TRO, HAD OG KÆRLIGHED Et projekt om kampen for en bedre fremtid uden had og diskrimination for unge homoseksuelle og transkønnede i.



Relaterede dokumenter
Tro, had og kærlighed

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

SEKSUEL ORIENTERING & KØNSIDENTITET på ældreområdet. Ældre LGBT+ -personer er en ganske stor, men overset minoritetsgruppe

IMCC s Grundholdninger

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

Årsrapport 1. januar 31. december 2016 Tro, Had og Kærlighed - Kenya

Homo, bi og trans i medierne

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Et kærligt hjem til alle børn

Den lille grønne om LGBT

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

CISUs STRATEGI

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT

Sex & Samfunds strategi

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

Handicappolitik

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

PROJEKT DOKUMENT. Nyanza, Rift Valley and Western Kenya LGBTI Coalition og Family Health Options Kenya i samarbejde med Sex & Samfund.

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

Børns rettigheder. - Bilag 3

SEX & SAMFUND STRATEGI

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Den hemmelige identitet

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

LGBT DANMARKS STRATEGI FOR STYRKELSE AF LGBT- MENNESKERETTIGHEDER I DET GLOBALE SYD

Ret til skolegang uden vold

Til læreren. historie

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

Vold mod lesbiske og mod LGBT-rettigheder i Afrika

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

Etnohomoerne på spring og på vej

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Vejledning til ansøgningspulje til støtte, rådgivning og netværk til LGBTI-personer og til bekæmpelse af fordomme

Familie ifølge statistikken

GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør

Resultater: Institut for Fysik

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

FORSLAG TIL BESLUTNING

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

Udfordringer i Grønland

Code of Conduct / Adfærdskodeks

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

NOTER FRA STRATEGIDAG

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Gallup for Sex og Samfund

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Maximum beløb der kan søges om er kr.

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

Det registrerede partnerskab

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Dimissionstale s. 1

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Kommissorium for Udvalget for mangfoldighed og ligestilling

LBL - L A N D S L E D E L S E N

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Hvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier.

Danmarks Indsamling Det nye Afrika

Impact værktøj retningslinjer

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Psykisk arbejdsmiljø

Grænser for brug af solohistorier

Building a Better Tomorrow

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Et liv med rettigheder?

Transkript:

TRO, HAD OG KÆRLIGHED Et projekt om kampen for en bedre fremtid uden had og diskrimination for unge homoseksuelle og transkønnede i Kenya

RESUMÉ had og kærlighed er et projekt, der giver unge lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) muligheden for en ny start. Muligheden for et liv på samme vilkår som alle andre unge. LGBT-unge vil når projektet slutter være ro, stærkere. De er også blevet mere velorganiserede, og de har fået flere muligheder for både uddannelse og job. Samtidig vil de i højere grad end før blive accepteret af deres omgivelser. Sex & Samfund og vores fire kenyanske partnere Gay Kenya Trust, Nyarwek, Kenya Human Rights Commission og Family Health Option Kenya vil uddanne 500 LGBT-unge til forandringsaktører, der bekæmper diskrimination og skaber bedre vilkår for LGBT-personer i Kenya. De unge vil gennem eksisterende LGBT-organisationer blive trænet i at bruge medier aktivt til at øge forståelsen for LGBT-unges problemer hos 100.000 modtagere i den brede befolkning. De vil gå i dialog med politikere og beslutningstagere inden for sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet for at sætte fokus på de samfundsmæssige omkostninger diskriminationen har. Og de vil uddanne 2400 andre LGBT-unge i de universelle rettigheder, som den kenyanske forfatning og internationale konventioner giver dem. Projektet vil også etablere et safe space, hvor de unge kan søge tilflugt og modtage personlig rådgivning, hvis de er blevet bortvist fra deres uddannelsessted eller udstødt af familien. Dette safe space vil samtidig danne rammerne for træningen af LGBT-unge i medieaktiviteter og fortalervirksomhed. Endelig vil partnernes kapacitet blive styrket, så projektets aktiviteter og fokus på unge bliver forankret og LGBT-miljøet bedre rustet til kampen for deres rettigheder. Projektets partnere har hver deres ekspertiser inden for LGBT-problemstillinger, men der vil i projektet også være fokus på erfaringsudveksling imellem organisationerne, så de enkelte partneres kapacitet inden for alle projektets aktiviteter bliver styrket. Aktiviteterne vil finde sted i hovedstaden Nairobi og omkring Kisumu, som er Kenyas tredjestørste by. Der vil være fokus på kapacitetsopbygning og etablering af et safe space i første år af projektet og derefter rettighedsuddannelse af unge, medieaktiviteter og fortalervirksomhed. PROBLEM OG LØSNING Problem: I Kenya oplever unge som forelsker sig i andre af deres eget køn at blive udstødt af familien, bortvist fra deres skole, nægtet medicinsk behandling og udsat for trusler, vold og fængsel. Det samme gælder transkønnede, maskuline piger, feminine drenge og unge som på andre måder bryder den traditionelle opfattelse af kønsrollerne. Den udbredte diskrimination, manglende accept og udstødelse af LGBT-personer i Kenya betyder, at LGBT-unge er marginaliserede er i større risiko for at ende i fattigdom. Løsning: Dette projektforslag vil hjælpe LGBT-unge til at engagere sig i kampen for et andet Kenya, hvor man ikke længere accepterer diskrimination på baggrund af seksuel orientering eller kønsidentitet. LGBT LGBT er en forkortelse for lesbian, gay, bisexual and transgender, der internationalt benyttes som samlet betegnelse for personer, der ikke er heteroseksuelle. Betegnelsen omfatter også personer, der ikke passer ind i den traditionelle opfattelse af kønnenes roller, og personer der føler sig som et andet køn, end det de er født med. BUDGET OG PERIODE: Projektet starter i 2015 og varer i tre år frem til 2018. Budgettet for projektet er 5,5 mio. kr. 2

DEN GLOBALE KAMP en statsorganiserede diskrimination af homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner (LGBT) er vores dages apartheid. Sådan sagde den anerkendte sydafrikanske ærkebiskop og vinder af Nobels fredspris, Desmond Tutu, om den lovgivning som i 76 lande verden over kriminaliserer homoseksualitet. På globalt niveau er der på få år opstået en udtrykt og stigende splittelse mellem på den ene side lande, der mener, at LGBT-personer er til fare for samfundet og derfor indfører love, der kriminaliserer dem (f.eks. Indonesien, Iran, Rusland og Uganda). Og lande der går foran med at sikre LGBT-personers rettigheder (f.eks. Uruguay, Nepal og Danmark). Spørgsmålet om hvorvidt LGBT-personer skal beskyttes og tilgodeses af de samme rettigheder som alle andre mennesker er derfor et glohedt emne på verdensplan. Denne globale kamp kan på flere måder siges at være startet i Afrika. I Uganda blev der i 2009 fremsat et lovforslag, der skulle skærpe straffen for homoseksualitet og indføre dødsstraf for gentagne overtrædelser. Lovforslaget fik stor opmærksomhed i internationale medier og blev trukket tilbage efter internationalt pres. Men efterfølgende steg antallet af anti-lgbt-protester, og politiske og religiøse ledere i blandt andet Nigeria, Malawi, Zimbabwe, Zambia og Ghana pressede på for at få indført anti-lgbt-lovgivning. Typisk med anklager mod den vestlige verden for med koloniseringen at have indført homoseksualitet i Afrika. Dæmoniseringen af både vesten og LGBT-personer på samme tid viste sig at være et effektivt indenrigspolitisk samlingspunkt. Det er senere blevet afsløret, at fundamentalistiske og pengestærke kristne bevægelser fra USA har rejst rundt i Afrika (og senere i Rusland!) og spredt budskaber, om LGBT-personers fordærvende effekt på samfundet, som afrikanske opportunistiske politikere har overtaget. Det tragiske faktum er dog, at der i Afrika ifølge adskillige studier var en større accept af bi- og homoseksualitet før den vestlige verdens kolonisering, og at den eksisterende anti-lgbt-lovgivning i mange lande stammer fra det britiske koloniimperium. Briterne indførte nemlig i løbet af 1800- og 1900-tallet den såkaldte sodomi-lovgivning, da britiske jurister og lovgivere ikke mente, de indfødte kulturer straffede pervers sex hårdt nok. 3

KENYA PÅ VIPPEN i denne globale kamp står Kenya. Som tidligere britisk koloni har sodomi-loven også været en del af kenyansk lovgivning. Og selv om der kun falder et begrænset antal domme under denne lovgivning, der i øvrigt strider mod landets forfatning, idt eksisterer den endnu og er årsag til diskrimination af kenyanske LGBT-personer på en række områder. Kriminaliseringen af LGBT-personer betyder for eksempel ofte, at læger nægter at behandle dem, og at advokater nægter dem juridisk assistance, selv om deres rettigheder er blevet overtrådt. I værre tilfælde bruges lovgivningen til at afpresse LGBT-personer, eller den fungerer som undskyldning for at overfalde dem. Men i modsætning til andre afrikanske lande, er der i Kenya potentiale for forandring. Her er der prominente figurer, som åbent taler for LGBT-personers rettigheder. For eksempel højesteretsdommeren Willy Mutunga, som har udtalt, at homoseksuelles rettigheder er menneskerettigheder, og at alle rettigheder er lige. Og hvor spørgsmålet om LGBT-personers rettigheder i mange andre afrikanske lande har været et vigtigt punkt på den politiske dagsorden, var det slet ikke et emne i det netop overståede valg i Kenya. Dette illustrerer en mulighed, som ikke må undervurderes, da Kenya, som Østafrikas økonomiske motor og i FN som fremtrædende repræsentant for Afrika, spiller en vigtig politisk rolle globalt. Det er derfor essentielt, at den politiske holdning nu trækkes i den rigtige retning, så Kenya ikke lander i samme grøft som Uganda og andre afrikanske lande. Beliggenhed: I Østafrika med grænser til Tanzania, Uganda, Etiopien, Somalia og Sydsudan Hovedstad: Indbyggere: Nairobi 44,3 mio. Officelle sprog: Kiswahili og engelsk Religion: Kenya 83,0% kristne, 11,2% muslimer, 1,7% oprindelig tro og 2,4% ikke-religiøse Kenya betegnes som Østafrikas økonomiske motor og har en stor politisk betydning både i regionen, men også som repræsentant for Afrika internationalt. Martin Martin er 34 år og homoseksuel. Martin har forsøgt at gå i kirke, og gøre alt hvad andre mennesker gør, for at få sine følelser til at forsvinde. Men det har ikke hjulpet. Han har også forsøgt at begå selvmord på grund af skyldfølelse over at være homoseksuel. Da Martins familie opdagede, at han er homoseksuel, måtte han ikke sidde til bords med resten af familien mere, når de skulle spise aftensmad. Han blev placeret alene i køkkenet. Martin er sidenhen blevet udstødt af sin kirke. Martin har været hiv-smittet i 8 år, men voldelige overfald er den største risiko i hans liv. 4

DE UNGE LGBT ER ER FREMTIDENS AKTIVISTER g bevægelsen er der. LGBT-miljøet, som indtil for få år siden var nærmest ikke eksisterende, vokser langsomt i styrke. Flere organisationer dukker op, enkelte med veluddannede ressourcestærke aktivister med gode netværk. Der er derfor brug for, at miljøet støttes og at LGBT-unge i langt højere grad involveres i arbejdet, så de kan være med til at præge aktiviteterne og selv tage over på længere sigt. For al erfaring viser, at kampen for rettigheder og for forståelse og accept af LGBT-personer er en lang og sej kamp. I Danmark tog det tyve års ansøgninger før forløberen for LGBT Danmark i 1969 blev optaget i Foreningsregistreret og dermed officielt anerkendt af de danske myndigheder. Og det tog mere end 80 år fra homoseksualitet blev lovliggjort i Danmark i 1930 til det blev muligt for homoseksuelle par at gifte sig på lige fod med heteroseksuelle par. Nøjagtig de samme ting kæmper kenyanske LGBT-organisationer for. Projektets ene partner, Gay Kenya Trust, er for eksempel officielt registreret under dæknavnet KELE- GA Youth Empowerment and Education. Mens projektets anden partner, NYARWEK, er registreret under dæknavnet Let Good Be Told In us, som er en skjult reference til LGBTI. De to organisationer fører nu sammen med en række andre LGBT-organisationer en sag mod de kenyanske myndigheder for at kunne registrere sig under deres eget navn. Derfor er den unge generation af kenyanske LGBT er nøglen til at skabe forandring i Kenya. Ved at inddrage og uddanne dem til menneskerettighedsforkæmpere kan de ikke bare kickstarte, men også fortsætte den lange kamp det bliver at sikre alle kenyanere retten til at være den, man er, og elske den man vil. ARVEN FRA BRITERNE PARAGRAF 162 OG 165 I KENYANSK STRAFFELOV SECTION 162: UNNATURAL OFFENSES. Any person who a) has carnal knowledge of any person against the order of nature; or b) permits a male person to have carnal knowledge of him or her against the order of nature is guilty of a felony and is liable to imprisonment for fourteen years SECTION 165: INDECENT PRACTICES BETWEEN MALES. Any male person who, whether in public or private, commits any act of gross indecency with another male person, or procures another male person to commit any act of gross indecency with him, or attempts to procure the commission of any such act by any male person with himself or with another male person, whether in public or private, is guilty of a felony and is liable to imprisonment for five years. 5

DISKRIMINATIONEN AF LGBT-PERSONER I KENYA iskrimination af LGBT- personer foregår overalt i Kenya. Kenyas Human Rights Commission (KHRC), som er partner på dette projekt, lavede i 2011 en undersøgelse, der viste, at LGBT-unge hvis de ikke holder deres seksuelle orientering skjult, eller hvis familie, skolekammerater eller andre afslører dem oplever en dyb stigmatisering i det kenyanske samfund. Den viste også at de bliver: Udstødt af deres familie Chikaneret af statsansatte, herunder særligt politiet som kan finde på at smide dem i detentionen uden grund og regelmæssigt afpresse dem med trusler om at blive smidt i fængsel. Truet af religiøse grupper og generelt udsat for ydmygelser, vold og seksuelle overgreb fra forskellige sider. Nægtet medicinsk og juridisk hjælp. Og smidt ud af deres boliger og deres uddannelser. Alt dette bliver de udsat for, fordi deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet ikke stemmer overens med majoriteten af kenyanernes. Denne diskrimination betyder yderligere, at LGBT-personer ofte hører til blandt de mest udsatte og fattige grupper i Kenya. Det anslås, at der er ca. 1,5 mio. LGBT-personer i Kenya af disse er ca. en tredjedel unge mellem 10 og 24 år. Problemet med den omfattende diskrimination og udstødelse, som i vid udstrækning er overset af internationale donorer, er derfor massivt. GEORGE George er 22 år og homoseksuel. Da hans far fandt ud af, at han er homoseksuel, samlede faren alle hans ting i en bunke på pladsen foran familiens hus, overhældte dem med benzin og brændte dem. Sådan blev George smidt ud af sin familie og har siden ikke været i kontakt med dem. Efterfølgende har George forsøgt selvmord, været indlagt på psykiatrisk afdeling, han er blevet smittet med hiv, blevet arresteret, udsat for økonomisk afpresning, og han har kæmpet for at få penge til at betale mad, husleje og uddannelse. Nu bor han i en skummel del af Kenyas hovedstad Nairobi på et lille mørkt værelse. 6

PROJEKTBESKRIVELSE af LGBT-personer forekommer på mange niveauer, herunder i uddannelsessystemet, i sundhedsvæsenet og i offentligheden. Samtidig er mange LGBT-unge udfordret af identitetskriser og af at skulle iskriminationen klare sig økonomisk, når de er blevet udstødt af deres familier og bortvist fra deres uddannelser. Kampen mod diskriminationen starter derfor med oprettelsen af et safe space, hvor LGBT-unge, kan få sikkerhed og rådgivning til at få styr på de grundlæggende forudsætninger for at kunne trives. Dernæst følger en uddannelse med det formål at give de unge redskaber til at bekæmpe diskriminationen ved at vise dem handlingspotentialerne i de basale rettigheder, som den kenyanske forfatning giver dem. Og endelig følger aktiviteter, der går til kernen af problemet ved at påvirke og engagere politikere, vigtige beslutningstagere og nyhedsmedierne, der spiller en afgørende rolle i at påvirke den generelle befolknings billede af LGBT-personer. PROJEKTETS MÅL er at uddanne 500 LGBT-unge til forandringsaktører, der kan bekæmpe diskriminationen af og skabe bedre vilkår for LGBT-personer i Kenya. SAFE SPACE LGBT-unge får et sikkert sted at være, karriererådgivning og mulighed for at møde ligesindede RETTIGHEDS- UDDANNELSE LGBT-unge uddannes til forandringsaktører KAMPEN MOD DISKRIMINATION Diskriminationen af LGBT-unge tages op med politiske aktører og der sættes fokus på den i medierne De største udfordringer for LGBT-personer i Kenya og hvordan de skal løses 1. NØDVENDIGHEDEN AF ET SAFE SPACE LGBT-unge er en særligt udsat gruppe i Kenya. Den manglende accept af LGBT-personer i Kenya betyder, at unge, der opdager at deres seksuelle orientering ikke anerkendes i samfundet, ofte kæmper med selvstigmatisering. Selvstigmatisering fører til risikofyldt adfærd, hvor de er ekstra udsat for seksuelt overførte sygdomme og forskellige slags misbrug. Hvis de derudover vælger at stå frem med deres seksuelle orientering eller bliver outet (afsløret) af familie eller skolekammerater, risikerer de at blive udstødt af deres familier og bortvist fra deres uddannelser. Når LGBT-unge på denne måde pludseligt mister hele deres netværk og muligheden for uddannelse, kan det være svært at komme oven på igen økonomisk, socialt og mentalt. Projektets safe space vil derfor udover at danne ramme om projektets andre aktiviteter tilbyde personlig rådgivning, et midlertidigt sted at være og karriererådgivning, så de unge kan skabe deres eget livsgrundlag. Beliggenheden vil være uden for eller i en forstad til Nairobi, da det på denne måde vil ligge centralt i landet, men samtidig relativt isoleret, så det ikke vækker unødig opsigt. PROJEKTET INDEHOLDER FØLGENDE AKTIVITETER: Oprettelse af et safe space hvor uddannelse og træning af LGBT-unge kan finde sted Personlig rådgivning og karriererådgivning for LGBT-unge, så de bliver bedre til at klare sig økonomisk Uddannelse af LGBT-unge i rettigheder, fortalervirksomhed og medieaktiviteter Oprettelse af et ung-til-ung-program, hvor LGBT-unge uddannes til at oplyse andre LGBT-unge om deres forfatningsmæssige ret til sundhed og uddannelse 7

En ung lesbisk kvinde studerede indtil for nyligt på Kenyatta Universitet. Da hun erklærede offentligt, at hun er lesbisk, blev hun smidt ud af sin lejlighed og ud af sin studiegruppe. Hendes lærere dumpede hende bevidst i flere fag og mobbede hende i deres timer. Hendes forældre nægtede også at betale hendes skolepenge. Til sidst kunne hun ikke stå for det økonomiske og psykiske pres, og følte sig tvunget til at droppe ud af universitetet. Nu drømmer hun om at kunne færdiggøre sin uddannelse i udlandet (anonym lesbisk, 28 år). 2. MEDIERNE ER ET TVEÆGGET SVÆRD De kenyanske medier spiller en betydelig rolle i forstærkelsen af kenyanernes negative billede og forståelse af LGBT-personer. Mange nyheder, der omhandler LGBT-personer, har en skarp og fordømmende tone nogle på grænsen til at opildne til vold. Medieorganisationerne har ikke gjort meget for forstå de rettighedskrænkelser, som diskriminationen af LGBT-personer udgør, og den stereotype portrættering gør det vanskeligt at skabe forståelse for og accept af seksuelle minoriteter i Kenya. Men blandt andre KHRCs erfaringer med at invitere medier til offentlige LGBT-arrangementer (for eksempel International Day Against Homophobia) viser, at det via medierne kan lykkes at skabe en konstruktiv dialog, hvor LGBT-stereotyperne nedbrydes. Med en indsats over for de kenyanske medier kan de altså bruges som middel til at modvirke den negative holdning til LGBT-personer i Kenya frem for at forstærke den. PROJEKTET INDEHOLDER FØLGENDE AKTIVITETER: Træning af journalister og mainstream-medier i problemstillinger relateret til LGBT-personer Publicering af artikler skrevet af LGBT-unge i aviser og magasiner Projektet vil derfor arbejde målrettet med medierne for at ændre det billede, der tegnes af LGBT-personer i nyhederne ved at inddrage LGBT-unge i dialogen med mediehuse og journalister og ved at publicere nyheder og rapporter, der oplyser og sagligt forsvarer LGBT-personers rettigheder. 8

3. NØGLEN TIL BEKÆMPELSE AF DISKRIMINATION LIGGER HOS DE POLITISKE BESLUTNINGSTAGERE LGBT-unge møder diskrimination i mange forskellige sammenhænge, men to af de steder hvor det har den mest skadelige effekt er i sundhedsvæsenet og i uddannelsessystemet. Et godt helbred er en basal forudsætning for at kunne fungere som menneske, men diskriminationen af LGBT-personer i det kenyanske sundhedsvæsen betyder, at de undgår det. Det samme gælder diskriminationen i uddannelsessystemet, som ofte betyder bortvisning, der går ud over de unges karrieremuligheder og begrænser deres muligheder for at klare sig økonomisk. For at bekæmpe diskriminationen i sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet vil projektet kortlægge og engagere de vigtigste aktører. Formålet er at indlede en dialog om de problemer, LGBT-unge oplever, da al erfaring viser, at de politiske aktører faktisk er lydhøre og modtagelige for fornuft, hvis problemerne bliver fremlagt på en saglig måde. For at styrke aktivitetens gennemslagskraft vil projektet danne alliance med større og mere bredt funderede organisationer, som allerede er funderede i henholdsvis sundhedssektoren og uddannelsessektoren. Derudover vil projektet også træne LGBT-organisationerne i at bruge internationale menneskerettighedsmekanismer til at fremme deres dagsorden i Kenya. Der findes flere tilgange til dette, hvoraf den ene er det såkaldte Universal Periodic Review. I denne proces skal et land hvert fjerde år rapportere på, hvordan det går med opfyldelsen af menneskerettighederne overfor andre FN-medlemslande. Dette har indtil videre vist sig som en effektiv mekanisme, som Sex & Samfund allerede benytter i samarbejde med vores partnere i blandt andet Østafrika. PROJEKTET INDEHOLDER FØLGENDE AKTIVITETER: Kortlægning af de vigtigste politiske aktører i sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet Fortalervirksomhed rettet mod centrale aktører i uddannelsessystemet, herunder politikere, skolebestyrelser og lærer-forældreorganisationer Fortalervirksomhed rettet mod centrale aktører i sundhedsvæsenet, herunder politikere og sundhedsadministrationer på lokalt niveau Styrkelse af kenyanske LGBT-organisationers netværk og kapacitet til fortalervirksomhed Dannelse af alliancer med bredere organisationer og på tværs af grænser Træning i at bruge FN-processer til at fremme LGBT-dagsordenen i Kenya 9

SAMARBEJDE OG GENSIDIG LÆRING er et samarbejde mellem Sex & Samfund og fire kenyanske organisationer med hver deres ekspertiser inden for LGBT-problemstillinger. Aktiviteterne er bygget op omkring partnernes erfaringer og er blevet til i samarbejde med dem. rojektet FAMILY HEALTH OPTIONS KENYA FHOK er en stor national sundhedsorganisation, der både arbejder med at fremme sundhed gennem politisk fortalervirksomhed og selv tilbyder sundhedsydelser indenfor områder som seksualitet, graviditet og fødsel. FHOK har netop påbegyndt en proces med at gøre deres klinikker mere LGBT-venlige. FHOK er desuden Sex & Samfunds søsterorganisation og vi har samarbejdet i flere år forud for denne ansøgning. Ligesom Sex & Samfund er FHOK medlem af verdens største føderation af ngo er der kæmper for seksuelle rettigheder for alle. GAY KENYA TRUST GKT er en LGBT-organisation og det mest toneangivende medlem af den nationale koalition af LGBT-organisationer Gay and Lesbian Coalition of Kenya (GALCK). GKT er baseret i Nairobi og arbejder med menneskerettigheder og medier. GKT har for nylig gennemført et andet projekt med det formål at skabe større forståelse for de udfordringer LGBT-unge møder på uddannelsesinstitutioner gennem dialog med beslutningstagere, lærer-forældresammenslutninger og ansatte i uddannelsessektoren. NYANZA, RIFT VALLEY AND WESTERN KENYA LGBTI COALITION NYARWEK er baseret i Kisumu i det vestlige Kenya. Det er en LGBT-koalition bestående næsten udelukkende af ungdomsgrupper, der blandt andet gennem dialog med myndigheder har arbejdet med at bekæmpe diskriminationen af LGBT-personer i det vestlige Kenya. Samtidig vil partnerskabet med NYARWEK styrke LGBT-miljøet i Kisumu og det vestlige Kenya, hvor det er relativt svagere end i Kenyas to største byer, Nairobi og Mombasa. KENYA HUMAN RIGHTS COMMISSION KHRC er en international anerkendt uafhængig ngo, der arbejder for at fremme menneskerettighederne i Kenya. De har et stærkt fokus på krænkelser af LGBT-personers rettigheder, giver LGBT-organisationer organisatorisk træning og tilbyder gratis juridisk hjælp til LGBT-personer, der har fået krænket deres rettigheder og vil føre sag ved en domstol. KHRC har gennem flere år samarbejdet med både GKT og NYARWEK og vil i projektet hjælpe med at opbygge deres kapacitet og spille en støttende rolle i forhold til gennemførelsen af de rettighedsbaserede aktiviteter. KHRC har yderligere den fordel at de har søsterorganisationer i de fleste nabolande og kan være med til at bygge bro til andre LGBT-bevægelser. 10

Christian Friis Bach og partnere fra Syd til LGBT konference på Christiansborg i 2012 (arrangeret af Sex & Samfund, LGBT Danmark m. fl.) om en integreret del af projektet vil der være fokus på gensidig læring imellem organisationerne. Således vil GKT kunne trække på NYARWEKs erfaringer med inddragelse af unge, mens NYARWEK af GKT kan lære, hvordan man bruger medierne aktivt til at udfordre den gængse opfattelse af LGBT-personer. GKT og NYARWEK kan begge trække på FHOKs indgående kendskab til de vigtigste politiske aktører i sundhedssystemet, mens FHOK af GKT og NYARWEK kan lære, hvordan de bedst gør deres sundhedsydelser LGBT-venlige. Samtidig vil samarbejdet bidrage til at skabe alliancer mellem LGBT-miljøet og mere bredt funderede organisationer, som er afgørende, hvis der skal skabes forandring, og som LGBT-miljøet ofte selv forgæves har efterlyst. KHRC og FHOK er begge nationale organisationer med internationale relationer og en meget stærkere stemme, og de kan dermed bidrage til at LGBT-dagsordenen trænger bedre igennem politisk. LGBT DANMARK er partner på ansøgningen som ressourceorganisation. Som repræsentant for det danske LGBT-miljø støtter organisationen op om projektet og stiller ekspertise til rådighed for kampagnen og projektpartnerne. SEX & SAMFUND Sex & Samfund er nok primært kendt for det arbejde, vi laver i Danmark. Men faktisk er vores internationale arbejde lige så stort som vores nationale, og vi er for nylig blevet godkendt som rammeorganisation af Danida. Internationalt arbejder vi primært i Sydasien og Østafrika, hvor vi sammen med lokale organisationer kæmper for at udsatte befolkningsgruppers basale rettigheder indenfor seksuel sundhed opfyldes. Globalt arbejder vi i FN-regi for, at fremme blandt andet retten til fri abort, som i mange lande er et ligeså kontroversielt emne som LGBT-personers rettigheder. Sex & Samfunds arbejde baserer sig på værdier om åbenhed og tolerance, og vi tilstræber at gå foran ved at turde forsvare udsatte grupper, ved at turde sætte seksuelle rettigheder på dagsorden og ved at turde bryde grænser for at sikre seksuelle rettigheder. Sex & Samfunds rolle i partnerskabet er at bidrage med ekspertise i at styrke unge til selv at tage kampen op. Vi har stor erfaring med at opbygge små organisationers egen kapacitet og vi har mange års viden og succes med at arbejde for politisk forandring indenfor et af de sværeste områder i udviklingslandene. Derudover vil vi støtte partnerne med den nødvendige forvaltningsmæssige kapacitet og erfaring, det kræver at implementere et OD-projekt. Endelig har Sex & Samfund betydelig erfaring med materialeudvikling til tværfaglig brug og kampagner som "Kun med kondom" og "Uge Sex", hvor over 240.000 skoleelever i 2013 deltog. Denne erfaring kan der også trækkes på til kampagnen. 11

MÅLGRUPPER OG FORVENTEDE RESULTATER MÅLGRUPPER 500 LGBT-unge bliver uddannet til forandringsaktører 2400 LGBT-unge bliver nået gennem projektets ung-til-ung-rettighedsprogram 100.000 personer der modtager nyheder gennem de medier, projektet går i dialog med Journalister, redaktører, politikere og embedsmænd i uddannelsessystemet og i sundhedsvæsenet i Kenya GKT, NYARWEK og LGBT-miljøet generelt LIGE DELTAGELSE I PROJEKTET I netop dette projekt giver det ikke så meget mening at tale om lige deltagelse af piger/ kvinder og drenge/mænd, da en del af målgruppen ikke definerer sig som nogen af delene. Projektet har i stedet en målsætning om at sikre, at både homoseksuelle af begge køn, biseksuelle, transpersoner og andre i målgruppen er så bredt repræsenteret som muligt. FORVENTEDE RESULTATER Der er oprettet et økonomisk bæredygtigt safe space, hvor op til 15 LGBT-unge månedligt kan modtage personlig rådgivning og karriererådgivning 500 LGBT-unge er uddannet til at gå ind i og styrke bevægelsen for lige rettigheder for LGBT-personer i Kenya gennem medieaktiviteter og fortalervirksomhed i både nationale og international fora og til at oplyse om og uddanne 2400 andre LGBT-ung i rettigheder LGBT-unge bidrager til at ændre mediebilledet af LGBT-personer gennem publicering af artikler LGBT-unge får gennem dialog med uddannelses- og sundhedsmyndigheder en stemme overfor beslutningstagere i uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet GKT og NYARWEK er bedre rustet til at inddrage unge og gå i dialog med politikere og beslutningstagere Der skabes rammer for erfaringsudveksling med andre LGBT-unge internationalt for at give de unge en mulighed for at lære af hinanden og skabe alliancer på tværs af grænser Erfaringer og resultater fra Kenya bruges til at sætte fokus på LGBT-rettigheder i internationale processer f.eks. i menneskerettighedsrådet. 12

Modelfoto BÆREDYGTIGHED AKTIVITETERNE FORTSÆTTES AF DE UNGE SAFE SPACE Ideen om et safe space arbejder GKT allerede på. De er ved at sætte en proces i gang, hvor deres medlemmer bliver bedt om at bidrage til driften af stedet. Og midler til driften af stedet er en integreret del af GKTs fundraisingstrategi, hvor de bevillinger de søger, alle inkluderer midler til driften. Bæredygtigheden af stedet er derfor uafhængigt af et eventuelt OD-projekt, selv om det ville kickstarte processen og øge udbuddet af aktiviteter på stedet. Samtidig arbejder GKT på at skabe ejerskab for deres safe space i LGBT-miljøet med det eksplicitte formål at lade stedet være åbent for alle, der er en del af miljøet og ved at invitere andre LGBT-organisationer til at bruge stedets faciliteter til aktiviteter. RETTIGHEDSUDDANNELSE I uddannelsen af LGBT-unge i rettigheder bliver der etableret et ung-til-ung-program, hvor frivillige bliver trænet til at uddanne andre unge. På denne måde er det muligt for LGBT-organisationerne at fortsætte rettighedsuddannelsen af LGBT-unge efter projektets afslutning. Samtidig viser erfaringen, at uddannelse fra ligesindede er en af de mest effektive måder at nå andre unge på. MEDIEAKTIVITETER Træningen af LGBT-unge i medieaktiviteter og inddragelsen af dem i dialogen med medierne giver dem varige redskaber til at udnytte den indflydelse, medierne har på den offentlige opinion. Samtidig udvider projektet de unges og LGBT-organisationernes netværk til medieorganisationer. Dette øger deres potentiale for at trænge igennem mediebilledet og nedbryde det skræmmebillede, der tegnes af dem. FORTALERVIRKSOMHED OG POLITISKE ALLIANCER I fortalervirksomhed er kontakter, allierede og kendskab til det politiske spil altafgørende. Med baggrund i Sex & Samfunds erfaring indenfor fortalervirksomhed og KHRCs og FHOKs kendskab til det politiske miljø i Kenya, bliver de unge og LGBT-organisationerne trænet i selv at afdække de vigtigste politiske aktører og udvikle alliancer med disse. Dermed får de redskaber til at påvirke beslutningsprocesser, og de får etableret et netværk, de kan udnytte til i det politiske miljø at skabe større forståelse for LGBT-personers udfordringer i samfundet. 13

RISICI OG LØSNINGER 1. Kriminaliseringen af LGBT-personer udgør en reel, men meget lille risiko i projektet. I praksis er der meget få retssager, hvor denne lovgivning bliver anvendt. Erfaringen viser også, at det ikke er en reel hindring for at samarbejde med myndighederne. For eksempel har NYARWEK med stor succes gennemført aktiviteter med politiet i Kisumu, hvor de har trænet personale og inviteret dem med til NYARWEKs aktiviteter. Dette har betydet, at politiet kender miljøet og ikke længere forfølger dem. 2. Der hersker nogle steder den misforståelse, at LGBT-organisationer forsøger at rekruttere unge til at blive homoseksuelle. Dette kan potentielt skabe en fjendtlig indstilling til projektet. De fleste af projektets aktiviteter vil foregå i det etablerede safe space og offentligheden vil dermed slet ikke have kendskab til aktiviteterne. Ungtil-ung-programmet, hvor LGBT-unge tager ud og uddanner andre, vil blive gennemført af personer, der kender de enkelte områders holdning til LGBT-personer og dermed kan handle i forhold til denne. Arbejdet med myndigheder, politikere og medier vil specifikt informere om al den dokumentation, der påviser at man ikke kan rekrutteres som homoseksuel. 3. Offentligt kendskab til det etablerede safe space kan potentielt skabe en fjendtlig indstilling og udgøre en sikkerhedsrisiko. Projektets partnere er vant til at håndtere denne risiko i forhold til deres egne kontorer og har klare forhåndsregler for, hvordan kendskab til lokaliteten af sådanne steder ikke bliver spredt offentligt.der er derudover budgetteret med en sikkerhedsvagt på stedet, som også vil bidrage til at stedet er trygt forbrugerne. BUDGET HVAD PENGENE GÅR TIL KRONER PROCENT Safe space og uddannelse af LGBT-unge til forandringsaktører Etablering af safe space 221.546 Personlig rådgivning og karriererådgivning Rettighedsuddannelse af LGBT-unge 804.149 14,6% 160.960 236.017 Ung-til-ung-rettighedsprogram 185.629 Medieaktiviteter 572.194 10,4% Træning af journalister og mainstream-medier Publicering af artikler skrevet af LGBT-unge 522.783 49.411 Fortalervirksomhed 933.392 17,0% Kortlægning af de vigtigste politiske aktører i sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet Fortalervirksomhed rettet mod centrale aktører i uddannelsessystemet Fortalervirksomhed rettet mod centrale aktører i sundhedsvæsenet Opbygning af LGBT-miljøets kapacitet til at inddrage og forbedre forholdene for LGBT-unge Styrkelse af kenyanske LGBT-organisationers netværk og kapacitet til fortalervirksomhed Træning i at udnytte FN-processer til at fremme LGBT-dagsordenen Investeringer: kontorartikler og IT-udstyr Lokale medarbejdere i fire organisationer 270.141 395.839 267.413 656.434 11,9% 503.454 152.981 11.754 0,2% 1.233.375 22,4% Driftsomkostninger til partnere 135.370 2,5% Monitorering og evaluering 714.520 13,0% Projektudgifter i alt 5.061.857 92,0% Revision 53.810 1,0% Administration i Danmark 384.999 7,0% Total 5.500.000 100% 14

KAMPAGNE-IDEER Unge kenyanske LGBT er har ikke samme mulighed for at organisere sig og kæmpe for deres rettigheder, som unge danskere har. Operation Dagsværk kan hjælpe de unge kenyanere med at skabe en bedre fremtid. I fællesskab kan gymnasieelever og LGBT erne arbejde for, at det er dem, der forbryder sig mod menneskerettighederne, der skal forandre sig og ikke de unge LGBT er. er ikke nok, og social forandring kommer ikke af sig selv. Der er behov for solidaritet, læring og ro handling, hvis unge kenyanske LGBT er skal gå forrest i kampen mod diskrimination og lige rettigheder til alle. Kampagnen kan tage fat på temaer som; IHvilke roller spiller religiøse og politiske ledere samt andre meningsdannere i mobiliseringen af homofobi? IHvilken rolle spiller det internationale samfund, herunder FN og den danske regering, der betaler store summer af bistandskroner til lande, der kriminaliserer LGBT-personer? ad-forbrydelser er uacceptabelt. Den man er, burde ikke være den største trussel imod ens personlige sikkerhed. Kampagnen kan tage fat i temaer som; ISynliggørelse af hvad dette had fører til; verdenskort over dødsstraffe/ strafferammer i de fleste udviklingslande, personhistorier og fotos der viser hvad konsekvenserne er for den enkelte homoseksuelle eller transkønnede. IHvad er det, der gør, at homoseksualitet og det at være transkønnet opfattes som så forkert i nogle kontekster, mens det er mere accepteret i andre? IHvad kan man gøre for at udfordre dominerende forestillinger om seksualitet og køn? ærlighed er ikke et begreb, nogen har patent på. Kærlighed kan ikke være forbudt. Derimod burde det være forbudt at diskriminere og kriminalisere unge mennesker, der ikke har gjort noget galt. Kampagnen kan tage fat på temaer som: IHvilken rolle har medierne i fremstillingen af en rigtig og en forkert måde at leve og elske på? IHvordan kan man skabe mere plads til andre fortællinger i medierne? 15