Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

$UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ September 2001

,QGKROG 6DPPHQIDWQLQJ 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 2 1.3 Flaskehalssituationen 4 *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHOVHU 7 2.1 Datagrundlag 7 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet 7 2.3 Usikkerhed 8 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQ 9 3.1 Den offentlige sektor 9 3.2 Fremstillingssektoren 10 3.3 Bygge- og anlægssektoren 11 3.4 Servicevirksomhed 12 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 14 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLOHGLJKHGHQ 15 4.1 Ledigheden i 3. kvartal 2001 15 4.2 Ledigheden i 2. kvartal 2002 15 4.3 Ledigheden opdelt på a-kassegrupper 16 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 17 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 18 4.6 Træfsikkerhed 18 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULGHQRIIHQWOLJHVHNWRU 19 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 19 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 21 5.3 Øvrige balanceproblemer 21 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ 23 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 23 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 25 6.3 Øvrige balanceproblemer 25

)ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHUL E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ 27 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 28 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 29 7.3 Øvrige balanceproblemer 30 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULVHUYLFHVHNWRUHQ 31 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 31 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 33 8.3 Øvrige balanceproblemer 33,QLWLDWLYHUSnIODVNHKDOVRPUnGHUQH 35 %LODJ Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

1 Sammenfatning 6DPPHQIDWQLQJ )RUYHQWQLQJHUWLOEHVN IWLJHOVHQ Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 3. kvartal 2001, henholdsvis i 2. kvartal år 2002, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. 6NHPD )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLNYDU WDORJNYDUWDOIRUGHOWSnEUDQFKHU NYDUWDO 67 55( 67 55( NYDUWDO * Forretningsservice * Forretningsservice m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Jern- og metalindusti * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Sociale institutioner m.v. * Sundhedsvæsen m.v. * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Sociale institutioner m.v. * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Jern- og metalindustri * Post og telekommunikation * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Sundhedsvæsen m.v. * Post og telekommunikation * Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler ler og glas * Undervisning * Undervisning * Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Nærings- og nydelsesmiddelindustri ler og glas * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Bygge- og anlægsvirksomhed 0,1'5( 0,1'5( * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Tekstil- og beklædningsindustri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Offentlig administration * Tekstil- og beklædningsindustri * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Offentlig administration * Transportvirksomhed * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Bygge- og anlægsvirksomhed * Træ-, papir og grafisk industri * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Træ-, papir og grafisk industri 8 1'5(7 * Transportvirksomhed * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien større. På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien mindre. 6HSWHPEHU

1 Sammenfatning Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen fordelt på EUDQFKHU på kort sigt er fortsat positiv, men dog mere afdæmpet for flere brancher end tidligere. Derimod er der mere positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på langt sigt sammenlignet med 3. kvartal 2001, jf. skema 1.1. Som det fremgår, findes de mest positive forventninger til beskæftigelsen inden for forretningsservice både i 3. kvartal 2001 og i 2. kvartal 2002. Endvidere er der for 3. kvartal 2001 positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for blandt andet mineralolie-, kemisk- og plastindustri, jern- og metalindustri, sociale institutioner m.v., engrosog agenturhandel samt renovation, foreninger og forlystelser m.v.. Rådene forventer faldende beskæftigelse inden for blandt andet landbrug samt finansiering- og forsikringsvirksomhed på kort sigt. På langt sigt tegner der sig et lignende billede for rådenes forventninger. Dog forventer rådene uændret beskæftigelse for transportvirksomhed samt renovation, foreninger og forlystelser m.v. på langt sigt. )RUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQ Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til ledigheden i 3. kvartal 2001 og 2. kvartal 2002 sammenholdt med de samme kvartaler året før. 7DEHO$QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJHLRJNYDUWDO.YDUWDO.YDUWDO 2000 149.339 141.433 2001 144.000 *) 139.978 2002 134.800 *) Ændring i procent: 2000-2001 -3,5-1,0 2001-2002 -3,7 *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen i ledigheden baseret å på rådenes vurderinger, som er afgivet i august 2001. Rådene skønner, at der i 3. kvartal 2001 i gennemsnit vil være 144.000 ledige, hvilket er et fald på ca. 5.300 personer (3,5 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. For 2. kvartal år 2002 venter rådene, at i gennemsnit 134.800 personer vil være ledige. Sammenlignet med 2. kvartal 2001 svarer det til et fald på ligeledes 6HSWHPEHU

1 Sammenfatning ca. 5.200 personer (3,7 pct.). Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 3. kvartal 2001 og 2. kvartal 2002 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på $)UHJLRQHU og DNDVVHJUXSSHU. På kort sigt (3. kvartal 2001) forventes faldende ledighed for stort set alle a-kassegrupper. Dog ventes der stigende ledighed for a- kassegrupperne byggefag og fremstillingsfag. Det største fald i ledigheden ventes at ske for metalarbejdere og akademikere. På langt sigt (2. kvartal 2002) ventes faldende ledighed for hovedparten af a-kassegrupperne. Ledigheden forventes at falde kraftigst for akademikere og selvstændige. For resten af a-kassegrupperne, metalarbejdere, fremstillingsfag samt kvindelige arbejdere, ventes der uændret ledighed. 6NHPD )RUYHQWQLQJHU WLO XGYLNOLQJHQ L OHGLJKHGHQ L NYDUWDO RJNYDUWDOIRUGHOWSnDNDVVHJUXSSHURJ$)UHJLRQHU $NDVVHJUXSSHU $)UHJLRQHU 3. kvartal 2001 2. kvartal 2002 3. kvartal 2001 2. kvartal 2002 )DOG )DOG )DOG )DOG * Metalarbejdere * Akademikere * Storkøbenhavn * Storkøbenhavn * Akademikere * Selvstændige * Sønderjylland * Sønderjylland * Øvrige a-kasser * Handels- og kontorfunk- * Roskilde * Storstrøm * Tekniske fuktionærer m.v. tionærer * Århus * Ringkøbing * Kvindelige arbejdere * Øvrige a-kasser * Frederiksborg * Nordjylland * Selvstændige * Funktionærer og tjeneste- * Vestsjælland * Roskilde * Funktionærer og tjeneste- mænd m.v. * Fyn * Frederiksborg mænd m.v. * Tekniske funktionærer m.v. * Ringkøbing * Bornholm * Handels- og kontorfunk- * Byggefag * Viborg * Ribe tionærer * Specialarbejdere * Viborg * Specialarbejdere 8 QGUHW * Vestsjælland 8 QGUHW * Storstrøm * Fyn 6WLJQLQJ * Metalarbejdere * Vejle * Byggefag * Fremstillingsfag 6WLJQLQJ * Århus * Fremstillingsfag * Kvindelige arbejdere * Bornholm * Nordjylland * Vejle * Ribe Anm.: A-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien fald. På tilsvarende måde er a-kassegrupper (AF-regioner), hvor der ventes en stigning i ledigheden, sorteret, så a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen er placeret øverst under kategorien stigning. 6HSWHPEHU

1 Sammenfatning I 3. kvartal 2001 forventer Storkøbenhavn og Sønderjylland det største fald i ledigheden, hvorimod fire regioner forventer stigning i ledigheden på kort sigt. På et års sigt er der positive forventninger til udviklingen i ledigheden. Således forventer alle regioner faldende ledighed. Igen venter Storkøbenhavn og Sønderjylland det største fald i ledigheden. )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Det vurderes, at flaskehalssituationen på GHW RIIHQWOLJH RPUnGH stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Den faldende tilgang til orlovsordningerne og flere dimittender som følge af de seneste års øgede optag på især de mellemlange uddannelser har afdæmpet flaskehalsproblemerne på det offentlige arbejdsmarked. Mange regioner har dog fortsat flaskehalsproblemer især for faggrupperne af sygeplejersker, læger og folkeskolelærere, jf. skema 1.3. 6NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHU Sn GHW RIIHQWOLJH DUEHMGVPDUNHG L NYDUWDO 6XQGKHG 6RFLDOHRPUnGH 8QGHUYLVQLQJPY * Sygeplejersker * Social- og sundhedsassistenter * Folkeskolelærere * Læger * Socialrådgivere og * Undervisere i IT * Lægesekretærer socialformidlere * Gymnasielærere * Jordemødre * Social- og * Skatterevisorer * Laboranter sundhedshjælpere * Audiologiassistenter * Psykologer * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. 'HWSULYDWHDUEHMGVPDUNHG er stadig præget af flaskehalse inden for langt de fleste brancher. Således er situationen stort set uændret sammenlignet med 2. kvartal 2001. Der er konstateret flaskehalsproblemer i de fleste regioner, idet kun Bornholm og Fyn ikke har konstateret aktuelle flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2001. I 3. kvartal ventes enkelte nye flaskehalsproblemer inden for fremstillingsfag, serviceområdet samt bygge- og anlægsfagene. 6HSWHPEHU

1 Sammenfatning De mest udbredte problemer er fortsat inden for bygge- og anlægsområdet, hvor elektrikere er den faggruppe, der er størst mangel på. Regionerne kan endvidere fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere med CNC-kendskab, ingeniører, IT-personale samt bagere, jf. skema 1.4. Der er ikke længere konstateret flaskehalsproblemer for blomsterdekoratører. 6NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHUSnGHWSULYDWHDUEHMGVPDUNHGL NYDUWDO )UHPVWLOOLQJ %\JJHRJDQO J 6HUYLFH * Maskinsnedkere med * Elektrikere * IT-personale CNC-kendskab * Tømrere og snedkere * Bagere * Ingeniører * Murere * Tjenere * Smede * VVS-montører * Autolakerere * Maskinarbejdere med * Tekniske isolatører * Slagtere CNC-kendskab * Glarmestre * Kokke * Plastmagere m.v. * Anlægs- og bygningsstruktører * Frisører * Værktøjsmagere * Bygningsmalere * Engroshandelsassistenter * Møbelpolstrere * Brolæggere * Revisorer/finansmedarb. * Svejsere * Gulvbelægningsarbejdere * Bogholdere * Industrislagtere * Entreprenørmaskinførere * Smørrebrødsjomfruer * Elektronik- og * Stilladsarbejdere * Advokatsekretærer automatikmekanikere * Kloakmestre/rørlæggere * Hotelreceptionister * Elektronikteknikere * Tagdækkere * Skibsmaskinister * Procesoperatører * Anlægsgartnere (ny) * Tårn/mobilkranførere * Væksthusgartnere * Delikatesseassistenter * Sprøjtestøbere * Controller (ny) * Industrilakerere * Køkken- og * Mejerister/mejeriteknikere kantineassistenter (ny) * Maskinteknikere * Møbelsnedkere (ny) * Rørfitter (ny) Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. 6HSWHPEHU

2 Grundlaget for rådenes prognoser *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHO VHU 'DWDJUXQGODJ Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i NYDUWDOogNYDUWDO. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1) og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem godt 13.200 virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 2. kvartal 2001. Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov mv.. 8GYLNOLQJHQSnDUEHMGVPDUNHGHW 5nGHQHVSURJQRVHUPn VHVLVDPPHQK QJ PHGGHQJHQHUHOOH NRQRPLVNHXGYLNOLQJ Rådenes prognoser er udarbejdet under indtryk af, at den danske økonomi fortsat er stabil, om end der er forventning om en svagere udvikling i økonomi og aktivitetsniveau end tidligere. Økonomiministeriet forventer dog ifølge den seneste Økonomisk Oversigt fra august 2001 samlet set en moderat stigning i beskæftigelsen i Danmark. %nghlqghqirughq SULYDWHRJGHQRIIHQW OLJHVHNWRUIRUYHQWHU 5HJHULQJHQVWLJQLQJHU LEHVN IWLJHOVHQL Økonomiministeriet skønner således i august 2001, at beskæftigelsen i den private sektor i 2001 vil stige med 4.000 i forhold til 2000. I 2002 ventes beskæftigelsen at stige med 7.000 personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes en stigning i beskæftigelsen på 6.000 personer i både 2001 og 2002. Beskæftigelsen har ifølge Danmarks Statistiks opgørelser på grundlag af ATP-indbetalingerne været jævnt stigende med mindre variationer i stort set alle kvartaler fra 1. kvartal 1994 til og med 2. kvartal 1999. Efter et mindre fald i beskæftigelsen fra 3. kvartal 1999 til 4. 1) En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 6HSWHPEHU

2 Grundlaget for rådenes prognoser kvartal 1999 steg beskæftigelsen igen fra 4. kvartal 1999 til 2. kvartal 2000. Derimod skete der et mindre fald i beskæftigelsen fra 2. kvartal til 3. kvartal 2000, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsesudviklingen igen er stigende. Således steg den private beskæftigelse med 1500 personer, ligesom den offentlige beskæftigelse steg med 3.100 personer fra 1. kvartal til 2. kvartal 2001 (sæsonkorrigerede tal). Økonomiministeriet vurderer, at arbejdsstyrken i 2001 vil stige med ca. 8.000 og i 2002 med ca. 13.000 personer. Samlet vurderer Økonomiministeriet, at arbejdsudbuddet vil stige fra 2000 til 2002 med ca. 21.000 personer. Endvidere forventer Økonomiministeriet et ledighedsniveau på ca. 150.000 personer i 2000, 149.000 personer i 2001 og 148.000 personer i 2002. Disse vurderinger afspejler den fortsatte positive udvikling i ledigheden, som nu er den laveste siden 1976. 8VLNNHUKHG )OHUHIRUKROGKDU EHW\GQLQJIRUSURJQR VHUQHVVLNNHUKHG Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelsesprognosen knytter sig til udviklingen i den økonomiske aktivitet. I denne sammenhæng spiller det en afgørende rolle, hvordan eksporterhvervenes ordresituation udvikler sig. Usikkerhedsmomenterne i ledighedsprognosen knytter sig til de samme forhold, som har betydning for beskæftigelsesudviklingen. Derudover spiller det en rolle, i hvilken takt det er muligt at fastholde og udbygge aktiveringsindsatsen, og dermed antallet af aktiverede ledige. Udviklingen har de seneste år været karakteriseret ved en stigende høj beskæftigelse og faldende ledighed, hvilket i 2001 er blevet afløst af en mere moderat udvikling. Rådene og Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor intensiveret overvågningen af arbejdsmarkedet, så eventuelle skift i udviklingen registreres så hurtigt som muligt. Det bemærkes, at rådenes prognoser er udarbejdet før terrorangrebet den 11. september 2001 i USA. Der er derfor ikke taget højde for virkningen af en eventuel international krisesituation i forlængelse heraf. 6HSWHPEHU

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL EHVN IWLJHOVHQ Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 3. kvartal 2001 i forhold til samme kvartal i 2000 og i 2. kvartal 2002 sammenholdt med 2. kvartal 2001. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 'HQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i GHQ RIIHQWOLJH VHNWRU i 3. kvartal 2000, 3. kvartal 2001 og 2. kvartal 2002. De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de respektive brancher er brugt som vægte. )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUGHQRIIHQWOLJHVHNWRULNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 Sundhedsvæsen 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 Undervisning 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 3. kvartal 2001 og 2. kvartal 2002 er afgivet i august 2001, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 3. kvartal 2000 er afgivet i august 2000. Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Det er rådenes vurdering, at beskæftigelsesudviklingen inden for VXQGKHGVY VHQRJXQGHUYLVQLQJ fortsat er optimistiske på kort sigt. Derimod forventes en mindre beskæftigelsesændring for VRFLDOH LQVWLWXWLRQHUi 3. kvartal 2001 sammenlignet med året førpå langt sigt er prognoserne dog mere positive, idet råd, der repræsenterer 38 6HSWHPEHU

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen pct. af beskæftigelsen, forventer større beskæftigelse sammenlignet med 2001. Især inden for VXQGKHGVY VHQ er der optimisme på langt sigt sammenlignet med 2001. Således forventer råd, der repræsenterer 42 pct. af beskæftigelsen, en beskæftigelsesfremgang på 17 pct. sammenlignet med 2001. )UHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. Rådene har overvejende positive forventninger til beskæftigelsessituationen inden for fremstillingssektoren bort set fra WHNVWLORJEHNO G QLQJVLQGXVWULHQ i 3. kvartal 2001 sammenlignet med vurderingerne året før. De positive forventninger gælder både kort og langt sigt, dog er prognoserne for beskæftigelsessituationen generelt mere positive på langt sigt. De mest positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 3. kvartal 2001 og 2. kvartal 2002 findes inden for MHUQRJPHWDOLQGX VWULsamt NHPLVNRJSODVWLQGXVWUL. Her venter råd, der repræsenterer mere end 50 pct. af beskæftigelsen, at der vil være en større beskæftigelse i forhold til vurderingerne året før. 7HNVWLO RJ EHNO GQLQJVLQGXVWULHQ tegner sig for de mest dystre forventninger til beskæftigelsen på både kort og langt sigt. Råd, der repræsenterer 38 pct. af beskæftigelsen (Ribe og Ringkøbing), forventer faldende beskæftigelse i denne branche på både kort og langt sigt. VHSWHPEHU

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 21 67 12 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 28 57 15 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 39 55 6 Jern/Metal 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 42 36 22 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 52 31 17 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 57 23 20 Kemisk/Plast 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 29 56 15 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 57 43 0 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 57 43 0 Møbelindustri 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 19 80 1 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 33 49 18 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 37 41 22 Tekstil/beklædning 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 3 56 41 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 0 62 38 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 8 54 38 Anm.: Se figur 3.1. %\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ. %\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ har tidligere været en sektor med store udsving i beskæftigelsen. Senest er udviklingen inden for sektoren blevet påvirket af de kraftige vinterstorme i december 1999 og januar 2000, der medførte en øget beskæftigelse på området på grund af den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft til udbedring af skader m.v. Reparationsarbejdet efter stormene og de opgaver, som har måttet udsættes på grund af stormskaderne, er nu færdiggjort. 6HSWHPEHU

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUE\JJHRJDQO JLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og anlægsvirksomhed 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 Anm.: Se figur 3.1. Som det ses i figuren, er der mere afdæmpede forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ i 3. kvartal 2001. Selvom der er tale om positive forventninger, er prognoserne mere afdæmpede sammenlignet med året før. Således forventer råd, der repræsenterer 33 pct. af beskæftigelsen fald i beskæftigelsen på kort sigt. På langt sigt er forventningerne til beskæftigelsesniveauet mere positive og beskæftigelsen ventes at stabilisere sig på et fortsat højt niveau. Således forventer råd, der repræsenterer 62 pct. af beskæftigelsen, uændret beskæftigelse i 2. kvartal 2002. 6HUYLFHYLUNVRPKHG Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i VHUYLFHVHNWRUHQ. Generelt er der optimistiske forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for VHUYLFHVHNWRUHQ på både kort og langt sigt. En undtagelse er dog ILQDQVLHULQJVRJIRUVLNULQJVYLUNVRPKHGRåd, der repræsenterer godt 40 pct. af beskæftigelsen, venter nedgang i beskæftigelsen på kort og langt sigt. De mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på både kort og lang sigt ses inden for IRUUHWQLQJVVHUYLFHPYDog er optimismen til beskæftigelsesudviklingen i 3. kvartal 2001 faldet sammenlignet med vurderingen samme kvartal i 2000. Råd, der repræsenterer 69 pct. af beskæftigelsen, venter en beskæftigelsesfremgang, hvilket er et fald på knap 30 pct. sammenlignet med vurderingen samme kvartal året før. VHSWHPEHU

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Herudover ventes beskæftigelsesfremgang for SRVW RJ WHOHNRP PXQLNDWLRQVYLUNVRPKHG og HQJURV RJ DJHQWXUKDQGHO på kort og lang sigt )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUVHUYLFHVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 97 30 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 69 31 0 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 81 18 1 Finansiering/Forsikring 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 36 28 36 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 0 58 42 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 0 52 48 Hotel 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 8 91 1 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 17 75 8 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 17 75 8 Post/Tele 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 0 85 15 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 31 65 4 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 31 61 8 Engros 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 17 82 1 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 40 53 7 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 49 47 4 Detail 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 25 69 6 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 12 70 18 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 22 74 4 Transport 3. kvt. 2000 i fht. 3. kvt. 1999 13 75 12 3. kvt. 2001 i fht. 3. kvt. 2000 7 76 17 2. kvt. 2002 i fht. 2. kvt. 2001 12 76 12 Anm.: Se figur 3.1. 6HSWHPEHU

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 6DPPHQIDWQLQJDIUnGHQHVEHVN IWLJHOVHVSURJQRVHU 'HUHUEODQGHGHIRU YHQWQLQJHUWLOEHVN I WLJHOVHVXGYLNOLQJHQL NYDUWDO Sammenholdt med rådenes beskæftigelsesvurderinger fra sidste år tegner der sig to billeder. Således er der for halvdelen af områderne mere positive forventninger til beskæftigelsen end på samme tidspunkt sidste år. Dette gælder sundhedsvæsen, hovedparten af brancherne inden for fremstillingssektoren, samt post- og telekommunikationsbranchen og engros- og agenturhandel i servicesektoren. For den anden halvdel af områderne har rådene mindre positive forventninger til beskæftigelsen 3. kvartal i år, end det var tilfældet på samme tid sidste år. Herunder er sociale institutioner og undervisningssektoren, bygge- og anlægssektoren, samt blandt andet forretningsservice og finansierings- og forsikringsvirksomhed fra servicesektoren. 3nODQJWVLJWHUGHU SRVLWLYHIRUYHQWQLQJHU WLOEHVN IWLJHOVHQ På langt sigt er forventningerne til beskæftigelsesudviklingen overvejende positive. Således forventer rådene en beskæftigelsesfremgang på langt de fleste områder. Det gælder alle områderne inden for den offentlige sektor og for hovedparten af brancherne inden for fremstillingssektoren og servicesektoren. For de resterende områder vurderer rådene, at der vil være en uændret beskæftigelse. Det er bygge- og anlægssektoren, kemisk- og plastindustrien, samt finansierings- og forsikringsvirksomhed, hotel- og restaurationsvirksomhed, og post- og telekommunikationsvirksomhed. 'HPHVWSRVLWLYH IRUYHQWQLQJHUHULQGHQ IRUIRUUHWQLQJVVHUYLFH Både på kort og langt sigt findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for forretningsservice. Rådene venter derimod en svagere beskæftigelsesudviklingen inden for finansieringog forsikringsvirksomhed og tekstil- og beklædningsindustrien mest negativ. VHSWHPEHU

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL OHGLJKHGHQ /HGLJKHGHQLNYDUWDO Figur 4.1 viser ledigheden i 3. kvartal for hvert af årene 1994 til 2001. Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende siden 1994. Rådene skønner, at ledigheden i 3. kvartal 2001 vil være på ca. 144.000 personer. Figur 4.1 L edigheden 1994 til 2001 for 3. Kvartal Gnst. antal fuldtidsledige 360000 340000 320000 300000 280000 260000 240000 220000 200000 180000 160000 140000 120000 100000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Tal for perioden 1994-2000: Danmarks Statistik. Tal for 3. kvt. 2001: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering august 2001. Ledigheden er således faldet fra knap 330.900 personer i 1994 til ca. 144.000 i 3. kvartal 2001. Sammenlignes skønnet for 3. kvartal i år med ledigheden i samme kvartal sidste år er der tale om et fald på ca. 5300 personer eller et fald på 3,6 pct.. /HGLJKHGHQLNYDUWDO Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 2. kvartal 2002. VHSWHPEHU

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden )RUYHQWQLQJHURP IRUWVDWIDOGLOHGLJKH GHQL For 2. kvartal 2002 skønner rådene, at ca. 134.800 personer vil være ledige. Sammenlignet med 2. kvartal 2001 svarer det til et fald på ca. 5.000 personer eller 3,7 pct. Ser man på den procentvise ændring fra 2001 til 2002, fremgår det endvidere af tabel 4.1, at ledigheden fortsat vil falde frem til 2002. 7DEHO$QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJH 2000 2001 2002 Jan. kvt 164.590 165.593 April kvt. 141.433 139.978 Juli kvt. 149.339 Okt. kvt. 140.744 Hele året 150.500 Ændring i pct. 2000-2001 2001-2002 0,6-1,0 Noter: 1) Rådenes vurdering afgivet august 2001 2) Rådenes vurdering afgivet januar 2001 3) Rådenes vurdering afgivet april 2001. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2000 til april kvartal 2001 (inkl.) Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAM-statistik. /HGLJKHGHQRSGHOWSnDNDVVHJUXSSHU Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 3. kvartal 2001 og 2. kvartal 2002, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. 3nNRUWVLJWYHQWHV RYHUYHMHQGHIDOGHQGH OHGLJKHG Generelt har rådene positive forventninger til ledighedsudviklingen for 3. kvartal 2001 fordelt på DNDVVHIRUVLNUHGH. Således venter rådene faldende ledighed for stort set alle a-kasserne. Dog er der forventning om stigende ledighed for byggefagene og fremstillingsfagene på kort sigt. 'HWVW UVWHOHGLJKHGV IDOGYHQWHVIRUPHWDO DUEHMGHUHDNDGHPL NHUHRJ YULJHD NDVVHU Samlet venter rådene et fald i ledigheden på 4 pct. i 3. kvartal 2001 i forhold til samme kvartal året før. De kraftigste fald i ledigheden ventes inden for metalarbejdere (8 pct.), akademikere (5 pct.) og gruppen af øvrige a-kasser (5 pct.). VHSWHPEHU

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Udviklingen i ledigheden for PHWDODUEHMGHUH skal ses i sammenhæng med, at alle regionerne med undtagelse af Bornholm og Fyn enten forventer faldende eller uændret ledighed på kort sigt. 7DEHO 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQLNYDUWDORJ NYDUWDO IRUGHOW HIWHU DNDVVHJUXSSHU VDPW UHODWLY QGULQJLIRUKROGWLOVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U 3. kvartal 2001 2. kvartal 2002 Selvstændige Akademikere Funkt. og tj.mænd m.v. Handels- og kt.funkt. Tekniske funkt. m.v. Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Øvrige a-kasser 5.895 9.765 16.755 18.705 7.715 3.520 4.470 20.610 7.855 2.390 24.955 (-3 pct.) (-5 pct.) (-3 pct.) (-3 pct.) (-4 pct.) (2 pct.) (-8 pct.) (-2 pct.) (-4 pct.) (2 pct.) (-5 pct.) 5.375 7.715 13.755 16.875 6.870 4.795 4.870 22.605 7.345 2.670 21.335 (-5 pct.) (-11 pct.) (-4 pct.) (-5 pct.) (-3 pct.) (-3 pct.) (0 pct.) (-1 pct.) (0 pct.) (0 pct.) (-5 pct.) I alt 122.640 (-4 pct.) 114.210 (-4 pct.) 3nHWnUVVLJWHUGHU SRVLWLYHIRUYHQWQLQJHU WLOOHGLJKHGHQLDOOHD NDVVHJUXSSHU På langt sigt det vil sige for 2. kvartal 2002 er der fortsat positive forventninger (et fald på 4 pct.) til ledighedsudviklingen for alle a- kasser under ét, idet der ventes faldende eller uændret ledighed for samtlige a-kasser. De kraftigste fald i ledigheden ventes for a- kassegrupperne: akademikere (11 pct.), selvstændige (5 pct.), handelsog kontorfunktionærer (5 pct.) og øvrige a-kasser (5 pct.). For E\JJHIDJHQH ventes igen faldende ledighed i 2. kvartal 2002. Samtidig venter råd, der repræsenterer 86 pct. af beskæftigelsen, forventer uændret eller stigende beskæftigelse på langt sigt sammenlignet med samme kvartal i år. Rådene forventer således, at situationen med et højt beskæftigelsesniveau og lavt ledighedsniveau vil fortsætte i 2002. /HGLJKHGHQRSGHOWSn$)UHJLRQHU 3nNRUWVLJWYHQWHV IDOGHQGHOHGLJKHGSn Samlet set venter $)UHJLRQHUQH et fald i ledigheden i 3. kvartal 2001 på 4 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2000. Ho- 2 Se bilag 3.A. VHSWHPEHU

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden ODQGVSODQ vedparten af regionerne (ti regioner) forventer enten uændret eller et fald i ledigheden på kort sigt. Det største fald i ledigheden ventes i Storkøbenhavn (10 pct.) og Sønderjylland (6 pct.). Derimod har fire regioner (Bornholm, Nordjylland, Vejle og Ribe) forventning om svagt stigende ledighed i 3. kvartal 2001. 3nHWnUVVLJWYHQWHV GHVW UVWHOHGLJKHGV IDOGL6WRUN EHQKDYQ RJ6 QGHUM\OODQG På langt sigt i 2. kvartal 2002 har alle regioner positive forventninger til ledighedsudviklingen. Samlet set forventer rådene et ledighedsfald på ca. 4 pct. i 2. kvartal 2002. De største fald i ledigheden i 2. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal i år forventes i Storkøbenhavn (9 pct.) og Sønderjylland (6 pct.). De resterende regioner venter ledighedsfald på mellem 4 og 1 pct.. /HGLJKHGHQRSGHOWSnN QRJDOGHU 6W UVWIDOGLOHGLJKH GHQIRUNYLQGHUSn EnGHNRUWRJODQJW VLJW Rådene forventer, at ledigheden vil falde med 2 og 4 pct. for mænd og kvinder i 3. kvartal 2001 sammenholdt med samme kvartal i 2000. På langt sigt 2. kvartal 2002 skønner rådene ligeledes, at ledighedsfaldet er størst for kvinder (5 pct.). 3nNRUWVLJWYHQWHV IDOGLOHGLJKHGHQIRU VWRUWVHWDOOHDOGHUV JUXSSHU 3nODQJWVLJWIRUYHQ WHVVW UVWOHGLJKHGV IDOGIRUGHWR OGVWH DOGHUVJUXSSHU I 3. kvartal 2001 forventes et moderat fald i ledigheden for aldersgrupperne op til 59 år sammenlignet med sidste år. Derimod forventer rådene en stigning i ledigheden for gruppen af 60-66-årige. På langt sigt forventer rådene størst ledighedsfald for de 50-59-årige på 7 pct. og for gruppen over 60 år (5 pct.). Faldet for ledige over 50 år skal ses i lyset af, at mange regioner har udpeget denne gruppe som en særlig målgruppe, som tilbydes en særlig aktiveringsindsats. For gruppen under 25 år forventes en moderat stigning i ledigheden på sigt på 2 pct.. For gruppen af 25-29-årige ventes derimod en uændret ledighed i 2. kvartal 2002. 7U IVLNNHUKHG + MWU IVLNNHUKHGSn SFW Rådene skønnede, at der i 2. kvartal 2001 ville være 138.495 fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev 139.978, hvilket er 1483 flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed 99 pct.. VHSWHPEHU

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem DNWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU, YULJHEDODQFHSUREOHPHU og PXOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUpå længere sigt, jf. bilag 1. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er DNWXHOOH IODVNHKDOVSUREOHPHU for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked. )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ HUVWRUWVHWX QGUHW VLGHQIRUHJnHQGH NYDUWDO Flaskehalssituationen er stort set uændreti 3. kvartal 2001 sammenlignet med 2. kvartal 2001. Dog er der mindre ændringer for enkelte fagområder, men det er fortsat inden for sundhedssektoren, der er konstateret flest flaskehalsproblemer. 'HVW UVWHDNWXHOOH IODVNHKDOVHLVRFLDORJ VXQGKHGVVHNWRUHQHU LQGHQIRUV\JHSOHMHU VNHURJO JHU /LJHOHGHVHUGHUDN WXHOOHIODVNHKDOVSUR EOHPHUIRUIRONHVNR OHO UHUH Fagområderne med de største flaskehalsproblemer inden for social- og sundhedsområdet er sygeplejersker og læger, efterfulgt af lægesekretærer og social- og sundhedsassistenter. Derudover peger flere regioner på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til XQGHUYLVQLQJVVHNWRUHQ. Efterspørgslen er primært rettet mod folkeskolelærere, idet halvdelen af alle regionerne har konstateret aktuelle flaskehalsproblemer, mod kun fem regioner i sidste kvartal. Stort set alle regioner (med undtagelse af Fyn og Viborg) har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter på børne- og ældreområdet, bl.a. for social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og laboranter. Flere regioner benytter sig af opkvalificering af ledige samt fremme af geografisk mobilitet inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor. 6HSWHPEHU

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHUSnGHWRIIHQWOLJHRPUnGH NYDUWDO 6XQGKHGVVHNWRUHQ Sygeplejersker Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter bioanalytikere Radiografer 'HQVRFLDOHVHNWRU Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Psykologer 8QGHUYLVQLQJ Folkeskolelærere Undervisere i IT Gymnasielærere 2IIHQWOLJDGPLQL VWUDWLRQ Skatterevisorer )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2001 i 2. kvartal 2001 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDXJXVW = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2001 i 3. kvartal 2001 på længere sigt 6HSWHPEHU

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW UHJLRQHUIRUYHQWHU IRUWVDWIODVNHKDOVSUR EOHPHUIRUGHWRIIHQW OLJHRPUnGHSnO Q JHUHVLJW UHJLRQHUYHQWHU PXOLJHIODVNHKDOVSUR EOHPHUIRUIRONHVNR OHO UHUH Alle regionerne med undtagelse af én (Vestsjælland) peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område for flere faggrupper. Flere regioner angiver, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Samtidig bliver der flere ældre, og børnetallet stiger. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning, børnepasning og ældrepleje. Mere præcist ventes en stigende naturlig afgang for blandt andet sygeplejersker og folkeskolelærere i de kommende år. Den fremtidige mangel på især folkeskolelærere ses af regionernes forventninger til flaskehalssituationen på længere sigt. Således vurderer elleve regioner, at der er risiko for flaskehalsproblemer for folkeskolelærere på langt sigt. Disse forskelligartede tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder kræver, at rådene fortsat retter en særlig opmærksomhed mod flaskehalssituationen på det offentlige område. YULJHEDODQFHSUREOHPHU YULJHEDODQFHSUR EOHPHUIRULV US GDJRJHU For pædagogerne er der konstateret øvrige balanceproblemer i fire sjællandske regioner. Samtidig er der ikke konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for faggruppen. Regionerne vurderer blandt andet, at årsagerne til øvrige balanceproblemer er nedslidning og manglende motivation. Derudover er der konstateret øvrige balanceproblemer i enkelte regioner for social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Deltid og skæve/- skiftende arbejdstider vurderes at være blandt de væsentligste årsager til rekrutteringsproblemerne på disse fagområder. 6HSWHPEHU

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU Sammenlignet med det foregående kvartal er der generelt sket en mindre stigning i omfanget af aktuelle flaskehalsproblemerne inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ i 3. kvartal 2001. )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ LQGHQIRUMHUQRJ PHWDOLQGXVWULHQHU X QGUHW Inden for MHUQ RJ PHWDOLQGXVWULHQ er flaskehalssituationen stort set uændret i 3. kvartal 2001 sammenlignet med sidste kvartal. Således har ni regioner konstateret aktuelle flaskehalsproblemer, hvilket er det samme antal som i forrige kvartal. Ligeledes har fortsat fire regioner i Jylland konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for maskinarbejdere med kendskab til CNC i indeværende kvartal. Viborg og Ribe har konstateret aktuelle flaskehalse inden for faggruppen af smede, hvilket fordobler antallet af regioner, der angiver flaskehalsproblemer inden for dette område. Ud over dette fagområde er der aktuelle flaskehalsproblemer for industrioperatører, svejsere, elektronik- og automatikmekanikere, elektronikteknikere, rørfittere samt værktøjsmagere. 0DQJHOSnPDVNLQ VQHGNHUHPHG&1& NHQGVNDELWU RJ P EHOLQGXVWULHQ Inden for WU RJP EHOLQGXVWULHQ melder syv regioner om aktuelle flaskehalsproblemer. Der er i regionerne overvejende tale om mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab samt møbelpolstrere. )RUWVDWIODVNHKDOVSUR EOHPHULSODVWRJ JODVILEHULQGXVWULHQ VDPWPDQJHOSnVYDJ VWU PVLQJHQL UHURJ HOHNWURQLNWHNQLNHUHL HOHNWURQLNLQGXVWULHQ I SODVWRJJODVILEHULQGXVWULHQer der fortsat flaskehalsproblemer for især plastmagere og plastoperatører samt for sprøjtestøbere og procesoperatører. Endvidere er der aktuelle flaskehalsproblemer inden for HOHNWURQLNLQGXVWULHQi fem regioner, hvor virksomhederne har svært ved at rekruttere svagstrømsingeniører og elektronikteknikere. )ODVNHKDOVSUREOHPHUL Q ULQJVRJQ\GHOVHV PLGGHOLQGXVWULHQ Tre regioner har flaskehalsproblemer inden for Q ULQJV RJ Q\ GHOVHVPLGGHOLQGXVWULHQ. Virksomhederne mangler blandt andet industrislagtere, tarmrensere og mejerister. 6HSWHPEHU

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ NYDUWDO Væksthusgartnere, planteskolegartnere Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Skibsbyggere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. Møbelsnedkere Maskinsnedkere med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Industrioperatører Sprøjtestøbere Industrilakerere Smede Svejsere Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Rørfittere Grafikere, trykkere, bogbindere mv. Værktøjsmagere Kølemontører Maskinteknikere Elektronikteknikere Ingeniører )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2001 i 2. kvartal 2001 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDXJXVW = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2001 i 3. kvartal 2001 på længere sigt 6HSWHPEHU

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW )RUWVDWULVLNRIRU IODVNHKDOVSUREOHPHU LQGHQIRUMHUQRJ PHWDOLQGXVWULHQ For MHUQ RJ PHWDOLQGXVWULHQ er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer på længere sigt. Sammenlignet med forrige kvartal er der dog ikke sket de store ændringer. Fire regioner forventer nu mulige flaskehalsproblemer for smede, hvilket er to mere end forrige kvartal. 5LVLNRIRUIRUWVDWWH IODVNHKDOVSUREOHPHUL WU RJP EHOLQGX VWULHQ En række regioner skønner fortsat, at der på længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer inden for WU RJP EHOLQGXVWULHQ. På dette område er der risiko for mangel på især maskinsnedkere med CNCkendskab, og dertil møbelsnedkere og møbelpolstrere. 2JVnULVLNRIRUIOD VNHKDOVSUREOHPHULHQ U NNHDQGUHEUDQ FKHU Derudover er der risiko for flaskehalsproblemer inden for HOHNWUR QLNLQGXVWULHQ, hvor der ventes mangel på ingeniører og elektronikteknikere. Inden for SODVWLQGXVWULHQ vurderer især Frederiksborg, at der på længere sigt kan blive flaskehalsproblemer for plastoperatører, plastmagere og sprøjtemalere. Inden for Q ULQJVRJQ\GHOVHVPLGGHOLQGXVWULHQ kan der blive mangel på industrislagtere og mejerister. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Der er kun konstateret øvrige balanceproblemer i Frederiksborg for procesoperatører og industrilakerere. For procesoperatører er årsagen skifteholds- og natarbejde. Manglen på industrioperatører begrundes med, at det er et fysisk krævende og farligt arbejde. 6HSWHPEHU

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ. )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ NYDUWDO Tømrere/snedkere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. 2. 3. Elektrikere Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Skiltemalere Kloakmestre, rørlæggere Blikkenslagere, VVS-montører Brolæggere Anlægsgartnere Tagdækkere, tækkemænd Gulvbelægningsarbejdere Murere Tekniske isolatører fugemontører Entreprenørmaskinførere Glarmestre Stilladsarbejdere )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2001 i 2. kvartal 2001 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDXJXVW = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2001 i 3. kvartal 2001 på længere sigt 6HSWHPEHU

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU Arbejdsmarkedsrådene vurderer generelt, at aktiviteten vil falde en anelse inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ i 3. kvartal 2001. Der vil derfor ske en afmatning i beskæftigelsen i 3. kvartal 2000, idet reparationsarbejdet og de udskudte opgaver på grund af vinterstormene er overstået. Således venter råd, der repræsenterer en tredjedel af beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren, faldende beskæftigelse. UHJLRQHUKDUDNWX HOOHIODVNHKDOVSUR EOHPHULE\JJHRJ DQO JVVHNWRUHQ Elleve regioner konstaterer aktuelle flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren i 3. kvartal 2001, hvilket er to regioner mere end forrige kvartal. Samlet set er flaskehalssituationen stort set uændret sammenlignet med 2. kvartal 2001. Ribe og Vejle forventer modsat forrige kvartal aktuelle flaskehalsproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Århus er den region, der forventer det største antal flaskehalse inden for bygge- og anlægssektoren, dog er antallet af forventede flaskehalse ikke så stort som i 2. kvartal 2001. (OHNWULNHUIDJHWKDU GHVW UVWHIODVNHKDO VSUREOHPHU De største flaskehalsproblemer findes fortsat inden for elektrikerfaget. Således er der ni regioner, der vurderer, at de har aktuelle flaskehalsproblemer, hvilket er en mere end forrige kvartal. Også inden for tømrer/snedkerfaget er der en række regioner (seks regioner), der har konstateret aktuelle flaskehalsproblemer. Derudover er der begrænsede flaskehalsproblemer for murere, blikkenslagere og VVS-montører. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. I f.eks. Roskilde har der i en årrække været nedsat en bygge- og anlægsgruppe bestående af repræsentanter fra LO, DA, a- kasser, uddannelsesinstitutionerne og AF, som overvåger og efter behov iværksætter aktiviteter til forebyggelse eller afhjælpning af eventuelle flaskehalse på bygge- og anlægsområdet. Ligeledes har Storkøbenhavn etableret samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer om indsatsen på området. 6HSWHPEHU

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW )RUWVDWULVLNRIRU IODVNHKDOVSUREOHPHUL E\JJHRJDQO JVEUDQ FKHQ De fleste arbejdsmarkedsråd venter mere moderat aktivitetsniveau inden for bygge- og anlægssektoren i 2001. Dog vurderer de fleste regioner, at der kan opstå mulige flaskehalse på længere sigt for flere faggrupper. Undtaget er dog Bornholm og Århus. Pinsepakken ventes at have en afdæmpende virkning på privat nybyggeri og renovering, og samtidig vil flere større motorvejsbyggerier snart være afsluttet. Samtidig har kommunerne dog som en del af økonomiaftalen med regeringen fået 3,5 mia. kroner årligt de kommende to år til bygning og renovering af skoler. Sammenlignet med rådenes vurderinger fra sidste kvartal er billedet stort set uændret med hensyn til omfanget af flaskehalse. Regionerne peger på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for tømrere/snedkere, blikkenslagere og VVS-montører samt for bygningsmalere, tagdækkere, glarmestre, murere, og elektrikere på langt sigt. Især Storkøbenhavn, Roskilde samt Nordjylland skønner, at der på langt sigt er risiko for flaskehalse inden for bygge- og anlægssektoren. 5HJLRQHUQHRSIRUGUHU YLUNVRPKHGHUQHWLODW HWDEOHUHYRNVHQO UOLQ JHIRUO ELQGHQIRU E\JJHRJDQO JVVHN WRUHQ De fleste regioner gør opmærksom på de særlige problemer, der er forbundet med et utilstrækkeligt antal lærepladser inden for bygge- og anlægssektoren trods stigning i antallet af indgåede aftaler. Ligeledes angiver regionerne, at der er en tendens til stigende rekrutteringsproblemer på alle områder inden for bygge- og anlægsbranchen. Årsagen er kombinationen mellem den lave ledighed inden for området og en høj gennemsnitsalder. Med henblik på at imødekomme det stigende medarbejderbehov inden for branchen også på længere sigt søger flere regioner derfor at fremme etablering af voksenlærlingeforløb på området. 6HSWHPEHU

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 5HJLRQHUQHKDULY UN VDWXGGDQQHOVHVLQLWLD WLYHULQGHQIRURPUn GHW Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat uddannelsesaktiviteter for relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet samt knyttet tættere kontakter til uddannelsesinstitutionerne specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Ingen regioner har konstateret øvrige balanceproblemer på bygge- og anlægsområdet. 6HSWHPEHU

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LVHUYLFHVHNWRUHQ Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for VHUYLFHVHNWRUHQ. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ VWRUWVHWX QGUHWL VHUYLFHVHNWRUHQ Sammenlignet med sidste kvartal er flaskehalssituationen i VHUYLFH VHNWRUHQ stort set uændret. Der er dog sket mindre ændringer inden for enkelte faggrupper sammenlignet med forrige kvartal. )RUWVDWIODVNHKDOVHSn,7RPUnGHWLQLUHJLR QHU Det er fortsat inden for,7rpunghw, at der er konstateret flest flaskehalse. Således tilkendegiver otte regioner, at de har aktuelle flaskehalse for faggruppen. Mere specifikt drejer det sig bl.a. om ITkonsulenter, netværks- og systemkonsulenter, internet-, applikationsog netværksdesignere, projektledere, sælgere og programmører. 0DQJHOSnEODIULV UHUNRNNHRJWMHQHUH Inden for KRWHORJUHVWDXUDWLRQVYLUNVRPKHG er der flaskehalsproblemer for hotelreceptionister, kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer og køkken- og kantineassistenter. I GHWDLOKDQGHOHQ er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere og slagtere. Inden for DXWREUDQFKHQ er der udelukkende konstateret flaskehalsproblemer for autolakerere. Hertil skal nævnes, at flere regioner melder om afmatning inden for autobranchen, hvilket blandt andet skyldes stigende benzinpriser og nye skrotningsregler. )ODVNHKDOVSUREOHPHU IRUERJKROGHUHUHYLVR UHURJDGYRNDWVHNUH W UHU Endelig har tre regioner konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for UHYLVRUHU, ERJKROGHUH og/eller DGYRNDWVHNUHW UHU. I Storkøbenhavn er FRQWUROOHUkonstateret som et nyt fag med et aktuelt flaskehalsproblem. Af rådenes vurderinger af aktuelle flaskehalse ses i tabellen, at der er konstateret flest flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn og Århus. 6HSWHPEHU