Nitratreduktion i geologisk heterogene

Relaterede dokumenter
Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Velkomst og introduktion til NiCA

Nitratreduktion i grundvand som virkemiddel

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Velkomst og introduktion til TReNDS

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

Nitrat retentionskortlægningen

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?

Opskalering og potentiale for implementering

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

Modelanvendelser og begrænsninger

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Udfordringer ved målrettet regulering af kvælstof og hvordan projektet TReNDS vil bidrage til en løsning

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Nitrat i grundvand og umættet zone

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Velkomst og præsentation af projektets mål

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Grundvandsbeskyttelse: Dokumentation af beskyttelsesbehov og økonomi - intelligent dataudnyttelse

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Emissionsbaseret regulering

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Kortlægning af sårbarhed for nitratudledning til vandmiljøet 2012

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

Transkript:

Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Nitrat kredsløbet Ca 2/3 af det nitrat der udvaskes fra markerne (rodzonen) bliver nedbrudt inden det når fjordene langt hovedparten af nedbrydningen sker i undergrunden

Problemstilling Vandrammedirektiv Behov for reduktion af nitratudvaskning fra landbruget Vandplaner Vandmiljøplaner har reduceret udvaskning med ca halvdelen med brug af generelle reguleringer Generelle reguleringer rammer alle områder ens også de dele af det danske landbrugsareal, hvor de ingen effekt får, fordi nitraten her alligevel bliver nedbrudt i jordlagene mellem rodzonen og vandløbene. En differentieret indsats vil derfor være langt mere omkostningseffektiv. Med den nuværende viden kan vi dog ikke med tilstrækkelig sikkerhed udpege, hvilke geografisk afgrænsede områder, der har en stor hhv. lille naturlig nedbrydningskapacitet.

Hvorfor ved vi ikke hvor nitratnedbrydningen sker i undergrunden?

Vi har ikke detailviden om geologien Geologien er ofte meget heterogen

MiniSkyTEM et nyt geofysisk instrument SkyTEM (benyttes til grundvandskortlægning i dag) Transient Electromagnetic System (TEM) Helikopterbåret MiniSkyTEM (videreudvikling i NICA) Mindre ramme Større flyvehastighed Forbedret opløsning af de øvre jordlag Vertikalt: ned til 1 2 m Horisontalt: ned til 20 50 m

Modeller Geologisk model hvor ligger jordlagene Hydrologisk model hvordan strømmer vandet

Hvad gør NICA? Udvikler og tester nye geofysiske målemetoder Modelberegninger af vand og nitrat Vurdere betydningen af datatæthed og heterogenitet på modellernes pålidelighed Vurdere de miljømæssige og økonomiske fordele ved differentieret regulering Testområder: Lillebæk opland, 5 km 2, sydøstfyn. Landovervågningsopland Norsminde Fjord opland, 101 km 2

Hvad sker der i Norsminde oplandet SkyTEM helikopterbaserede målinger: Juni 2011 Feltarbejde geologi Juni 2011: Folk på jorden til supplement af flyvningen Efterår 2011: Nogle ugers arbejde med geologiske boringer 2012: Ekstra boringer mv. Feltarbejde vandløb Forår 2011 2013: Daglige nitratmålinger ved en vandløbsstation Synkronkampagner: målinger af vandføringer og nitratkoncentrationer på mange lokaliteter på udvalgte dage Opstilling af detaljeret geologisk model Modelberegninger af vandets og nitratens strømningsveje identifikation af sårbare og robuste områder Økonomiske analyser og dialog med landmænd omkring vandforvaltning

Perspektiver Vi vil kunne udpege de arealer hvor naturen selv sørger for nedbrydningen af nitraten i undergrunden robuste områder almindelig landbrugsdrift Vi vil vurdere den økonomiske effektivitet af Generel regulering Centralt styret differentieret regulering Lokal forvaltning af differentieret regulering Men først f skal vi have testet om vi kan identificere områderne nøjagtige n nok

NICA partnere og finansiering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Geologisk Institut, Aarhus Universitet Aarhus Geophysics Aps Videncentret for Landbrug Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Laval University, Quebec, Canada Alectia A/S Aarhus Kommune Odder Kommune SkyTEM 2010 2013 DHI Bevilling på 14,5 mill kr fra Det Strategiske Forskningsråd www.nitrat.dk Nu også med danske sider