Socialstyrelsen og COK Handicap 2019 24. april 2019 Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse V/Finn Amby Lektor, Ph.d. VIA University College
Kort præsentation Cand.scient.pol. 1988 Diverse jobs 1990-2009 Konsulentopgaver med fokus på handicap og beskæftigelse 2009-2014 Ph.d. 2014: Målgruppen der forsvandt Ansat ved VIA University College 2015 Underviser ved socialrådgiveruddannelsen Forskningsopgaver i VIA Samfund og socialt arbejde En del af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk)
Disposition 1. Hvorfor er emnet vigtigt? 2. Handicapforståelse, rettigheder og pligter. 3. Beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats. 4. Fra uddannelse til første job med handicap. 5. Samspillet med socialsektoren og sundhedssektoren. 6. Konklusion.
1. Hvorfor er emnet vigtigt? Beskæftigelse er ikke løsningen på alle sociale problemer, men Beskæftigelse har afgørende betydning for levevilkår og samfundsdeltagelse Og social indsats kan også være en forudsætning for, at beskæftigelse kan blive en mulighed Men er det overhovedet relevant at se på borgere med handicap som en særskilt kategori?
1. Hvorfor er emnet vigtigt? Målet er, at mennesker med handicap skal have lige muligheder, og det kniber det med på beskæftigelsesområdet Dertil kommer, at en stadigt større andel af beskæftigede med handicap er ansat med løntilskud, primært i fleksjob Personer i alderen 16-64 år, fordelt efter arbejdsmarkedsstatus. Sæsonkorrigeret beskæftigelse. Opgjort for personer med og uden handicap, 2016 i pct. Arbejdsmarkedsstatus Beskæftigede Ikke beskæftigede Heraf uden for arbejdsstyrken Personer uden handicap 78,9 21,1 16,2 Personer med handicap i alt 52,1 47,9 43,3 personer med større handicap 33,6 66,6 62,7 Kilde: Larsen og Larsen 2017: handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016, VIVE.
2. Handicapforståelse, rettigheder og pligter Fra medicinsk til relationel handicapforståelse Funktionsnedsættelse + barrierer = handicap Kompensation og sektoransvar skal give mennesker med handicap lige muligheder
Arbejdsmarkedets grænser under forandring Fra nedsat erhvervsevne med invaliditet som dominerende kriterium: Målestok: Det ordinære arbejdsmarked og fuld selvforsørgelse. Revalidering som centralt redskab. Til nedsat arbejdsevne i konkrete jobfunktioner Målestok: Ofte fleksjob med supplerende offentligt tilskud. Førtidspension: Fra kompensationstanke til udviklingsfokus (seneste nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv). Handicap/invaliditet er ikke længere en markør for, hvem der står uden for arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedets grænser under forandring Mennesker med handicap har samme pligt (og ret) til beskæftigelse som alle andre Men har de også de samme muligheder? Og hvad betyder lige muligheder i forhold til arbejdsmarkedet? Er det tilknytning til en arbejdsplads, uanset hvilket job der er tale om? Eller er det lige muligheder for indkomst og position i samfundet?
3. Beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats Lovgivning og politiske strategier Siden starten af 1990 erne har der generelt været lidt opmærksomhed om handicap i arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken Fra socialpolitik til enstrenget og decentral beskæftigelsespolitik Ministermål siden 2007, men først i 2019 er der mål, der omhandler handicap Strategier med bløde virkemidler, men det seneste handicapudspil sætter også fokus på beskæftigelsessystemets rolle
Handicap i lokale beskæftigelsesplaner 2019 og 2012. 3. Beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats Lokalpolitisk opmærksomhed om emnet Mange jobcenterchefer oplever ifølge DISCUSS og Epinion stor lokal politisk interesse for handicap Det slår dog kun i mindre grad igennem i de lokale beskæftigelsesplaner Status Antal 2019 Pct. 2019 Pct. 2012 Ordene handicap eller funktionsnedsættelse optræder slet ikke 44 45 26 Ordene optræder udelukkende i forbindelse med en neutral henvisning til regler 18 19 42 Ordene optræder i forbindelse med hensigtserklæringer, som ikke forudsætter konkret handling 13 13 18 Ordene optræder i forbindelse med aktiviteter, som kræver konkret handling 22 23 14 I alt 97 100 100
3. Beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene Undersøgelse 2012: Ingen data om effekter eller forvaltningspræstationer. Usikkerhed om målgruppen. Få lokalpolitiske eller ledelsesmæssige mål. Få målrettede tilbud og samarbejdsrelationer. Bekræftes på mange måder i en mindre undersøgelse i 2017 Her er det også tydeligt, at der er store forskelle i jobcentrenes kategoriseringspraksis
3. Beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats Eksempler fra interviews med sagsbehandlere i to forskellige jobcentre: Nej vi laver ikke en kategorisering. Aldrig nogen sinde. Det er 100 % individuelt. Hvad den enkelte har brug for og kommer med. De kommer med så blandet historik. Kommer de fra sygedagpenge, kommer du fra dagpengesystemet, kommer du fra det ene, direkte fra beskæftigelse. Det er en individuel vurdering 100 %, om hvad de har med sig og hvad de har brug for fremover. Alle er forskellige. Så der er ingen form for kategorisering inden for dagpengesystemet. Vi har et projekt kørende, hvor vi kategoriserer, hvor vi vurderer dem til at være: Potentielt langtidsledige og potentielt psykisk sygdom, kognitive udfordringer. Hele essensen med det her er at få kørt en operationalisering på tværs af alle afdelingerne i arbejdsmarkedsafdelingen, hvor vi kan sige, hvem det egentlig er.
3. Beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats Forsøg med opsporings- og visitationsredskaber (et mere rummeligt arbejdsmarked II) Kan vi lære noget af Sverige? Lovfæstet pligt til screening og udredning Registrering på handicapkoder ved borgerens accept Sikring af tidlig indsats Løbende statistik om aktiviteter og resultater
3. Beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats Der er brug for mere viden om praksis og resultater Typer af funktionsnedsættelser: Fysiske Psykiske Kognitive Sensoriske Handicap i alle målgrupper: Uden uddannelse eller joberfaring Nyuddannede Andre forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere Sygemeldte Ressourceforløbsmodtagere Visiterede til fleksjob Førtidspensionister
4. Fra uddannelse til første job med handicap Uddannelse er nærmest en forudsætning for job Men selv med en uddannelse kan det være sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet med et handicap Det er ikke tidligere undersøgt systematisk Projekt Fra uddannelse til første job med handicap : Samarbejde mellem VIA University College og Pluss Leadership
4. Fra uddannelse til første job med handicap Aktiviteter i projektet Registeranalyse blandt alle dimittender fra videregående uddannelser 2013-16. Survey på VIA 2018 med opfølgning 2019 (uddannelserne til socialrådgiver, lærer, pædagog og administrationsbachelor) Kvalitative interviews 2018 og 2019 blandt studerende på VIA med og uden handicap Workshops og udvikling af nye støtteaktiviteter
4. Fra uddannelse til første job med handicap Udpluk af resultater fra registeranalysen Beskæftigelsesgrad i pct. Lige efter uddannelsens afslutning 12 måneder efter uddannelsens afslutning Uden handicap Med SPS Med handicaptillæg Med SPS og handicaptillæg Med handicap i alt 64,3 55,6 35,0 32,1 49,7 84,4 78,9 63,8 61,4 74,7
4. Fra uddannelse til første job med handicap Systembarrierer Uddannelsernes opgaver Jobcentrenes og A-kassernes opgaver Lovgivningen Den enkeltes ansvar
5. Samspillet med socialsektoren og sundhedssektoren Kompensation i serviceloven og beskæftigelseslovgivningen Helbred og handicap: Overgange mellem sundhedssystemet og social- og beskæftigelsessystemerne Inddragelse af specialviden og specialtilbud
6. Konklusion På trods af en ændret handicapforståelse er der fortsat behov for særligt fokus på handicap Behov for diskussion af grænserne mellem arbejde og selvforsørgelse. For nogen kan ambitionsniveauet være en karriere på det åbne arbejdsmarked For andre vil beskæftigelse højst være et supplement til varig offentlig forsørgelse Uden kategorisering og viden på individniveau kan vi ikke måle, hvordan det går Men der skal være fokus både på individer, omgivelser og systemer. Sektoransvar skaber også barrierer. Behov for mere viden og kobling mellem forskning og praksis