Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 www.visus.dk Årsrapport 2010 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune.
2
Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Indledning... 5 Tema: Inklusion... 6 Børn og unge inklusion i praksis... 6 Samarbejde med Ungdommens Uddannelsescentre... 6 Uddannelse og erhverv... 7 Synscentralens samarbejde med jobcentrene... 7 Teknologi, hjælpemidler og arbejde... 8 Cases... 9 Ældreområdet...11 Samfundsliv og mobilitet... 12 Sekretariatsfunktionen... 13 Opgørelser... 15 Børn og unge... 15 Voksne... 17 Børn, unge og voksne... 21 36 års oversigt... 23 Regnskab... 24 Lov om social service, 2000 2010 oversigt... 24 Budget, regnskab og suppleringsaftale 2010... 25 Regnskabsbemærkninger 2010... 27 Fokusområde 2011... 28 Virksomhedsgrundlag... 29 Leveringsaftale 2009 og 2010... 29 Suppleringsaftale 2010... 31 Lovgrundlag... 31 Normering og medarbejderforudsætninger... 32 Synscentralens bestyrelse 2010... 34 Servicedeklaration... 35 Ydelsesområder... 38 3
Forord At være, eller ikke at være. I en tid hvor man bekymrer sig meget om, hvorledes vi om ganske få år skal få arbejdskraft nok, er det dejligt, at Synscentralen sætter fokus på den gruppe af borgere, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, men som meget gerne vil, nemlig os blinde og svagsynede. Det er vigtigt, at offentlige myndigheder har - og viser - en positiv grundholdning til, at inklusion i samfundet gælder alle. At lykkes med inklusion af blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet kræver både et højt synsfagligt niveau og en god portion psykologi, da der ofte er flere barrierer, der skal overvindes. Synscentralen spiller en vigtig rolle både i forhold til borgerne med et handicap, men også i at være sparringspartner i forhold til alle offentlige institutioner fra vugge til grav og til alle aktører på det private arbejdsmarked. Som det fremgår af årsrapporten, har Synscentralen kontakt til så godt som samtlige blinde og svagsynede i de fem kommuner og er derfor også forpligtet på at være hjælper og inspirator i øvelsen at være menneske. Når man har et synshandicap, kan handicappet fylde så meget, at det kan være svært at være sig selv, da man hele tiden er noget mere. Synscentralen har en vigtig rolle i at hjælpe med at skabe det hele menneske. Denne indsats udøves i det personlige møde, langt mere end i udleveringen af hjælpemidler. Det er først når man er kommet til en erkendelse af sig selv, inklusiv sit handicap, at man får glæde af hjælpemidlerne. Hjælpemidlerne kan så være det, der skal til, for at vi kan udfolde vores selv, - at gøre det vi virkelig ønsker, - at tage den uddannelse eller det job, som vi ønsker, - at opleve at være inkluderet i samfundet, kort sagt - at være. Med kærlig hilsen og god læsning. Hans Jørgen Wiberg Bestyrelsesformand 4
Indledning Hvert år indeholder årsrapporten optællinger, der er sammenlignelige med tidligere år. Således indgår der nu en 36 års oversigt. Omfanget af ydelser til blinde og svagsynede personer er forudsigeligt og bliver løbende justeret med den aktuelle viden på de specifikke områder. Synscentralen er i dag kommunens ydelser til blinde og svagsynede i kommunen. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er: Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere Følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med synskonsulent, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau. Den undervisning, rådgivning og vejledning samt hjælpemiddelbevilling, som Synscentralen yder blinde og svagsynede, sigter på at skabe muligheder for, at man kan være en aktiv og integreret del af det samfund, man lever i, bl.a. med støtte i de lovgivninger, der er til rådighed. Det gælder, uanset om man er skoleelev, uddannelsessøgende, i arbejde eller er pensionist. Det er et forsøg på at praktisere inklusion på alle områder og sikre, at synshandicappet ikke ekskluderer den blinde eller svagsynede borger fra uddannelse, job eller deltagelse i samfundslivet. Denne årsrapport beskriver i et særligt tema nogle af de specifikke problemstillinger på disse områder og giver dermed et indblik i substansen af det arbejde, der udføres. Alle ansatte på Synscentralen takker vore samarbejdspartnere, bestyrelsen og Synscentralens driftsherre, Vordingborg kommune, for stort engagement. På vegne af alle ansatte Hans Nørgaard Forstander 5
Tema: Inklusion Hovedformålet med den assistance, som Synscentralen yder blinde og svagsynede borgere, er at give dem det bedst mulige grundlag for at være en inkluderet del af det samfund, som de lever i. Det gælder det blinde barn i børnehaven og skolen, unge under uddannelse, den svagsynede medarbejder i en virksomhed og de ældre med synshandicap, som fortsat vil kunne leve et aktivt og selvstændigt liv og deltage i samfundslivet. Børn og unge inklusion i praksis Inklusionstanken indebærer, at børn og unge med særlige behov, skal have adgang til almindelige skoler, og at disse skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Det vil sige, at skolen må være i stand til at rumme alle elever både i det fysiske miljø, den pædagogiske tilrettelæggelse og i undervisningen. For blinde og svagsynede elever forudsætter det en specifik indsigt i deres særlige problemstillinger. Denne indsigt formidler Synscentralen gennem rådgivning, vejledning og kursustilbud. Igen i 2010 har Synscentralen afholdt basiskurser for lærere og pædagoger, der for første gang arbejder med børn og unge med nedsat synsfunktion. Disse kurser er blevet afholdt i efteråret 2010 og der har været i alt 64 deltagere fordelt på 23 forskellige elever. Det er fortrinsvis lærere til elever i indskoling og mellemtrin, der deltager i basiskurserne. I foråret afholdtes der opfølgningskursus på de basiskurser, der blev afholdt i efteråret 2009 med særligt fokus på den sociale udvikling. Tilbagemeldingerne fra de lærere og pædagoger, der har deltaget på kurserne pointerer specielt, at vores grundige kendskab til hver enkelte synshandicappede barn gør kurserne udbytterige for dem. Kombinationen af oplæg med den faglige basisviden om synsnedsættelse og dens konsekvenser kombineret med vores kendskab til lige netop det barn, som den pågældende arbejder med, gør kurset målrettet og anvendeligt i forhold til lærerens/pædagogens fremtidige arbejde med barnet. Det er medvirkende til at skabe et godt grundlag for at inkludere barnet på skolen, i institutionen eller på uddannelsesstedet. Synskonsulenten opbygger kendskabet til det enkelte barn, dels ved at drøfte de øjenoplysninger, vi får fra øjenklinikkerne - primært Kennedycentret, Glostrup Hospital og Rigshospitalet - med Synscentralens øjenlægekonsulent, dels ved at Synscentralens optiker udreder barnets behov for optik. Derudover besøger vi barnet i hjemmet, i institution og i skole/uddannelsessted, hvor vi laver afprøvninger med barnet samt har samtale med barnet og dets lærere/pædagoger om observationerne. Forældrene er naturligvis inddraget i disse forløb, idet de jo har den primære viden om deres barn. Dialogen med barnet, forældre, pædagoger og lærere kombineret med vores viden fra øjenlæge og optiker opkvalificerer ligeledes vores vejledning til barnet/den unge og dets omgivelser. I vejledningen har vi særligt fokus på barnets inklusion. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsescentre Synscentralen har sædvanligvis et årelangt kendskab til de blinde og svagsynede børn og unge, og vi har et indgående kendskab til deres behov for støtte og kompensation samt hjælpemidler. Ligeledes har vi ofte drøftet fremtidige ønsker om uddannelse og erhverv med de unge mennesker og deres forældre ud fra vores viden om de barrierer, som et synshandicap kan skabe. Synscentralen har siden UU s oprettelse haft et nært samarbejde med de UU-vejledere, der har kontakt til blinde og svagsynede børn og vi har dermed kunnet bidrage med vores viden om disse børn og unge. 6
Uddannelse og erhverv Et centralt tema i forhold til unge og voksne er uddannelse og erhverv. Dette fokus aktualiseres af en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet 1. Rapporten peger på, at voksne blinde og svagsynede er en gruppe, der møder mange barrierer i samfundet. Et synshandicap kan have indflydelse på sundheden, det kan gøre det vanskeligere at uddanne sig, og det kan betyde ringere mulighed for beskæftigelse. I løbet af de seneste 20 år er der kommet lovgivning, bl.a. om specialpædagogisk bistand til og beskæftigelse af mennesker med handicap. Man skulle forvente, at disse tiltag ville medvirke til at nedbryde barriererne for blinde og svagsynedes samfundsdeltagelse/inklusion. Når det gælder uddannelse og erhverv, er det iflg. rapporten snarere gået omvendt. Tidligere fik blinde og svagsynede oftere en uddannelse og kom i arbejde på lige fod med seende, i dag er det blevet langt vanskeligere for blinde og stærkt svagsynede at få en uddannelse, komme i erhverv og fastholde et erhverv til trods for at f.eks. it-udviklingen har givet blinde og svagsynede nogle muligheder, som ikke tidligere var til stede. Rapporten peger på flere mulige årsager til den tiltagende marginalisering: Samfundet er blevet mere komplekst og forandres hastigt. Arbejdspladserne forandres også med større hast end tidligere. Af de blinde og stærkt svagsynede, som ikke er i arbejde, ønsker en femtedel at komme i lønnet arbejde. Det er betydeligt færre end den tilsvarende andel blandt seende, som ikke er i arbejde. De blinde og svagsynede, der ønsker arbejde, er først og fremmest de, der tidligere har været i arbejde og de, der har en længere videregående uddannelse. Rapporten angiver, at de fleste (intet præcist tal) blinde og stærkt svagsynede i den erhvervsaktive alder har fået førtidspension, og kun højest halvdelen af de yngre blinde og svagtseende får en uddannelse. I mange tilfælde kræver det særlige foranstaltninger, hvis den blinde eller stærkt svagsynede person skal varetage en jobfunktion. Det kan handle om særlig arbejdspladsindretning, hjælpemidler og/eller personlig assistent. Desuden er det naturligvis en forudsætning, at personen har mulighed for at komme frem og tilbage til arbejdspladsen. Sidstnævnte kan være en meget konkret og håndgribelig barriere. Blinde og svagsynede er meget afhængige af offentlige transportmidler, som de iflg. rapporten ofte har store problemer med at benytte. Disse problemer er tilsyneladende større, jo lavere uddannelsesniveauet er. Synscentralens samarbejde med jobcentrene Synscentralen prioriterer, at blinde og svagsynede i arbejde får hurtig assistance, da det er vores erfaring, at vi først hører fra borgerne, når de så at sige kun hænger fast med det yderste af fingerspidserne, og deres job reelt er i fare. Det er også vores erfaring, at det er langt sværere for den synshandicappede at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter en opstået synsnedsættelse, hvis der har været længerevarende fravær. For at den synshandicappede kan beholde tilknytningen, er det afgørende, at de nødvendige hjælpemidler og den nødvendige undervisning, rådgivning og vejledning er hurtigt til stede. Synscentralen har samarbejde med de lokale jobcentre, hvor både ansvaret og midlerne ligger til at hjælpe borgere med handicap i erhverv. Hvert jobcenter har en nøgleperson på handicapområdet samt mulighed for at trække på ekspertise fra specialfunktionen Job og handicap, der ligger i Vejle. Det er imidlertid vores erfaring, at det er vanskeligt for jobcentrene at få tilstrækkeligt kendskab til de problemstillinger, der rejser sig for den, der mister synet og hvordan disse problemer kan løses eller kompenseres. Samarbejdet mellem Synscentralen og jobcentrene er således med til at kvalificere indsatsen overfor blinde og svagsynede, der har problemer med arbejdsfastholdelse eller søger ind på arbejdsmarkedet. 1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 10:17. Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse. 2010 7
Teknologi, hjælpemidler og arbejde Brugen af informationsteknologi bliver generelt en del af stadig flere arbejdsfunktioner. Den teknologiske udvikling har givet nye jobmuligheder for blinde og svagsynede. Samtidig er andre job, især ufaglærte, der før har beskæftiget blinde, forsvundet på grund af den generelle teknologiudvikling. På hjælpemiddelfronten går udviklingen stærkt. Hjælpemiddelproducenterne prøver at følge med den generelle it-udvikling, men er alligevel altid bagud. Derudover ved arbejdsgivere og it-ansvarlige kolleger som regel intet om hjælpemidler til blinde og stærkt svagsynede, og derfor kan brugerne ikke få hjælp derfra. Spørgsmålet om bevilling og installation af hjælpemidler samt om disses samspil, eller rettere mangel på samme, med virksomhedernes it-løsninger er derfor ofte en udfordring, hvor Synscentralen træder til med assistance. Synscentralens brugere oplever også hyppigt, at selv om de med elektroniske hjælpemidler har adgang til det samme som seende, så tager det ofte længere tid, hvilket kræver, at de bliver gode til at planlægge og have overblik over deres arbejdsdag. Netop i denne problematik ligger sandsynligvis noget af forklaringen på den nedslående konklusion i SFI-rapporten. Arbejdsmarkedet og arbejdspladser er i overvejende grad indrettet af seende til seende. De af vore brugere, der er i job, forholder sig dog ofte til dette som et grundvilkår, der skal tackles, snarere end som en barriere, der skal ryddes af vejen af andre, før det bliver muligt at komme i arbejde. Det er dog også tydeligt, at for at få succes, skal arbejdsgivere være åbne og se muligheder frem for begrænsninger i mødet med synshandicappede medarbejdere, hvilket fremgår af de efterfølgende cases. Indsatsen i forbindelse med erhvervssager spænder vidt: det kan dreje sig om at tilvejebringe de nødvendige hjælpemidler, afhjælpe tilgængelighedsproblemer samt rådgivning og vejledning omkring arbejdsfunktioner og arbejdspladsindretning. Det kan være svært at afgøre, hvorvidt Synscentralens indsats er den udløsende faktor, der betyder, at vedkommende beholder sit arbejde, men der er næppe tvivl om, at den spiller en væsentlig rolle. Indsatsområde Antal sager 2010 Medvirket til at bibeholde erhverv 30 Uddannelses- og erhvervsvejledning 7 Tabel: Assistance til blinde og svagsynede i erhverv og uddannelse 8
Cases For at illustrere substansen i noget af arbejdet omkring erhvervsfastholdelse gengives med samtykke to cases samt et interview med en erhvervsaktiv, svagsynet kvinde. Brian Brian, der er 34 år gammel, mistede sit syn helt i 2004. Kort tid efter at Brian mistede synet deltog han på på nyblindekursus i 7 måneder på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Brian er i dag ansat på ydelseskontoret i Lolland kommune og klarer et job på bedste vis. Grundet omstruktureringer i Lolland kommune skulle Brian i 2010 fysisk flytte arbejdsplads. Brian kontakter derfor Synscentralen i juni måned, da han skal lære at finde vej til sin nye arbejdsplads, hvor han fra august måned skal have kontor. En let opgave, hvis man har sit syn, men en mere omfattende opgave, når man intet kan se. Det handler om mobilitet. Hvordan finder man fra bussen og hen til bygningen? Hvordan ser der ud indenfor? Hvordan finder man toilettet, og hvor er toilet og håndvask placeret? Hvor er kantinen? Hvor hænger man sin jakke? Vi går straks i gang med mobilityforløb. Først lærer Brian ruten fra busstoppestedet og til ydelseskontoret. Herefter går vi inden for i bygningen, hvor Brian efter en del mobilitylektioner er i stand til at færdes selvstændigt og dermed igen klar til at tage fat på sit job. Med den indgåede leveringsaftale mellem Synscentralen og kommunen er det let at få hurtig hjælp, når forhold ændrer sig, hvilket er yderst vigtigt for at den synshandicappede borger fortsat kan varetage sit arbejde. Morten Morten, der er 44 år gammel, lider af en progredierende øjenlidelse, som medfører natteblindhed og indskrænket synsfelt. Morten har i mange år været postomdeler, men på grund af det svigtende syn blev det besværligt for Morten at læse adresser og navne på breve. Morten oplevede, at synsnedsættelsen blev så stor en hindring for ham, at han måtte gå til ledelsen hos Post Danmark for at få ændret i sine arbejdsopgaver. Morten er i dag, efter et godt samarbejde mellem Post Danmark, Jobcentret og Synscentralen stadig ansat hos Post Danmark, men nu i fleksjob med 2/3 løntilskud. Morten uddeler ikke længere post, men er på lageret hos Post Danmark, hvor post sorteres. På lageret er der bedre forhold for Morten at arbejde under, bl.a. på grund af de lyse og venlige lokaler. Morten har brug for godt lys for at bestride sit job. Desuden er Morten afhængig af et lille, elektronisk læseapparat. Morten er tilfreds med ikke længere at arbejde på fuld tid, da det kræver meget koncentration at passe et arbejde, når man har et stærkt nedsat syn. 9
Interview med 67 årig svagsynet kvinde, arbejder som advokatsekretær. Kan du fortælle lidt om dit dårlige syn? Jeg har medfødt stærk nærsynethed. I 1990 fik jeg nethindeløsning på højre øje, som var det bedste øje. Fik lagt silikone ind, men fik efterfølgende en ny nethindeløsning. Senere fik jeg grå stær på samme øje. I dag har jeg kun perifert syn på dette øje. På det andet øje har jeg nethindeproblemer, der minder om AMD ( øjenforkalkning ) pga. den stærke nærsynethed. Du har alderen til at kunne gå på pension, og du har dårligt syn alligevel har du valgt at fortsætte med at arbejde, hvorfor? Jeg er jo ikke typen, der sætter sig hen. Jeg kan lide mit arbejde, det giver mig energi og indhold. Jeg synes, mit arbejde er interessant og udfordrende. Men jeg er også privilegeret bortset fra at jeg har dårligt syn, har jeg et godt helbred og et godt bagland. Hvori består dine arbejdsopgaver? Jeg arbejder på fuld tid med sekretær- og bogholderiarbejde. Hvad betyder det nedsatte syn for dig i dit daglige arbejde? De seneste 3-4 år er det blevet vanskeligere. Jeg er længere tid om tingene, og jeg er nødt til at indrette mig. Hvordan indretter du dig? Jeg er nødt til præcist at vide, hvor tingene er. Og efter jeg skiftede til en ny øjenlæge, som skabte kontakt til Synscentralen, har jeg fået nogle rigtig gode hjælpemidler, som betyder meget Zoomtext på computeren, god arbejdsbelysning og en god lup. En ny rapport SFI-rapporten siger, at flertallet af blinde og svagtseende vælger pension frem for beskæftigelse. Tror du, du ville have gjort det samme, hvis du havde været 40 år yngre? Igen: Jeg har nok været privilegeret i forhold til mange andre med mit gode helbred og mit gode bagland. Og så er det jo også en lidt atypisk situation, at jeg arbejder hos min ægtefælle. Men jeg tror, jeg under alle omstændigheder ville have kæmpet med næb og kløer for at være i arbejde. Det er sådan, jeg er. Er der noget du gerne vil tilføje? Jeg vil fortsætte med at arbejde så længe jeg overhovedet kan har ingen planer om at stoppe! Og så er jeg meget taknemmelig for den hjælp, jeg får fra Synscentralen. 10
Ældreområdet Når man som ældre borger får en synsnedsættelse, er risikoen for isolation stor. Når man henvender sig til Synscentralen, er det den svagsynedes forudsætninger, færdigheder og behov, som ligger til grund for undervisningen og rådgivningen. Specialundervisning for voksne har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse. Der er tale om undervisning, der skal give deltageren mulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier, metoder eller brug af hjælpemidler, der kan kompensere for problemerne. Tilbuddet skal give borgeren fortsatte muligheder for et aktivt liv samt for deltagelse i samfundslivet. Via den rigtige specialoptik i form af briller og/eller forstørrelse vil mange svagsynede opleve igen at kunne læse aviser, ugeblade, breve og se TV, og dermed have mulighed for at følge med, uden at føle sig hægtet af, som mange af Synscentralens brugere udtrykker det. Hjælpemiddel Antal cpr. der forbedres til at læse N8 Lup 175 CCTV 112 Tabel: Antal borgere der opnår læsesyn (N8) En indkøbslup kan betyde, at man igen kan aflæse priser og udløbsdatoer på varer og dermed være mere selvhjulpen i forhold til indkøb. Der findes en del svagsynskompenserende teknikker, som med fordel kan benyttes i dagligdagsaktiviteter (ADL) og dermed bidrage til større selvhjulpenhed. Ved hjælp af nye strategier kan man måske igen lave mad til familie og venner, når de kommer på besøg. Måske skal komfuret blot afmærkes, for at man igen kan betjene det. Flere ældre fortæller om store problemer med at se maden på tallerkenen. Det kan for mange ældre være grunden til, at de siger nej tak til invitationer til sammenkomster med familie og venner. Her kan undervisning i kompenserende spiseteknikker med kniv og gaffel og andre gode råd ved sammenkomster være det, der skal til, for at selvtilliden øges så meget, at man igen har lyst og mod til at tage imod invitationer. Borgere rådes til at have pårørende med på Synscentralen til undersøgelser. Herved kan de pårørende opnå en større forståelse for synsnedsættelsens betydning i dagligdagen. En tidligere hobby behøver ikke at slutte, fordi man bliver svagsynet, idet der findes en del hjælpeforanstaltninger, som retter sig mod fritidslivet. Mobilityundervisning gør, at man igen kan færdes selvstændigt. Markering af svagsyn med badges, markeringsstok, reflekser osv. kan bevirke, at man får den ekstra støtte, som kan være udslagsgivende for, at man får en god oplevelse ved at deltage i samfundslivet. Specialundervisningen ydes oftest som individuel vejledning og undervisning, men Synscentralen afholder også kurser, hvor man bl.a. undervises i optimal brug af CCTV samt svagsynskompenserende teknikker generelt. 11
Samfundsliv og mobilitet Af SFI s aktuelle rapport fremgår det, at befordring er et væsentligt problem for blinde og stærkt svagsynedes deltagelse på arbejdsmarked og i samfundslivet generelt. Mobility indgår som et væsentligt undervisningsområde i Synscentralens arbejde med sigte på at give blinde og stærkt svagsynede personer mulighed for at færdes selvstændigt. I den sammenhæng udarbejder vi også forslag til at forbedre tilgængelighed og sikkerhed i trafikken for blinde og svagsynede. I sådanne sager har Synscentralen et frugtbart samarbejde med myndigheder i teknik- og miljøforvaltningerne. Som eksempler herpå kan nævnes, at der på Synscentralens oplæg er etableret flere lydfyr ved lyskryds samt fodgængeropmærkninger og fartchikaner. Sammen med undervisning i mobility har dette medført, at personer med blindhed eller ekstremt små synsrester har kunnet lære at krydse veje, at handle i nærbutikker, deltage i samværsaktiviteter og ikke mindst selvstændigt at kunne gå til og fra skole eller arbejde. Effekten af undervisningen i mobility registreres i Synscentralens journalsystem i form af forbedringstrin. Progressionen måles på, hvor langt væk fra hjemmet man er i stand til at færdes på egen hånd. Undervisningsforløbene har meget forskellig varighed. Område Antal personer Hjemme / egen parcel 3 Arbejdsplads / skole 3 Egen by / lokalområde 10 Regionalt 3 I alt 19 Heraf el-scooter 1 Derudover kørestolsmobility 3 12
Sekretariatsfunktionen Sekretariatet er sædvanligvis brugernes første møde med Synscentralen. Ikke desto mindre optræder det som regel ret anonymt i årsrapporten, idet beskrivelser og opgørelser hentes fra optikerens og it- og synskonsulenternes arbejdsfelter. Synscentralens daglige drift organiseres på baggrund af et velfungerende sekretariat. Medarbejderne her har uddannelse og lang erfaring i administration og mange års kendskab til det synsfaglige område. I denne årsrapport gives der derfor plads til en særskilt beskrivelse heraf. Som følge af medarbejdernes kompetencer er sekretariatet i stand til hurtigt at identificere art og type af henvendelse, med skelnen mellem ordinær og ekstraordinær henvendelse, hvor brugeren straks inddrages i den første vurdering om prioriteret indsats. Hastesager opsnappes, således at Synscentralen kan iværksætte omgående assistance. Borgeren forklares, hvorfor det er vigtigt at indhente journaludskrift fra dennes øjenlæge og at dette kræver samtykkeerklæring. Henvendelser er altid relevante - også de henvendelser, hvor opgaven består i at guide folk videre til rette myndighed. Sekretariatet ekspederer henvendelser omkring brugen af og evt. reparation af et hjælpemiddel. Det er af stor betydning for en person med nedsat syn, at eksempelvis en knækket stok bliver erstattet hurtigt, at et talende ur, som svigter, kan repareres eller erstattes indenfor kort tid - hjælpemidler, som letter folks hverdag i høj grad. Bevilling af øjenprotese varetages primært af sekretariatet. Når en bruger ansøger elektronisk eller som oftest telefonisk om bevilling af øjenprotese, benytter Synscentralen ikke ansøgningsskema. Sammen med bruger vurderes forskellig fokuspunkter, eksempelvis tidspunkt for seneste bevilling samt belastningsgrad, idet visse erhverv kan slide mere på en protese end andre. Visse proteser kan poleres i stedet for udskiftning. Henvendelsen kan også handle om klage over dårlig tilpasning, måske som følge af forandringer i øjenhulen. Brugeren modtager straks en afgørelse på henvendelsen, - også når ocularist, optiker eller øjenlæge skal inddrages. Udgangspunktet og vores erfaring er, at ingen vil bede om en øjenprotese uden at have brug for den. Det er brugeren, der søger om en ny øjenprotese - ikke ocularisten. Synscentralen råder over en samling på 540 CCTV er, som er forstørrelsesapparater til læsning (se billede side 37). Udbringning, opstart, fejlretning og hjemtagning af disse samt vedlighold af alle de øvrige flere hundrede hjælpemidler varetages af Synscentralens servicemedarbejder, der via stor erfaring har særlig indsigt i de mangfoldige specifikke synshjælpemidler. I forbindelse med udlån af et hjælpemiddel udfærdiges en udlånserklæring, som brugeren skriver under på, og det er via udlånserklæringerne, at vi registrerer hjælpemidler til suppleringsaftalen, d.v.s digitale afspillere, mobilitystokke, talende ure, talende vægte, telefoner med store taster og andre hjælpemidler. Gennem den daglige bogføring, udfærdigelse af fakturaer vedrørende leveringsaftaler og suppleringsaftaler og afledte opgaver, har vi et nøje øje på den månedlige udvikling af forbrug og prioritering indenfor budgettet. 13
Eksempler fra en almindelig hverdag: En datter ringer og beder om, at hendes far får en tid hos Synscentralens optiker. De er blevet opfordret af lokal optiker. Faderen er opereret for grå stær og skal nu have nye briller. På spørgsmålet om, hvorfor optikeren ikke kan udmåle brillerne, svarer datteren: De har sagt hos optikeren, at det er alt for besværligt og langvarigt, hvis de skal udmåle briller, - så det er meget bedre, at jeres optiker gør det. Da jeg kan se, at han er kendt bruger, får han en tid. Synscentralen får opringning fra en optometrist, der ringer vedrørende et barn, som for nylig har mistet sin mor. Barnet er hjemmehørende i en kommune udenfor Synscentralens regi, men er p.t. i plejefamilie, der bor i en af vores kommuner. Synscentralen vil formodentlig modtage en ansøgning fra optiker, da barnet har løse øjenlinser. Synscentralen vil have ovennævnte i erindring, når vi modtager ansøgningen. Svar: Det er altid en lettelse, når henvendelsen hører under jer - så er det ikke så bureaukratisk. 16-11-2010 opringning af far til et stærkt svagsynet barn, som beder os fremsende en skrivelse til x- kommune og som bør være kommunen i hænde 18-11-2010. Synskonsulenten er på kursus og er først retur den 18-11-2010. Sekretariatet sms er til synskonsulenten, som den 17-11-2010 får en kollega på banen. Skrivelsen bliver sendt samme dag og den 18-11-2010 får vi en tilbagemelding fra moren til barnet om, at alting er lykkedes. Uanset hvad en henvendelse drejer sig om, får borgeren gennemgået, hvad der fremover skal ske. Telefonen på Synscentralen bliver besvaret af mennesker, som har umiddelbart kendskab til problematikker indenfor blinde- og svagsynsområdet og ofte også til den person, henvendelsen vedrører. Er alle i sekretariatet optaget af telefoner eller brugermodtagelse, fortsætter omstillingen automatisk til øvrige medarbejdere. Hurtig og direkte sagsbehandling er medvirkende til stor brugertilfredshed. 14
Opgørelser Børn og unge For 2010 er der fortsat en overvægt af børn, der har funktionsnedsættelser udover nedsat synsfunktion. Hos en del af disse børn skal årsagen til det nedsatte syn findes i dysfunktioner i cerebrale, visuelle processer og ikke i sygdomme i selve øjet i daglige tale kaldet CVI (cerebral visual impairment). Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion 0-6 år 15 16 31 7-17 år 42 36 78 I alt 57 52 109 Høring 24 3 27 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Høringssager Synscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning. Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en karakter, der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregistret. Af 27 høringssager i 2010 førte 5 til, at Synscentralen optog vejledning og indmeldte børnene i Synsregistret, 13 er stadig under udredning og 9 er afvist. I forbindelse med afvisning af en sag, udreder Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet således, at borgeren ikke forlader os med helt uforrettet sag. Visus Antal -lys - 2/60 14 3/60 6/60 13 > 6/60 71 I alt excl. Uoplyst 98 Uoplyst/kan ikke måles 11 I alt 109 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser, som Synscentralen visiterer efter. Besøg Indkaldelser 205 34 Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børnene, forældre, skoler og institutioner finder sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Derudover finder der en hel del kontakt sted via telefon, mail, på kurser for lærere og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen. 15
Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe 35306 13 0,37 Lolland 46984 19 0,40 Guldborgsund 62912 25 0,40 Næstved 81112 36 0,44 Vordingborg 46319 12 0,26 Ekstern kommune 4 I alt 272633 109 0,40 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør 0,40 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2009 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 16
Voksne 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Faldet i henvendelser efter 2006 skyldes ændret opgørelsesmåde. Der oprettes/opgøres ikke længere flere henvendelser pr. år på samme cpr/person. Henvendelse ved 2003 2006 2008 2009 2010 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv 260 30,9 334 38,9 367 37,7 428 41,8 434 43,8 Familie 84 10,0 90 10,5 153 15,7 155 15,1 168 16,5 Øjenlæge 189 22,5 91 10,6 170 17,5 161 15,7 164 16,9 Socialforvaltningen 112 13,3 67 7,8 89 9,1 99 9,7 75 7,6 Dansk Blindesamfund 55 6,5 20 2,3 87 8,9 56 5,5 44 4,4 Optiker 97 11,5 218 25,4 39 4,0 41 4,0 39 3,9 Blindekonsulent 0 0,0 1 0,1 0 0,0 0 0,0 1 0,1 Refsnæsskolen 7 0,8 0 0,0 1 0,1 0 0,0 0 0,0 Blindeinstituttet 5 0,6 3 0,4 2 0,2 3 0,3 1 0,1 Andre 33 3,9 34 4,1 66 6,8 82 8,0 82 6,7 I alt 842 100,0 859 100,1 974 100,0 1025 100,1 992 100,0 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. 17
Fordeling på kommuner Kommune Antal % Faxe 90 9,1 Guldborgsund 248 25,0 Lolland 216 21,8 Næstved 254 25,6 Vordingborg 184 18,5 I alt 992 100,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år) Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis 511 51,5 54,5 Aldersbetinget degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 64 6,5 6,8 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Diabetes Mellitus 38 3,8 4,1 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Cataracta 34 3,4 3,6 Grå stær (uklar linse) Atrofia N. Optici 26 2,6 2,8 Synsnervesvind Retinitis Pigmentosa 21 2,1 2,2 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Apopleksi cerebri 15 1,5 1,6 Slagtilfælde Hemianopsia 15 1,5 1,6 Synsfeltdefekter, neurologisk Nystagmus 14 1,4 1,5 Urolige øjne Udviklingshæmmet 14 1,4 1,5 - Amotio Retinae 12 1,2 1,3 Nethindeløsning Corneadystrofi 11 1,1 1,2 Hornhindelidelse Dystrofia Maculae Juvenilis 11 1,1 1,2 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Myopia 11 1,1 1,2 Udtalt nærsynethed Øjenmuskelparese 11 1,1 1,2 Lammelse af øjenmuskler Amblyopia 8 0,8 0,9 Synsnedsættelse Afakia 7 0,7 0,7 Manglende øjenlinse Occlusio v. Centralis Retinae 7 0,7 0,7 Blodprop i nethindekar Keratopati 6 0,6 0,6 Uklar hornhinde Albinismus 5 0,5 0,5 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment) Corneatransplantat 5 0,5 0,5 Transplanteret hornhinde Pseudofaki 4 0,4 0,4 Kunstige linser ROP 4 0,4 0,4 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Arterie occl 3 0,3 0,3 Blodprop Maculahul 3 0,3 0,3 Hul i den centrale del af nethinden Parkinson 3 0,3 0,3 - Keratitis 2 0,2 0,2 Betændelse i hornhinden Keratokonus 2 0,2 0,2 Kegleformet hornhinde Strabismus 2 0,2 0,2 Skelen Dystrofia retinae cong 1 0,1 0,1 Nethindelidelse Ectopia Lentis 1 0,1 0,1 Løse linser Præmatur 1 0,1 0,1 - Sjögren 1 0,1 0,1 Tørre øjne Uveitis 1 0,1 0,1 Regnbuehindebetændelse Andet 44 4,4 4,7 Uoplyst 19 1,9 2,0 Afventer 55 5,5 I alt 992 99,7 I alt ecxl. afventer diagnose 937 99,7 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. 18
2010 % fordeling ekskl. afventer Visus Antal % af i alt 1993 1999 2002 2005 2007 2008 2009 2010 -lys - 1/60 77 7,8 7,3 12,4 6,7 7,4 9,9 10,4 8,6 8,5 >1/60-3/60 91 9,2 12,5 12,3 7,0 8,4 11,7 10,3 11,0 10,1 > 3/60-6/60 124 12,5 22,9 20,9 19,5 17,3 16,0 13,0 14,0 13,8 > 6/60-6/18 314 31,7 42,1 41,8 51,2 39,3 31,1 36,3 33,1 34,9 > 6/18 271 27,3 13,7 7,8 9,1 11,5 19,2 27,0 30,1 30,1 Uoplyst 24 2,4 1,4 4,8 6,5 16,1 12,1 3,0 3,2 2,7 Afventer 91 9,2 I alt 992 100,1 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,1 Fordeling af henvendelser på visus (=synsstyrke) (personer over 17 år) Visus er opgjort på baggrund af bedst opnåelige brillekorrektion. 30 25 Visusforbedring Procent 20 15 10 5 0 Katarakt Glaukom Diabetisk retinopati AMD Alle Procentdel der hæves til normalsynsområdet for diagnosen og gennemsnittet for alle. Synscentralens undersøgelse i 2009, der omhandlede synsforbedringer hos svagsynede, blev offentliggjort i fagtidsskrifter, men også af DR1 og TV2. At 40% kunne få forbedret deres syn med nye briller og at 19% kunne løftes ud af svagsynsområdet, havde mediernes store interesse. Øjenlæge Carsten Edmund fra Rigshospitalet omtalte på TV, at den repræsentative undersøgelse tydeligt viste, hvor vigtig synscentralernes fagekspertise er. 19
Vi har i 2010 gentaget undersøgelsen. Denne omfatter 293 borgere indkaldt til refraktionsundersøgelse på Synscentralens svagsynsklinik. 73 personer var registreret som socialt blinde, 181 som svagsynede og 39 med visus bedre end 6/18. Undersøgelsen viser, at 35% kan få forbedring med nye briller og 13% kan løftes ud af svagsynsområdet og bekræfter resultatet fra undersøgelsen i 2009. Løftet til svagsynsområdet Lige under normalsynsområdet Normalsyn (kørekortsyn) % af gruppen der opnår forbedring Forbedring Socialt blinde 7% 16% 3% 4% 30% Svagsynede 14% 9% 15% 39% Lige under normalsynsområdet 26% 26% Alle i blinde/ svagsynsområdet 13% 35% Tabellen viser, at 30% af personerne med social blindhed fik bedre syn med nye briller, 7% fik fremgang, men kunne ikke løftes ud af gruppen af social blindhed, 16% kunne hæves til svagsynsgruppen, 3% kunne opnå 6/15 og 4% kunne opnå normalsyn (kørekortsyn). For denne gruppe fik deltagerne, der opnåede forbedring, i gennemsnit forbedret synet med 5 linjer på synstavlen. I svagsynsgruppen kunne 39% opnå forbedring af synet med nye briller. 14% fik forbedring, men vedblev med at være i svagsynsgruppen, 9% opnåede 6/15 og 15% kunne opnå normalsyn. For denne gruppe fik deltagerne, der opnåede forbedring, i gennemsnit forbedret synet med 3 linjer på synstavlen. Af de personer, der var henvist med en visus på 6/15, opnåede 26% kørekortsyn. 20
Børn, unge og voksne Kommune Befolkningsantal Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe 35.306 *226 *0,64 % 16,95 % Guldborgsund 62.912 686 1,09 % 21,26 % Lolland 46.984 577 1,23 % 22,74 % Næstved 81.112 *650 *0,80 % 16,81 % Vordingborg 46.319 419 0,90 % 20,74 % I alt 272.633 2.558 0,94 % 19,54 % Demografi Opgørelsen viser antallet af registrerede blinde og svagsynede. * Tidligere Fuglebjerg og Haslev kommuner indgår fra og med 2008, men kun med det antal, hvor Synscentralen har været inddraget. % af målgruppen 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2.726 personer. Synscentralen har pr. 31.12.10 kendskab til 2.558 blinde og svagsynede personer = 94 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal % 0-6 år 31 2,8 7-17 år 78 7,1 18-29 år 28 2,5 30-59 år 149 13,5 60-79 år 282 25,6 80-89 år 370 33,6 90 år og op 163 14,8 I alt 1101 99,9 Antal blinde og svagsynede, der i 2010 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethed stiger med alderen. En ændring i befolkningen med flere ældre og færre yngre medborgere medfører en tilgang af blinde og svagsynede personer. 21
Øjenlidelse Yderligere oplysninger ønskes Imødekommet Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde 25 2 27 2. Defekter i regnbuehinden 20 20 3. Løs øjenlinse 59 59 4. Smertende øjenlidelser 3 3 5. Stærkt skæmmende øjenlidelser 12 12 6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 64 1 65 7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 117 117 8. Ekstreme optiske synsfejl 77 77 9. Børn og unge registreret i synsregistret 69 69 10. Andre medicinsk-optisk definerede 19 19 13. Børn under 10 år, brillestyrke >7 65 65 Varigt synshandicap 97 1 98 Uoplyst 1 6 38 45 I alt 628 7 41 676 Ansøgninger fra ekstern optiker, der er behandlet i 2010 Ansøgningerne drejer sig om medicinsk optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde. Antal personer der har modtaget IT-assistance 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 It-assistancer Kurven viser udviklingen i antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. informationsteknologi. Dette kan være ydelser i form af udredning, bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationer af disse. 22
36 års oversigt 1975 1985 1995 2001 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 0 12 23 12 18 27 18 21 22 26 27 31 Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen * 8 8 14 13 12 0 0 0 0 0 0 0 Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 35 43 39 67 74 68 77 76 75 79 82 78 Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 0 0 2 3 3 2 2 2 Voksne Nyhenvendelser 0 216 216 358 328 344 307 247-346 490 320 Genhenvendelser 0 46 267 505 514 610 675 612-628 535 672 Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven 50 326 561 968 946 1.049 1.079 956 722 1.079 1.136 1103 ** Samlet antal registreret 50 864 2.156 2.115 2.209 2.113 2.254 2.123 2.339 2.353 2.489 2.558 Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr) 0 0 0 427 537 673 623 695 720 671 690 628 Antal proteser 0 0 0 187 105 123 90 124 87 111 93 115 Samlet antal forløb inkl. serviceloven 50 326 561 1.572 1.588 1.845 1.792 1.775 1.629 1.861 1.919 1.846 Antal afviste - - - 139 82 59 53 48 43 79 71 98 Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Vejledning af alle småbørn overgik fra Synscenter Refsnæs til Synscentralen i 2004 ** Tallet i 85 er fra 86 23
Regnskab Lov om social service: 2000 2010 oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler Regnskab 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Briller og kontaktlinser *1) *1) *1) 958 988 1.025 1.053 1.166 1.185 1.461 1.307 1.419 1.617 1.452 Håndholdt optik 115 91 108 125 170 96 115 47 79 76 81 CCTV *4) 924 767 921 594 899 1.052 987 676 813 1.104 780 Øjenproteser 292 422 342 263 288 281 308 272 410 308 414 Statens Øjenklinik 45 46 46 91 81 94 88 57 61 65 77 Øvrige hjælpemidler 71 70 40 75 55 111 97 83 77 195 58 Optiske hjælpemidler i alt 2.405 2.384 2.482 2.201 2.659 2.819 3.056 2.442 2.859 3.365 2.862 It 112 (tidligere 97) 291 234 227 218 284 263 241 207 311 259 344 It 113 (tidligere 98) 223 118 200 150 71 250 197 253 254 186 158 Service & reparation *2) *2) *2) 26 11 7 8 8 4 7 1 0 0 0 It-hjælpemidler i alt 540 363 434 376 363 517 445 461 565 445 502 Befordring 225 139 158 143 167 189 167 150 154 152 169 Total 3.170 2.886 3.074 2.720 3.189 3.525 3.668 3.053 3.578 (beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: 2.000 kr. I 2009: 10.000 kr. I 2010: 2000 kr. *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) til anvendelse i 2010. *3) 3.962 3.533 24
Budget 2010 (Leveringsaftale for 2009/10) Antal registrerede synshandicappede pr. 01.01.2008 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe 151 647 284 58 989 Guldborgsund 592 2.538 1.113 105 3.756 Lolland 518 2.221 974 80 3.275 Næstved 539 2.311 1.014 132 3.456 Vordingborg 417 1.788 784 76 2.648 I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124 Takster (beløb i 1000-kr). Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Regnskab 2010 Leveringsaftale Opgørelse på baggrund af 2010 Budget Forbrug Regnskab Synscentralen drift: 9.505 9.505 9.113 392 Serviceloven: 4169 + 451 Hjælpemidler skole 4.619 3.533 1.086 I alt 14.124 12.646 1.478 Suppleringsaftalen: 1. halvår 221 + 2. halvår 159 380 Mindreforbrug 1.858 I alt Forholdsmæssig returbetaling (1858 :2217) Sats: 838,07 Faxe (151) 126.548 Guldborgsund (592) 496.137 Lolland (518) 434.120 Næstved (539) 451.720 Vordingborg (417) *349.475 I alt (2217) 1.858.000 1.858 (beløb i 1000-kr) * Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer (reduktioner). Suppleringsaftale 2010 Antal registrerede blinde og svagsynede pr. 01.01.2008 ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. Faxe 151 38.057 Guldborgsund 592 70.242 Lolland 518 77.152 Næstved 539 123.798 Vordingborg 417 70.360 (beløb i 1000-kr) Udover de konkrete udgifter til hjælpemidler, som fremgår af ovenstående tabel, er der udlånt genbrugshjælpemidler til en samlet nyværdi af kr. 206.442 kr. 25
Bevilling af øjenproteser År Glas Acryl I alt Udgift 1999 172 1 173 321.000 2000 154 5 159 292.000 2001 146 31 177 385.000 2002 123 22 145 339.000 2003 94 11 105 263.000 2004 113 10 123 288.000 2005 76 14 90 281.000 2006 112 12 124 308.000 2007 71 16 87 272.300 2008 89 22 111 410.000 2009 79 14 93 308.000 2010 98 17 115 414.000 Øjenproteser Hjælpemidler til blinde og svagsynede børn Hjælpemidler til børn samlet for alle 5 kommuner Kr. Nyindkøb 142.603 Genbrug (opgjort i nyværdi) 103.059 I alt 245.662 Genbrugsandelen er beregnet ud fra nypris på de enkelte hjælpemidler, og udgør 42% af de udlånte hjælpemidler. I 2009 var genbrugsandelen 38%. 26
Regnskabsbemærkninger 2010 Regnskab og finansieringsmodel Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til medicinsk optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser. Uden at kende suppleringsaftalen synes brugere og samarbejdspartnere at tage konsekvenserne heraf som en selvfølge. Vi modtager et fortsat stigende antal telefoniske henvendelser, der knytter sig til udlån og hjælpemidler udløst af suppleringsaftalen, ligesom brugere dukker op med forventning om afprøvning/ombytning af hjælpemidler. Vi oplever samtidig stor villighed fra brugere og pårørende til selv at aflevere hjælpemidlerne på Synscentralen ved ophør af brug. En brugervenlig håndtering af dette område vil også fremover blive prioriteret højt. Ændringer i medarbejderstaben ved Synscentralen I juni 2010 gik forstander Peter Lebech på pension og i stillingen blev viceforstander Hans Nørgaard ansat. Viceforstanderstillingen var en kombinationsstilling, hvor en stor del af arbejdet bestod i synskonsulentarbejde på børneområdet. Under indtryk af de økonomiske realiteter i kommunerne, nedlagde vi viceforstanderfunktionen og genbesatte alene synskonsulentfunktionen pr. 1. december 2010. En stilling er for tiden ubesat. Med forventninger om yderligere reduceringer i det offentlige forbrug, gennemfører vi intern omlægning og planlægger stillingen nedlagt i 2012. Aktuelt er der imidlertid et efterslæb på efteruddannelsesområdet, idet 3 konsulenter mangler mobilityuddannelse og den nyansatte synskonsulent for børn skal efteruddannes. Der må derfor regnes med udgifter til efteruddannelse i et vist omfang samt vikardækning. Hjælpemidler, Serviceloven Budget på dette område er et estimat, som udover briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg og it-baserede kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede dækker hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. Et samlet mindreforbrug på disse hjælpemiddelområder skyldes stordrifts- og genbrugsfordele. Andelen af genbrug på hjælpemiddelområdet har været støt stigende siden 2008. Her fremhæves, at alle fem kommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke mindst kommer dette til udtryk i suppleringsaftalen, hvor udgiften i 2010 var 380.000 kr. Dette beløb omhandler 397 hjælpemidler/individuelle sagsbehandlinger. 27
Hjælpemidler, børneområdet Synshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få, men til tider ganske kostbare. Til en blind skolebegynder således 100.000 150.000 kr. Derfor indeholder leveringsaftalen på dette område og kun på dette en solidarisk, objektiv fastsættelse af beløb i forhold til antal indbyggere. Beløbet kan svinge meget fra år til år. Det faktiske forbrug var i 2009 51% af budgettet på dette område. I 2010 var forbruget 54% af budgettet. Det foreslås derfor, at posten til hjælpemidler reduceres med ca. 25%, så der fra 2012 afsættes i alt 340.000 kr. på dette område. Med denne reduktion vil det stadig være muligt at tage højde for uforudsigelige udgifter til hjælpemidler. Fokusområde i 2011 uddannelse og erhverv SFI-rapporten har nedslående konklusioner om blinde og svagsynedes muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Disse forstærkes af udsigten til, at tilkendelse af pension også begrænses, såfremt de foreslåede regler om, at pension først kan opnås efter det fyldte 40. år vedtages. På baggrund heraf vil Synscentralen i 2011 sætte særligt fokus på uddannelses- og erhvervsområdet. Vi vil fortsat have høj prioritering af erhvervssager og gennem bl.a. en forstærket indsats og netværksarbejde forsøge at forbedre mulighederne for blinde og svagsynede i relation til uddannelses- og erhvervsområdet. 28
Leveringsaftale 2009 og 2010 Virksomhedsgrundlag Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med ydelseskatalog og servicedeklaration. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne, hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring. Kapitel 6: Rådgivning og vejledning 11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitation at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud på samme niveau som i 2005/2006/2007 og indenfor tilsvarende økonomiske ramme. at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen. Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen og kan indgå i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området. Takstberegning er foretaget således: Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare udgifter. Takster er i niveau 2009 og fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar 2008. Ca. 45 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktionsundersøgelser og lovbundne synshjælpemidler (Serviceloven 112 & 113). Ved Synscentralens forhandlinger med kommunerne blev der rettet fokus på området med synshjælpemidler til børn (0-17 år) i skole og institutioner. På baggrund heraf blev disse hjælpemidler medregnet. På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger er omkostningerne for disse hjælpemidler objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal. 29