Klima tilpasning på Fanø

Relaterede dokumenter
Klimatilpasning - allerede igangværende og kommende initiativer i 2008

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Præsentationens indhold :

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Dansk Kyst. Konference og 22. september.

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet født i 1862 men stadig fuld af liv

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Højvandsbeskyttelse af Korsør

Historien om Limfjordstangerne

Klima tilpasning på Fanø

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Helhedsorienteret kystplanlægning

Havvandsstigningerne kommer

Stormflods-designkatalog Idé-oplæg. d

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

KLIMATILPASNING VED RENOVERING

Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

Klimatilpasning. Oversvømmelser. Rednings-beredskab og Beredskab. Arne Bernt Hasling PRIMOseminar,

klimatilpasningsområdet

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Vadehavet. Højer mølle

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden

Sammenfatning og kommentering af høringssvarene

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Oplæg ved Åbent Land Konferencen 2011 Workshop B; Kysten og Klimaforandringerne

BoligEftersyn Sags nr BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november NNN Adresse By

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan. Forslag

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klima og DN Klimakommune

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to.

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg

Fremtidens natur med klimaændringer

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Klimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

VINTERBADESTED I HUNDIGE HAVN Udbudsmateriale

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Klimatilpasningsplan 2015

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

BORGMESTEREN Den 29. september 2015 BUDGETFORSLAG BEHANDLING

UDREDNING OM TIL- PASNING TIL HAV- VANDSSTIGNINGER PIXIBOG

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 2. marts Klokken: 18:00 20:00. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København. Mødelokale 2 på 3.

Stillings- og personprofil. Driftsleder til Kystdirektoratets Opmålingsenhed. Januar 2016 [1]

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør

Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II

Transkript:

Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Oversigt Den geofysisk-politisk-økonomiske debat Hvad er der ved at ske? Holland Danmark Digerne på Fanø Historie Status Hvad siger højdekortet? Strategi Status Handlingsplan

Hvor står vi? Helt sikkert: mere CO2 Vandet stiger i Vadehavet bunden følger med op (foreløbig) Når isen smelter? Vildere vejr?

Hvad gør de i Holland (NL)? 2/3 af befolkningen bor under havniveau! Den store katastrofe i 1953 Deltaplanen. Nedsat kommission (Delta) sept. 2007 Påregner nu vandstandsstigning på op til 1.3 m ved år 2100, 2 4 m ved år 2200. Eksisterende diger skal styrkes med faktor 10 Skal bruge 1 mia. Euro årligt til nybygninger, 500 mio. til vedligehold af eksisterende kyst-og floddiger. Styrkelse af klitter, strande (fodring). National opgave: overlevelse som land.

Hvad gør vi i Danmark? Regner foreløbig med IPCC stal: stigning på 0.2 0.6 m frem til 2100. Beskeden eller manglende debat. Regeringens klimastrategi marts 2008. Kystforvaltning: Klimatilpasning i forbindelse med kysterne og havnene forventes at blive nødvendig som følge af stigende havniveau og flere storme, såfremt de nuværende sikkerhedsniveauer og operationelle forhold ønskes bibeholdt. Nybygning, sløjfning eller renovering af diger eller havneværker kan blive nødvendige og vil kræve kendskab til omfanget af klimaændringer og risikoanalyser baseret på sandsynligheder for ekstreme vandstande i anlæggenes samlede levetid. Derudover er der behov for løbende tilpasning af nød- og stormflodsberedskaber samt information om forhold af betydning for planlægning af kystnær bebyggelse i fremtidige risikoområder.

Mere fra klimastrategien : Natur og naturforvaltning: En række aktiviteter er allerede i gang for at sikre en sund og robust natur under ændrede klimaforhold, fx omlægning af udvalgte ådale til naturlige vådområder med ekstensiv drift og pleje, indsats mod iltsvind i havene og fragmentering af naturen samt forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter. Aktiviteter som disse vil have en fortsat høj prioritet. Med henblik på at sikre, at sektorernes klimaindsats sker under hensyntagen til natur- og miljøeffekter, skal eksisterende regler om vurdering af miljøkonsekvenser (i første omgang VVM og SMV) gennemgås og evt. justeres. Dertil kommer en informations- og vejledningsindsats over for kommunerne i forbindelse med klimatilpasningstiltag på kommunalt niveau. Planlægning: De statslige myndigheder vil løbende vurdere, om der er behov for at udforme forudsætninger for kommuneplanlægningen. Dette kan fx indarbejdes i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Som et vigtigt beslutningsstøtteværktøj i planlægningen vil indgå relevante risikoanalyser fx i form af risikokort. Endvidere forventes det kommende oversvømmelsesdirektiv at føre til udpegning af områder, hvor der foreligger en potentiel oversvømmelsesrisiko samt på længere sigt risikostyringsplaner for disse områder. Se www.klimatilpasning.dk

Hvor kommer vandet?

Hvor var det sidst? http://www.mitfanoe.dk/fanoe%20historie/stormfloder/fu261181.htm

En højdemodel af Fanø http://home.iitk.ac.in/~blohani/lidar_tutorial/airborne_altimetriclidar_tutorial.htm

Sådan ser det ud:

Nordby: Ingen umiddelbar fare for vand bagfra..

Sønderho:

Rindby: Ved 6m vandstand vil der stå 2-3 m vand henover Postvejen

Hvor høje og stærke er vores diger? - Sønderho digerne fra tidligere i 20. årh. -Efter 1981 nye diger i Nordby, tilstræbt 5.0m, nogle steder kun 4.6 m. -Sønderho sdiger forhøjet til 5m. Diget slutter lidt brat ved ny kirkegård hvor koten er ca. 4.5 m (og 4.2 på vejen!). -Rindby: spredt indsats, i dag nogen bekymring. -Kystinspektoratet har for nylig godkendt digernes tilstand (mangler 100% dokumentation).

Hvad kan og skal vi gøre? Kort sigt: Fastlægge strategien for digeforhøjelse, opbygge beredskabet (i løbet af 2-3 år). De kritiske steder udpeges. Havne diget kote4.6 i Nordby, digeafslutningenmod nord og Hønevejen begge i Sønderho samt Rindby som helhed. Mellemlangt: Arbejdet med forhøjelse af digerne på særligt kritiske steder går i gang (2-6 år fra nu). Der opbygges et lokalt varslingssystem, med forbindelse til de enkelte husejere og landbrugere. Dette bygger på data fra DMI, Civilforsvaret, Kystdirektoratet m.v. Langt sigt: Alle diger forhøjes, evt. fremskudte og ekstra diger bygges. Enkelte boliger og gårde opgives og udlægges til natur. Men hvor meget kan vi selv, også økonomisk? Hvor må vi hen og søge hjælp og støtte?? Har vi råd til at lade være? http://www.metoffice.gov.uk/education/secondary/students/flood.html