Størrelsen på den fremtidige vandressource

Relaterede dokumenter
Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Modelanvendelser og begrænsninger

Oversigt over opdatering

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Indikatorer i grundvandsmodellering stadig en gangbar vej?

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder

Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

grundvandskort i Kolding

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Hydrologisk modellering. 6. november 2013

Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand

Økologisk flow kræver dynamisk grundvands-overfladevandsmodel

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Kapitel 1. Sammenfatning

Klimaekstremvandføring

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Kriterier for bæredygtig vandindvinding foreløbige resultater fra integreret projekt for seks vandselskaber

Nitrat retentionskortlægningen

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

Den vigtigste ressource

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Vandføringens Medianminimum Qmm

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Velkomst og introduktion til NiCA

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Potentialekortlægning

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger

Grundvand og statslige vandområdeplaner

HØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Fremtidens natur med klimaændringer

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

Klimaets betydning for de kommunale veje

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Vandoplandsbaseret samarbejde

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Transkript:

Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker, GEUS Oplæg ved Grundvands ERFA-møde, Silkeborg, 28/2-2013

Fremtidige klimaforandringer Kilde: van der Linden and Mitchell, 2009; IPCC, 2007 Begrænsninger -Fremtidige klimaforandringer er baseret på resultater fra numeriske modeller -En model er kun så god som det data der ligger til grund for modellen derfor er det vigtigt med observationsdata til kalibrering og validering af model (fx. klima, grundvand, vandføring, økologi) - Resultater fra klimascenarie A1B - Klimagrundsvandskort dækker perioden 2021-2050 - Forudsigelser længere ude i fremtiden (2071-2100) se Cliwat projekt (http://www.cliwat.eu/)

Disposition Introduktion Det landsdækkende Klimagrundvandskort Baggrund Metode Anbefalinger Indsæt billede med oversvømmelse Resultater fra Midtjylland Middel grundvandsdannelse Typisk høj grundvandsstand Medianminimumsvandføring Ferskvandsressourcen i fremtiden Konklusion og anbefalinger

Baggrund Projekt finansieret af KFT, NST og GEUS gennemført 2011-2012 Model: - Landsdækkende national grundvandoverfladevandsmodel (DK-model v. MIKE SHE/MIKE11) - Regionalt kalibreret GEUS folk bag projektet Hans Jørgen Henriksen, Anker Lajer Højberg, Martin Olsen, Lauren P. Seaby, Peter van der Keur, Simon Stisen, Lars Troldborg, Torben O. Sonnenborg, Jens Christian Refsgaard

Beregning af klimaforandringers effekt på hydrologi Global og regional klimamodel Reference klima 1961-1990 Fremtidigt klima 2021-2050 Histogram equalisation method (DBS) Nedskalering og bias korrektion 1991-2010 Testområder: Ringkøbing fjord og Sjælland Global (GCM) Regional (RCM) Hydrologisk Modeller 100-250 km 10-25 km 50-500 m Skala

Vandbalancetest* En kørsel af referencemodel Klima fra 9 udvalgte GCM RCM kombinationer (1961 1990 og 2021 2050) Modelprocedure Observeret klima (1990 2010) Grundvandsniveauer Ringkøbing fjord og Sjælland Referencemodel CC Kombination 1 CC Kombination 2 CC Kombination 3 CC Kombination 9 Levering af GVS, GVD og ændringer til klimaportal www.klimatilpasning.dk Beregning af ændringer og udvælgelse af mest positive, mest negative og median kombination 3 GCM RCM kombinationer for hele DK * Refsgaard et al. (2011) Vandbalance i Danmark - Vejledning i opgørelse af vandbalance ud fra hydrologiske data for perioden 1990-2010. http://vandmodel.dk/xpdf/77-2011_vandbalance.pdf

Anbefalinger Model er kalibreret på regionalt niveau, og i 500 m grid derfor: Brug IKKE resultater til at se om grundvand vil oversvømme din have Min. 25-30 km 2 Anvend lokal viden til at afprøve/validere resultater Anvend kun resultater til screening Værktøjet har udelukkende vejledende karakter. Det anbefales at foretage en nærmere analyse, inden der iværksættes eventuelle tiltag. Kilde: http://ing.dk/artikel/134863-se-om-stigende-grundvand-vil-oversvoemme-din-have

Resultater fra Midtjylland Vest: sandjorder, fladt og indvinding til markvanding Øst: lerjorder, kuperet og indvinding til større byer

Grundvandsdannelse (GVD): Middel grundvandsdannelse i den dybde, hvorfra grundvandsindvinding typisk foregår (modellag 2) Nuværende grundvandsdannelse Vest Øst Middel GVD 1991 2010 (mm/år) 202 145

Ændring i grundvandsdannelse Ændring = (2021-2050) (1961-1990) Ændring i mm/år Vest Øst Tør (middel (SD)) 9 (30) 10 (26) Median (middel (SD)) 11 (29) 7 (25) Våd (middel (SD)) 34 (62) 25 (69)

Typisk høj grundvandsstand: Højeste 5- døgns middel der i gennemsnit overstiges en gang hvert 10. år Nuværende høj grundvandsstand Vest Øst Middel høj GVS 1991 2010 (m under terræn) 3.0 (5.3) 8.6 (12.7)

Ændring i høj grundvandsstand Ændring = (2021-2050) (1961-1990) Ændring i m Vest Øst Tør (middel (SD)) 0.3 (0.5) 0.7 (0.9) Median (middel (SD)) 0.2 (0.3) 0.3 (0.4) Våd (middel (SD)) 0.9 (1.1) 1.3 (1.5)

Ændringer i medianminimumq Klimafaktor Vest Øst Tør 0.9 (0) 0.9 (0.1) Våd 1.4 (0.2) 1.3 (0.2)

Ferskvandsressourcen i fremtiden Vurdering af fremtidens ferskvandsressource Vandbalance test Udvikling af forbedrede indikatorer på regionalt og lokalt niveau Overfladevandspåvirkning Hidtil fokus på vandløbsafstrømning Udvikling af forbedrede indikatorer Hvad med søer? Saltvandsindtrængning Gradientforhold i kystzone Grundvandsafhængige terrestriske økosystemer Våd natur brug for ny viden (Eksempler fra Grundvandsdirektivet - CIS nr. 18) Kilde:NBNBNBNBNB *Se præsentationer fra Hydrologidag 2011 Bæredygtig vandindvinding (www.hydrologidag.dk)

Konklusion og anbefalinger Grundvandssystemer skal forstås som komplekse systemer, der reagerer dynamisk i forhold til påvirkninger fra vandindvinding, arealanvendelse og klima Ændring i grundvandsdannelse sandsynligvis større grundvandsdannelse: Vest: -9 mm/år til +34 mm/år (nuværende GVD = 202 mm) Øst: -10 mm/år til +25 mm/år (nuværende GVD = 145 mm) Ændring i typisk høj grundvandsstand sandsynligvis højere grundvandsstand: Vest: -0.3 m til +0.9 m (nuværende TyHiGVS = 3 m u terræn) Øst: -0.7 m til +1.3 m (nuværende TyHiGVS = 8.6 m u terræn) Ændring i medianminimum sandsynligvis ingen ændring i medianminimum: Vest: -10% til +40% Øst: -10% til +30%

Konklusion og anbefalinger - fortsat Anvend værktøj til screening, sammenlign med lokal viden, og vurder derefter om der er behov for lokal model Behov for indsamling af data til verificering af resultater fx typisk høj grundvandsstand (ganske få overfladenære pejlinger er med i model) bør inkluderes i lokal model Fremtid: Sandsynligvis ændrede metoder til estimering af påvirkning på grundvandsafhængig natur: vandløb, søer, terrestriske økosystemer mm. Udviklingsperspektiver: Terrænnært grundvand Vand i landskabet temporalt og rumligt Forbedret vandløbshydraulisk beskrivelse Grundvandsinput til overfladevande

Mere information Link til Fremtidens grundvand på Klimatilpasningsportalen: www.klimatilpasning.dk/da-dk/service/vaerktoejer/grundvand/sider/forside.aspx Læs om modelgrundlaget DK model: www.vandmodel.dk Modelgrundlaget er den nationale vandressourcemodel (DK-model), der er en detaljeret landsdækkende integreret grundvands- og overfladevandsmodel, der beskriver samtlige komponenter i ferskvandskredsløbet. Modellen er opbygget i 500x500 m net med omkring 10 beregningslag for Danmark. I modellen er inkluderet data om geologi, jordart, jordtype, topografi, klima og hydrologi. Modellen er opbygget i MIKE SHE/MIKE 11 koden. Læs mere her: Henriksen, HJ, Højberg, AL, Olsen, M, Seaby, LP, van der Keur, P, Stisen, S, Troldborg, L, Sonnenborg, TO og Refsgaard, JC (2012): Klimaeffekter på hydrologi og grundvand Klimagrundvandskort: http://klimatilpasning.dk/da-dk/service/vaerktoejer/grundvand/documents/klimagrundvandskort.pdf Videnskabelige publikationer om seneste opdatering af DK model og vandbalancedelen: Højberg, AL., Troldborg, L., Stisen, S, Christensen, BBS, og Henriksen, HJ.: (2012) Stakeholder driven update and improvement of a national water resources model - http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/s1364815212002423 Stisen, S, Højberg, AL, Troldborg, L, Refsgaard, J, C, Christensen, BSB, Olsen, M, og Henriksen, HJ (2012): On the importance of appropriate rain-gauge catch correction for hydrological modelling at mid to high latitudes - http://www.hydrol-earth-syst-sci.net/16/4157/2012/ Kontakt: Hans Jørgen Henriksen, GEUS (hjh@geus.dk)