20/20 VISION - BRANCHENS EGET BUD PÅ DANSK DESIGNS POTENTIALE Regeringens Visionsudvalg Design 2020 att.: Udvalgsformand Johan Roos Danske Kunsthåndværkere, Danish Design Association, Akademisk Arkitektforening, Danish Fashion Institute, Dansk Mode & Textil, Arkitektforbundet og Danske Designere ønsker hermed at bidrage til Visionsudvalgets endelige overvejelser. Dokumentet indeholder 1. Baggrund og indledende kommentarer 2. Anbefalinger 3. Uddybende kommentarer 4. Model for en mulig tilgang til et koordineret løft af feltet Baggrund og indledende kommentarer Med baggrund i en forestilling om, at de berørte brancher meget gerne vil bidrage til Visionsudvalgets arbejde, har Danske Designere taget initiativ til en workshop med afsæt i en diskussion på branchernes egne præmisser - en diskussion med en samlet udmelding til Visionsudvalget som primært mål. Samlet set kan diskussionen opsummeres som værende opdelt i to kategorier - faglighed og erhvervspolitik. Faglighed Den faglige bekymring knytter sig i særdeleshed til uddannelsernes indhold, manglende forståelse for de enkelte fagområders potentiale og værdiskabelse og en række strukturer der generelt opleves som barrierer i forhold til fremtidig kapitalisering på området. Herunder blev følgende specifikt trukket frem; Mangelfuld dialog med relevante brancher og aftagere Behov for et generelt kompetenceløft er påkrævet for at styrke professionalisme og overlevelseskraft på tværs af de fire delsektorer ( design, arkitektur, mode og kunsthåndværk ) Overdreven fokus på brancherne isoleret set, i stedet for at synliggøre den spin-off værdi de skaber og de ikke umiddelbart målbare kunstneriske, æstetiske og sociale værdier. Manglende fokus på de kreative og innovative fag i folkeskole og på ungdomsuddannelser. Diskussionen skal ikke kun handle om hvad vi skal leve af, men også hvad vi skal leve i og med. Barrierer for tværfaglighed og produktion af ny viden på tværs af brancherne Områdets kompetencer og værdiskabelse italesættes og bygger primært på omverdenens præmisfastlæggelse. Manglende fremtidssikring af branchernes rolle i forhold til vækst-, innovationsog erhvervspolitiske mål og i forhold til kultur- og samfundspolitiske udfordringer. Uklar ansvarsfordeling for og forankring af designpolitiske initiativer samt manglende koordinering på tværs af ministerielle og faglige grænser. danske designere/danish designers Kristianiagade 8 design@danishdsigners.com tel +45/33137230 me mber of ICOGRADA, ICSID, IFI, BEDA og ECIA dk-2100 copenhagen k www.danishdesigners.com
Erhvervspolitik Erhvervspolitisk er der enighed om, at Der er for lidt fokus på afsætningsstrukturerne for de helt små virksomheder. Det offentliges rolle i forhold til indkøb af kreative ydelser samt mulighed for at bedre rammebetingelser for at drive kreative erhverv tillægges alt for lille vægt. Behov for prioritering, fokusering og koordinering af de tre formidlingscentres indsats ( DAC, DDC, DC ) indsats Manglende muligheder for at skaffe risikovillig kapital specifikt målrettet de kreative industriers behov, der hvor de adskiller sig fra andre vækstbranchers. Behov for en mere kreativ og målrettet indsats for at fremme eksport og internationalisering af brancherne. Manglende sammenhæng mellem indsatsen rettet imod de kreative brancher parallelle initiativer inden for vækstsektorer som velfærdsteknologi, energi og miljø m.v. Anbefalinger På baggrund af forannævnte diskussioner er de syv organisationer blevet enige om at bidrage med syv anbefalinger. De bagvedliggende betragtninger er refereret på de efterfølgende sider. # Styrkelse af designuddannelserne De danske designuddannelser skal styrkes på flere niveauer. Den "traditionelle" designfaglighed er vigende, og samtidig er den strategiske tilgang til design ikke tilstrækkeligt underbygget i designuddannelserne. Væsentlige forudsætninger for en sådan styrkelse er tiltrækning af spidskompetente undervisere både fra ind- og udland, løbende efteruddannelse af samtlige undervisere og betydeligt større fokus på praktik, udveksling og tværfaglighed. # Koordinering af indsatsen på forsknings- og uddannelsesområdet I erkendelse af, at designuddannelserne i en rum tid endnu kommer til at være administreret af tre forskellige ministerier, anbefaler brancherne på det stærkeste, at der tilsikres koordinering af indsatsen på forsknings- og uddannelsesområdet - på tværs af ministerielle skæl - inklusive godkendelse af nye designuddannelser, løbende evaluering og tilpasning til stadig ændrede markedsvilkår. Koordineringen forudsættes foretaget i tæt samarbejde med brancherne og relevante aftagermiljøer. # Arkitektur, design og kunsthåndværk skal ind i skolen fra de første klasser De kreative fag skal styrkes allerede i de mindste klasser, således at der opdyrkes en forståelse for kreative metoder, oplevet kvalitet og kritisk stillingstagen til ens omgivelser allerede fra barnsben. Ud over at være en investering i Danmarks fremtidige innovationskraft, er opdyrkelse af kreativ tænkning og kritisk stillingstagen en forudsætning for demokratisk forståelse, deltagelse, udvikling og fornyelse.
# Betydelig styrkelse af efter- og videreuddannelsesfeltet De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud inden for de områder hvor de besidder specielle kompetencer - omfattende alt fra kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende, via isolerede korte- og længerevarende uddannelsesforløb til formaliserede efter- uddannelsestilbud - ud over DCDR' Master i Design - der giver mulighed for at optjene ECTS-point - eventuelt i form af en "åben uddannelse" på universitært niveau inden for det kulturministerielle område. # En mere innovativ strategi for internationalisering af designområdet Mens den hidtidige internationaliseringsindsats har fokuseret næsten udelukkende på fjernøstlige markeder, skal der udvikles en mere intelligent globaliseringsstrategi for dansk design, der matcher dansk designs styrkepositioner - såsom velfærdsløsninger, CSRrelaterede designløsninger og bæredygtigt design med matchende politisk prioriterede områder i forskellige regioner - inklusive i Europa, Afrika og Syd-Amerika. # Samlet strategi for udslusning af nyuddannede designere Nyuddannede designere kastes ud i et karrieremæssigt vakuum, vor alt for mange bliver iværksættere uden at ønske det, men i mangel af alternativer. Der skal således - i samarbejde med organisationer og andre aktører på området etableres en udslusningsordning der omfatter kompetenceafklaring, karriererådgivning, eventuel rådgivning om iværksætteri, internationalisering og adgang til kapital. # Der skal skabes et velfungerende arbejdsmarked for designere En altovervejende del af den danske designpolitiske indsats har fokusere på transaktionen mellem professionelle udbydere og aftagere af designydelser. Samtidig tyder al forskning på, at optimalt udbytte af design først opnås når der forefindes designkompetencer også på aftagersiden. Derfor skal der - eventuelt ved hjælp af økonomiske incitamentsstrukturer - arbejdes målrettet mod at skabe ansættelsesmuligheder for designere i private og offentlige produktions- og servicevirksomheder.
Uddybende kommentarer Fra Danske Designeres side var der lagt op til en diskussion i grupper med udgangspunkt i fire temaer; uddannelse, kompetenceudvikling, italesættelse og faglig anerkendelse. De fire temaer blev i løbet af de indledende diskussioner kogt ned til tre; forskning og uddannelse, kompetenceudvikling og positionering - sidstnævnte indeholdende både diskussionen om hvordan vi italesætter branchernes roller og faglighed og hvordan vi sikrer et samlet løft i forhold til det politiske miljøs, erhvervslivets og omverdenens anerkendelse af områdets værdi. Forskning og uddannelse Grundlæggende set er der behov for en metode til at sikre sammenhæng og større udbytte af de mange skoler, institutter og fakulteter der med en eller anden tilgang uddanner designere eller andre hvor designfaglig orientering fremstår centralt. Ansvaret for nævnte uddannelsestilbud er spredt ud over tre ministerier - kulturministeriets "traditionelle" designuddannelser, videnskabsministeriets universitære designuddannelser i København og Lyngby, Aalborg, Kolding, Odense og Sønderborg - og undervisningsministeriets uddannelser i København og Århus, Viborg, Haderslev og Herning - blot for at nævne de mest markante. Den manglende koordinering gør sig gældende både "horisontalt" - på tværs af KUM's og VTU's længerevarende, akademiske uddannelser og "vertikalt" - mellem de akademiske uddannelser på ene side og de korte og mellemlange ikke-akademiske tilbud på den anden. Den manglende koordinering besværliggør tværfaglige samarbejder, meritoverførsel og sammensætning af nye, fremadrettede uddannelsesforløb. Samtidig indebærer den fragmenterede tilgang til området en alt andet end optimal ressourcedisponering. Hvad angår forskning på området foregår den "rene" designforskning som udgangspunkt i Center for Designforsknings regi. Samtidig foregår der udstrakt designforskning og/eller designrelevant forskning i regi af samtlige universiteter i landet. En samlet styring af forskningsaktiviteterne ville fremme optimering af ressourcerne på området og samarbejde mellem forskere på tværs af faggrænser. Desuden og ikke mindst vil en koordineret bearbejdning og formidling af designrelevant, forskningsbaseret viden til udøvere af de kreative fag og undervisere muliggøres. En række mere konkrete udfordringer blev adresseret: Overblik Helt overordnet set mangler der et landkort over hvad vi har af designrelevante uddannelser i Danmark. Vi mangler en opgørelse der giver et præcist billede af hvor der uddannes designere, på hvilket niveau og med hvilken tilgang - og i hvilken grad der er efterspørgsel efter den enkelte uddannelsesinstitutions afgængere. En sådan oversigt er af kardinal betydning for at indgå i en meningsfyldt diskussion om hvordan feltet styrkes og hvordan vi opnår den før omtalte koordinering på tværs af institutionelle og ministerielle skel. Ligeledes vil oversigten være af stor værdi for at sikre relevans og bærekraft i nye uddannelser. Endelig vil oversigten fremme samarbejdet på tværs af institutionerne, idet der opnås en transparens og et billede af eksisterende "market failures" som ikke eksisterer i dag.
Kompetenceudvikling og efteruddannelse af undervisere Designfaget er dynamisk og designerens rolle er i stadig forandring. Hvis de studerende skal kunne tilbydes en tidssvarende uddannelse og rådgivning om fremtidige arbejdsfelt, integration af nye metoder, tværfaglighed og andre forhold der vil spille en central betydning for deres faglige identitet og udvikling, skal designuddannelsernes faste undervisere kompetenceudvikles løbende. Meget tyder på at kompetenceudvikling og efteruddannelse blandt lærerkræfterne på designuddannelserne har været forsømt langt ud over det forsvarlige. Inddragelse af brancherne i uddannelserne Den mest opdaterede viden om de forskellige fagområders udfordringer, den nyeste viden om metoder og den til enhver tid aktuelle faglige udvikling ligger hos de repræsentative organisationer. Skolerne bør tilskyndes at bruge den viden organisationerne repræsenterer både i forhold til udvikling og planlægning af fagplaner og undervisningsforløb, til inddragelse i skolernes strategiske processer og som adgang til mange hundrede højt kvalificerede gæsteforelæsere og andre kræfter der kan bidrage til at højne niveauet på og aktualiteten af uddannelserne. Ligeledes vil et tættere samarbejde med det øvrige erhvervsliv kunne tilføre ny og løbende opdateret viden om erhvervslivets behov og forventninger, men også hjælp til at løbende justere uddannelsesforløb så de studerende kommer styrket ud på arbejdsmarkedet. Skolerne skal tage ansvar for rådgivning om karriere og professionalisme Mange studerende på designskolerne får mangelfuld eller ingen rådgivning om hvilke karrieremuligheder de vil have efter endt uddannelse. Dels skal rådgivningen derfor styrkes som en del af uddannelsesforløbet, ligesom der skal være mulighed for at styrke specifikke kompetencer som anses værdifulde i forhold til den enkeltes professionelle fremtidsplaner, og dels skal der etableres en decideret tjeneste der kun skal have til opgave at hjælpe nyuddannede designere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet - hvad enten der er som selvstændig, ansat i designbranchen eller andre sektorer, som underviser eller som del af en videre uddannelse til forsker eller andet. Ressourcer Helt overordnet set var der enighed om, at området skal styrkes - ikke bare igennem koordinering og en mere effektiv anvendelse af de tilgængelige ressourcer, men også ved at tilføre området yderligere midler der kan sikre opkvalificering af undervisere, større grad af internationalisering og betydeligt større satsning på forskning inden for feltet.
Kompetenceudvikling Helt grundlæggende set mangler der systematisk efteruddannelse af designere i Danmark. Årsagerne kan findes både blandt de praktiserende designere selv, ved at kigge på branchernes beskæftigelsesforhold, økonomiske betingelser og lave gennemsnitsindkomster, skolernes mangelfulde opfyldelse af de intentioner der ligger til grund for deres bekendtgørelser og manglende politisk bevågenhed. Inden for alle brancher og fagområder vil der være behov for løbende opdatering - både rent fagligt og i forhold til markedsbetingelser og andre relevante forhold med betydning for ens professionelle udøvelse. Hvis der fandtes en skala der udtrykte hvor stort et behov forskellige professioner typisk vil have for sådan opdatering, vil design, arkitektur og mode - i særdeleshed - befinde sig i den decideret øverste del. Hvis man til gengæld havde en skala for hvor mange penge og hvor meget tid forskellige fagområder anvender på efteruddannelse, vil de samme brancher befinde sig noget nær bunden. Denne markante mis-match er bekymrende og skal adresseres hvis Danmark skal styrke konkurrencekraft og samfundsmæssigt udbytte via design. Det blev under diskussion af temaet anført, at vi står overfor en så vidt kompleks udfordring, at den mest ansvarlige tilgang til en løsningsmodel ville være at formulere et servicedesignprojekt. Kompleksiteten består i, at der findes kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende. Derudover findes der deciderede uddannelsesforløb der afføder en form for bevis - eventuelt ret til at benytte særlige betegnelser. Endelig er der efteruddannelsestilbud der kan indgå i et længerevarende forløb, og hvor man har mulighed for at optjene ECTS-point. Dog mangler der et tilbud om "åben uddannelse" på universitært niveau inden for det kulturministerielle område. For nærværende findes der en række udbydere af korte kurser med faglig relevans - fra værktøjskurser, kurser inden for kommunikation og kommercialisering, materialer og metoder - udbudt af en række forskellige aktører fra fagforeninger, branche - og interesseorganisationer via uddannelsesinstitutioner til private udbydere. Derudover findes der fra tid til anden enkelte kompetenceudviklingsforløb hvis finansiering hviler på enten midler fra danske projektbevillinger eller europæiske programmer. Hvad angår dedikerede og formaliserede efteruddannelsesforløb rettet imod designfeltet, er Center for Designforsknings "Master i Design" det eneste udbudte. I forhold til finansiering af omkostningerne forbundet med at etablere et ambitiøst efteruddannelsesprogram, bør der øremærkes midler via den kommende designpolitik. Derudover bør der fokuseres meget mere på at udnytte eksisterende programmer i EU's regi - hvor der er midler at hente båd i EU's Socialfond, Interreg, den kommende ECIA-platform ( European Creative Industries Alliance ) og i DG Research, hvis kompetenceudviklingen knyttes til et projekt der kan udløse forskningsmidler. Udfordringerne inden for området kan således sammenfattes i tre punkter.
Etablering af et relevant udbud der matcher det løbende behov De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde efteruddannelse inden for de områder hvor de besidder specielle kompetencer. I dag udtrykker bekendtgørelserne kun mulighed for og ikke pligt til at udbyde efteruddannelse. Brancherne skal inddrages i at definere det løbende behov for efteruddannelsestilbud, idet de har den tætteste kontakt med de professionelle udøvere og dermed har det bedste overblik over eksisterende behov. Prioritering og fokus Der skal foretages en grundig analyse af hvilke typer kompetencer - eller rettere sagt mangelen på samme - der er de primære barrierer for de praktiserendes faglige og professionelle udvikling. Et foreløbigt skøn på tværs af de deltagende organisationer er, at der skal fokuseres på fem hovedområder; forretningsudvikling og -forståelse, kommunikation formidling og salgsfremme, fagligt specifikke kurser med hovedvægt på nye metoder, materialer og forarbejdningsprocesser, CSR og bæredygtighed og - til sidst - ledelsesmæssige kompetencer. Inden for de valgte fokusområder skal der være mulighed for at søge midler til at udbyde kompetencegivende kurser og udviklingsforløb. Dog skal midlerne prioriteres således, at branchernes vægtning af de valgte områder tilgodeses. Motivation og incitamentstrukturer Generelt oplever organisationerne relativt begrænset efterspørgsel fra den enkelte designer, kunsthåndværker eller arkitekt. Der er tilsyneladende ikke overordentligt stor forståelse blandt de praktiserende, at de sakker bagud for hver eneste dag som går. Kombineret med, at eksisterende udbud af kurser og efteruddannelse generelt indebærer relativt høje omkostninger - først og fremmest målt i penge, men også i tid - vil det kræve en målrettet indsats og håndgribelige incitamenter at motivere brancherne til at investere i ny viden. For arkitekters vedkommende er en enkelt gruppe undtaget fra gruppens bekymringer - der gælder dem der er ansat i henhold til gældende overenskomster, hvori retten til efteruddannelse er indskrevet og kvantificeret. Til gengæld udgøres den alt væsentlige del af branchen af meget små virksomheder eller selvstændige uden ansatte, hvilket begrænser både de økonomiske ressourcer og den arbejdsmæssige fleksibilitet der er nødvendig for at påbegynde et forpligtende efteruddannelsesforløb. Incitamenterne kunne bestå i adgang til visse privilegier - for eksempel kunne man knytte uddannelsesforløb med eksport og internationalisering som tema med priviligeret adgang til at deltage i eksportfremstød m.v. Måske kan man arbejde med en eller flere certificeringsprogrammer og måske kunne en samlet strategi for efteruddannelse og opkvalificering af designere knyttes til en kampagne der gør aftagerne af deres ydelser bevidst om værdien af den opdaterede viden. Dermed blev efteruddannelse en konkurrenceparameter, noget der gav anerkendelse og noget der fik betydning også for flere end den enkelte designer.
Positionering En observation der vakte genkendelse rundt bordet var, at mange andre end brancherne selv har annekteret begrebsdannelsen af design. Det politiske miljø og embedsværket har været toneangivende igennem deres politiske fokus på områder som brugerdreven innovation, konceptdesign, strategisk design, servicedesign og senest design thinking. Alle forannævnte begreber har relevans og betydning for designfaget og brancherne, men giver måske ikke et retvisende billede af branchernes egne motiver, aspirationer og verdensbillede. Grunden til, at retorikken synes at tage afsæt i andres referencer end designernes egne er formentlig, at designprofessionen generelt ikke er udpræget verbal og dermed ikke har været hverken specielt optaget af eller i stand til at italesætte deres eget metier. På den ene side skal designere, kunsthåndværkere og arkitekter generobre den facon hvorpå der tales om det vi laver og det vi står for, men på den anden side er det vigtigt, at brancherne lader sig inspirere af den måde omverdenen anvender designbegrebet og bruger kræfter på at lære hvad der ligger bagved ordene. Det er jo ikke til at komme udenom, at designbegrebet favner meget bredt - fra "Design to Improve Life" til livsstil og luksus og fra håndværk og sanselighed på den ene side til organisatoriske processer og strategisk forretningsudvikling på den anden. Rent faktisk vil mange designere også selv arbejde inden for mange forskellige afskygninger af begrebet. Udfordringen består i at skabe et meningsfyldt "rum" hvor der er plads til alles tilgang. I erkendelse af, at der er en sammenhæng mellem evnen til at tale om design og at blive taget alvorlig som fag og erhverv, var der enighed om, at der skal gøres en indsats for at skabe en bedre kommunikativ platform som den enkelte designer kan drage nytte af i hans eller hendes kommunikation med omverdenen. Tre konkrete tilgange blev diskuteret. Teoretisering, målbarhed og dokumentation En forudsætning for at blive hørt er, at det man siger kan tillægges en vis vægt. I løbet af det seneste tiår er der i regi af DDC og udenlandske designcentre, som udbytte af udviklingsprojekter finansieret via EU og på baggrund af en betydeligt mere målrettet designforskning - også her hjemme - etableret et betydeligt videngrundlag der i forskellig form dokumenterer designs økonomiske betydning for virksomheder, arkitekturens og de fysiske faciliteters betydning i forhold til patientforløb og helbredelse og hvordan design påvirker forbrugeres adfærd i en købssituation m.v. Dog er der ingen tvivl om at der stadig mangler dokumentation for en række "påstande" og formodninger, hvorpå designbranchens egen kommunikation udadtil har været baseret. Derfor skal forskningen styrkes - og endnu vigtigere i denne kontekst - skal den viden vi genererer bearbejdes og skæres ud i passende portioner, afhængigt af hvem der kan have brug for den nye indsigt. Det vil styrke grundlaget for en mere effektiv artikulation af den værdiskabelse design, arkitektur, mode og kunsthåndværk repræsenterer. Ikke mindst skal vi sørge for at den verbale artikulation suppleres med talmateriale, således at nævnte værdi afspejles på samme måde som for andre brancher og faggrupper.
Gøre fragmentering til en styrke - ikke en svaghed Som allerede nævnt spænder designbegrebet meget vidt, hvilket i mange sammenhænge er blevet problematiseret. Det gør kommunikationsindsatsen mere krævende, men også mere interessant. Derfor skal vi gøre mangfoldighed til en grundpille i kommunikationen - et argument i sig selv for designs værdi. Det vil måske også afføde en mere systematiseret tilgang til hvilken rolle design spiller i forhold til forskellige typer opgaver, til forskellige typer kunder og til forskellige tilgange til design, således at den enkelte udøver får opbygget et sprog der passer til hans eller hendes virke, men uden at det konflikter med den overordnede fortælling om feltets betydning for brugere, for virksomheder og for samfundet som sådan. Der er stor enighed om, at mangelen på et fælles sprog - ud over at besværliggøre kommunikationen - også svækker vores indflydelse på de overordnede prioriteringer i erhvervs- og samfundsliv. Derfor skal der opbygges en interesse for at deltage i processen med at artikulere områdets betydning. Det kan kun ske hvis der skabes rum til en bredere og mere reflekteret debat indadtil i de forskellige delbrancher, på tværs mellem faglighederne og mellem feltet og omverdenen. Måske ville en "tænketank" med fokus på feltet være den mest professionelle måde at adressere udfordringen på. Relevans og synliggørelse For at sikre fortsat relevans og interesse for designfeltet, skal brancherne selv tage initiativ til at skabe debat og opmærksomhed om designs fremtidige rolle. De fagligheder de syv organisationer og designforskningscentret repræsenterer skal hver især og i fællesskab komme med bud på hvilken plads og betydning vi tilstræber i de kommende år og hvilke initiativer der bedst vil være med til at sikre størst mulig værdiskabelse både for den enkelte, for brancherne og for Danmark. Det kræver at alle parter er villige til at omskrive deres egne "historier" i en grad der gør dem til en integreret del af en fælles historie - hvor både de bagvedliggende værdier, proces og metoder, og de unikke kvaliteter feltet tilfører vore omgivelser, de produkter og services vi benytter os af, det tøj vi går i og den kommunikation vi udsætter hinanden for - hvor det hele er skrevet sammen til noget der opleves fængende og relevant af modtagerne. I ord og i gode eksempler. Ligesom design egner sig fortrinligt til at blive fremstillet visuelt, vil de gode eksempler i mange tilfælde også skulle forklares i tråd med at de udfordringer feltet arbejder med bliver mere og mere komplekst. Design, arkitektur, mode og kunsthåndværk egner sig som sagt til at vise frem - i den virtuelle såvel som den virkelige verden. Hvis vi samtidig erkender at det danske marked i det lange løb ikke vil være det vigtigste for brancherne, skal der i forlængelse af ovenstående laves en strategi for hvordan vi fortæller historien - eller dele af den - ude i den store verden, hvor mange af de historier vi gerne vil fortælle også mere end gerne bliver lyttet til. I de tilfælde hvor det opleves relevant kunne vi også profitere på at stå sammen med vore skandinaviske paralleller - dels fordi de historier vi gerne vil fortælle minder meget om hinanden og fordi vi i fællesskab har retten til at markedsføre os under begrebet Scandinavian Design - et begreb der objektivt set er mindst lige så meget værdt som vores eget Danish Design.
Mulig tilgang til et koordineret løft af feltet En af de konkrete tilgange til hvordan feltet opnår et samlet løft er etablering af en helt ny enhed, der delvis erstatter og delvis supplerer eksisterende aktører. Modellen er i og for sig selvforklarende og skal først og fremmest ses som en samlet vision for en overordnet koordinering af alle de gode kræfter som lægges i at fremme arkitektur og design, kunsthåndværk og mode, men som i dag udnyttes langt fra optimalt på grund af forskellig administrativ tilhørighed, forskellige kulturer, forskellig begrebsforståelse og manglende evne til at tale sammen på tværs af de mange institutionelle skel. Modellen er således et repræsentativt billede på den mest centrale udfordring adresseret i branchernes samlede anbefaling til regeringens Visionsudvalg for Design 2020. KUM, VTU, UVM EBST / OEM / UM / DE DESIGN MODE FORMIDL. DDC, DAC, DC EFTERUDD. RÅDGIVN. BRANCHERNE ANDRE AKTØRER EKSPORT INTERNAT. FORSKNING UDDANN. ARKITEKTUR KUNST HÅNDVÆRK SAMLET KOORDINERINGSANSVAR FORSKERUDDANNELSE FORSKNINGSKOORDINERING UDDANNELSESKOORDINERING RÅDGIVNING UDØVERE/VIRKS. RÅDGIVNING MARKED KVALITETSSIKRING EKSPORTFREMSTØD KOMMUNIKATION/FORMIDLING KARRIERECENTER KONKURRENCESEKRETARIAT PROJEKTSTØTTE EU-KONTAKT BØRN/UNGE-FORMIDLING