REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette referat indeholder en beskrivelse af dagens forløb og de øvelser og begreber der blev præsenteret på dagen Dagens forløb: Kl. 8:30-9:00 Kl. 9:00-9:15 Kl. 9:15-11:00 Morgenmad Gensidig præsentation (jf. omdelte præsentation af Kurt) Kurt holder oplæg (Jf. omdelte diaskopier) Kl. 11:00-12:00 Case gennemgang Kl. 12:10-13:00 Frokost Kl. 13:00-15:30 Arbejde med 4 forskellige casehistorier Kl. 15:30-16:00 Afslutning på dagen
Kurt Rasmussens oplæg: Fokus på én selv og den anden i relationen: Hovedoverskriften er at fokusere på relationen i samarbejdet med forældrene. Vi opfordres til at fokusere på det der viser os forskellighederne og vi opfordres til at tro på det vi oplever, ser, og mærker i relationen. Kurt fortæller at et af de mennesker han har lært mest af var en dreng på 13 år. Drengen sagde: Voksne er nogen der tror mere på det andre fortæller end det de ser. Dette var en øjenåbner fordi drengen netop gjorde det klart hvor ofte vi voksne stoler mere på det vi får at vide og ofte forsøger at tilegne os generel viden, gennem journaler, videnskab og andres syn på sagen og at vi derfor ikke går ind i relationen med ligeværdighed og åbent sind og stoler på det vi oplever her og nu. Hermed en opfordring til at stole mere på sig selv og sin mavefornemmelse i situationen. Kurt refererer flere gange til to-sprogskonsulenten Mette Isager og bifalder hendes tilgang til sprogarbejde. Det er vigtigt at der er overensstemmelse mellem hjerte, mave og det der bliver sagt. Dvs. det du udtrykker og det du siger. At arbejde med anerkendelse At give forælderen øre at høre med: Ex En far slår sin knægt, og på spørgsmålet om hvorfor, svarer han: For at han skal kunne klare sig i samfundet. Kurt svarer: Ja, men det er jo også det jeg selv ønsker for mine børn. Anerkendelse pause! Her viser han faren at han har hørt og forstået hans ræsonnement. Først derefter vil faren være i stand til at modtage oplysningerne om hvorfor han ikke skal slå og hvad han kan gøre i stedet. Tænk over hvorfor den anden gør som vedkommende gør. Husk lige at undre dig og være nysgerrig - og spørg. Hermed åbnes for den ligeværdige dialog og det giver den anden ører at høre med at blive anerkendt, fordi det vækker følelsen af at ens perspektiv bliver forstået. Kollegial anerkendelse: Det er afgørende vigtigt at man anerkendes af sine kolleger for det man gør. Kurt kommer med et eksempel fra sit arbejde på en døgninstitution: En lille dreng bliver pludselig helt ude af den og Kurt kan ikke berolige ham. Derfor vil Kurt have drengen op på hans værelse, og væk fra de andre børn for at prøve at berolige ham dér. Kurt bærer den sprællende og skrigende dreng op ad trappen og han er usikker på om han gør det rigtige, da det er en uvant situation for Kurt. På trappen møder han en kollega som lige kigger på Kurt og nikker og siger: Det er ok, Kurt. Denne lille anerkendelse fra kollegaen gør at Kurt bliver i stand til tro på at han gør det rigtige og derfor får tilstrækkelig ro i sig selv til at kunne berolige drengen. Kurt kommer med et andet eksempel: Hans kone spurgte ham forleden: Kurt, hvorfor siger du aldrig mere at du elsker mig? Kurt kiggede på hende og svarede: Jamen det ved du da, det sagde jeg da for 18 år siden. Dette eksempel fra pri- 2
vatlivet underbygger hvor afhængige vi er af andres anerkendelse og bekræftelse - igen og igen - og dette gælder også i arbejdslivsrelationer. Øvelse: Alle personaler skal kategorisere forældrene på deres stue efter hvordan samarbejdet er med dem: 1. Godt samarbejde 2. Lidt svært 3. Meget svært En personale siger at det faktisk kom bag på hende at hun kun har 1 ere. Berigelsen Vær opmærksom på berigelsen: Berigelsen er et begreb der omhandler at være opmærksom på de ting der ender godt. (jf omdelte dias nr. 5, her er en oplistning af hvad vi kan føle når vi bliver afvist, fx vrede magtesløshed, mindreværd.) Disse følelser kan gøre at man bliver nervøs forud for en samtale med forældrene. Dette kan have konstruktiv effekt i og med at nervøsiteten gør at man fokuserer og strammer sig an. Pointen er at se frustration som en mulighed for fagpersonlig udvikling. At lade nervøsiteten arbejde for sig. Processen Vær opmærksom på processen i samtalen: Der er to ting på spil i en samtale: Indhold (det du vil sige, dit budskab) og proces (måden du gør det på). Proces er at sætte ord på forældrenes reaktion. Fx at sige: Jeg kan se at du bliver ked af når jeg siger sådan. Eller: Er det ubehageligt for dig når jeg siger sådan? På den måde får man anerkendt forælderens reaktion og ved på den måde at tage vare på processen kan forælderen få ører til at høre indholdet. 4 Casehistorier Personalet vælger cases fra kl. 11:00-12:00 Personalet går ud stuevis og vælger en forældrecase pr. personale. Kurt samler op på casene i fællesskab og inden frokost tager vi fat på en enkelt case: 1. Casehistorie: At indtage forælderens perspektiv Det handler om en karrieremor der har meget travlt hun har en 1 årig pige som er meget længe i vuggestue, pigen er begyndt at græde meget, kommunikationen fra mor er meget defensiv og opleves som meget hektisk og negativ af personalet. Metoden her bliver at halvdelen af personalet indtager forælderens perspektiv og den anden halvdel indtager pædagogens perspektiv og fortæller hvordan de ople- 3
ver situationen som hhv. mor og fagperson. Dette giver en masse bud på situationens årsager og indhold. Kurt opfordrer pædagogen der skal have samtalen med moren til at være ærlig og sige til moren at det er svært for hende og at hun indkalder til samtale for at få samarbejdet til at gå bedre. Desuden kan hun med fordel være meget konkret i forhold til at fortælle moren hvad hun har hørt hende sige: Fx 39,4 er ikke feber hjemme hos os. 2. Casehistorie: At rumme og acceptere adfærd Det handler om et forældrepar hvor far er meget selvoptaget og mor er meget ung og skal have meget hjælp og mange anvisninger i forhold til primæromsorg. Ved forældresamtale drejer far hele tiden samtalen til at handle om ham selv. Personalet oplever ikke at han hører/forstår hvad der bliver sagt om hans pige. Udfra personalets beskrivelse af faren og hans manglende forståelse for sin datters behov, anbefaler Kurt ikke at håbe, at man kan forandre den far og få ham til at lytte mere. Derimod skal man bruge energien på mor, som lytter og lærer stille og roligt. Man må acceptere fars adfærd og han skal rummes og inddrages i samtaler, også med det formål at skåne mor for at skulle hjem og forklare far om samtalernes indhold efterfølgende. Kurts udgangspunkt er at der altid skal være et meget godt argument for ikke at inddrage begge forældre. 3. Casehistorie: Særlige rettigheder En piges forældre afleverer hende altid for sent. Det gjorde de også med storesøster. Pigen er begyndt at græde derhjemme og ikke ville i børnehave fortæller mor. Der er en fælles diskussion af om det er i orden at give op og ikke lade sig irritere over at de kommer for sent længere. Kurt siger at når nu alt er prøvet og sagt og forklaret og vist og adfærden ikke ændres, så må man acceptere at det er sådan og ikke lade det gå én på. Det er meget sjovere at være glad end irriteret. Derfor kan det også give mening at give nogle børn og forældre særlige rettigheder, så de kan rummes. Denne families særlige rettighed kunne være at pigen bliver afleveret sent. I forhold til at pigen græder, opfordrer Kurt til at spørge moren hvorfor hun selv tror at pigen ikke vil i børnehave. Det er igen udfra idéen om at morens perspektiv skal anerkendes før hun har ører til at høre pædagogens perspektiv. I forhold til det med de særlige rettigheder understreger Kurt vigtigheden af at man altid kun bør søge at vise forældrene sit perspektiv og ikke søge at overbevise dem om sit perspektiv. Husk: Når du har vist dit perspektiv kan du ikke gøre mere. 4. Casehistorie: Forsvar - angreb og anerkendelse En far overfuser et andet barn på legepladsen, da han kommer for at hente sin søn. En pædagog griber ind og siger blandt andet at Det er ikke i orden!, faren skælder ud på pædagogen og pædagogen siger blandt andet til faren, at hun godt kan forstå at faren bliver vred da han troede at et andet barn ville bide hans søn. Episoden afdæmpes, og det aftales at de skal have en formel forældresamtale efterfølgende. Til samtalen har faren så sin lille søn med på 1 år. Dette virker meget forstyrrende på personalet der deltager. 4
Det diskuteres at det er helt rigtigt at handle som pædagogen gør, og give klart udtryk for at det ikke er i orden at forældre skælder ud på andres børn i børnehaven. Dette bakkes op af Ole (leder for ) som roser den nystartede pædagog for hendes måde at håndtere situationen. Dette bevirker at en anden personale siger, at det er vigtigt at Ole siger sådan når alle hører det, så det er klart for personalet at ledelsen bakker én op, og at det derfor er helt legalt som personale at stoppe en forælder i at skælde ud på børnene i. Kurt understreger at pædagogen håndterede situationen godt, ved at få anerkendt farens vrede og derved få dæmpet ham og igen anerkendt ham ved at invitere til samtale. I forhold til selve samtalen går det op for personalet at faren måske aldrig har været til forældresamtale før, og at det er deres opgave at sætte rammerne klarere, så han fx ikke tager sin 1-årige søn med. Afslutning på dagen: Vi afsluttede dagen med at aftale at der ved efterfølgende personalemøde følges op på dagen i fællesskab og at vi implementere nogle af de ting vi lærte på dagen i vores feedback øvelser, forberedelse til samtaler, stuemøder m.v. Kurt opfordrede til at hvis vi havde særlige temaer vi gerne ville have på dagsordenen den 14. marts var vi velkommen til at orientere ham. Tak til personalet i for god energi på dagen! Mange hilsner fra projektmedarbejderen 5