet siden henholdsvis 1994 og 1998, og modtager fortsat støtte til beboerrådgiverordningen. Initiativerne har været særligt fokuseret på at forbedre fritids- og aktivitetsmuligheder for børn og unge, at etablere særlige indsatser for kriminalitets- og misbrugstruede unge og på integration af beboere med anden etnisk herkomst end dansk. Under byudvalget blev der nedsat styregrupper i hvert enkelt boligområde, hvilket har skabt et øget tillidsforhold mellem kommunal forvaltning og boligselskaber/afdelingsbestyrelser. Generelt har de boligsociale indsatser været i stand til at mindske den negative udviklingsspiral, men der er stadigvæk, en signifikant overrepræsentation af personer i områderne som er uden for arbejdsmarkedet. Torstorp har ikke disse karakteristika, og har ikke tidligere haft en særlig boligsocial indsats. Torstorp har det højeste huslejeniveau for alment byggeri I Høje Taastrup Kommune og i nogle afdelinger en fraflytningsfrekvens, der giver anledning til bekymring. Samtidig er der en overvægt af enlige forsørgere. Alle tre boligområder har skoler og daginstitutioner i eller i umiddelbar nærhed af boligområderne. Tåstrupgård har tillige et Lokalcenter med kommunal sagsbehandling, familierådslagning mv. placeret i boligområdet. 4

Overordnet status for det boligsociale partnerskab. For at kunne måle effekten af de forskellige indsatser under det boligsociale partnerskab i boligområderne er der i ansøgningen til Integrationsministeriet opstillet specifikke målgrupper og to typer af succeskriterier: 1) succeskriterier for de forskellige målgrupper, 2) succeskriterier for det boligsociale partnerskab. I nedenstående tabel ses målgrupper, succeskriterierne og de projekter der er iværksat for at opfylde dem. Status i forhold til succeskriterierne er angivet i parentes. De succeskriterier der er markeret med fed, er opfyldt. Status 1. september 2005 Målgruppe Succeskriterier Projekter Status angivet i parentes Voksne arbejdsløse og kontanthjælpsmodtage re Kriminelle og misbrugstruede unge 50 ledige har fået ordinære arbejdspladser 30 skåne og fleksjobs. 150 ledige har fået deres kvalifikationer højnet på kursus. 5 virksomheder er blevet etableret af iværksættere. 15 unge er kommet ud af stofmisbrug. 50 unge har fået fritidsjob. 20 unge (u. 25 år) er startet på uddannelse eller job. Ældre skoleelever 8.9.10. klasser er blevet bevidste om egen mulighed for valg af udd. / beskæftigelse. Indvandrere og flygtninge 80 indvandrere / flygt. er kommet i job eller jobtræning. 30 indvandrer kvinder er blevet socialt aktiverede. Partnerskabet Forbedre netværkssamarbejdet mellem kommune. AF, erhvervsdrivende, boligselskaber og andre interesserede. Høj grad af tilfredshed blandt beboere og boligorganisationer, som deltager i partnerskabet. Jobexpres (66 1 ), Service Fag (4 1 ) Mangler Service Fag (18 3 ) (4 4 ) Jobexpres (7 o. 25 år) Jobexpres (0) Misbrugsprojekt (0), A-hold (6) Jobexpres (36), Action Games (1) Jobexpres (11), Nye Muligheder (6) Misbrugsprojekt (0) A-hold (1) Jobexpres 11), Nye Muligheder (6) Misbrugsprojekt (0) Iværksætterlinie (0) Jobexpres (147 1 ) (38 2 ), Service fag (3 1 ) A-hold (3 1 ) (2 2 ) Stille Piger (5), Jobexpres (29 5 ) Der er etableret tre Partnerskabsbestyrelser med deltagelse af de nævnte parter. Påbegyndt netværkssamarbejde med private virksomheder. Jobexpres har gennemført et pilotprojekt med AF, men yderligere samarbejde afventer strukturreformen 1 Ordinær beskæftigelse. 2 Løntilskud / Virksomhedspraktik. 3 Gennem deltagelse i projektet. 4 Kompetencegivende kurser. 5 Ifølge aftale med COWI registreres deltagerne i Jobexpres Mødre i Job projekt under succeskriteriet 30 indvandrerkvinder er blevet socialt aktiverede. Bemærk at der er tale om dobbeltregistrering idet deltagerne i Mødre i Job ligeledes indgår i Jobexpres generelle resultater. Yderligere oplysninger om Mødre i Job kan ses under afsnittet om Jobexpres. Vurdering Resultaterne afspejler, at de fleste af projekterne blev igangsat i slutningen af 2003 eller i løbet af 2004. I 2004 var der fokus på, at afvikle projekter der ikke vurderedes at kunne opfylde succeskriterierne, og samtidig er der i 2004 og 2005 fokuseret på at videreudvikle og sprede succesfulde projekter samt, at 5

etablere projekter der dækker alle tre boligområder. Det vurderes derfor, og på baggrund af de nuværende resultater, at succeskriterierne vil kunne opfyldes. Der er dog endnu ikke etableret projekter til opfyldelse af succeskriteriet vedrørende skåne / fleks jobs (30 borgere) og succeskriteriet vedrørende virksomheder der etableres af iværksættere (5 virksomheder). Der har imidlertid været en række overvejelser i forhold til disse succeskriterier. I forhold til etablering af skåne/fleks job er det vanskeligt at finde egnede fleks job, og der er en stor gruppe, som er på venteliste hertil. Høje-Taastrup Kommune gør allerede en stor indsats på dette område. En eventuel indsats vil derfor fokusere på skånejobs, hvor der i kommunen hidtil har været mest fokus på de udviklingshæmmede førtidspensionister. På den baggrund vil partnerskabet i samarbejde med koordinationsudvalget afholde et informationsmøde i Charlotteager med henblik på at informere førtidspensionister om mulighederne for skånejobs, og for at afdække behovet for en evt. øget indsats rettet mod førtidspensionister i boligområderne. Hvis der skal etableres et iværksætterprojekt, er det vigtigt, at der tages stilling til, hvordan det sikres at de nye virksomheder der etableres, er bæredygtige og at de iværksættere der vejledes, ikke risikerer at ende i en situation med gæld, som er ringere end udgangspunktet. Endvidere skal et eventuelt iværksætterprojekt ses i forhold til, og i samarbejde med, de muligheder for iværksætterrådgivning der allerede findes, men som i dag ikke formår, at få fat i de borgere der bor i de udsatte boligområder, særligt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. På den baggrund vil der i 2006 i samarbejde med teknologisk institut og 10. kl. skolen blive etableret en iværksætterlinie rettet mod unge fra boligområderne. Opfølgning Ingen. 6

Projektstatus I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de projekter, der er etableret under Partnerskabet samt projekternes status, mål og succeskriterier. Projekt Jobexpres Beskrivelse Formålet med Jobexpres er at øge beskæftigelsesgraden (oprindeligt i boligområdet Tåstrupgård) ved at gennemføre en målrettet og områdebaseret beskæftigelsesindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ydelser efter integrationsloven, selvforsørgende udlændinge og unge (14-18) der ønsker et fritidsjob. Jobexpres er etableret lokalt i Tåstrupgård i forlængelse af Lokalcenter Tåstrupgård, som er en lokal afdeling af Høje-Taastrup Kommunes Familie og Socialcenter. Pr. 1. marts 2005 blev der etableret en satellit af Jobexpres i Charlotteager. I den forbindelse er målgruppen udvidet til at omfatte alle kontanthjælpsmodtagere af anden etnisk baggrund end dansk, alle modtagere af ydelser efter integrationsloven og alle selvforsørgende udlændinge i Høje-Taastrup Kommune frem til 31. december 2006. Der kan dog ske ændringer i aftalen afhængig af den omorganisering af beskæftigelsesindsatsen, der er en følge af strukturreformen. Udover den direkte beskæftigelsesformidling har Jobexpres iværksat, eller deltager i, flere særlige projekter: - Mødre i Job. Kvinder med anden etnisk baggrund med meget svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Typisk flere års sprogskoleophold uden progression. Dårlige danskkundskaber og svag viden om samfundet i øvrigt. 48 kvinder har deltaget i projektet heraf har 15 fået ordinær beskæftigelse, 4 er i løntilskud, 3 i virksomhedspraktik mens 2 er startet på uddannelse. De resterende 24 deltagere er syge, på barsel, i kommunal aktivering, har nægtet at tage mod tilbud eller flyttet. - Projekt familieintegration. Jobexpres er samarbejdspart i et projekt, der skal gennemføre en særlig koordineret indsats for udsatte flygtninge / indvandrer familier. Familierne er kendetegnet ved, at forældre ikke er på arbejdsmarkedet. Problemer med børn og unge både i og uden for skolen. Et delmål i projektet er, at sikre at forældrene introduceres til arbejdsmarkedet. - SID/AF. Der er gennemført et pilotprojekt i samarbejde med SID og AF om anvisning af beskæftigelse til dagpengemodtagere, hvis ægtefælle modtager kontanthjælp. Videre samarbejde med AF afventer konsekvenserne af strukturreformen. - Skoleprojekt. Der er etableret et samarbejde med Selsmoseskolen, hvor unge der er skoletrætte kan få en praktikperiode på en virksomhed. - Jobexpres afventer svar på ansøgning til Integrationsministeriet om at gennemføre et projekt vedrørende indslusning og fastholdelse på arbejdsmarkedet af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Der fokuseres på at formidle Jobexpres metoder og resultater, og projektet er ofte omtalt i aviser, nyhedsbreve o.l. ligesom projektlederen ofte er oplægsholder ved forskellige faglige arrangementer. Senest er Jobexpres optaget som et Best Practise projekt i en database under Europa Kommissionens IDELE projekt Succeskriterier: 130 ledige har fået job. 50 unge har fået fritidsjob. 5 virksomheder er blevet etableret af iværksættere. 7

Pr. 1. marts 2005 er succeskriteriet udvidet med en målsætning om beskæftigelsesfrekvensen for borgere med anden etnisk baggrund i Høje-Taastrup Kommune ændres fra at være 55 % pr. 1. januar 2002 til at være 65 % pr. 1. januar 2007. Status Siden 23. september har 586 borgere været i kontakt med Jobexpres. Borgerne fordeler sig pr. 15. september 2005 på følgende aktiviteter: Aktivitet Antal borgere Job 225 Løntilskud 37 Virksomhedspraktik 22 Uddannelse 18 EUC - straks aktivering 11 Flexjob 1 Flyttet 18 Fritidsjob 40 Barsel 18 Sprogskole 5 Orlov 1 Pension 1 Retur til sagsbehandler 106 Kontanthjælpssag afsluttet 58 Venter 25 Hovedtotal 586 Bemærk at denne opgørelse er mere detaljeret end opgørelsen på side fire og at denne opgørelse ikke er inddelt efter etnicitet. De to opgørelser er derfor ikke sammenlignelige. Der er gennemført metode evaluering af Jobexpres som kan findes på www.jobexpres.dk. Projektet har i første del af projektperioden opfyldt de oprindelige succeskriterier og projektet danner udgangspunkt for etableringen af relaterede projekter. Jobexpres er det boligsociale partnerskabs kerneprojekt, og det er hensigtsmæssigt, at projektet er udvidet til at omfatte Charlotteager. Jobexpres indgår i Høje-Taastrup Kommunes overvejelser om organiseringen af den fremtidige beskæftigelsesindsats i forbindelse med den kommende omorganisering, der er en følge af kommunalreformen. Projekt A-holdet Beskrivelse A-holdet er et målrettet kriminalitetsdæmpende og adfærdsændrende projekt for belastede unge kriminelle, der er udpeget til at udgøre kernen i kriminelle grupperinger. A-holdet er en videreførelse af et etableret projekt, der blev startet under byudvalget. En kortlægning af kriminelle i Høje-Taastrup Kommune har identificeret de personer, der udgør kernen i kriminelle grupperinger. Når kernepersonerne fjernes fra gruppen (eksempelvis i forbindelse med afsoning af straf), falder det kriminelle aktivitetsniveau. 8

Indtil 1. december 2004 medførte optagelse i A-holdet, at deltagerne kom i løntilskud i AKB- Tåstrupgård. Herved kunne projektmedarbejderne arbejde mod en adfærdsændring gennem en pædagogisk indsats. Samtidig blev deltagerne introduceret til for deltagerne - alternative normer og værdier gennem kontakt med ansatte i Tåstrupgård og til normer og regler på en arbejdsplads. På grund af ændring af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. december 2004 kan deltagerne ikke længere være i løntilskud i AKB-Tåstrupgård. På den baggrund er projektet ændret, så deltagerne skal motiveres til at komme i løntilskud i eksterne virksomheder eller i uddannelse. Projektmedarbejderne fungerer som mentorer. Denne ændring medfører, at nye deltagere ikke er så belastede som tidligere. Udover selve deltagerne på A-holdet arbejder projektmedarbejderne med en randgruppe af belastede unge. Succeskriterier: 25 % succesrate i forhold til fuldstændig adfærdsændring dvs. afholdelse fra for kriminelle aktiviteter, ophør med misbrug og fast opnåelse af arbejde. Siden A-holdet overgik til partnerskabet i juli 2003, har der i alt været 13 deltagere indskrevet i projektet. Status. Tidligere deltagere Antal Fast arbejde - ingen kriminalitet 2 Fængsel 1 Forsat kontakt til det kriminelle miljø og arbejdsløs. Ingen misbrug 2 Forsat kontakt til det kriminelle miljø. Arbejdsløs og misbrug 1 Flyttet til anden kommune 1 Total 7 28 % succesrate Status. Nuværende deltagere. Antal Fast arbejde. Ren straffeattest om 6 mdr. 1 Løntilskud ekstern virksomhed. Reduceret kontakt til miljøet 2 Uddannelse. Reduceret kontakt til miljøet 1 Misbrug / psykiske problemer 1 Løntilskud Tåstrupgård. 1 Total 6 Der vil blive udarbejdet status over randgruppen i næste evaluering. A-holdet har medført en reduktion af berigelseskriminalitet og angstprovokerende adfærd i boligområdet, hvilket har væsentlig betydning for beboernes tryghedsopfattelse. Ændringen af projektet der betyder, at deltagerne vil være mindre belastede, vil formentlig medføre at flere af deltagerne lykkedes med at forlade miljøet og komme i arbejde eller uddannelse. Der arbejdes med at finde muligheder for at forankre projektet når bevillingen til partnerskabet udløber. 9

Tværgående Misbrugsprojekt Beskrivelse: Behandlings og forebyggende projekt til hashmisbrugere i alderen 15 30 år. Projektet skal udføre egentlig misbrugsbehandling, opsøgende og motiverende arbejde blandt målgruppen og sikre koordinering af information og øvrig indsats på hashmisbrugsområdet. Projektet får base i Hedehusene, men skal gennemføre aktiviteter i alle tre boligområder. Succeskriterier: - 30 unge bliver stoffri eller opnår væsentlig stofreduktion - 15 påbegynder en uddannelse/praktik - 15 får et job herunder løntilskud og virksomhedspraktik Projektet åbnede for brugere i maj 2005. Der er syv unge indskrevet i projektet, hvoraf tre er ophørt med at ryge hash, og tre har opnået en mærkbar stofreduktion, mens den sidste er uændret. En er kommet i løntilskud, en har fundet arbejde, en er blevet fastholdt i sit uddannelsestilbud og resten er under afklaring. To af brugerne var ved henvendelse til projektet boligløse, og der arbejdes med at gøre dem i stand til at få egen bopæl. Der blev ansat tre medarbejdere pr. henholdsvis 15. marts og 15. april 2005, heraf er en fratrådt pr. 31. juli 2005. Det ventes at besætte den ledige stilling 1. november 2005. Projektet har etableret samarbejdsrelationer med opsøgende medarbejdere, sagsbehandlere og klubpersonale der dels betyder, at der kan gennemføres en helhedsorienteret indsats omkring den enkelte unge, og dels at der sker en stabil henvisning til visitation til projektet. Deltagernes fremskridt er mærkbare, og der arbejdes med at fastholde deltagerne i deres positive udvikling. Deltagerne i projektet har alle ved optagelse et massivt hashmisbrug, En del har tillige andre sociale problemer. Det vurderes at projektets resultater er gode og over det forventede på nuværende tidspunkt. Høje-Taastrup Kommune har fået tilskud fra Socialministeriet til en indsats for misbrugere i alderen 13 15. Det ventes at denne indsats vil blive etableret i forlængelse af partnerskabsprojektet. Projekt Nye Muligheder. Beskrivelse: Formålet med projektet er: - at udvikle og afprøve metoder til at fastholde unge med anden etnisk baggrund i uddannelsessystemet, - at afdække årsager til at denne gruppe i højere grad end gennemsnittet dropper ud af ungdomsuddannelser, og dermed står i fare for tidligt at ende i kontanthjælpssystemet. Konkret giver projektet unge mellem 15 18 år et alternativ til almindelig skolegang og forebygger derved, at de dropper helt ud af skole/uddannelsessystemet, fordi de ellers ville forlade grundskolen uden tilstrækkelige sociale og faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne gruppe unge har enten en adfærd (trusler mod lærere, hærværk, adfærd der er forstyrrende for øvrig undervisning) eller et fagligt niveau, der medfører, at de ikke kan deltage i normal undervisning. 10

Projektet er etableret i samarbejde med 10. kl. skolen og Erhvervscentret, og er for deltagerne det eneste alternativ til at forlade skolen. Projektet er en videreudvikling af projekt Pc-klub. Succeskriterier: Alle indskrevne i projektet får en 9. eller 10. klasses afgangseksamen. - 80% af de unge fortsætter i uddannelsessystemet - 20% af de unge får efterfølgende et arbejde med henblik på yderligere kvalifikation til uddannelse - 75% af de unge får et fritidsarbejde, mens de er indskrevet i projektet. Det første forløb blev afsluttet i juni 2005. Alle deltagere bestod (mod forventning) en 9. eller 10 kl. eksamen i dansk og matematik. Nogle deltagere opnåede væsentlig fremgang i forhold til deres 9. kl. eksamen. En deltager gik fra karakteren 5 til 10 i mundtlig matematik. Resultater i fht. succeskriterier: - 100 % forsatte på ungdomsuddannelser (HG og Teknisk skole) - 0 % forsatte i fuldtidsarbejde - 80 % havde fritidsbeskæftigelse før sommerferien. Herudover har alle deltagere vist store sociale og adfærdsmæssige fremskridt, og deres motivation for læring er væsentligt forøget. (Deltagerne valgte at aflyse læseferien for i stedet at modtage undervisning i projektet. ) Alle deltagere har ligeledes vist stor motivation for at forsætte i anden uddannelse, og nogle har klare målsætninger om fremtidigt erhverv. For at hindre deltagerne i at falde tilbage i tidligere adfærdsmønstre, når de møder en ny utryg hverdag, og for at sikre opsamling, hvis deltagerne ikke kan gennemføre deres uddannelsesvalg, har en af projektmedarbejderne fungeret som mentor i den første tid på de nye uddannelsesinstitutioner. Tre af deltagerne fungerer fint, men de resterende tre har vanskeligheder, og en ville være blevet bortvist uden mentorfunktionen, som uddannelsesinstitutionerne har modtaget positivt. Samtidig har deltagerne et behov for hjælp til andre dele af deres liv f.eks. forældrerelationer og økonomiske forhold mv., hvilket projektmedarbejderne giver, i det omfang det er muligt. Der er ansat endnu en medarbejder til projektet pr. 1. august 2005, da deltagernes sociale adfærd og faglige niveau allerede i starten af 2005 afdækkede behov for endnu en medarbejder. En medarbejder fra Erhvervscentret har indtil nu være frikøbt til opgaven Projektet har en positiv effekt for deltagerne i forhold til deres adfærd og deres faglige fremskridt har været over forventning. Projektet har afdækket et behov for tilbud til denne målgruppe, der ellers forlader folkeskolen med utilstrækkelige faglige og sociale kundskaber. Disse elever vil kun efter en målrettet og helhedsorienteret indsats kunne komme videre i uddannelsessystemet. Der er endvidere behov for opfølgning af deltagerne når de begynder i andre uddannelsestilbud. Den vidensindsamling og metodeudvikling der er foregået i forbindelse med projektet, er værdifuld i forhold til en fremtidig indsats for målgruppen Metoder og erfaringer skal i videst muligt omfang indgå i den øvrige indsats for denne målgruppe. 11

Projekt Street Basket. Beskrivelse: Projektet er et idrætsprojekt med et kriminalpræventivt og beskæftigelsesmæssigt sigte. Projektet er gennemført i samarbejde med B70 Basket, Integrationskonsulenterne, bevægelseskonsulenten, Jobexpres, og ungdomsklubben Femmeren i Høje-Taastrup Kommune, samt projektet Game3, der støttes af Integrationsministeriet og Københavns Kommune. Game3 udfører de konkrete idræts (bakset ball) aktiviteter i projektet, mens samarbejdsparterne i Høje-Taastrup Kommune og partnerskabet sikrer opfølgning. Formålet med projektet er at engagere unge i boligområderne til at blive medlem af en idrætsforening, i dette tilfælde B70 Basket. Samtidig vil Jobexpres følge op på projektet ved, at de unge der opnås kontakt med gennem projektet, vil blive kontaktet med henblik på fritidsbeskæftigelse. Målgruppen er unge i alderen 12 18 år. Game3 har erfaring i at etablere aktiviteter i boligområder med samme type beboersammensætning som Charlotteager. Succeskriterier: Fastsættes i april 2005 i samarbejde med Gam3. Succeskriterierne vil handle om deltagelse i projektet, forsættelse i den organiserede idræt, uddannelse og fritidsbeskæftigelse. Projektet er samme type som et tidligere partnerskabsprojekt, Action Games (se appendiks), og der er forsat et behov for, og et væsentligt integrationsmæssigt sigte i, at arbejde for at unge integreres i den organiserede idræt. Det vurderes at samarbejdet med Gam3 og de øvrige kommunale samarbejdsparter sikrer en struktur omkring projektet, der er nødvendig for at opnå resultater. Afventer evaluering. 12

Det boligsociale partnerskab. Projektforløb, organisering og forankring Projektforløb Det boligsociale partnerskab søger at opfylde målsætningen om øget beskæftigelse og integration ved at gennemføre delprojekter i boligområderne. Processen omkring etablering foregår ved, at der tages udgangspunkt i boligområdernes ønsker til projekter, hvorefter det vurderes om ønskerne kan gennemføres inden for rammerne af bevillingen fra Integrationsministeriet. Efterfølgende skal der findes relevante kommunale samarbejdsparter, hvilket for beskæftigelses og kriminalpræventive projekter i stort set alle tilfælde er en grundlæggende betingelse for, at det er muligt at gennemføre projekterne. Nedenstående oversigt over nuværende og tidligere projekter afspejler, at projekterne skal koordineres med mange parter, og at det er vigtigt at koncentrere indsatsen omkring områder, hvor der er enighed om behovet og muligheder for at gennemføre projekterne således, at de opnår de forventede resultater. Oversigten afspejler ligeledes, at projekter der ikke lever op til forventningerne, er opgivet eller ændrede. Projekter Under etablering Projektstart Under realisering Afsluttes Jobexpres 01.07.03 X 31.12.06 Nye Muligheder 01.11.04 X 31.12.06 Tværgående misbrugsprojekt 01.01.05 X 31.12.06 A-holdet 01.07.03 X 31.12.06 Gam3 01.05.05 X 01.10.05 Iværksætterprojekt Skånejob indsats X X Servicefag 01.09.03 31.12.04 Aktive piger 01.10.03 31.10.04 Action Games 01.12.03 01.09.04 Pc-klubben 01.02.04 Ændret Misbrugsprojekt* 01.12.03 Ændret Grønt projekt Ungdomsråd Kulturformidling Opgivet Opgivet Opgivet *Projektet startede 1.12.2003 men lukkede da medarbejderen efter kort tid forlod stillingen. Det blev efterfølgende besluttet at etablere et tværgående misbrugsprojekt i stedet. Projekterne under Det Boligsociale Partnerskab søger at fremme beskæftigelse og integration ved at arbejde med forskelligartede tiltag og målgrupper. Tillige har projekterne ofte karakter af forsøg, og er samtidig sårbare over for f.eks. sygdom eller udskiftning blandt medarbejdere. Det er en forsat udfordring at bygge strukturer omkring projekterne, der reducerer deres sårbarhed, og som giver fornuftige arbejdsforhold for medarbejderne. Man skal endvidere være opmærksom på, at der kan være problemer med rekruttering af deltagere til projekter, der ikke indgår i en struktur med fast støtte og visitation. Det er væsentligt at andre professionelle inden for området henviser potentielle deltagere til projekterne, da målgrupperne ofte er karakteriseret ved manglende motivation, og derfor ikke af sig selv sætter sig i forbindelse med projekterne. Opsøgende arbejde er udbytterigt, men kan ikke nødvendigvis udføres af den samme type medarbejder som kan drive og fastholde deltagere i et projekt. 13

På grund af projekternes sårbarhed for f.eks. vakancer vil tidsplaner ofte forrykke sig. Umiddelbart virker en tidsramme for Partnerskabet på fire år som fornuftig i forhold til at udvikle og drive projekter, men det er en kort tidsramme set i forhold til, at det skal være muligt at opgive projekter, der opfylder målsætningen, samtidig med, at de indsamlede erfaringer skal danne grundlag for etablering af nye projekter. Det vurderes dog, at den resultatorienterede tilgang til etablering og gennemførelse af projekterne medvirker til at succeskriterierne på alle væsentlige områder vurderes at kunne opfyldes. Den fastlagte strategi forsættes. Forankringsstrategier Forankring handler bl.a. om at tage stilling til om, hvorvidt den indsats der er foregået og den vidensindsamling og metodeudvikling, der er foregået i projekterne, er så resultatgivende, at der er fordel i at forankre projekterne. Der er indgået samarbejdsaftaler, som er med til at forberede vejen til forankring. Både samarbejdsstrukturer og projekter skal indgå i en forankringsstrategi. Selve beslutningsstrukturen omkring partnerskabet med repræsentantskab og partnerskabsbestyrelser vil næppe fortsætte efter bevillingsperioden, men der er etableret et netværk mellem deltagerne som med fordel vil kunne forsætte i en eller anden form i den boligsociale indsats. Med hensyn til projekterne så vil økonomi spille en væsentlig rolle med hensyn til forankring. I forhold til beskæftigelsesprojekterne er der mulighed for, at den kompetence der er udviklet i projekterne forankres i den eksisterende indsats. For de resterende projekters vedkommende vil forankring dels afhænge af projekternes resultater. Forankringsstrategier for de enkelte projekter varierer således afhængig af projektets indhold og formål. Nogle projekter har karakter af forsøg med nye metoder indenfor eksisterende offentlige indsatsområder, hvor projekternes resultater kan medtages i den fremtidige organisering af den kommunale indsats. Herunder hører Jobexpres, Tværgående Misbrugsprojekt og Nye Muligheder. Andre projekter retter sig mod områder, hvor der ikke er en kommunal indsats. Her er A-holdet placeret, hvor resultaterne vil vise, om der er behov for at udbygge den fremtidige indsats ved at finde finansiering for dette eller lignende projekter. Street Basket forankres efterfølgende i en frivillig organisation, hvor projektperioden skal afdække nye metoder i rekruttering og ressourcebehov i forhold til en forsat indsats for målgruppen. Endelig skal det overvejes hvilke behov der er for en fremtidig indsats og hvordan udviklingen i områderne kan bæres videre. I den forbindelse kan det overvejes at fortsætte det privat/offentlige partnerskab eventuelt ved at søge ny finansiering. Der arbejdes forsat med forankringsstrategier for både samarbejdsrelationer og projekter. Endelig beslutning om forankring vil først blive taget i 2006. Organisering I det boligsociale partnerskab er der ansat en koordinator, der skal stå for den primære koordination og projektledere, der står for gennemførelse af projekterne. Disse medarbejdere skal understøttes af den kommunale forvaltning for, at ideer og planer kan blive en realitet. 14

Det boligsociale partnerskab er en del af den boligsociale indsats i kommunen, som organisatorisk er placeret i Økonomi og Analysecenteret. Placeringen i Økonomi- og Analysecenteret er med til at sikre det helhedsorienterede arbejde, da centret har kontaktflader til alle fagcentrene. Projektet refererer endvidere til Socialdirektøren, som er med til at sikre, at ledelse og medarbejdere i fagcentrene aktivt støtter indsatsen. Da indsatsen er helhedsorienteret er der flere fagcentre involveret. De involverede fagcentre er repræsenteret i repræsentantskabet for det boligsociale partnerskab og i styregrupperne for de enkelte projekter. Opbakningen fra de involverede fagcentre sikres endvidere ved at skabe fælles ejerskab til projekterne. Det gøres ved at tage udgangspunkt i de interesser fagcentrene og det boligsociale partnerskab har til fælles. Endelig er der en politisk opbakning bag det boligsociale partnerskab. I 2002 vedtog byrådet en boligsocial politik, der fastlagde mål og visioner for det boligsociale arbejde. Et af målene var etableringen af privat-offentlige partnerskaber der skulle gå i dybden med beskæftigelses- og integrationstiltag. I dag følger boligsocialt udvalg løbende arbejdet i det boligsociale partnerskab, og der er en bred politisk repræsentation i repræsentantskabet for det boligsociale partnerskab. Det Boligsociale Partnerskab er et privat/offentligt partnerskab med en decentral beslutningsstruktur. Partnerskabet er etableret med et repræsentantskab som bevilligende organ og lokale partnerskabsbestyrelser som initiativtagende og udførende organer. Tre boligområder deltager i partnerskabet: Charlotteager, Torstorp samt Tåstrupgård. Oprindeligt indgik et fjerde boligområde, Gadehavegård, i partnerskabet men besluttede at melde sig ud i sommeren 2003, idet de projekter, boligområdet ønskede at gennemføre, lå uden for rammerne af partnerskabet. Udmeldelsen har ikke haft indflydelse på partnerskabets succeskriterier. Repræsentantskabet Repræsentantskabet varetager den overordnede styring af partnerskabet. Repræsentantskabet mødes 2 gange årligt og består af 19 medlemmer: Tåstrupgård Formand for Partnerskabsbestyrelsen Formand for afdelingsbestyrelsen Tåstrupgård Boligrådgiver AKB-Tåstrupgård, Formand for selskabsbestyrelsen AKB Taastrup. Næstformand repræsentantskabet Charlotteager Formand for selskabsbestyrelsen i DFB. Midlertidig formand for DFB afd. Charlotteager som er sat under administration. Formand SID Høje Taastrup. Boligmiljømedarbejder Formand for afdelingsbestyrelse VIBO. Torstorp Formand for Grundejerforening. Beboerrepræsentant. Formand for repræsentantskabet. Beboerrådgiver. Formand B70 15

Kommunalbestyrelsesmedlemmer. Formand for Socialudvalget Formand for Boligsocialt Udvalg Formand for Børn & Unge Udvalget Formand for Erhvervscenteret Medlem Boligsocialt Udvalg Forvaltningen Socialdirektør Familie og sundheds chef Centerchef, Familie - og Socialcenter Erhvervscenterchef. Tilforordnede Boligsocialt ansvarlig Høje-Taastrup kommune Koordinator for det boligsociale partnerskab Repræsentantskabet har ansvaret for: - Overordnet rammestyring, herunder fastsættelse af mål og midler - Budgettering og styring af de bevilgede midler - Fordeling af økonomiske midler på grundlag af ansøgninger fra de lokale partnerskabsbestyrelser - Evaluering og vurdering af partnerskabets udvikling - Ansvarlig i forhold til Integrationsministeriet. De lokale partnerskabsbestyrelser De lokale partnerskabsbestyrelser består af beboerrepræsentanter, repræsentanter fra boligforeningerne, beboerrådgivere, erhvervsliv, frivillige foreninger, idrætsforeninger, fagforbund og Høje-Taastrup Kommune. Sammensætningen af partnerskabsbestyrelserne varierer dog mellem boligområderne. Partnerskabsbestyrelserne fungerer i praksis som det koordinerende forum for det boligsociale arbejde i boligområderne. Bestyrelserne har både økonomisk ansvar og beslutningskompetence og udarbejder budget og målsætninger. Realiseringen af partnerskabets konkrete tiltag og aktiviteter foretages af de 3 lokale partnerskaber, der formulerer og gennemfører projekterne på baggrund af lokale behov. Medlemmer i de tre partnerskabsbestyrelser er: Charlotteager: - en repræsentant fra, hver af boligområdets tre afdelingsbestyrelser. (VIBO og DFB) - en repræsentant fra administrationen i VIBO og DFB, - SID - en repræsentant fra husbestyrelsen for aktivitetshuset - familie- og sundhedschef Høje-Taastrup Kommune - boligsocialt ansvarlig Høje-Taastrup kommune - beboerrådgiver - koordinator for det boligsociale partnerskab. 16

Torstorp: - grundejerforeningen - en beboerrepræsentant fra TAB - en repræsentant fra administrationen i DAB - beboerrådgiveren - skoleinspektøren fra Linie 10 - erhvervscenterchefen - teamchef for eksterne enheder - Høje-Taastrup kommune - boligsocialt ansvarlig Høje-Taastrup kommune - en repræsentant fra B70 - koordinator for det boligsociale partnerskab - lejlighedsvist nærpolitiet og ungdomsklubben Basen. Tåstrupgård: - Falck - ALD Automotive - Post Danmark - Kohberg - en repræsentant fra administrationen i AKB - boligrådgivningen i Tåstrupgård - selskabsbestyrelsen Taastrup, afdelingsbestyrelsen i Tåstrupgård - lokalcentret i Tåstrupgård - familie- og sundhedschef - ansvarlig for det boligsociale område - familie- og socialcenterchefen - koordinator for det boligsociale partnerskab. Sekretariatet Sekretariatet for Det Boligsociale Partnerskab udgøres af en økonomikonsulent, den boligsocialt ansvarlige og koordinatoren for det boligsociale partnerskab, og er organisatorisk placeret i Høje- Taastrup Kommune. Sekretariatet sørger for kontakten til de lokale partnerskabsbestyrelser og står for administration, overordnet projektstyring og koordinering, etablering af samarbejdsrelationer omkring projekterne, økonomistyring, rapportering m.m. Partnerskabets organisering med repræsentantskab og partnerskabsbestyrelser er etableret og fungerer tilfredsstillende. Der er nedsat et forretningsudvalg under repræsentantskabet, der kan træffe beslutninger mellem repræsentantskabsmøderne. Ved at lægge indstillingskompetencer i partnerskabsbestyrelser der er knyttet til de enkelte boligområder opnås i nogen grad at ansvaret for projekter og beslutninger deles mellem mange parter. Dog forudsætter modellen at beslutningsstrukturen omkring partnerskabsprojekterne opleves som legitim i det enkelte boligområde. Såfremt det ikke er tilfældet kan der opstå konflikter omkring projekterne i områderne (hvilket medfører forsinkelser). Denne problemstilling har f.eks. været aktuel i Charlotteager. Der er ikke behov for ændringer. 17

Samarbejde Inddragelse af beboere, brugere og frivillige kræfter Borgerinddragelse er en del af grundlaget for Det Boligsociale Partnerskab. Under etableringen af de lokale partnerskaber blev der således afholdt fremtidsværksteder i alle boligområder, hvor beboerne kunne give udtryk for deres ønsker i forhold til fremtidige projekter. Resultaterne fra fremtidsværkstederne blev udgangspunktet for formulering af projekter. Det er nødvendigt at erkende, at der er grænser for muligheden for borger inddragelse især i forhold til beskæftigelsesprojekterne. Samtidig er der bred mulighed for borgerinddragelse gennem partnerskabsbestyrelsesstrukturen, hvor deltagerne repræsenterer borgere og brugere fra de tre områder. I Charlotteager er der som følge af ønske fra borgerne i området sat fokus på indsatsen over for unge og i Torstorp blev det forsøgt at etablere endnu en pigeklub på baggrund af ønsker fra borgerne i området. (Projektet måtte dog opgives på grund af modstand fra andre beboere.) Der efter aftale med Integrationsministeriet ikke behov for yderligere bruger eller borgerinddragelse Inddragelse af boligorganisationer, virksomheder mv. Boligorganisationerne. Samarbejdet mellem kommune og boligforeninger fungerer godt, og er blevet styrket gennem etablering af Det Boligsociale Partnerskab. Beboerrådgiverne er et afgørende grundlag for gennemførelse af partnerskabets projekter og Torstorp er det eneste boligområde, der ikke har haft en beboerrådgiver fra starten. Delvist på baggrund af erfaringerne fra partnerskabet er Høje-Taastrup Kommune og DAB er i 2004 blevet enige om at finansiere en beboerrådgiver i Torstorp. Virksomhederne. Fokus på beskæftigelse betyder, at det kan være relevant, at erhvervslivet indgår i partnerskabets besluttende organer. Med henblik på at udbrede kendskabet til det Boligsociale Partnerskab blandt virksomhederne og opnå yderligere viden om virksomhedernes ønsker og behov i forhold til deltagelse, indgik Det Boligsociale Partnerskab som en del af Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg i en virksomhedskonference i oktober 2003. Langt de fleste virksomheder er velvilligt indstillede over for konkrete henvendelser om samarbejde omkring den enkelte borger, sponsorater eller lignende. Det er en mindre del af virksomhederne der har ressourcer til at engagere sig i overordnet projektplanlægning Samarbejdet med boligorganisationerne fungerer godt og virksomhedssamarbejdet foregår på delprojekt niveau, hvor samarbejdet fungerer fint. Der arbejdes forsat på at gennemføre projekter i samarbejde med private virksomheder. Tværsektorielt samarbejde Partnerskabets helhedsorientering betyder, at projekterne har målsætninger, der går fra direkte beskæftigelsesindsats, aktiveringsprojekter over kriminalitetsforebyggende projekter til 18

integrationsprojekter. Det betyder, at projekterne har mange forskellige samarbejdsparter, og at sekretariatet gør en stor indsats for at finde de rette kommunale samarbejdsparter til de enkelte projekter. Det tilstræbes endvidere, at alle projekter gennemføres i tæt samarbejde med relevante forvaltningsdele for at sikre, at erfaringerne fra projekterne kan indgå i grundlaget for den fremtidige indsats. Erfaringsudveksling sikres ligeledes ved inddragelse af de relevante parter i partnerskabsbestyrelserne. Det vurderes at det tætte samarbejde med forskellige forvaltningsdele i Høje-Taastrup Kommune er centralt element i forhold til at udvikle og forankre projekter samtidig med at kvaliteten sikres. Der er etableret gode samarbejdsrelationer med mange parter, der betyder at partnerskabet hurtigere end tidligere kan etablere projekter. Forsat udvikling af samarbejdsrelationer. Evaluering COWI er ansvarlig for den overordnede evaluering, som er en før - efter måling. Året 2002 anvendes som grundlaget for før evalueringen. Denne kvantitative analyse baseres på udtræk fra Danmarks Statistiks særlige forskningsdatabase. Herudover er partnerskabets succeskriterier målbare og partnerskabet vil evaluere projekterne i forhold til om succeskriterierne er opfyldt. For Jobexpres vil partnerskabet udarbejde en særskilt evaluering i relation til antallet af kontanthjælpsmodtagere i Høje- Taastrup Kommune og beskæftigelsesfrekvensen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. COWI s kvantitative undersøgelse suppleres med to fokusgruppe interview, der ligeledes afholdes af COWI før og efter projekternes gennemførelse med henblik på inddragelse af beboernes og andre direkte implicerede personers oplevelser af de ændringer der er sket. Selvevalueringer Partnerskabet skal udarbejde en selvevaluering af udvalgte projekter og aktiviteter. Selvevalueringerne skal supplere den samlede evaluering, der bygger på oplysninger hentet via Danmarks Statistik. De indeholder primært kvalitative informationer til supplement af de Danmarks Statistiks kvantitative. Det har været vanskeligt at afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemføre selvevalueringerne, der er dog udarbejdet en selvevaluering af Jobexpres. Der foretages selvevalueringer i løbet af 2005 og 2006 Sammenfattende vurdering af Det Boligsociale Partnerskab. Det vurderes at Det Boligsociale Partnerskab i vidt omfang kan opfylde de fastsatte succeskriterier, særlig de kriterier der omhandler beskæftigelse, hvilket samtidig er den indsats som partnerskabet prioriterer højest. Projektets størrelse og tværfaglige karakter medfører at opstartsfasen har været lang fordi der blandt andet skulle etableres samarbejdsrelationer med en bred gruppe af samarbejdsparter, samt etableres strukturer for den praktiske implementering af projekterne. 19

Appendiks. Opgivede eller ændrede projekter. Projekt Servicefag Beskrivelse Projekt Servicefag var et beskæftigelsesfremmende initiativ rettet mod kvindelige kontanthjælpsmodtagere i Charlotteager. Gennem projektet skulle kvinderne tilbydes et seks ugers praktisk og teoretisk undervisningsforløb, der skulle kvalificere dem til efterfølgende arbejde, aktivering eller virksomhedspraktik inden for rengøring, kantine eller relaterede servicefag. Projektet var rettet både mod kvindelige kontanthjælpsmodtagere af dansk samt udenlandsk herkomst. Succeskriterier: Over en toårig periode kommer 80 kvinder i beskæftigelse, beskæftigelsestilbud eller uddannelse, heraf halvdelen med en anden etnisk baggrund end dansk. Ændring af deltagernes generelle situation: Hertil medtænkes øget selvtillid, social aktivering (eksempelvis deltagelse i fritidsaktiviteter), øget motivation samt bedre sprogkundskaber. Projektmedarbejderen udfylder et spørgeskema om den enkelte deltageres generelle situation (herunder sprogkundskaber, mødefrekvens, motivation etc.) i fællesskab med deltageren. Dette skema bruges til at måle eventuelle fremskridt inden for deltagernes generelle situation. I evalueringen indgår ligeledes den afsluttende opfølgning og arbejdsmarkedsvurdering efter de fire ugers virksomhedspraktik. Projektet er lukket. Der har i perioden 1. december 2003 1. december kun været 18 deltagere været involveret i Servicefag. Der har været afholdt AMU-kursus i almen hygiejne for deltagerne, hvor 4 deltagere fik kompetencegivende bevis. Projekter har ikke haft deltagere i det omfang det kræves for at opfylde succeskriteriet, og der har i øvrigt siden etableringen løbende været diverse problemstillinger omkring projektet. I juli 2003 ansatte den daværende beboerrådgiver i området en medarbejder på baggrund af en projektbeskrivelse, der var i modstrid med lovgivningen og konkurrenceforvridende. Projektmedarbejderen blev ansat i VIBO, uden administrationens vidende. På det tidspunkt var sekretariatet for Det Boligsociale Partnerskab ramt af sygdom og udskiftning af personale. Det blev i august / september 2003 besluttet at forsøge at omformulere projektet i samarbejde med Høje-Taastrup Kommunes Erhvervscenter. Resultatet blev det ovenfor skitserede projekt, som forsøgte at medtage så mange af de oprindelige elementer som muligt, herunder etableringen af en café, som skulle tjene flere formål: 1. At give projektdeltagerne mulighed for at opnå reelle kompetencer indenfor køkken og kantine. 2. At øge den sociale aktivitet i boligområdet. 3. At etablere et attraktivt tilbud til beboerne i området. 4. At kombinere projektet med sundhedsfremmende projekter i området evt. i samarbejde med nabo-skolen. Projektet har imidlertid haft samarbejdsvanskeligheder med de frivillige brugere af aktivitetshuset, hvor projektet fysisk var placeret. De frivillige brugere har følt sig generet af projektet, og på grund af den arbejdsmarkedsrettede del af projektet blev det i nogen grad opfattet som et kommunalt projekt. De frivillige brugere følte blandt andet ikke, at de var blevet tilstrækkeligt informeret om projektet, på trods af at der var frivillige brugere engageret i ansættelsesprocessen omkring projektmedarbejderen. Samarbejdsvanskelighederne har medført et dårligt arbejdsklima for projektmedarbejderen og beboerrådgiveren i området, og har betydet et dårligt klima for projektdeltagerne. Det har dog krævet 20