Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.



Relaterede dokumenter
Det begynder med os.

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

Strandsvingel til frøavl

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

NYT. Grønsags. Nr september Nyhedsbrev fra. Tørkeindeks

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

Fakta om Tomatdyrkning

L DENM/12M. Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose august 2014

Markbrug nr. 301 November Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Hold dine frugttræer sunde

Foto: CT SkadedyrsService

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: Tlf

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

det stærkeste svampemiddel til byg

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Lidt om honningbiernes levevis

DK I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Hold bladene grønne længst muligt!

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Bilag Sprøjtning golfbane

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Må i vin ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer der lever i vand.

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Kompost Den økologiske kolonihave

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede.

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune

Sortsvalg til marker med nematoder

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019

Grundbegreber om naturens økologi

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

Regler for jordbearbejdning

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Så dine egne tomatplanter

Meldug er almindelig udbredt...

Kålbrok. K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ).

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Med eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler

Det gode råd gør forskellen

Husk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere.

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.

Forårsplanter i skoven

Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Transkript:

Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange svirrefluer udgør en fantastisk ressource for grønsagsavleren, idet svirrefluens larve er kendt som bladlusenes fjende nr. 1. De voksne fluer holder især til i nærheden af blomstrende planter, fx markskel og i blomstrende ukrudt, og hunnerne lægger deres æg i umiddelbar nærhed af eventuelle bladluskolonier. Hvis der ikke er andre skadedyr end bladlus i kulturen, bør man overveje grundigt at undlade sprøjtning med insekticid og lade svirrefluens larver stå for bekæmpelsen. Pirimor, der ellers er kendt for sin selektivitet over for bladlus, angives også at bekæmpe svirrefluer. Forsøg fra både Danmark og udlandet har vist en rigtig god effekt af svirrefluens larve, der angiveligt benyttes aktivt i biologisk bekæmpelse i det sydlige Europa. Flere forsøg med at have blomstrende planter som honningurt i salatkulturen har også vist en mærkbar effekt på populationen af bladlus, dog især lige omkring de blomstrende planter (Kilde: Grøn Viden - Havebrug nr. 138, februar 2001). Ved meget store forekomster af svirrefluer kan døde svirrefluer udgøre et problem som uønsket forurening af slutproduktet. Salat Salatskimmel På de fleste lokaliteter er det lykkedes at holde salatskimmelen i skak trods den senere tids tørre og meget lune vejr med både høje dagog nattemperaturer, der normalt ikke er salatskimmelens livret. Her i august giver kortere dage med tidligere dugfald og senere tørring af planterne om morgenen mere og mere optimale vilkår for skimmelens sporedannelse, spredning og etablering. Det er derfor i denne tid, at skimmelangreb oftest ses sprede sig overrumplende hurtigt. Bekæmpelse med Aliette med intervaller på 5-6 dage er en god ide på nuværende tidspunkt, når der dyrkes modtagelige sorter, eller når der ses begyndende nedbrud af skimmelresistensen i de sorter, der betragtes som værende resistente. Der er endnu ikke opstået de store problemer med bladlus, hvilket i høj grad skyldes, at der anvendes Gaucho bejdset frø eller salatbladlusresistente sorter. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Den lille Kålflue Iagttagelser fra marken tyder på, at æglægningen af 2. generation er overstået for denne gang. Der ses nu hist og her skader i 1

kålmarkerne, bl.a. i broccoli, hvor enkelte planter dør trods Gigant coating. I marker med moderate til svære angreb er det vigtigt at vande helt optimalt, så planterne kan kompensere ved at danne nye rødder. En let hypning forinden vil øge muligheden for roddannelse over det angrebne sted. Kålmøl og kålsommerfugle Der er nu kommet rigtig gang i udviklingen af disse skadegørere og der findes en del larver i kålen. Bekæmpelse sker bedst på de små larver. Midler af Bacillus Thuringiensis (Bt), som Dipel og Biobit er selektive midler, der virker bedst ved høj temperatur og luftfugtighed. Pyrethroider bør anvendes, enten hvis larverne er store, ved tilstedeværelse af andre skadegørere end sommerfuglelarver eller hvis vejrforholdene er ugunstige for Btmidlerne. Gammaugle Der er observeret en enkelt voksen gammaugle på Fyn i denne uge. Det kan lyde som noget ganske uskyldigt, og er det også indtil andet er bevist. Vi ved dog fra tidligere sæsoner, at der skal meget få voksne individer til at udgøre en trussel, så man bør holde øje med kulturen efter målerlignende, grønne larver, der sviner meget. Den voksne gammaugle kan observeres om dagen og i skumringen over eksempelvis blomstrende ukrudt eller egnede æglægningsområder. Den minder om ageruglen, men er lidt mindre og med et tydeligt Y (gamma)- mærke på forvingen. Blomkål Frygten for den blomkålspukkel af dimensioner, vi luftede i sidste nyhedsbrev, blev desværre hurtigt til virkelighed for de danske blomkålsavlere, så der er en markant overforsyning af markedet i øjeblikket med deraf følgende bundpriser. Effekten er naturligvis blevet ekstra forstærket af, at nabolande som Holland og Tyskland er i samme situation, hvorfor det danske marked er oversvømmet af ultra billige blomkål. Kvaliteten er rimelig, det varme vejr taget i betragtning. Der bliver utvivlsomt et hul af en vis varighed senere på sæsonen pga. den varmeinducerede udskydelse af hoveddannelsen. Kinakål Der har generelt været en relativ problemfri sæson indtil nu i kinakålen. Varmen har ikke medført de store opformeringer af bladlus endnu, og har man holdt kulturen dækket med fiberdug eller insektnet, burde kålfluen ikke give anledning til problemer. Sygdomme En overgang har der været lidt skulderråd hos enkelte avlere, men problemet synes på retur nu, hvor de fleste har fjernet dækket igen. Alternaria De første symptomer på Alternaria blev set allerede primo juli, men den seneste tids tørre vejr har holdt igen på udviklingen af sygdommen. Der ses igen en vis opblomstring af symptomerne og med udsigt til køligere vejr og længere nætter med mere dug, bør man være ekstra opmærksom. Rovral er nu på banen igen for en kort bemærkning; se omtalen andetsteds i bladet. Hvis der er symptomer nu, vil det være en god ide med en behandling med Rovral 75 WG, så snart midlet er tilgængelig. Løg Løgene har i de seneste par måneder været bagud i udviklingen, og det er de stadig. Løgene har i lang tid manglet varme, og det er nu endelig kommet, men den seneste tids hedebølge er lidt for meget af det gode, så den kan være god grund til at frygte, at løgstørrelsen ikke når helt op på det ønskede niveau. Husk at løgene har stor behov for vanding, for at sikre løgene den bedst mulige vækst. Løgskimmel Der er nu begyndende angreb af løgskimmel i mange såløgmarker, så det kan stadig være aktuelt at sprøjte dem en gang eller to med Acrobat WG 2,0 l/ha. Acorbat WG har 14 dage sprøjtefrist. 2

Et løgblad med Løgskimmel (Foto: Dan Haunstrup Christensen). Spirehæmning Løghøsten nærmer sig på de tidlige lokaliteter. Flere steder er løgtoppen blevet op til 60-70 cm høje, så de er nogle steder er begyndt at vælte. Enkelte løgmarker er allerede blevet spirehæmmet i denne uge. I næste uge vil løgene mange steder være væltet så meget, at det er tid til at udbringe Antergon MH 180 på de løg, som skal opbevares til efter januar. Det anbefalede sprøjtetidspunkt er når løgtoppen begynder at falde eller ca. 10 % væltning. Doseringen er 9 l/ha, og midlet må ikke anvendes senere end 2 uger før høst. Løgene går ikke af groning, selv om de bliver sprøjtet med det spirehæmmende middel. Trips Det varme vejr kan bevirke en kraftig opformering af trips. Et kraftigt tripseangreb kan forårsage, at løgene går for tidlig af groningen. Bekæmpelse kan ske med Karate 2,5 WG med 0,2 kg/ha. Behandlingsfristen i løg er dog 28 dage, så det er de færreste steder, man kan nå at foretage en bekæmpelse. Hvidråd Der er på det seneste konstateret ret alvorlige angreb af hvidråd i såløg. Vær opmærksom på, om der i marken forekommer enkeltplanter som pludselig falder sammen og går ud. Er der tale om dårlig jordstruktur eller stressede planter, kan der være tale om Fusarium. Det er i sig selv ikke den store katastrofe. Er der derimod tale om hvidråd, er det langt værre, og det er vigtigt at få sygdommen konstateret. Ellers kan man godt regne med, at sygdommen er langt værre, når man næste gang kommer med løg i marken. De første synlige symptomer for hvidråd er, at bladene gulner og visner begyndende i spidserne. Ved kraftige angreb ses symptomerne i større pletter i marken. Et angreb breder sig ofte rækkevis. Trækker man løgene op, hænger der meget jord ved, og der ses en hvid svampebelægning. Endvidere ses der talrige ca. 0,5 mm store sklerotier. Planterne er lette at trække op af jorden, fordi rødderne er mere eller mindre rådne. Sklerotierne, der er hvilelegemer for svampen Sclerotinia cepivorum, som er ansvarlig for hvidråd, kan overleve i jorden i 15 år eller mere. Smitten kan føres ind på ejendommen via stikløg, men sker i øvrigt også via jord, maskiner eller med vinden. Efter at smitten er bragt ind i marken, skal der gerne flere års løgdyrkning til, før smitstoffet har opformeret sig så meget, at et egentligt angreb viser sig. Gulerødder Gulerødderne er bagefter i deres udvikling i forhold til, hvad der normalt plejer at være på det her tidspunkt. Eftergødskning er fortsat foregår enkelte steder, men for det meste er det overstået. Vandingen er meget vigtigt i øjeblikket, for bl.a. at forebygge mod meldug. Moniteringen af gulerodsfluer viser, at gulerodsfluen nu flyver de fleste steder i et antal, der i en del marker har gjort det nødvendigt at foretage en bekæmpelse med fastac 50. Der er konstateret angreb af Alternaria (Alternaria dauci) og Cercospora (Cercospora carotae) i gulerodstoppen i den forløbne uge på forskellige lokaliteter. Det varme vejr giver gode betingelser for disse svampesygdommes spredning. Det kan derfor anbefales, at Alternaria-angreb bremses med en sprøjtning med 0,8 kg Rovral 75 WG med 4 ugers behandlingsfrist. Desværre er virkningen af Rovral ikke særlig god mod Cercosporasvampen. Vi må håbe, der snart bliver godkendt et fungicid, der også har en god virkning på Cercospora, da sygdommen under gunstige forhold kan sprede sig meget hurtigt og give betydelige udbyttetab. 3

Selleribladpletsyge (Foto: Dan Haunstrup Christensen). Et gulerodsblad med Alternaria (Foto: Dan Haunstrup Christensen). Den normale strategi i forebyggelsen af Alternaria er en todelt splitbehandling med en halv doseing af Rovral med 2-3 ugers mellemrum, hvor den første sprøjtning bør ligge omkring slutning af august. Ved et etableret angreb bør der behandles med den fulde dosering, der er angivet på produktet. Selleri Selleribladpletsyge Der meldes nu om angreb af selleribladpletsyge i bladselleri. Symptomerne viser sig som talrige små, gråbrune pletter. De nedre blade angribes først. Pletterne flyder senere sammen og giver bladene et vissent udseende. I bladpletterne findes små sorte sporehuse. I marken spredes sporerne med især vandstænk. Sporerne kræver længere tids høj luftfugtighed eller vandfilm (24 timer) for spiring. Derfor sker spredning i marken som oftest, når rækkerne lukkes. Når man ser en plet i marken med det første angreb, kan det være en god foranstaltning at fjerne de syge planter fra marken, inden hele marken er blevet inficeret. Forebyggende behandling kan ske med fx 2,0 kg Dithane NT pr. ha. Der må sprøjtes flere gange under fugtige forhold. Sprøjtefristen er 4 uger. Bormangel sorte hjerteskud eller tipburn Hjerte-tørforrådnelse kan være forårsaget af bormangel, der optræder hyppigst i varme og tørre perioder. Bor er meget lidt mobilt i jorden og i planterne og behøver meget vand for at nå frem til rødderne og komme rundt i planten. Det er derfor vigtigt at holde knoldsellerierne grundigt vandet. Endvidere kan det være en god forebyggelse, at sprøjte kulturen en gang eller to med 5 kg Solubor pr. ha. Plantebeskyttelsesmidler Rovral 75 WG Så er dispensationen for Rovral 75 WG kommet. Den gælder rødkål, hvidkål, kinakål og gulerødder. De nye etiketter er sendt til trykning, og midlet forventes at være på markedet i uge 33. Endvidere har Plantedirektoratet givet dispensation i brug af Rovral 75 WG i rødkål, hvidkål, kinakål og gulerødder, dyrket efter reglerne i Dansk I.P. Dispensationen gælder i perioden 2. august til og med 29. november 2004. Rovral 75 WG forebygger og bekæmper angreb af Alternaria, storknoldet knoldbægersvamp, og forebygger angreb af gråskimmel. Den tilladte dosering er 0,8 kg. pr. ha. Behandlingsfristen for rødkål, hvidkål og kinakål er 14 dage, og for gulerødder er 28 dage. Udsprøjtning må alene foretages af ejeren eller driftslederen. 4

Arrangementer Åbent hus i specialsalat Hvis du er interesseret i at se 34 sorter af specialsalat på to lokaliteter, så er det muligt onsdag den 18. august kl. 13.30 hos Jens Højland Århusvej 23, 8960 Auning og torsdag den 19. august kl. 13.00 hos Danmarks JordbrugsForskning, Kirstinebjergvej 10, Årslev (Fyn). Gitte K. Bjørn, Afdeling for Havebrugsproduktion deltager og fortæller om forsøgene. Markvandring med Kålklubben Danmark Kålklubben Danmark afholder en Kombineret tur med rundvisning på Daloon i Nyborg, hvor de berømte kål- og forårsruller fremstilles, og markvandring hos Brian Knudsen, Frørup, der bl.a. producerer hvidkål til Daloon. Arrangementet finder sted onsdag den 25. august kl. 14.00-17.30. Mødestedet er Daloon, Delfinvej 3, 5800 Nyborg. Deltagelse er gratis for kålklubbens medlemmer. Deltagelse for ikke-medlemmer koster 150 kr. Der tages forbehold for tastefejl og lignende i nyhedsbrevet. Midlernes brugsanvisninger bør derfor læses inden brug. Industrivej 31C 4230 Skælskør Rugårdsvej 197 5210 Odense NV 5 Blomstervej 1 8381 Tilst