KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Himmelrummet
Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns Kommune Klyngens menneskesyn Klyngens vision Pär Nygrens professionelle omsorgsbegreb Børn i udsatte positioner Fagbegreber Hverdagspædagogik Dogmeregler for indretning Dogmeregler for leg & aktiviteter Dogmeregler for relationer MadMod Redskaber Enhedernes individuelle læreplaner 1
Forord For at udvikle sig godt er barnet stærkt afhængig af samspil med sensitive og responsive voksne. En sensitiv og stimulerende omsorg har positiv indflydelse på, hvordan barnets hjerne udvikler sig. Jo mere sensitiv og stimulerende omsorg et barn får fra forældrene og for andre nære omsorgspersoner, desto større bliver dets totale hjernevolumen Ifølge flere forskere er det lille barn biologisk disponeret for kulturel deltagelse, og dets muligheder for at udvikle sig skal ses i relationen mellem barnets udspil og omsorgsgiverens sensitivitet. Således er det omsorgsgiverens opfattelse og definition er af barnet - vedkommendes forståelse af, hvad et barn er, og hvem dette konkrete barn er - der har betydning for dets muligheder for at udvikle sig, da omsorgsgiverens fortolkninger af barnet er afgørende for handlinger overfor barnet. Omsorgsgiveren skal altså være i stand til at udvise sensitivitet over for barnet og kunne tilpasse sig til barnet. Således ligger der et krav om, at omsorgspersonen opfatter barnet som en værdig partner og viser respekt for barnet. Det er tilsammen personalets evne til sensitiv og stimulerende omsorg, der har størst betydning og bidrager mest til barnets positive udvikling i daginstitutionen. Denne læreplan er blevet til med udgangspunkt i Ny Styrket Læreplan. Der har været fokus på, hvad der skal til for at opnå størst mulig effekt for det enkelte barn og for børnegruppen. Der er aktivt taget stilling til, at vi arbejder pædagogisk med udgangspunkt i hverdagspædagogikken, fordi der netop i hverdagen er så oplagte muligheder for at arbejde pædagogisk. Vi har haft fokus på det fysiske læringsmiljø og dets betydning for barnets læring og udvikling. Vi har fokus på leg & aktiviteter, så vi nu ved, hvordan vi bedst understøtter barnet i dets leg, så læringen også her styrkes. Vi har netop nu fokus på relationens betydning, og skal derfor den kommende tid arbejde os mere i dybden med det tema. Vi har allerede en række værktøjer, som vi bruger for bedst muligt at kunne tilrettelægge vores pædagogiske praksis, der er også indeholdt i denne læreplan. Vi har i særlig grad udviklet på SMITTEmodellen og forsøger at bruge den i mange sammenhænge. Både fordi den egner sig til, men også fordi vi til stadig skal øve os og udvikle os selv og vores praksis. Intentionen er, at denne læreplan skal være arbejdende. Vi ønsker, at det pædagogiske personale to gange årligt forholder sig til indholdet, så læreplanen bliver til mere end bare noget på skrift. Det skal kunne ses i praksis. Så læreplanen skal i hverdagen fungere som et opslagsværk, en værktøjskasse og skal minde os om hvorfor og hvordan vi skal være sammen med børnene. 2
SALAMANCA ERKLÆRINGEN V E R D E N S K O N F E R E N C E O M S P E C I A L U N D E R V I S N I N G A D G A N G O G K V A L I T E T Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til http://www.uvm.dk/gammel/salam.htm (2 af 14)10-10-2008 13:57:39 Salamanca Erklæringen at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. 3
FN S BØRNEKONVENTION Hvor der eksempelvis står I kapitel 3 stk. 1: I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Og i kapitel 12 stk. 1: deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed Og i kapitel 19. stk. 1: deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 4
Dagtilbudsloven Dansk lovgivning 1 Formålet med denne lov er at 1. fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2. give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens ønsker og behov, 3. forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, og 4. skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. 5
DAGTILBUDSLOVEN D A N S K L O V G I V N I N G Kapitel 2 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring Stk. 2: dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til at børn får en god og tryg opvækst Stk. 3: dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Stk. 4: dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5: dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud 6
PÆDAGOGISKE LÆRINGSMÅL FOR DE 0-5 ÅRIGE BØRN ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING KOMMUNIKATION OG SPROG KROP SANSER OG BEVÆGELSE KULTUR ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB NATUR, UDELIV OG SCIENCE SOCIAL UDVIKLING 7
PEJLEMÆRKER I DAGTILBUD I K Ø B E N H A V N S K O M MU N E Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 SOCIALE RELATIONER positiv voksenkontakt hver dag Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. INKLUSION OG FÆLLESSKAB børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. SPROGINDSATS muligheder gennem sprog Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. FORÆLDRESAMARBEJDE - forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. SAMMENHÆNG også i overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. KRAV OM REFLEKSION OG METODISK SYSTEMATIK I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold. 8
MENNESKESYN MENNESKET FØDES MED ET POTENTIALE DER UNDER DE RETTE INDIVIDUELLE FORUDSÆTNINGER FOLDES UD OPTIMALT Vi UDVIKLES GENNEM RELATIONER 9
VISION I KLYNGE J VIL VI GIVE ALLE BØRN DE BEDSTE FORUDSÆTNINGER FOR AT TRIVES, ANSVARTFULDT MESTRE EGET LIV OG BLIVE LIVSDUELIGE HELE MENNESKER 10
PÄR NYGRENS PROFESSIONELLE OMSORGSBEGREB Mål for ren behovsomsorg: At bidrage til at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnets hensigtsmæssige tidspunkter Den rene behovsomsorg handler om at bidrage til at tilfredsstille behov, som barnet har fra fødslen eller allerede har udviklet. Såsom behov for søvn, mad, drikke, nærhed og samhørighed Mål for ren udviklingsomsorg: At bidrage til at barnet udvikler sig socialt, kognitivt, fysisk og motorisk Den rene udviklingsomsorg handler om at bidrage aktivt til ovenstående udviklingsperspektiver. At stimulere og motivere barnet til de virksomheder, som bidrager til social, kognitiv, fysisk og motorisk udvikling. Mål for ren opdragelsesomsorg: At bidrage til at barnet gennem egne virksomheder på socialt accepterende måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov. Den rene opdragelsesomsorg handler om at bidrage til at barnet udvikler socialt accepterede motiver og mål og en klar ideologi hos barnet. 11
UDSATTE POSITIONER Børn i udsatte positioner er de børn, der i TOPI er gule og røde Det er eksempelvis børn: der bliver skilt der får små søskende børn der er sprogligt, motorisk, kognitiv, emotionelt udfordrede børn der ikke forstår de sociale spilleregler stille og udadreagerende børn børn der af andre grunde ikke er i trivsel, har noget vi undrer os over eller er bekymrede for Inklusion Inklusionsbegrebet skal forstås elastisk. Man skal altså ikke forsøge at få børn til at passe ind i skabelonen men i stedet tænke skabelonen, som en elastisk størrelse, der kan tilpasses de enkelte børns behov. Pædagogikken skal tilrettelægges, så alle børn sikres deltagelsesmuligheder. 12
FAGBEGREBER ZNU (zonen for nærmeste udvikling, Vygotsky) Det fælles tredje Den pædagogiske bagdør Anerkendelse i forståelsen: der er forskel på værdsættelse og anerkendelse anerkendelse er eksistentielt; at se den anden som en væsentlig anden anerkendelse skabes i vores indbyrdes relationer og positioner Anerkendelse kan ikke gives det er modtager der bestemmer, om jeg Anerkendelse handler ikke om at give positive tilkendegivelser anerkender Roller og positioner hvordan placerer vi voksne os i forhold til børnene i det pædagogiske arbejde KIDS herunder det fysiske læringsmiljø, leg & aktiviteter samt relationer TOPI 13
Klynge J - Øbrobørnene Læreplan 2018 HVERDAGSPÆDAGOGIK DET VI GØR HVER DAG Hvordan gør vi det? På hvilke tegn kan vi se, at vi når målet? Hvordan bidrager vi aktivt sammen med børnene i læringen? Hvordan sikrer vi alle børn deltagelsesmuligheder? Hverdagspædagogikken og ikke projektpædagogikken! 14