Hovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College
|
|
- Holger Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College
2 Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel: Fra uddannelse til første job med handicap Udarbejdet af: Finn Amby (VIA University), Stefan Brendstrup, Jonas Kjærgaard Thodsen og Sofie Tram Pedersen (Pluss Leadership) Dato: 7. marts 2019 Projektet er finansieret af puljen Initiativer for personer med handicap under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
3 Indhold 1 Hovedresultater fra registeranalysen Fra uddannelse til første job med handicap Vejen fra uddannelse til første job med funktionsnedsættelse Datagrundlag og population Beskæftigelsesgraden over 12 måneder efter endt uddannelse Udviklingen på dimensioner af arbejdsmarkedstilknytning Betyder uddannelseslængde noget for forskellene? Forskel på typen af funktionsnedsættelse Kontrol Bilag 1: Populationerne med og uden funktionsnedsættelses fordeling på arbejdsmarkedstilknytningsdimensioner, procent Bilag 2: Procent af population i ordinær beskæftigelse per måned siden endt uddannelse, fordelt på uddannelsestype Bilag 3: Andel i ordinær beskæftigelse fordelt på støtteform... 13
4 1 Hovedresultater fra registeranalysen Fra uddannelse til første job med handicap I registeranalysen undersøges arbejdsmarkedstilknytningen for populationen af nyuddannede fra med funktionsnedsættelse og uden funktionsnedsættelse. Undersøgelsen følger de to populationer 12 måneder efter hver enkelt dimittends færdiggørelsestidspunkt af uddannelse. Kort opsummering af hovedresultater: En større andel af populationen uden funktionsnedsættelse er i beskæftigelse sammenlignet med populationen med funktionsnedsættelse. Det gør sig gældende i hver af de 12 måneder efter færdiggørelsestidspunktet. Forskellen mellem de to populationers beskæftigelsesandel bliver mindre over tid. Over de 12 måneder stiger beskæftigelsesandelen i populationen med funktionsnedsættelse dog med 40 %, mens den i populationen uden funktionsnedsættelser stiger med 30 %. Lavere beskæftigelsesandel for dimittender, der har modtaget handicaptillæg til SU. Gennem alle 12 måneder er beskæftigelsesandelen blandt dimittender, som i løbet af deres uddannelse har modtaget handicaptillæg til SU, ca. 10 procentpoint lavere end blandt dimittender, som har modtaget SPS. Forskelle mellem uddannelsestyper. Forskellen mellem beskæftigelsesandelen hos populationerne med og uden funktionsnedsættelse er ca. 10 procentpoint mindre blandt dimittender fra mellemlange videregående uddannelser sammenholdt med dimittender fra korte og lange videregående uddannelser. Over tid tilnærmer uddannelseskategorierne sig hinanden mht. forskellen på de to populationer. Over tid forskelle i beskæftigelsesandel i forhold til typen af handicap. Umiddelbart efter endt uddannelse er beskæftigelsesandelen meget homogen blandt handicaptillægsmodtagere på tværs af funktionsnedsættelsestyper. Over tid bliver spredningen imidlertid større mellem funktionsnedsættelsestyperne: Efter 12 måneder ses en beskæftigelsesandel på 82 % blandt handicaptillægsmodtagere med ryglidelser, mens beskæftigelsesandelen er hhv. 55 % og 62 % for grupperne med neurologiske og psykiske lidelser. SIDE 1
5 2 Vejen fra uddannelse til første job med funktionsnedsættelse Undersøgelsens hovedformål er at afdække, hvordan vejen fra uddannelse til første job for dimittender med funktionsnedsættelse adskiller sig fra populationen af dimittender uden funktionsnedsættelse. Bortset fra en mindre interviewundersøgelse (Sammenslutningen af Unge med Handicap 2015) er overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked for personer med funktionsnedsættelse ikke tidligere blevet systematisk undersøgt. Ved at krydse offentlige registre fra forskellige myndigheder, via Danmarks Statistik, har vi skabt en unik mulighed for at tilvejebringe ny viden om overgangen fra uddannelse til første job for personer med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen er gennemført af konsulenter fra Pluss Leadership og lektorer fra VIA University College i forbindelse med projektet Fra uddannelse til første job med handicap, finansieret af STAR. Undersøgelsesspørgsmålet, som har drevet analysen, lyder således: Hvordan er arbejdsmarkedstilknytningen for dimittender fra de videregående uddannelser med handicap sammenlignet med dimittender uden handicap i det første år efter endt uddannelse? 2.1 Datagrundlag og population Undersøgelsen er baseret på registerdata for en population udgjort af alle, der færdiggjorde en videregående uddannelse i årene , svarende til personer. Her er personer, som efter endt uddannelse har påbegyndt en ny uddannelse, ikke inkluderet. I registeranalysen har vi sondret mellem en population af nyuddannede, som har en funktionsnedsættelse, samt en population af nyuddannede, som ikke har en funktionsnedsættelse. Hvorvidt en person har en funktionsnedsættelse eller ej, er i denne undersøgelse identificeret ud fra, om den pågældende person har modtaget enten SPS eller handicaptillæg til SU i løbet af sin uddannelse. I denne afgrænsning ligger en begrænsning, da vi helt åbenlyst ikke indfanger alle med funktionsnedsættelse. Det er imidlertid det bedst mulige registerdatagrundlag for undersøgelsen. Af den totale population er 1,8 % registreret med en funktionsnedsættelse, svarende til unikke personer. I undersøgelsen har vi anskuet hver persons arbejdsmarkedstilknytning måned for måned i de første 12 måneder efter den pågældende persons færdiggørelsestidspunkt af uddannelse. Da de senest tilgængelige arbejdsmarkedsdata fra det anvendte register stammer fra 2016, er det imidlertid ikke muligt at følge de dimittender, som færdiggjorde deres uddannelse i løbet af 2016 alle 12 måneder frem, hvorfor der i undersøgelsen er tale om et frafald over tid. Dette medfører imidlertid ingen systematisk skævvridning mellem populationerne med og uden funktionsnedsættelse. SIDE 2
6 Procent 2.2 Beskæftigelsesgraden over 12 måneder efter endt uddannelse I figur 1 ses, hvor stor en andel af de to populationer der er i ordinær beskæftigelse, opgjort måned for måned efter endt uddannelse. Heraf fremgår det, at populationen uden funktionsnedsættelse i alle 12 måneder har en højere beskæftigelsesgrad end populationen med funktionsnedsættelse. Det fremgår imidlertid også, at forskellen mellem de to populationer bliver mindre over tid. Denne tendens til, at de to grupper nærmer sig hinanden, fremgår tilsvarende af figur 2. Her kan det aflæses, at populationen med en funktionsnedsættelse over tid oplever en større stigning i andelen i ordinær beskæftigelse sammenholdt med populationens udgangspunkt umiddelbart efter endt uddannelse. Det vil sige, at populationen med funktionsnedsættelse over tid tilnærmer sig populationen uden funktionsnedsættelse mht. populationsandelen i ordinær beskæftigelse. Efter 12 måneder er andelen af nyuddannede uden funktionsnedsættelses tilknytning til arbejdsmarkedet stadig betydeligt større end andelen af nyuddannede med funktionsnedsættelse med en forskel på næsten ti procentpoint. En statistisk hypotesetest (en T-test) af de to populationers arbejdsmarkedstilknytning 12 måneder efter endt uddannelse viser, at forskellen på de to grupper er statistisk signifikant på 0,05-niveauet. Selvom de to populationer nærmer sig hinanden over tid, eksisterer der således stadig efter 12 måneder en systematisk forskel på deres beskæftigelsesgrad. Figur 1: Andel af population i ordinær beskæftigelse Måneder siden endt uddannelse Andel af populationen med funktionsnedsættelse Andel af pouplationen uden funktionsnedsættelse Forskel i procentpoint Note: Population med funktionsnedsættelse max n = 4.793, min n = Population uden funktionsnedsættelse max n = , min n = SIDE 3
7 Indeks Figur 2: Månedlig stigning i andel i ordinær beskæftigelse, måned 0 = indeks Måneder siden endt uddannelse Andel af populationen med funktionsnedsættelse Andel af pouplationen uden funktionsnedsættelse Note: Population med funktionsnedsættelse max n = 4.793, min n = Population uden funktionsnedsættelse max n = , min n = Udviklingen på dimensioner af arbejdsmarkedstilknytning I undersøgelsen har vi forsøgt at nuancere denne binære sondring mellem i beskæftigelse og ikke i beskæftigelse. Vi har her arbejdet med en femdelt forståelse af en persons arbejdsmarkedstilknytning. På den måde søger vi at blive klogere på karakteren af de nyuddannedes vej ind på arbejdsmarkedet samt de forskelle, der potentielt kan eksistere ift. vejen ind på arbejdsmarkedet mellem populationerne med og uden funktionsnedsættelse. FAKTABOKS: Femdelt nuancering af arbejdsmarkedstilknytning 1) Offentlig forsørgelse uden tilknytning til arbejdsmarkedet omfatter personer, som står permanent uden for arbejdsstyrken. 2) Offentlig forsørgelse på det rummelige arbejdsmarked omfatter personer, som er visiteret til fleksjob, er i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb. Sigtet vil her i de fleste tilfælde være en arbejdsmarkedsplacering på det rummelige arbejdsmarked (fleksjob). 3) Offentlig forsørgelse på det ordinære arbejdsmarked omfatter personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller introduktionsydelse, og som derfor står til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. 4) Offentligt forsørget i virksomhedspraktik omfatter personer, som står til rådighed for det ordinære arbejdsmarked, og som deltager i et virksomhedspraktiktilbud. 5) Beskæftigelse på det rummelige eller ordinære arbejdsmarked omfatter personer i ansættelse eller selvstændig virksomhed, både på det ordinære arbejdsmarked eller som fleksjob. SIDE 4
8 De fem dimensioner er illustreret i figur 3 i et spindelvævsdiagram. Figur 3: Udvikling i andel fra måned 0 til måned 12 efter endt uddannelse 1. Offentligt forsøget uden tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelse på det rummelige og/eller ordinære arbejdsmarked Offentlig forsørgelse på det rummelige arbejdsmarked 4. Offentligt forsørget i virksomhedspraktik 3. Offentlig forsørgelse på det ordinære arbejdsmarked Population med handicap Måned 0 = Indeks 100 Population uden handicap Note: Figuren er opgjort med udgangspunkt i populationernes gennemsnit 0 måneder efter endt uddannelse, som er sat til værdien 100. Prikkerne angiver, hvor meget populationens gennemsnit over de 12 måneder har udviklet sig sammenholdt med dette udgangspunkt. Population med funktionsnedsættelse max n = 3.852, min n = Population uden funktionsnedsættelse max n = , min n = Af figur 3 fremgår stigningen over de 12 måneder i andelen af de to populationer beskæftiget på de fem dimensioner af arbejdsmarkedstilknytning 1. Denne stigning er angivet relativt til andelen beskæftiget på den pågældende dimension umiddelbart efter endt uddannelse for de to grupper. Heraf kan det ligeledes aflæses, at andelen på offentlig forsørgelse er faldet over de 12 måneder efter endt uddannelse både for populationen med og uden funktionsnedsættelse. Dette kommer sig af, at andelen beskæftiget på det rummelige og/eller det ordinære arbejdsmarked er vokset over de 12 måneder for begge populationer; dog har populationen med funktionsnedsættelse oplevet en større vækst i andelen sammenholdt deres udgangspunkt. Andelen af populationen med funktionsnedsættelse, som er på offentlig forsørgelse på det rummelige arbejdsmarked, er vokset markant over de 12 måneder sammenholdt med udgangspunktet umiddelbart efter endt uddannelse og sammenholdt med populationen uden funktionsnedsættelse. Det er ikke et overraskende resultat, men alligevel en markant stigning. Dimensionen omfatter personer, som er visiteret til fleksjob, er i ressourceforløb, eller har været sygemeldte og er i jobafklaringsforløb. Der skal dog tages forbehold for, at stigningen er drevet af få observationer i gruppen af personer med funktionsnedsættelse. 1 De 12 måneder er opgjort efter tid siden færdiggjort uddannelse. Der er således ikke tale om de samme 12 kalendermåneder for alle personer i undersøgelsen, men derimod de 12 måneder efter hver enkelt persons eget færdiggørelsestidspunkt. SIDE 5
9 Procentpoint Tilsvarende bør det bemærkes, at den markante stigning i anvendelsen af virksomhedspraktik i både populationen med og uden funktionsnedsættelse er udtryk for en stigning på blot få personer i absolutte tal. Tallene bag figur 1, 2 og 3 findes i Bilag Betyder uddannelseslængde noget for forskellene? I undersøgelsen har vi analyseret, om den forskel, der er mellem populationen med og uden funktionsnedsættelses beskæftigelsesgrad, varierer med uddannelseslængde. Af figur 4 fremgår det, at der inden for alle videregående uddannelser (kort, mellem og lang) er et gab mellem populationen med og uden funktionsnedsættelses arbejdsmarkedstilknytning. Gabet er dog faldende over tid inden for alle tre uddannelsestyper. I hele perioden er gabet mellem populationen med og uden funktionsnedsættelses beskæftigelsesgrad markant mindre blandt nyuddannede fra mellemlange videregående uddannelser end fra de øvrige uddannelsestyper. Selvom skellet mellem uddannelseslængderne er mindsket efter et år, er der stadig knap 5 procentpoints forskel fra de øvrige to uddannelseskategorier. Figur 4: Forskellen mellem populationen med og uden funktionsnedsættelse ift. andel i ordinær beskæftigelse Måneder siden endt uddannelse Kort Mellemlang Lang Note: Korte videregående uddannelser: max n = , min n = Mellemlange videregående uddannelser: max n =82.270, min n = Lange videregående uddannelser: max n = , min n = Data bag figur 4 findes i Bilag 2. SIDE 6
10 2.5 Forskel på typen af funktionsnedsættelse Populationen af personer med en funktionsnedsættelse er udgjort af personer, som under deres uddannelse har modtaget enten SPS eller Handicaptillæg til deres SU (forkortet: HT) eller begge dele. I analysen skelner vi imidlertid også mellem de to grupper af ydelsesmodtagere for at se, om de adskiller sig med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning efter endt uddannelse. Vi anskuer desuden populationen af nyuddannede, som har modtaget både SPS og Handicaptillæg, for at se, om der er nogle systematiske forskelle for denne gruppe. Af figur 5 ses populationen med funktionsnedsættelse opdelt på de to støtteformer og sammenholdt med populationen uden funktionsnedsættelse. Heraf fremgår det, at modtagere af Handicaptillæg alle 12 måneder efter endt uddannelse har en markant lavere beskæftigelsesgrad end modtagere af SPS. SPS-modtagerne ligger derimod i hele perioden mindre end 10 procentpoint under populationen uden funktionsnedsættelse. Personer, som i løbet af deres uddannelse har modtaget både SPS og Handicaptillæg, har i hele perioden efter end uddannelse den laveste beskæftigelsesgrad. 100 Figur 5: Andel af SPS-modtagere og Handicapstillægsmodtagere i ordinær beskæftigelse per måned efter endt uddannelse Måneder siden endt uddannelse HT Intet handicap SPS SPS & HT Note: HT max n = 1.349, min n = 575 SPS max n = 2.712, min n = SPS & HT max n = 209, min n = 57 Intet handicap max n = , min n = Data bag figur 5 findes i Bilag 3. Vi har derudover sondret mellem de forskellige former for funktionsnedsættelse. Af figur 6 fremgår det, at beskæftigelsesgraden inden for alle registrerede funktionsnedsættelsestyper er meget homogen umiddelbart efter endt uddannelse. I løbet af 12 måneder vokser denne beskæftigelsesgrad imidlertid heterogent blandt funktionsnedsættelsestyperne, og 12 måneder efter endt uddannelse ses en spredning på 30 procentpoint. Inden for gruppen med ryglidelser er 83 % i ordinær beskæftigelse, mens dette kun er tilfældet for 53 % inden for gruppen med neurologiske lidelser. SIDE 7
11 Figur 6: Andel af populationsgrupper, der har modtaget handicaptillægsydelser, som er i fuld beskæftigelse over tid Måneder efter endt uddannelse Synsnedsættelse (max n = 30, min n = 4) Ryglidelse (max n = 35, min n = 18) Psykisk funktionsnedsættelse (max n = 771, min n = 351) Neurologisk lidelse (max n = 105, min n = 47) Nedsat bevægefunktion (max n =188, min n = 66) Hørenedsættelse (max n = 25, min n = 12) Anden funktionsnedsættelse (max n =195, min n = 77) Ingen funktionsnedsættelse (max n = , min n = ) Et år efter endt uddannelse er der således stor spredning på beskæftigelsesgraden på tværs af handicaptyper inden for populationen af handicaptillægsmodtagere. Der bør dog tages forbehold for, at der i visse af grupperne findes meget få observationer særligt i undersøgelsens sidste måneder hvorfor større udsving i forløbet kan være drevet af få personers ændrede arbejdsmarkedsstatus. Dette gør sig særligt gældende for gruppen af personer med synsnedsættelse. Af figur 7 ses det, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på handicaptillægsmodtagernes forløb over 12 måneder, når de grupperes efter funktionsnedsættelser af hhv. fysisk og psykisk karakter. Dog oplever personer i gruppen med psykiske funktionsnedsættelser i gennemsnit et mindre fald i arbejdsmarkedstilknytningsandelen efter 10 måneder. SIDE 8
12 Figur 7: Andel af handicaptillægsmodtagere med hhv. psykisk og fysiske handicap, som er i fuld beskæftigelse over tid Måneder efter endt uddannelse Psykisk funktionsnedsættelse Ingen funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Note: Psykisk funktionsnedsættelse: max n = 876, min n = 398 Fysisk funktionsnedsættelse: max n = 473, min n = 177 Ingen funktionsnedsættelse: max n = , min n = Af figur 8 fremgår det, at grupperne af nyuddannede handicaptillægsmodtagere med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelse samt nedsat bevægefunktion i højere grad end de øvrige er i virksomhedspraktik. Samtidig fremgår det, at knap 30 % af gruppen af dimittender med hørenedsættelse er i offentlig forsørgelse på det rummelige arbejdsmarked. Her bør dog tages forbehold for den lille population. Tendensen blandt de øvrige funktionsnedsættelsestyper er, at størstedelen af de, som ikke er i beskæftigelse, er i offentlig forsørgelse på det ordinære arbejdsmarked. Figur 8: Arbejdsmarkedsstatus 12 måneder efter endt uddannelse blandt populationen af Handicapstillægsmodtagere Synsnedsættelse Ryglidelse Psykisk funktionsnedsættelse Neurologisk lidelse Nedsat bevægefunktion Hørenedsættelse Anden funktionsnedsættelse n = 4 n = 18 n = 351 n = 47 n = 66 n = 12 n = 77 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1. Offentligt forsøget uden tilknytning til arbejdsmarkedet 2. Offentlig forsørgelse på det rummelige arbejdsmarked 3. Offentlig forsørgelse på det ordinære arbejdsmarked 4. Offentligt forsørget i virksomhedspraktik 5. Beskæftigelse på det rummelige og/eller ordinære arbejdsmarked SIDE 9
13 2.6 Kontrol I analysen har vi desuden kontrolleret populationerne med og uden funktionsnedsættelse for systematiske forskelle på variablene køn, indvandrerstatus og uddannelsesniveau. Her fandt vi, at der i populationen med funktionsnedsættelse er en svag overvægt af kvinder samt en underrepræsentation af første- og andengenerationsindvandrere sammenholdt med populationen uden funktionsnedsættelse. Det kan ikke afvises, at en del af den forskel, der i analysen observeres mellem de to populationers arbejdsmarkedstilknytning, kan tilskrives populationernes forskelligartede demografi. Disse faktorer har imidlertid ingen betydning for, hvorvidt et individ har et handicap eller ej, hvorfor sammenhængen stadig validt afspejler den beskæftigelsesmæssige forskel mellem populationen med og uden funktionsnedsættelse. Resultaternes generaliserbarhed forudsætter imidlertid, at den demografiske skævhed mellem populationen med og uden funktionsnedsættelse er repræsentativ. Vi har desuden fundet, at populationen med funktionsnedsættelse i markant lavere grad end populationen uden har taget mellemlange videregående uddannelser, men i stedet i høj grad fordeler sig på de lange og de korte videregående uddannelser. Dette uddannelsesvalg kan potentielt afspejle en selvselektion med afsæt i funktionsnedsættelsen, som senere kan have haft en påvirkning på de nyuddannedes arbejdsmarkedstilknytning og derfor potentielt er afspejlet i analysens resultater. Den systematiske forskel i uddannelsesvalget kan imidlertid betragtes som en mekanisme, hvorigennem populationen med og uden funktionsnedsættelses vej fra uddannelse til første job løber. Funktionsnedsættelsen er stadigvæk en bagvedliggende faktor for forskellene. SIDE 10
14 Bilag 1: Populationerne med og uden funktionsnedsættelses fordeling på arbejdsmarkedstilknytningsdimensioner, procent SIDE 11
15 Bilag 2: Procent af population i ordinær beskæftigelse per måned siden endt uddannelse, fordelt på uddannelsestype SIDE 12
16 Bilag 3: Andel i ordinær beskæftigelse fordelt på støtteform SIDE 13
Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse
Socialstyrelsen og COK Handicap 2019 24. april 2019 Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse V/Finn Amby Lektor, Ph.d. VIA University College Kort præsentation
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereDimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016
September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus
Læs mereDimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018
November 2018 Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018 Indhold Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018... 1 Uddannelsesstatistik... 2 Erhvervsfrekvens... 2 Ledighed...
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2015
26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter
Læs mereResultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år
Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereHerunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.
Notat Delanalyse 1 Kommunernes anvendelse af forlængelsesregler 14-09-2017 J. Nr. VOA SEBP Indhold Delanalysen skal afdække, hvordan forlængelsesreglerne anvendes i forbindelse med revurderingstidspunktet,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2014
10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor
Læs mereTabelsamling fra Kulturstatistik 2017 de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
August 2017 Tabelsamling fra Kulturstatistik 2017 de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2013
8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt
Læs mereMIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume
MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mere1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4
Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereRevalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...
2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud
Læs mereJobcenter Notat et indblik i de aktuelle Jobafklaringsforløb (JAF) i jobcenter Hedensted
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-1-16 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 11.12.2018 Jobcenter Notat et indblik i de aktuelle Jobafklaringsforløb (JAF) i jobcenter Hedensted Indhold Kort sammenfatning
Læs mereNedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereAnalyse af Ressourceforløb Opsummering af analysen kort fortalt...2. Status for afsluttede ressourceforløb...4
Hedensted Notatark Sagsnr. 5.00.00-P05-2-6 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 29.6. Analyse af Ressourceforløb Indhold Analyse af Ressourceforløb... Opsummering af analysen kort fortalt...2 Status for
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereUdviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013
N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereEfterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereTilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb
Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereOpsummering af analysen 2. Figur 1 Status for afsluttede sager (1 måned efter), i rullende år 1kv17-4kv17, hele landet RAR-ØST og Hedensted Kommune 3
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P05-2-16 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 26.3.2018 RF Analyse 26-03-2016 Indholdsfortegnelse Opsummering af analysen 2 Figur 1 Status for afsluttede sager (1 måned
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017
24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mere