Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Relaterede dokumenter
Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Referat

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Referat

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Byrådet. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

NOTAT. Forslag til tidsplan for Arbejdsgruppe 2 om ny skolestruktur. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.:

Brønderslev Kommune. Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Integrationsrådet. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Søndergades Skole - skolebestyrelsen

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol EKSTRAORDINÆRT MØDE

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Referat for Socialudvalgets møde den 08. april 2008 kl. 15:30 i Løgstør 214

Integrationsrådet. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Ungdomsudvalget. Referat

Børne- og Kulturudvalget

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

MED-udvalget for Børn og Kultur. Beslutningsprotokol

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/ Kl ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Brønderslev Kommune. MED-udvalg for Børn og Kultur. Referat

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

MED-udvalget for Administrationen. Referat

Opvækst- og Uddannelsesudvalget

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Brønderslev - Kommune. MED-udvalget for Børn og Kultur. Referat

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Udvalget for Klima og Miljø

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

I indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Budgetprocedure for budget

Byrådet. Beslutningsprotokol

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

REBILD KOMMUNE. REFERAT EKSTRAORDINÆRT MØDE Børne- og Ungdomsudvalget. Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt:

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:30 Byrådssalen Tilgår pressen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Børne- og Skoleudvalg

Transkript:

Børne- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol Dato: 11. januar 2011 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:30 Ole Jespersgaard, Formand (A) Peter H. S. Kristensen (A) Adnan Jedon (A) Bodil Nielsen (F) Lone Birkmose Lex (V) Jacob Kolind (V) Margit Chemnitz (V)

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Evaluering af budgetproces... 221 02 Invitation til Politisk seminar i Ungepartnerskabsprojektet... 222 03 Opfølgning på kvalitetsmål for dagtilbudsområdet... 223 04 Godkendelse af opholdsstedet Stop Ung, herunder budget... 224 05 Ændring af den organisatoriske placering af Projektklassen... 226 06 Ferieplan for skoleåret 2011/12... 227 07 Etablering af kommunalt dag- og døgntilbud... 228 08 Budget 2011 - udmøntning af skolestruktur og andre tildelingskriterier... 230 09 Orientering - januar 2011... 236 10 Lukket sag - Ansøgning om 11. skoleår... 237 11 Lukket sag - Anbringelser - januar 2011... 238

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 221 01 Evaluering af budgetproces J.nr.: Resumé: 00.30.00G01/dwupmkj 10/12174 Åben sag BS Borgmesteren har anmodet om en evaluering af budgetprocessen. Økonomiudvalget har på møde den 15. december 2010 godkendt, at der gennemføres en interviewrunde med alle udvalg i januar 2011. Sagsfremstilling: For at sikre den bedst mulige budgetproces er det vigtigt, at processen hvert år evalueres. Det vil ske på udvalgsmøderne i januar, hvor 2 fra stabsenhederne Center for Økonomi og Udvikling og Planlægning fra mødernes start vil interviewe udvalgsmedlemmerne om deres oplevelse af budgetprocessen ud fra følgende overordnede temaer: - Fagudvalgenes rolle i forhold til afdækningskatalogerne - Kvaliteten af det udarbejdede materiale - Inddragelse af medarbejdere og ansatte - Perioden mellem 1. behandling og budgetseminaret - Budgetseminar Evalueringen vil munde ud i et forslag til budgetproces 2011. Interview forventes at vare højst 30 minutter. Ud over interview med udvalgene vil de allerede udarbejdede evalueringer fra ansatte og brugere også blive inddraget. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Til efterretning. Bodil Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 222 02 Invitation til Politisk seminar i Ungepartnerskabsprojektet J.nr.: Resumé: 15.20.00P35/dwjclb 10/27389 Åben sag BE/BS Brønderslev Kommune deltager i Partnerskabsprojektet "En helhedsorienteret Ungeindsats" sammen med 18 andre kommuner og KL. Som led i dette partnerskabsprojekt indbyder KL til politikerseminar den 10. og 11. marts 2011. Seminaret henvender sig til politikere, direktører og projektledere på henholdsvis Beskæftigelsesområdet og Børne og Skoleområdet. Sagen fremsendes med henblik på tilmelding til seminaret. Sagsfremstilling: Kommunerne har i fællesskab gennem partnerskabsprojektet forpligtet sig til at arbejde på en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor unge, og erfaringer fra andre projekter viser, at netop en mere sammenhængende indsats gør en forskel i indsatsen overfor de unge. For at sikre denne sammenhængende indsats er det vigtigt med en politisk ledelse og prioritering, hvorfor KL indbyder til seminar for politikere, direktører og projektledere. Seminaret foregår torsdag den 10. marts til fredag den 11. marts 2011 på Scandic Copenhagen, Vestersøgade 6, 1601 Kbh. V. Seminaret starter med frokost torsdag og afslutter fredag kl. 12.00 med frokost. Seminaret vil blive tilrettelagt som en kombination mellem oplæg i plenum og mindre workshops, hvor der vil blive mulighed for at drøfte de politiske udfordringer med kolleger fra andre kommuner. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at medlemmerne i Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget tilmelder sig seminaret. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2011: Gitte Krogh deltager. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Evt. deltagere melder tilbage til fagenheden. Bodil Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende. Bilag: Politisk seminar + forandringsteoriseminar + datoer for netværksmøder - Invitation til politiske seminar i ungepartnerskabet

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 223 03 Opfølgning på kvalitetsmål for dagtilbudsområdet J.nr.: 00.01.00P23/dwuphj 10/771 Åben sag BS Resumé: Der foreligge opfølgning på kvalitetsmål for Dagtilbudsområdet. Opfølgningen vil efterfølgende blive indberettet på www.brugerinformation. Sagen fremsendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering. Sagsfremstilling: Dagtilbudsområdet valgte i 2008 at satse på ICDP som den fælles faglige platform for den pædagogiske tilgang. ICDP står for International Child Development Program, og er et pædagogisk program, der bygger på nyeste forskning inden for relations- og tilknytningsteorier. I ICDP har pædagogikken fokus på den voksnes betydning for barnets trivsel og udvikling, og som professionel voksen handler det om at se barnet indefra og sig selv udefra, og altid med en anerkendende tilgang og den gode relations betydning i fokus. Ud over ICDP har Dagtilbudsområdet generelt arbejdet med kvalitetsudvikling af området - herunder børns fællesskaber, inklusion, anerkendende ledelse og kommunikation. Brønderslev Kommune fastsatte et kvalitetsmål for dagtilbudsområdet i 2010. Målet var opnå, at forældrene i 80 % af besvarelserne gav udtryk for, at personalet besidder relationskompetence, kommunikativ kompetence, og har en inkluderende og ligeværdig tilgang til børn og forældre. For at kunne dokumentere i forhold til målopfyldelsen, og for samtidigt at kunne dokumentere den gode kvalitet i kommunens dagtilbud samt med det sigte at kunne anvende resultaterne til videreudvikling, har man gennemført en undersøgelse blandt forældrene (temperaturmåling). Undersøgelsen er gennemført i november 2010, og resultatet for 2010 viser, at i 81 % af besvarelserne tilkendegiver forældrene, at personalet besidder relationskompetence m.m. En lignende måling blev foretaget i maj 2009. Her deltog kommunens dagtilbud på frivilligt basis. Syv børnehaver valgte at deltage. Resultatet i var 2009 72 %. I forhold til 2010 er der en fremgang på 9 % - dog skal en sammenligning med 2009 tages med forbehold, idet kun 1/3 del af dagtilbuddene deltog i 2009 mod samtlige dagtilbud i 2010. Med en målopfyldelse på 81 % kan det konstateres, at kvalitetsmålet for Dagtilbudsområdet er opfyldt. Området vil dog fortsat have fokus på relationskompetence og have ICDP som en fælles faglig platform. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Til efterretning. Bodil Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 224 04 Godkendelse af opholdsstedet Stop Ung, herunder budget J.nr.: Resumé: 16.29.00P19/dwbkes 10/27641 Åben sag BS Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til ansøgning om godkendelse af ændring af godkendelsesgrundlaget i forhold til målgruppens alder på botilbuddet Stop Ung, v/kirsten Hesthaven, Agertoften 8, Flauenskjold, ligesom udvalget skal tage stilling til takst for ophold for 2011. Sagsfremstilling: Den Tværkommunale Godkendelses- og Tilsynsafdeling foreslår, at det godkendes, at godkendelsesgrundlaget for botilbuddet Stop Ung ændres, således at der kan indskrives 5 unge 16-17 årige i botilbuddet, jfr. servicelovens 142, stk. 5. Der er p.t. godkendt indskrivning af 15 voksne i tilbuddet. Målgruppen for tilbuddet er beboere med misbrugsproblemer, primært blandingsmisbrug, men primært misbrug af stoffer. Der kan modtages personer med dobbeltdiagnose, det vil sige personer, som ud over deres stofmisbrug også har alvorlig psykisk sygdom. Visitation foretages af leder og psykiatrisk speciallæge. I henhold til bekendtgørelse nr. 349 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere 2, stk. 2 er der mulighed for, at Kirsten Hesthaven foruden botilbud for voksne også kan drive et opholdssted for unge, når det blandt andet er socialfagligt velbegrundet og tilbuddet befinder sig på samme adresse. Den Tværkommunale Godkendelses- og Tilsynsafdelingen meddeler, at de anser betingelserne herfor for opfyldte. Der er reelt tale om 2 tilbud - henholdsvis et opholdssted og et botilbud, men der skal kun udstedes én godkendelse, som omfatter det samlede tilbud. Der skal ligeledes være fælles budget og regnskab. Budget 2011: Den Tværkommunale Godkendelses- og Tilsynsafdeling foreslår, at der godkendes en takst for 2011 for pladser til unge under 18 år på 65.450 kr. pr. måned. Taksten er fastsat med udgangspunkt i et samlet budget på 8.441.830 kr. fordelt således: Lønudgifter Ejendomsudgifter Øvrige udgifter 4.727.050 kr. 1.170.028 kr. 2.544.752 kr. Taksten i forhold til ovenstående budget er 49.367 kr. (taksten for voksentilbuddet).

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 225 For pladser til unge under 18 år tillægges lønninger 119.408 kr. svarende til 0,3 fuldtidsstilling samt øvrige udgifter 73.592 kr. til aktiviteter, lommepenge m.m. svarende til 16.083 kr. pr. måned pr. plads. Det giver en pladspris på 65.450 kr. for pladser til unge under 18 år. Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at udvalget godkender forslaget om ændring af godkendelsesgrundlaget samt taksten for 2011. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Godkendt. Bodil Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende. Bilag: Ansøgning om godkendelse af 5 pladser til unge Budget 2011 (lukket bilag)

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 226 05 Ændring af den organisatoriske placering af Projektklassen J.nr.: Resumé: 17.03.22G01/dwbkes 10/27487 Åben sag FK/BS Børne- og Skoleudvalget samt Fritids- og Kulturudvalget skal tage stilling til forslag om ændring af den organisatoriske placering af Projektklassen. Sagsfremstilling: Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Projektklassen fremover organisatorisk placeres i Ungdomsskolens regi med ungdomsskoleinspektøren som leder af klassen Det betyder, at den politiske organisering ændres fra Børne- og Skoleudvalget til Fritids- og Kulturudvalget. Projektklassen (tilbud til skoletrætte elever) er fysisk placeret i Ungdomsskolens lokaliteter på Sct. Georgs Gården i Brønderslev. Der er ansat 1 lærer og 1 pædagog, ligesom der er mulighed for tilknytning af jobtræningsmedarbejder. Der er et budget for 2011 på 898.150 kr. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Godkendt. Bodil Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 227 06 Ferieplan for skoleåret 2011/12 J.nr.: Resumé: 17.02.03P15/dwbkes 10/20449 Åben sag BS Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til forslag til ferieplan for skoleåret 2011/12, som har været sendt til udtalelse i skolebestyrelserne. Sagsfremstilling: Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at følgende forslag til ferieplan for skoleåret 2011/12 udsendes til udtalelse i skolebestyrelserne, forinden endelig stillingtagen: Sommerferie 25. juni 2011-14. august 2011 Efterårsferie 15. oktober 2011-23. oktober 2011 Juleferie 22. december 2011-2. januar 2012 Vinterferie 18. februar 2012-26. februar 2012 Påskeferie 31. marts 2012-9. april 2012 St. Bededag 4. maj 2012 Kr. Himmelfartsdag 17. maj 2012- samt dagen derpå 20. maj 2012 Pinseferie 26. maj 2012-28. maj 2012 3. juni 2012 5. juni 2012 Grundlovsdag samt dagen før Sommerferie 30. juni 2012 Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 5. oktober 2010: Sendes til udtalelse. Peter H.S. Kristensen var fraværende. Sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Forslag til Ferieplan for skoleåret 2011/12 har været sendt til udtalelse i skolebestyrelserne. Alle skolebestyrelser anbefaler forslaget. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Godkendt. Bodil Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 228 07 Etablering af kommunalt dag- og døgntilbud J.nr.: Resumé: 27.27.12G01/dwbkes 10/19495 Åben sag BS/ØK/BY Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til forslag om udvidelse af kommunens nuværende ambulante familiebehandlingstilbud på Familiecentret med dag- og døgntilbud på Malturvej 1 i Dronninglund, herunder de økonomiske forudsætninger for udvidelsen: ansøgning om frigivelse af afsat rådighedsbeløb på i alt 1.700.000 kr. samt stillingtagen til finansiering af restbeløbet på 186.800 kr. Sagsfremstilling: Fagenheden for Børn- og Kultur fremsender forslag om etablering af dag- og døgntilbud i kommunens ejendom på Malurtvej 1 i Dronninglund. Forslaget er en udvidelse af kommunens nuværende ambulante familiebehandlingstilbud på Familiecentret med dag- og døgntilbud, således at der bliver mulighed for en mere intensiv og tidlig indsats i form af dagbehandling og 2 døgnbehandlingstilbud. Alle 3 tilbud skal supplere hinanden og gøre behandlingsarbejdet mere fleksibelt. Tilbuddet indeholder herefter følgende: 1. Ambulant familiebehandling: Tilbud til familier med børn fortrinsvis i alderen 0-10 år. Ambulant familiebehandling til familier, hvor der er behov for støtte i en kortere eller længere periode for at sikre børnenes trivsel og udvikling i deres opvækst. Fysisk placering vil indtil videre være på Kornumgårdsvej 16 i Brønderslev. 2. Døgnophold til spædbørnsfamilier og gravide mødre. Der er plads til 2 familier. Der kan være børn i døgnbehandlingen. Familier med mere end 2 børn vil tælle for 2 døgntilbud. Fysisk placering vil være på Malurtvej 1 i Dronninglund. 3. Dagbehandlingspladser til familiebehandling. Plads til 10 familier med børn i alderen fra 0 til 5 år samt eventuelle ældre søskende. Fysisk placering vil være på Malurtvej 1 i Dronninglund. Økonomi: Driftsbudget: Der er beregnet et samlet driftsbudget på... Opgavevaretagelse af medarbejdere fra Familiecentret... Driftsbudget herefter... Pulje i budget 2011 til styrkelse af forebyggende indsats... I alt udgifter... 4.749.430 kr. - 2.013.000 kr. 2.736.430 kr. - 1.000.000 kr. 1.736.430 kr.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 229 Tilbuddet forventes etableret pr. 1. oktober 2011. Det betyder, at der i 2011 er en merudgift på 434.105 kr. og i 2012 1.736.430 kr., der ikke er dækning for inden for budgettet. Udgiften forventes på sigt at kunne dækkes af forventede færre anbringelser hen over de kommende år, hvorved anbringelsesbudgettet kan reduceres og i stedet finansiere ovenstående udgift på 1.736.430 kr. Anlægsbudget: Udgift til indretning af bygningen til formålet, jfr. overslag fra Afdelingen for byggeri og vedligeholdelse... Inventar... I alt... Afsat på Økonomiudvalgets budget for 2011(pulje til diverse mindre anlægsprojekter)... Finansieres af budget i Afdelingen for byggeri og vedligeholdelse... Manglende finansiering... 1.386.800 kr. 500.000 kr. 1.886.800 kr. - 1.000.000 kr. - 700.000 kr. 186.800 kr. Der kan ikke anvises dækning for den manglende finansiering. Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Byrådet frigiver afsat rådighedsbeløb på budget 2011 på 1.000.000 kr. på sted nr. 010300, Pulje til diverse mindre anlægsprojekter. at Byrådet frigiver 700.000 kr. af afsat rådighedsbeløb på budget 2010 på 8.500.000 kr. på sted nr. 010091, Bygningsvedligeholdelse Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi bemærker, at det kræver en tillægsbevilling til dækning af driftsudgifterne på 434.105 kr. for 2011 eller alternativt anvises anden finansiering. At der indarbejdes en korrektion til budget 2012 på 1.736.430 kr. Det gøres opmærksom på, at der mangler finansiering på 186.800 kr. på anlægsbudgettet. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Tilbagesendes til fagenheden med henblik på forslag om etablering af et dagbehandlingstilbud på Malurtvej i Dronninglund. Bodil Nielsen og Peter H. S. Kristensen var fraværende. Bilag: Beskrivelse af behandlingstilbud Notat vedr. økonomi - nyt dag- og døgntilbud

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 230 08 Budget 2011 - udmøntning af skolestruktur og andre tildelingskriterier J.nr.: Resumé: 00.30.10S02/dwbkes 10/21538 Åben sag BS/ØK/BY Af Budgetaftalen for 2011 fremgår følgende vedrørende folkeskolen: "Skolestrukturen skal understøtte faglighed, tidssvarende undervisningsformer og optimal udnyttelse af ressourcerne. Derfor gennemføres en strukturdebat på baggrund af et konkret beslutningsforslag fremsat fra Byrådet senest december 2010, således at evt. ændringer kan få effekt fra august 2011. Resultaterne heraf, samt elementer fra ændringer af timetildelingsmodeller, klassekvotienter og tildelingskriterier for specialundervisning skal indgå i udmøntning af et samlet besparelsesmål for folkeskoleområdet inkl. specialundervisning på 5 mio. kr. i 2011". Efter udsendelse af diverse forslag til høring, jf. beslutning i Byrådets møde den 24. november 2010, er høringsfristen nu udløbet, og de indkomne høringssvar er udsendt til Byrådet. Byrådet skal tage stilling til, hvilke af forslagene, der skal vedtages med henblik på opnåelse af det samlede besparelsesmål på 5 mio. kr. i 2011 og 12 mio. kr. i 2012. Sagsfremstilling: Der er til budgetdrøftelser 2011 udarbejdet afdækningskatalog, hvori der på Skoleområdet er udarbejdet forskellige forslag, herunder tillige et Skolestrukturforslag. Der henvises til disse. Efterfølgende har Fagenheden for Børn og Kultur med baggrund i budgetaftalen for 2011 udarbejdet nedenstående 3 forslag: Forslag 1: Nedlæggelse af Agersted og Serritslev Skoler 7. klasserne flyttes til overbygningsskolerne 7.-9. klasse fra Asaa Skole flyttes til Dronninglund Skole og 7.-9. klasse fra Klokkerholm Skole flyttes til Hjallerup Skole Vejledende timetal opgives, således at der er 14 lektioner over minimumstimetallet (nedsættelse med 5 lektioner) Klassedelingstallet ændres fra 26 til 28 Holdtimegrænsen ændres fra 18 til 19 Ledelsesstruktur ændres Udvidelse af Kontakt-klasserne pr. 1. januar 2011 (2 lærerstillinger) Dannelse af pulje til 100% vikardækning i forbindelse med barsel og langtidssygdom * Forslag 2:

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 231 4.-7. klasse flyttes fra Agersted, Flauenskjold, Serritslev og Thise Skoler 7. klasserne flyttes fra Ø. Brønderslev Centralskole 7.-9. klasse flyttes fra Asaa Skole til Dronninglund Skole og 7.-9. klasse fra Klokkerholm Skole flyttes til Hjallerup Skole Vejledende timetal opgives, således at der er 9 lektioner over minimumstimetallet (nedsættelse med 10 lektioner) Klassedelingstallet ændres fra 26 til 28 Ledelsesstruktur ændres Udvidelse af Kontakt-klasserne pr. 1. januar 2011 (2 lærerstillinger) Dannelse af pule til 100% vikardækning i forbindelse med barsel og langtidssygdom* Forslag 3: 7. klasserne flyttes til overbygningsskolerne 7.-9. klasse på Asaa Skole flyttes til Dronninglund Skole og 7.-9. klasse på Klokkerholm Skole flyttes til Hjallerup Skole Vejledende timetal opgives, således at der er 6 lektioner over minimumstimetallet (nedsættelse med 13 lektioner) Holdtimegrænsen ændres fra 18 til 19 Klassedelingstallet ændres fra 26 til 28 Udvidelse af Kontakt-klasserne pr. 1. januar 2011 (2 stillinger) Ledelsesstruktur ændres Dannelse af pulje til 100% vikardækning i forbindelse med barsel og langtidssygdom * * Byrådet har i møde den 26. maj 2010 godkendt, at hidtidig praksis (100%) dækning vedr. barsel og langtidssygdom fortsætter i skoleåret 2010/11. Man er opmærksom på, at der ikke er budgetmæssig dækning for denne praksis. Denne problemstilling behandles i forbindelse med budget 2011. Fagenheden oplyser, at der ikke blev afsat budget hertil i 2011. Personalemæssig konsekvenser af de 3 forslag: Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, at de personalemæssige konsekvenser stort set er de samme ved alle 3 forslag. Der vil være tale om en reduktion på ca. 36 stillinger. 2 stillinger overføres til K-klasserne. Netto ca. 34 stillinger. I øvrigt: Vedr. procesforløb i forbindelse med forslagene henvises til bilag. Det bemærkes, at hvis Byrådet vedtager forslag 1, har man rent faktisk vedtaget at nedlæg-

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 232 ge Serritslev og Agersted Skoler og derfor skal bekendtgørelse nr. 615 af 19. juli 1993 om proceduren ved skolenedlæggelse følges. Det indebærer, at der skal gennemføres en offentlighedsfase på 8 uger med indsigelse fra borgerne og der skal indhentes udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Vedtagelse af forslaget kan tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen, i alt 12 uger. Først derefter kan forslaget endeligt vedtages. Hvis Byrådet ønsker en høring/debat om skolestruktur og derfor vedtager at sende alle 3 forslag eller forslag 1 og 2 eller forslag 1 og 3 til høring/debat eller ønsker en generel debat om skolestruktur, og Byrådet efterfølgende vedtager at nedlægge Serritslev og Agersted Skoler, rykkes processen, idet offentliggørelse og udtalelser fra skolebestyrelserne ved de 2 skoler skal følge reglerne i bekendtgørelse nr. 615 af 19. juli 1993 om proceduren ved skolenedlæggelser. Beslutningen kan dermed ikke træffes inden 1. marts 2011 for at kunne nedlægge skolerne 1. august 2011, men rykkes 1 år til 1. august 2012. Børne- og Kulturdirektøren samt Skolechefen foreslår, at Byrådet godkender forslag 1, da det vurderes at være det forslag, der ud fra den vedtagne økonomi, giver de bedste betingelser for det fælles skolevæsen. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 14. oktober 2010: Udvalget oversender sagen til Byrådets behandling uden indstilling. Udvalget ønsker en grundig debat om den fremtidige skolestruktur, og har anmodet fagenheden om yderligere beregninger på alternative strukturforslag, som kan indgå i debatten. Bodil Nielsen var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den 27. oktober 2010: Tilbagesendes til Børne- og Skoleudvalget til videre behandling. Jens Arne Hedegaard, Johannes Trudslev og Claus Kongsgaard var fraværende. Supplerende Sagsfremstilling: Fornyet behandling af sag om udmøntning af budget 2011 - skolestruktur og andre tildelingskriterier, jfr. Økonomiudvalgets beslutning i møde den 27. oktober 2010. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 9. november 2010: Udvalget indstiller til Byrådet, at besparelsen på folkeskoleområdet udmøntes inden for følgende parametre: 1. flytning af 7. klasserne 2. ændring af klassedelingstallet fra 26 til 28 3. ændring af holdtimegrænsen fra 18 til 19 eller 18 til 20 i kombination med pkt. 4 4. ændring af holdtimetildelingen fra 10 til 9 eller fra 10 til 8 5. nedsættelse af vejledende timetal med 4 lektioner i 5. - 8. klasse og 3 lektioner i 10. klasse

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 233 6. besparelse på ledelse med 3300 timer 7. besparelse på Serritslev og Agersted Skoler som følge af "merpris" på små skoler sættes til 442.000 kr. således, at besparelsen på 12 mill. kr. opnås. Fagenheden udarbejder en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for de enkelte punkter og en tidsplan for debat og beslutningsproces. Beslutning i MED-udvalget for Børn og Kultur den 11. november 2010: Henning Risager gennemgik forløbet af "skoledebatten" indtil dato, samt det forslag som Børneog Skoleudvalget indstiller til Byrådet. Medarbejderne er meget bekymrede ved besparelsens omfang og de kvalitetsmæssige forringelser dette nødvendigvis medfører. Udvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalget anbefaler, at der samarbejdes om foranstaltninger, der kan fastholde så mange medarbejdere som muligt, således at antallet af medarbejdere, der skal afskediges begrænses. Det er vigtigt, at de processer, der skal foregå omkring omstrukturering, omplacering og eventuelle afskedigelser foregår i en tæt dialog i MED-udvalg/lokaludvalg og mellem ledere og ansatte. Dialogen må være præget af åbenhed og synlighed. Det er ligeledes vigtigt, at processen aftales på et overliggende niveau, således at der opnås samtidighed mellem de enkelte institutioner. Udvalget opfordrer derfor de enkelte lokaludvalg til at indlede processen med en drøftelse af, hvordan der skabes: Kendskab til personale, som går på pension Kendskab til personale, som skal på orlov Kendskab til personale, som kommer tilbage efter orlov Kendskab til personale, som ønsker nedsat tid Kendskab til seniorordninger - nedtrapning af tid Kendskab til evt. længerevarende uddannelsesønsker Kendskab til personale, som er ansat i tidsbegrænsede stillinger Det er ligeledes vigtigt, at de enkelte lokaludvalg aftaler retningslinjer for udpegning af overtallige til forflyttelse og evt. afsked. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med kommunens overordnede retningslinjer, herunder eventuelle retningslinjer aftalt i overliggende MED-udvalg. Sektorudvalget for Folkeskolen anmodes om at arbejde videre med de overordnede retningslinjer forflyttelse og afsked.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 234 Fraværende: Bente Kristoffersen. Jens Jørgensen mødt for Jon Miller. Beslutning i Økonomiudvalget den 17. november 2010: Økonomiudvalget indstiller, at Børne- og Skoleudvalgets forslag til gennemførelse af besparelserne sendes til udtalelse i skolebestyrelserne. Derudover opfordrer Økonomiudvalget skolebestyrelserne til at inddrage strukturdrøftelserne med henblik på en bred debat om det fremadrettede skolevæsen, herunder f.eks. flytning af 4.-7. klasse fra Agersted, Flauenskjold, Serritslev Thise flytning af 7.-9. klasse fra Asaa, Klokkerholm og Toftegårdsskolen, Jerslev ændring af skoledistrikter Sagsfremstilling til Byrådet den 24. november 2010: Supplerende bilagsmateriale vil på baggrund af Økonomiudvalgets indstilling blive udarbejdet og fremsendt til Byrådet inden mødet. Beslutning i Byrådet den 24. november 2010: Økonomiudvalgets indstilling, suppleret med forslag om, at lærernes undervisningstid også inddrages, godkendt som det, der sendes til udtalelse i skolebestyrelserne. Fraværende: Karsten Frederiksen / Line Vanggaard Pedersen mødt Beslutning i MED-Udvalget for Børn og Kultur den 6. januar 2011 MED-udvalget for Børn og Kultur har på sit møde den 6. januar drøftet udmøntningen af besparelserne på folkeskoleområdet. Udvalget ser med stor bekymring på konsekvenserne for de ansattes arbejdsmiljø med et besparelsesomfang, som det foreslåede. Lærernes muligheder for at leve op til såvel centrale som lokale krav forringes betydeligt, hvilket vil betyde et øget pres på lærerne med heraf følgende frygt for stress, øget sygefravær og nedslidning. Udvalget vil endnu engang henlede opmærksomheden på "aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne" indgået mellem KL og KTO og forpligtelsen til at sikre, at der er sammenhæng mellem de krav, der stilles til medarbejderne og de ressourcer, der stilles til rådighed. Om de enkelte forslag vil udvalget fremhæve følgende, der især har betydning for lærernes arbejdsmiljø: Ændring af klassedelingstallet Det er vigtigt, at alle elever får det rette udbytte af undervisningen, men lærernes muligheder for at "nå rundt om" alle elever forringes mærkbart med flere elever i klasserne. De fysiske forhold på skolerne vil blive presset yderligere.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 235 Ændring af holdtimegrænserne Vil betyde øget pres i forhold til rummeligheden i klasserne, idet mulighederne for holddannelse mv. forringes. Ændring af lærernes undervisningstid Vil betyde et yderligere pres på lærernes arbejdstid, der medgår til blandt andet efteruddannelse, prøver, lejrskoler, tilsyn og fælles møder. Udvalget finder det vigtigt, at der på alle skoler er en nærværende ledelse til sparring og ser med bekymring på konsekvenserne af besparelserne på ledelsesområdet. Udvalget opfordrer byrådet til at sikre, at de besparelser, der besluttes, skaffer den nødvendige ro på folkeskoleområdet således, at Brønderslev Kommune fortsat er en arbejdsplads, der er attraktiv at være ansat på og i fremtiden at søge ansættelse hos. Fraværende: Bente Kristoffersen, Gerda Nielsen og Anne Marie Møller. Sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Der henvises til de indkomne udtalelser (udtalelserne er tidligere fremsendt). Der er efterfølgende indkommet 3 udtalelser (Flauenskjold Idrætsforening, Forældredagplejeråd og Borgerforeningen). Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Fagenheden anmodes om yderligere beregninger. Bodil Nielsen var fraværende. Bilag: Forslag 1 (kun elektronisk) Diverse breve fra elever (kun elektronisk) Diverse breve fra elever (kun elektronisk) Diverse breve fra elever (kun elektronisk) Brev til Skolebestyrelserne (kun elektronisk) Udmøntning af folkeskolebesparelse 2011 (kun elektronisk) Notat vedr. Økonomiudvalgets tilføjelse til skolebestyrelsernes strukturdrøftelser (kun elektronisk) Udtalelse fra Flauenskjold Idrætsforening, Forældredagplejeråd og Flauenskjold Borgerforening Forslag 2 (kun elektronisk) Forslag 3 (kun elektronisk) Forslag til procesforløb (kun elektronisk) Yderligere oplysninger til sagen (kun elektronisk) Forslag 1 - uden udvidelse af K-klasse og pulje til barsel og langtidssygdom (kun elektronisk) Forslag 2 - uden udvidelse K-klasse og pulje til barsel og langtidssygdom (kun elektronisk) Forslag 3 - uden udvidelse K-klasse og pulje til barsel og langtidssygdom (kun elektronisk) Diverse modtagne breve (kun elektronisk)

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 236 09 Orientering - januar 2011 J.nr.: 00.01.00I06/dwbkes 10/2685 Åben sag BS Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011: Jacob Kolind deltager i bygherremøde den 27. januar 2011 vedrørende Dronninglund ny børnehave. Bodil Nielsen var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 237 10 Lukket sag - Ansøgning om 11. skoleår

Børne- og Skoleudvalget, den 11. januar 2011 Side 238 11 Lukket sag - Anbringelser - januar 2011