EN OVERJORDISK REJSE 1 Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgs konkurrence Kan vi tegne et nyt land? mrk. 02151 1 Med skyldig reverens til Holberg, Abildgaard og Niels Klim
Manifest Hvad står vi for? Hvad står vi i? Hvad gør vi så? Vi står for samfundsplanlægningen som et instrument for ønskelige og nødvendige forandringer af byerne og bosætningen samt det, der er udenom. Vi står for, at god arkitektur og smuk landskabelighed er den fysiske ramme om menneskets livskvalitet. Vi skal bygge ordentligt, bæredygtigt og enkelt, som det sømmer sig for et folk af beskeden herkomst. Og værne om vore omgivelser. Vi står for, at overfor de fysiske og sociale konsekvenser af markedernes iboende grådighed og de usammenhængende forandringer står samfundsplanlægningen. Kun gennem statsmagternes og de lokale myndigheders effektive begrænsning af markedskræfternes uhæmmede hærgen af både byer og landskaber, kan vi sikre vor fortid og skabe vor fremtid. Men vi står i mudder til knæene. Neoliberalismens greb om sjælene også de sjæle, der mente, at de hørte til Centrum- Venstre har svækket mulighederne for at dæmme op for markedet og grådigheden. Modspillet mod grådigheden er også svagt. Planlæggerne er blevet teknokratiserede og kommunaliserede, arkitekturpolitikken er ofte et prydstykke, hverdagsarkitekturen er blevet kommercialiseret, almennytten ghettoiseret, og kommunalreformerne har fjernet lokalpolitikken fra folket. Danmark er nu blevet til en by. Ikke en by i traditionel forstand, men en næsten sammenhængende byregion, der strækker sig fra det nordøstlige Sjælland til udkanten af Randers. Ind i mellem byområderne er der store klumper af noget vi kalder landbrug, men som reelt er en form for agrar- industri. Vi må gentænke landskabet. By og trafik flyder ud over landskabet som overkogt risengrød. Og udenfor findes kysternes ofte diskutable fritidsområder og de forladte landskaber, der kvalificerer sig til nye naturparker. Samt de småbyer, hvor udviklingen går langsomst, men livet leves roligst. UDKANTDANMARK kalder medierne dem. Men internettet binder os alle sammen. Synd at det fungerer så dårligt i udkanten! Landbruget var engang nationens rygrad og stolthed. Det er det ikke længere. Gårdene er blevet til specialiserede fabrikker. Landbruget er presset og kritiseres for sin belastning af miljøet, manglende dyrevelfærd og visuel forurening af landskabet. 2
Samfundsøkonomien er blevet internationaliseret og liberaliseret. På godt og ondt. Troen på markedskræfternes velsignelser dominerer både herhjemme og ude. Markedskræfterne kan meget godt, men de skal holdes i tømme. Man kan ikke lade markedets usynlige hånd alene udvikle vore byer og landskaber. Det kan kun politisk og folkelig vilje i kombination med professionerne. Selv naturen udfordrer os. Det er ganske vist vores egen skyld - forurening, uhæmmet ressourceforbrug og CO2- udledning. Og vi har svært at blive enige internationalt om de nødvendige handlingsplaner. Så vi må hellere forberede os på det værste på uvejr med ekstrem nedbør, på regn i dagevis, der får vandløb til at gå over deres bredder og på smeltende is, der betyder højere vandstand i havet. Forberedelse, styring og regulering kræver samfundsplanlægning. Ikke usynlige hænder. Udførelse af de folkelige og politiske visioner kræver også planlægning. Men har vi de rigtige instrumenter og hvad skal de bruges til? I XL, L, M og S Hvad gør vi så? Først forstår vi, at samfundsplanlægning er ikke kun en teknisk og kunstnerisk disciplin. Samfundsplanlægning er politik samt at både ville og kunne. Dernæst genskaber vi gennem faglig og politisk dialog en stor fortælling om fremtidens fysiske kvaliteter i vort land og samfundsplanlægningens rolle deri. Endelig skaber vi instrumenterne og vejene. Vi skal bruge samfundsplanlægningen til at skabe social sammenhængskraft og modvirke segregeringen. Vore byer er blevet opsplittede de rige for sig, de fattige for sig, de fremmede for sig, de gamle for sig, de unge for sig og resten midt i mellem. Vi skal have blandede byer. til at skabe byrum med et design, der indbyder til ophold og liv. Vi skal kunne opholde os sammen i byrummene og leve sammen der uanset om vi bærer tørklæde eller ammer. Vi skal have rum til fællesskab! til at skabe rammer for kultur og sport og til at indbyde til bevægelse og motion i byen. Bevægelse er sundt. Bevægelse er sjovt. Bevægelse er folkeligt. Men kulturens og sportens bygninger kan også være flagskibe, der er med til at flytte opfattelsen af en by eller en egn. Vi skal have sunde og sjove byer! til at skabe en offentlig og privat trafik med kvalitet og gode oplevelser. Trafikkens rum er oftest nedslidte, præget af skidt design i gode historiske rammer. På landevej og motorvej omkredset af byggeriets værste skrammel. At rejse skal være at opleve selvom man bare skal på arbejde. 3
til at skabe en fremtid for vor fortid. Vor fortid er også en bygget fortid, med erindringssteder og store kvaliteter, der bør bevares og udvikles. Men bevaring forhindrer ikke ny arkitektur. Ny arkitektur kan understrege og fremhæve de historiske elementer. Se f.eks. i Ruhr, på Louvre og på Koldingshus. til at skabe Hjem til Fremtiden. En meget stor del af vores boligmasse er skabt i det 20. århundrede. Noget kunne vi godt undvære. Men i de store voksende byregioner savnes boliger. Hverdagens boliger behøver ikke alle at udstråle vor herlige individualitet. Vi har før skabt gode boliger ved begavet gentagelse og godt håndværk. Nu kan vi bygge på fabrik. Hverdagens boligbyggeri er lige så fuldt design som arkitektur. Det skal erkendes. til at skabe boliger til overkommelige priser for presset på storbyerne fører til høje grund- og boligpriser. Det almene byggeri fylder godt, men vi har også brug for ejerboliger og andelsboliger til overkommelig pris. Det kræver også lavere grundpris, dvs. mulighed for kommunerne for at sælge grunde til priser, der følger af formålet som man gør ved erhvervs- og kontorbyggeri. Det er nemlig planlægningen, der skaber forudsætningen for grundens værdi! til at skabe og fastholde natur og landskaber mellem og udenfor byregionerne. Vore gamle naturlige landskaber, som Istiden skabte, er for længst væk. Sådan må det være. Men vort tilbageværende kulturlandskab trues både af uheldig bebyggelse og af måske stigende vandstand. Vi skal både styre og udvikle. Det kræver planlægning til at sikre ny arkitektur også med varige kvaliteter. Arkitekturen følger sine modeluner. Men der er varige kvaliteter. En af de varige kvaliteter i dansk arkitektur og planlægning har været enkeltheden. Vi må tænke anderledes på den politik, der styrer vores omgivelser overalt i landet. Vi må integrere arkitekturpolitik og planpolitik. Vi må genskabe en egentlig landsplanmyndighed og give ordet landsplan et nyt og aktivt indhold, der lægger tydelige rammer, binder kommuneplanerne sammen og forhindrer, at tilfældige lokale interesser intimiderer kommuneplaner og lokalplaner. Vi skal bruge lokalplanerne til at skabe arkitektonisk kvalitet og landskabelig skønhed og oplevelse. Ikke frygte for at genskabe den landskabelighed, der var engang. Og aldrig glemme enkeltheden. 4
SYNOPSIS Mellem Østerbro og Lolland Fortidens forståelse er fremtidens design En film i enkelthed Filmen fortæller sin historie med afsæt i to modpoler det velbjergede, ekspanderende Østerbro i København og det engang også måske rige, men nu fattige og forladte Lolland. Den fortæller på et konkret niveau den historie, at markedskræfternes intense søgen efter økonomisk gevinst og samfundets deraf hastige forandring stedse stiller den humanistiske samfundsplanlægnings stræben efter beskyttelse af livskvaliteter og nødvendig bæredygtig fornyelse af vort samfund overfor nye krav. Og så søger filmen at genfinde noget, vi er ved at miste den danske enkelthed. Det er en pointe, at uden forståelse af fortiden, ingen forståelse af fremtiden. Det er også en pointe, at Danmark er blevet gentegnet mange gange. Vi kan ikke kloge den for evigheden. Ved at forstå fortidens dynamikker, kan vi måske styre og designe fremtidens, men mere end 50 år er det svært at se frem. Dog har mange planer allerede 25-30 års horisont. Målgruppen er samfundet. Filmen falder i fire sekvenser. Ouverture, anden sekvens om enkelthed på Østerbro, tredie sekvens om genskabelse af Lolland, konklusion. Ouverture og konklusion hver ca. 1 ½ minut, de to mellemste sekvenser hver ca. 2-3 minutter. Ouverturen anslår filmens tema, konklusionen runder af. Mellemsekvenserne indledes begge med meget korte tilbageblik på det der var år tilbage. Derpå rettes blikket frem. Hvad kan der skabes, og hvad er i støbeskeen? Planlægningen af Østerbros forandring er længere fremme end planlægningen af Lollands. Store projekter er besluttet på Østerbro på Lolland kun et enkelt - forbindelsen over Femern Bælt og hvad deraf følger. Men hvad kan føjes til? Filmen har en fortæller en ældre, samfundskritisk arkitekt, der på sin skarpe og intense facon gør sig betragtninger over vore omgivelser og om, hvordan meget på sigt kunne blive anderledes. Og hele tiden leder han efter enkeltheden. Men fortælleren trænger sig ikke på i billedet. Fortællingen formidles billedmæssigt fortrinsvis gennem korte optagelser on location kombineret med stils, der viser projekter og skitser. Fortællingen henter især sin tekst fra MANIFESTET. Filmens stil er også enkel mest håndholdt kamera og måske sort/hvid film. Ret meget Dogme. 5
STORYBOARD Storyboardet viser først skitsen til filmens samlede forløb. Der er derefter udvalgt sekvensen om Lolland til den krævede illustration, forsynet med stikord samt plancher, der tydeligere viser billederne i storyboard. Med kursiv bemærkninger om det filmiske og en enkelt om musik.. 6
Dagens Lolland UDKANTEN Lolland. Blå Anemone Lolland anno 1873. De 7 øer Skabe nye vandløb Genskabe vandløb Lolland som bosætningsområde/landsbyer Transport korridoren Landskabet Lolland kravet om planlægning Lolland 2018 Lolland 2018 Lolland 2018 Lolland 2023 Lolland 2023 Lolland 2023 Lolland 2033 Lolland 2033 Lolland 2033 7
KONKLUSION KONKLUSION KONKLUSION Fra MANIFEST om sammenhængskraft, byrum, sundhed og fællesskab Fra MANIFEST - om trafik og trafikkorridorer Fra MANIFEST - om fortid og fremtid KONKLUSION KONKLUSION KONKLUSION Fra MANIFEST Fra MANIFEST Fra MANIFEST - om Hjem til Fremtiden til overkommelig pris - om nye landskaber - om sikring af nye arkitektur Ouverture: Speak med udgangspunktet i manifestet. Byen som den eksisterer i vores forestilling Byen som den virkelig er Et udkantområde i Frankrig Sekvens 2: 1. Klip fra gamle Østerbro 2. En bydel i forandring. Her skitseforslag til udbygning af Nordhavnen. Billeder fra forandringen. 3. Forandringen fortsat. Et nyt videnskvarter mellem Rigshospitalet, Panum, Københavns Universitet, Nørre og Professionshøjskolen Metropol. Ambitiøse projekter. Pas på kvaliteterne. 4. De forladte steder, bl.a. Østre Gasværk muligheder for at genskabe enkeltheden 5. Byggeforeningernes evige kvaliteter. 6. Helhedssyn på Østerbro? Og enkelthed? Pas nu på! 8
Lolland sekvens 1 4 7 2 3 5 8 6 Øer og vandløb 2033 Attraktiv bosætning 2023 Beskytte landskabet 2013/18 9 9
2013-2033 10 11 12 13 16 14 17 15 18 10
1. Toner fra 'den blå anemone'. Kamera på eksisterende Lollandskort og på on locations på Lolland. Venner, se på Danmarks kort. Sådan kender vi Lolland. Med historie og herligheder. Engang var her rigt, dvs. det var en lille elite, der sad på rigdommen, i dag er Lolland fattig udkant. Men det åbner mulighed for forandringer, også andre end de, der bliver en følge af Femern- forbindelsen. Lad os genskabe Lolland! Danmark har 7000 km kyststrækning og 400 øer. Kyster er attraktive, hvis der er udsigter og der sker noget. Lad os lave kyststrækningen længere og skabe flere vandløb, søer og nye øer! Det er også en kunstig opdeling at 'bo i byen' og at 'bo på landet'. Lad os udvikle Lolland til at være både- og - enten permanent bo på Lolland eller en kombination mellem storbyen og landsbyen. Og værn landskabet mod konsekvenserne af den eftertragtede Femern- forbindelse! 2. For 140 år siden så Lolland helt anderledes ud. Noget mindre, meget mere fliget og med meget mere vand. Lolland er delvist inddæmmet, for at skaffe plads til dyrkningen af sukkerroerne og andet landbrug. Lad os tænke os et Lolland, som landskabeligt føres tilbage til tilstanden før salget af De Vestindiske Øer rigtig satte gang i dyrkningen af sukkerroer og fabrikation af sukker, og før automatisering af landbruget sendte mange mennesker til byen for at arbejde på fabrik. Lolland anno 1873 små billed- og filmklip 3. Og ser man nærmere på Lolland i dette lys åbenbarer der sig 7 øer. Hver ø kan få sin karakter, men det kræver, at den udjævning af Lolland, som har fundet sted, føres tilbage og at Lolland landskabeligt forandres. Det flade Lolland bliver et sammensat landskab med nye oplevelser. Filmen animerer de 7 øer. 4. Der skal skabes nye vandløb også til afledning af vand. Der pumpes millioner af liter vand ud af Lolland hver dag. Det må kunne gøres anderledes. Men først og fremmest skal vandløbene skabe nye herlighedsværdier. Man skal kunne sejle gennem Lolland! Der skal være fisk, fugle, fritids- og dyreliv. Ideer og animering af nye vandløb 5. Og genskabe vandløb. Oh at leve ved vandet. Derfor betales dyrt på Østerbro. Billeder fra gamle og eksisterede vandløb on location. 6. Lolland er ikke langt væk fra storbyen København. Lolland har stort potentiale som bosætningsområde for de, der ikke behøver at møde på kontoret eller i butikken hver dag enten fordi de arbejder fleksibelt, f.eks. med kreative fag, er deltidsbeskæftigede eller på pension. Her er herligheder, der kan skabes mange flere, og her er ikke dyrt. Eksisterende bygninger kan genbruges til erhverv og andre aktiviteter. Gamle landsbyer kan genskabes på nutidige præmisser. Animering og on location 7. Der er store forventninger til, hvad Femern- forbindelsen vil betyde for Lolland. Men transportkorridoren over øen er også en trussel mod landskabeligheden. Billeder fra Femern- forbindelsen samt klip fra danske motorveje 11
8. Landskabeligheden Lolland er altså fladt. Men fladt landskab med sukkerroer er bedre end de madkasser, som virksomheder og byggeriet synes skal kranse vores motorveje. Beskyt landskabet mod bebyggelsen langs transportkorridoren. Flere motorvejsklip 9. Udvikling og beskyttelse af Lolland kræver planlægning. Der skal skabes nye herligheder gennem de 7 øer, nye og gamle vandløb og nyt byggeri og design langs dem. De attraktive bomuligheder skal udvikles. Og Lollands flade landskab skal beskyttes mod byggeriets madkasser. Fortælleren i billedet 10. 18. Den gradvise forandring i tre faser. Transportkorridoren er den umiddelbare trussel. Planlægningen af beskyttelse bør iværksættes straks. Og være på plads, før forbindelsen under Femern Bælt åbner. Lige for ligger fase 1 af udnyttelsen af bosætningsmulighederne. Genopretning af, hvad kan genoprettes, fjernelse af hvad ikke bør bæres ind i fremtiden, genbrug af gode bygninger og tilføjelse af nye kvaliteter. Udvikling og konsolidering af de sociale og kulturelle liv. I det længere perspektiv ligger de 7 øer, nye vandløb, nye bebyggelser, nyt liv til Lolland. On locations, animationer og fortælleren. 12
13