Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune

Indholdsfortegnelse Indledning...2 Data og metode...2 Centerbyerne...3 Generel udvikling for alle centerbyerne...3 Vækst centerbyer...6 Stabile centerbyer...7 Fald centerbyer:...8 Centerbyernes udvikling sammenholdt med skole, dagligbrugs, butikker, erhverv og boliggrunde...9 Landsbyerne...10 Sammenligning af den generelle udvikling i primær og supplerende datasæt...10 Oversigt over inddeling af landsbyer efter befolkningsudviklingstendens...12 Tendenser...13 Generelle udvikling:...13 Modsat den generelle udvikling:...13 Vækst:...14 Stabile:...14 Svingende:...15 Fald:...15 Side 2

Indledning Dette er en analyse af befolkningsudviklingen i centerbyer og landsbyer i Horsens Kommune. Analysen er lavet til brug i 17 stk. 4 udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund, hvor den kan indgå som baggrundsmateriale i udviklingen af en lokalsamfundspolitik. Analysen forsøger at give et billede af befolkningsudviklingen, ved at gruppere centerbyerne og landsbyerne i forskellige udviklingstendenser. Fokus her er på udviklingen i befolkningstallet, om end både befolkningssammensætningen og mængden af fra- og tilflyttere også berøres. Herudover kigges der også på områdernes placering og størrelse og hvorvidt dette kan kædes sammen med udviklingen i befolkningstallet. Data og metode Analysen tager udgangspunkt i Horsens Kommunes egen sammensætning af befolkningsdata som går fra 2011 til oktober 2018. Disse tal er opgjort på mindre områder såsom centerbyer og helt ned på landsbyniveau dog kun for 31 landsbyer. Vær her opmærksom på, at tallene for 2018 kun går frem til oktober 2018, det er derfor ikke muligt at konkludere noget entydigt angående udviklingen for befolkningstallet for 2018 før året er omme. Herudover benyttes et supplerede datasæt, også med kommunens egne tal, men som er opgjort på væsentlig større områder. Opgørelserne indeholder derfor ofte flere landsbyer i deres afgrænsning af områder, hvilket gør det umuligt at se udviklingen i enkelte landsbyer. Til gengæld har det data tilbage til 2002. For at overskueliggøre data er der benyttet visualiseringsværktøjet Power-BI, både til at overskueliggøre placering, udvikling i indbyggertal, befolkningssammensætningen, til- og fraflyttere og døde vs. fødte i de enkelte områder. Ud fra dette er de enkelte områder blevet kategoriseret og grupperet. Det er vigtigt at pointere at grupperingen altså ikke er sket på baggrund af statistiske sammenhænge, men er sket ud fra en vurdering af de enkelte områders udvikling. Yderligere, er det væsentligt at være opmærksom på, at mange landsbyer har et meget lavt antal beboere, hvorfor udsving vil syne meget markante, selvom der reelt kun er tale om ganske få personer. Dette gør det altså sværere at sige noget om en egentlig udvikling, især hvis der kigges på enkelte år. Side 3

Centerbyerne Generel udvikling for alle centerbyerne* Ser man på alle centerbyerne samlet, er befolkningstallet overordnet stigende. Hvilket især skyldes en væsentlig større tilflytning end fraflytning. Således er der de seneste 7 år kommet omkring 1000 flere tilflyttere end fraflyttere. Alle centerbyerne har oplevet en væsentlig befolkningsvækst frem til ca. 2016. Herefter ser udviklingen i befolkningstallet forskelligt ud. Det betyder at den store vækst der generelt ses for centerbyerne de seneste to år især drives af en bestemt gruppe af centerbyerne. Det betyder også, at befolkningsudviklingen i visse centerbyer ikke har udviklet sig (altså er stabile), mens andre har haft decideret nedgang de seneste år. Ligeledes har befolkningssammensætningen ændret sig en anelse for centerbyerne overordnet. Både aldersgruppen 0-14 år og de 55-64 årige fylder mindre af den samlede befolkning i centerbyerne. Omvendt fylder aldersgruppen af 15-24 årige, og den ældre aldersgruppe på aldersgruppen over 65 år, en større andel. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt dette skyldes, at de samme personer blot er blevet ældre (og dermed tilhører en ældre aldersgruppe), eller om centerbyerne er begyndt i højere grad at tiltrække disse grupper. Figur 1 Nedenfor vil udviklingen for centerbyerne fordelt på 3 hovedgrupper gennemgås. Disse er: - Vækst centerbyer: Brædstrup, Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk og Tvingstrup. - Stabile centerbyer: Hatting, Hovedgård og Sønder Vissing, og - Fald centerbyer: Nim og Søvind. * Sønder Vissing er her og fremover medtaget som del af centerbyerne. Side 4

Placeringens betydning Vækst centerby Stabil centerby Fald centerby Der er en anelse flere centerbyer med vækst som er placeret tæt på midtbyen. Det er dog ikke en forudsætning at være placeret tæt på midtbyen, for at have vækst. Der er således også centerbyer placeret længere væk fra midtbyen, som stadig oplever høj vækst. Ligeledes er Hatting umiddelbart tæt på midtbyen, men oplever altså ikke samme vækst. Ligeledes findes der heller ikke noget mønster i hvorvidt man er placeret i den nordvestlige eller nordøstlige del af Horsens Kommune, og den pågældende udvikling i befolkningstallet. Side 5

Størrelsens betydning Sammenholder man centerbyernes størrelse med deres befolkningsudvikling (fordelt i de 3 grupper), ses der ikke umiddelbart noget mønster (se tabel 1). Det betyder, at centerbyens størrelse ikke umiddelbart har nogen betydning for befolkningsudviklingen. Det betyder, at folk altså ikke i højere grad søger mod de større centerbyer (eller omvendt). Tabel 1 Vækst Stabil Fald Egebjerg: 10.000 Hatting: 6.770 Søvind: 4.000 Gedved: 9.000 Hovedgård: 8.870 Nim: 2.790 Lund: 9.300 Sønder Vissing: 1.720 Østbirk: 8.850 Brædstrup: 14.500 Tvingstrup: 2.200 Note: Størrelsen er opgjort ud fra ca. tal i 2018. Centerbyernes udvikling sammenholdt med skole, dagligbrugs, butikker, erhverv og boliggrunde Der er lavet en kort analyse, hvor centerbyernes befolkningsudvikling er sammenholdt med tilstedeværelsen af enten en folkeskole, købmand, Røde Kors butik, andre butikker, virksomheder og salg af boliggrunde. Dette er lavet ud fra kommunens informationer i værktøjet GIS, og resultaterne kan ses nedenfor. Udvikling Skole Købmand Røde Kors Andre butikker Erhverv Boliggrunde Tvingstrup Vækst Nej Nej Ja Nej Nej Nej Hovedgård Stabil Ja Ja Ja Ja Ja Nej (dog privat) Nim Fald Ja (0-6) Nej Nej Nej Nej Ja Sdr. Vissing Stabil Nej Ja Nej Ja Ja Ja Søvind Fald Ja (0-6) Ja Nej Ja Ja Ja Egebjerg Vækst Ja Ja Nej Ja Ja Ja Gedved Vækst Ja Ja Nej Ja Ja Ja Hatting Stabil Ja (0-6) Ja Nej Nej Nej Nej Lund Vækst Ja Ja Nej Ja Ja Nej (dog privat) Østbirk Vækst Ja Ja Nej Ja Ja Nej For alle parametre gælder, at der ikke umiddelbart ses en klar sammenhæng mellem de enkelte centerbyers vækst og hvorvidt der er hverken en skole, dagligbrugs, butikker, virksomheder Side 6

eller boliggrunde til salg. Dette er interessant da forskellen i befolkningsudviklingen altså umiddelbart må skyldes andre parametre end de netop nævnte. Det er dog meget vigtigt at pointere at der ikke er tale om en videnskabelig test af sammenhænge mellem vækst og de nævnte parametre. Tabellen skal derfor snarere ses som en oversigt. Vækst centerbyer Vækst centerbyer (se ovenfor) er de byer, som har oplevet en konstant vækst de seneste 7 år, og hvis vækst har forsat de seneste år, som det kan ses nedenfor i figur 2. Flere af centerbyerne er placeret tæt på Horsens midtby, men det er vigtigt at bemærke at det altså ikke er en forudsætning for vækst. Dette ses ved at både Østbirk og Tvingstrup oplever samme vækst. Befolkningsvæksten skyldes at der er flere tilflyttere end fraflyttere, og ikke at der fødes flere. Derudover er der ikke sket en udvikling i befolkningssammensætningen, hvor andelen af de forskellige aldersgrupper altså forbliver den samme. Figur 2 Side 7

Stabile centerbyer De stabile centerbyer (se ovenfor) er de byer, hvor befolkningstallet de seneste to år har været stabilt. De har oplevet en forholdsvis stor vækst hver år frem til ca. 2016, men har altså de seneste to år nået et mætningspunkt hvor befolkningstallet hverken er faldet eller steget, som det ses af figur 3. Side 8

Figur 3 Udviklingen i indbyggertallet følger pænt tallene på til- og fraflyttere. Der er således flere tilflyttere end fraflyttere i årene op til 2017, hvorefter tallene i høj grad er ens. Det betyder at også her, er befolkningsudviklingen et udtryk for summen af til- og fraflyttere og ikke antal fødte/døde. Udviklingen i befolkningssammensætningen følger den generelle udvikling for alle centerbyerne som beskrevet på side 3. Fald centerbyer: Fald centerbyer (se ovenfor) er de byer, hvor befolkningstallet de seneste tre år har været faldende. Generelt gælder for begge fald centerbyer, at de har oplevet en vækst mellem 2013 og 2016. Befolkningstallet er derfor toppet i 2016, og er herefter faldet forholdsvis meget igen, se figur 4. Figur 4 Side 9

Befolkningssammensætningen er en anelse anderledes end for centerbyerne samlet/overordnet. Den helt unge aldersgruppe på 0-14 år og aldersgruppen på 25-54 år fylder mindre af den samlede befolkning. Dog fylder aldersgruppen på 15-24 år mere ligesom den ældre aldersgruppe på 65 år eller ældre. Side 10

Landsbyerne Sammenligning af den generelle udvikling i primær og supplerende datasæt Analysen bygger på to forskellige datasæt. Det datasæt som hovedsageligt benyttes (primær datasæt) har opgørelser på de enkelte landsbyer, hvoraf der er data på 31 landsbyer i Horsens Kommune. Det er derfor ikke alle landsbyer som er dækket. Herudover benyttes et supplerende datasæt som umiddelbart dækker hele Horsens Kommune. Dette benyttes kun som supplerende, da data er opgjort på meget store områder, som ikke gør det muligt at se på enkelte landsbyers udvikling. Se inddelingen af opgørelserne nedenfor (en farve markerer et område). Figur 5 Områdeinddelingen i det supplerende datasæt Det er dog interessant at bemærke at den generelle udvikling i det supplerende datasæt er negativ og at befolkningsvæksten har været nedadgående siden 2006 hvor befolkningstallet i landsbyerne toppede (se figur 6). Figur 6 Befolkningstal fra det supplerende datasæt Side 11

Denne udvikling er væsentlig anderledes end tallene opgjort for de enkelte landsbyer. Da den samlede udvikling ikke har været kontinuerlig nedadgående, men derimod har været svingende. Hvor de fleste landsbyer har oplevet en stigning siden 2015, dog efterfulgt af en nedgang igen i 2018. Se figur 7. Umiddelbart ser udviklingen altså umiddelbart mere positiv ud, når man kun ser på de enkelte landsbyer, og ikke på større områder med både landsbyer og omkringliggende områder og huse. Dette kan altså tyde på at flere ønsker at bo i landsbyerne end udenfor landsbyer. 1 En anden pointe som er væsentlig er at det supplerende data viser en klar tendens som gælder for alle landsbyområder når man ser tilbage i tiden. Dette er en markant stigning i befolkningstallet i årene op til finanskrisen, efterfulgt af et markant dyk efterfølgende. Dette er ikke muligt at sammenholde med datasættet opgjort på de enkelte landsbyer, da dette ikke går længere tilbage end 2011. Figur 7 Samlede oversigt over udviklingen for alle landsbyer (primær data) For den videre analyse med det primære datasæt, hvor der er tal for hver enkelt landsby, er det vigtigt at være opmærksom på, at befolkningstallet i landsbyerne generelt er meget lavt. Det betyder at tallene er meget følsomme overfor selv små udsving i befolkningstallet. Man kan derfor nemt komme til at se en tendens/udvikling, som egentlig blot skyldes at få personer er flyttet, og dermed ikke skal ses som en generel udvikling for en landsby. Fortsætter en sådan tendens over en årrække, kan man selvfølgelig med større sikkerhed tale om en generel udvikling for landsbyen. Desuden styrker det tallene at der er flere landsbyer som oplever samme tendens. Landsbyerne er derfor blevet inddelt i forskellige grupper, alt efter hvilken tendens deres befolkningsudvikling har (se næste side). Dette er gjort både for at styrke tallene, og for at lette overblikket. En stor del af landsbyerne i Horsens Kommune, har dog meget forskellige befolkningsudviklinger, hvilket betyder at der er mange grupper, og meget få i enkelte grupper. Her er det vigtigt at være ekstra opmærksom på at, man ikke kan være sikker på at der er tale om en egentlig tendens, men blot at få mennesker tilfældigvis er flyttet/tilflyttet. 1 Vær opmærksom på at ikke alle områder fra figur 5 er indeholdt i datasættet det betyder at ikke alle landområder er dækket. Tallene for samlede antal indbyggere er derfor lavere for det supplerende datasæt (figur 6) end for det primære (figur 7). Side 12

Oversigt over inddeling af landsbyer efter befolkningsudviklingstendens Nedenfor ses inddelingen af landsbyerne i Horsens Kommune, alt efter hvordan deres befolkningsudvikling har været de seneste 7 år. Oversigtskortet (figur 8) viser inddelingen og placeringen af landsbyerne. Figur 8 Note: Se forklaringer på farver nedenfor. Inddeling: Generelle udvikling (oplevet stor stigning i 2016-17 men fald i 2018): Åes, Assendrup, Åstruplund, Eldrup, Gangsted, Gantrup, Grædstrup, Haldrup, Sejet, Serridslev, Vestbirk, Sattrup, Slagballe, Tønning, Træden og Vrønding. Modsat den generelle udvikling (nedgang i 2017, men vækst i 2018): Davding og Såby Vækst (siden 2015): Ørridslev, Ørskov, Vedslet, Voervadsbro, Yding. Stabile (Fald i 2014 men stabilt herefter): Elling, Grumstrup. Svingende (toppede i 2015-2016, herefter lidt nedgang): Elbæk, Kattrup og Ring. Fald (nedgang siden 13): Underup, Lundum og Addit. Placeringens betydning Figur 5 viser, at der ikke er nogle steder hvor visse farver (udviklingstendenser) er grupperet. Generelt er farverne spredt ud over hele Horsens Kommune. Landsbyernes placering ser derfor ikke ud til at påvirke den enkelte landsbys befolkningsudvikling. I det følgende vil hver enkelt befolkningsudviklingstendens beskrives nærmere. Side 13

Tendenser Generelle udvikling: Åes, Assendrup, Åstruplund, Eldrup, Gangsted, Gantrup, Grædstrup, Haldrup, Sejet, Serridslev, Vestbirk, Sattrup, Slagballe, Tønning, Træden. Omtrent halvdelen af landsbyerne følger mere eller mindre den samme befolkningsudvikling. Her har de siden 2015 oplevet en stor vækst indtil 2017. De foreløbige tal fra 2018 viser dog, at befolkningstallet i 2018 er faldet markant til omtrent det samme niveau som for 2015. Se figur 9. Dette skyldes i høj grad en stor fraflytning, og en ikke tilsvarende tilflytning. Således er der omtrent 300 flere der er fraflyttet end tilflyttet disse landsbyer i 2018. Det er dog vigtigt at pointere, at dette tal stadig kan nå at ændre sig for 2018, da tallene kun går til oktober 2018. Figur 9 Modsat den generelle udvikling: Davding og Såby Få landsbyer har en fuldstændig modsat udvikling i forhold til den generelle udvikling. Det betyder altså at de har haft en forholdsvis stor nedgang i 2017, efterfulgt af en kæmpe stigning i befolkningstallet i 2018. Se figur 10. Dette skyldes at der i 2018 var 27 flere tilflyttere end fraflyttere. Figur 10 Side 14

Vækst: Ørridslev, Ørskov, Vedslet, Voervadsbro, Yding. Omkring 1/6 af landsbyerne har oplevet konstant vækst i befolkningstallet siden 2015. Denne vækst sker efter en lille nedgang i befolkningstallet mellem 2013-2015. Væksten er fortsæt i 2018. Se figur 11. Figur 11 Stabile: Elling, Grumstrup. Få landsbyer har haft et stabilt befolkningstal de seneste 3 år. De har dog begge oplevet en lille nedgang i befolkningstallet forud for dette mellem 2011 og 2015. Se figur 12. Figur 12 Side 15

Svingende: Elbæk, Kattrup og Ring. Et lille antal landsbyer har oplevet et lidt svingende befolkningstal. Befolkningstallet har været nogenlunde stabilt mellem 2011 og 2014. Herefter har der været en vækst i 2015-2016, efterfulgt af en nedgang i 2017. I 2018 er befolkningstallet stabilt. Se figur 13. Figur 13 Fald: Underup og Lundum. Enkelte landsbyer, har oplevet en fast nedgang i befolkningstallet hver år siden 2013. Dette fald er især markant i 2018. Se figur 14. Figur 14 Side 16