Den gode dialog. En guide til personalet



Relaterede dokumenter
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager

Få en dialog om din klage

Guide til den gode dialogsamtale

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Gode lønforhandlinger

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Inklusion og Eksklusion

Forældre Loungen Maj 2015

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager.

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Arbejdsark i Du bestemmer

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

SAMTALE OM KOST & MOTION

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Velkommen til Børnehuset Spirrevippen

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Forord. Indhold. og Beredskabsenheden (klager over vagtcentralen og/eller Falck).

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Klatretræets værdier som SMTTE

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Virksomhedens ansigt udadtil

Den pårørende som partner

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

23. mart s Afdækning af Professionel Kapital 2015

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Patientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient

Baggrunds materiale omkring:

Velkommen på Julemærkehjem

Sådan skaber du dialog

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Patientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet Dokumentbrugere : SYD Administratione n - Syd, S afd. led. Alle

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

... afholdes kundebesøget

Forberedelse - Husk inden:

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Klager over Psykiatrien

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Patientklager Side 1

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1

Velkommen til Apopleksi Afsnit N

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Den effektive sælger - MBK A/S

Kompetenceprofiler for

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune

Gratis E-guide. Slip morstemmen og få kærlig kontakt. 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

- Om at tale sig til rette

For det første Jørgen - jeg fører bestemt ikke nogen lukket dialog. Tværtimod er den helt åben.

21. sept ember Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

En god behandling begynder med en god dialog

Velkommen til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kulturen på Åse Marie

Transkript:

Den gode dialog En guide til personalet

Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på baggrund af klagerne.

Dialog som redskab En ny lov inden for Klage- og Erstatningsadgange i Sundhedsvæsenet har fra 1. januar 2011 medført, at patienter, der indgiver en sundhedsfaglig klage til Patientombuddet - det tidligere Patientklagenævn, skal tilbydes en dialog med regionen. Har en patient eller pårørende klaget over en afdeling, et sygehus eller en navngiven person til Patientombuddet og takket ja til tilbuddet om dialog, er regionen forpligtiget til at invitere til en dialog. Er patienten eller den pårørende efterfølgende tilfreds med udfaldet af dialogen, kan klagen afsluttes uden sagsbehandling i Patientombuddet. Er patient eller den pårørende derimod ikke tilfreds med udfaldet af dialogen, bliver klagen som vanligt behandlet i Patientombuddet. Dialog hjælper til fælles forståelse og læring Dialogen giver mulighed for, at afdelingen kan få indblik i patientens eller den pårørendes oplevelse af hændelsen. Dels ved at lytte til deres beretning og dels ved at stille uddybende spørgsmål til oplevelsen. Samtidig giver dialogen mulighed for at give patienten eller den pårørende en forklaring og måske sammen nå frem til en fælles forståelse. Endelig skal dialogen medvirke til læring og på den baggrund forebygge nye klager. Deltagere i dialogen Klager patienten over forløbet på en eller flere afdelinger, vil det som oftest være repræsentanter fra afdelingsledelsen, der deltager i dialogen. Er der klaget over en navngiven person, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at netop denne person deltager i dialogen. Patienten eller den pårørende kan have specifikke ønsker i forhold til, hvilke sundhedspersoner der skal deltage eller ikke deltage i dialogen. Det kan være væsentligt for dialogens udfald, at de relevante personer er inviteret til dialogen, men man kan ikke pålægges at deltage. Tidsfrist på fire uger Sygehuset har fire uger til at indkalde, afholde og give Patientombuddet besked om udfaldet af dialogen. Overholdes denne tidsfrist ikke, vil klagen blive behandlet på vanlig vis i Patientombuddet. De fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor regionen modtager klagen. Råd og vejledning Står jeres afdeling over for at skulle holde en dialog, og har I brug for yderligere information eller rådgivning, er I velkommen til at kontakte Region Nordjyllands Rådgivnings- og Dialogteam på: Tlf. 9635 1049/9635 1200 eller e-mail: ankap@rn.dk

Sådan forbereder du dialogen Inden dialogen med patienten er det væsentligt at overveje, hvordan du bedst muligt på forhånd kan skabe en tryg ramme for patienten. Patienten, der har klaget, er som oftest følelsesmæssigt påvirket. Patienten kan være sårbar og nervøs, ked af det og måske vred. Det er derfor væsentligt, at du skaber en tryg ramme, hvor patienten åbent kan fortælle om sin oplevelse. En tryg ramme skabes dels ved, at de ydre rammer for dialogen er velovervejede og i orden. Det handler blandt andet om at finde et lokale, hvor der er ro, ikke at invitere for mange deltagere og at slukke for telefon, personsøger og lignende. Personlig fremtoning og stemmeføring har også betydning for patientens oplevelse af at befinde sig i et trygt rum. Tal derfor i et roligt og afdæmpet toneleje og vær imødekommende i dit kropssprog. GODE RÅD TIL AT SKABE TRYGHED Overvej hvem og hvor mange, der skal deltage i samtalen. For mange repræsentanter fra sygehuset kan virke overvældende på patienten. Inviter derfor blot de deltagere, som har en central rolle for at imødekomme klagen. Det kan for eksempel være en fra afdelingsledelsen og eventuelt en medarbejder med et særligt fagligt kendtskab til det klagen handler om. Dette kan medvirke til at sikre fremtidig kvalitet og læring. Det sender ligeledes et signal om, at klagen tages alvorlig. Sæt dig ind i patientens journal og medbring denne til dialogen i tilfælde af tvivlspørgsmål. Afhold dialogen i et uforstyrret lokale. Sæt elektronisk udstyr på lydløs eller sluk det. Hvis det er muligt, så undlad uniform. Placér stolene sådan, at de ikke står direkte over for hinanden. Det kan virke konfronterende. Lad ikke patienten vente alene i mødelokalet. Gå sammen ind i lokalet. Det skaber tryghed for patienten at blive modtaget personligt inden dialogen, for eksempel i et venteværelse. Lad patienten sidde nærmest døren. Muligheden for at kunne forlade rummet er beroligende. Tilbyd kaffe/the/vand

Sæt rammerne for dialogen Patienten kan have mange forskellige dagsordener for dialogens indhold og retning. Det er derfor væsentligt, at du mundtligt over for patienten indledningsvis formidler formålet med dialogen. Patienten kan for eksempel forvente at få placeret ansvar og få en grundig forklaring på baggrunden for hændelsen. Det er vigtigt at få afstemt disse forventninger og indlede dialogen med at forklare dialogens formål, og derved sætte nogle klare rammer for dialogen. Det kan for eksempel gøres ved at sige: Formålet med vores dialog i dag er at indhente så mange informationer om din oplevelse af hændelsesforløbet som muligt. Vi er meget interesseret i at høre, hvad du har oplevet. Vi vil blandt andet bruge dine informationer til at belyse, hvordan vi i fremtiden kan gøre vores sygehus bedre. Det er samtidig væsentligt at anerkende, at patienten tager sig tid til at fortælle om sin klage. Det kan du for eksempel gøre sådan: Vi sætter stor pris på, at du har taget dig tid til, at vi sammen kan se på din klage, og hvad vi i fremtiden kan gøre anderledes. SÆT RAMMERNE VED AT FORTÆLLE: Dialogens varighed - for eksempel Der er afsat 60 min til dialogen. Hvem der deltager i dialogen. Hvad informationen fra dialogen anvendes til herunder tavshedspligt. At det er sygehuset, der har inviteret til samtalen, men at det er patientens oplevelse af hændelsesforløbet, der er centralt for samtalens indhold. Hvad dialogens dagsorden er, for eksempel: Vi er meget interesseret i at lytte til dig, og vi ser alvorligt på din klage. Hvordan lyder det for dig? Hvad dit eget kendskab er til sagen, og gør din egen rolle i forhold til hændelsesforløbet tydelig. Det er væsentligt for patienten at vide i hvilken grad, du har spillet en rolle i forløbet.

Din rolle under dialogen Det kan være svært at rumme patientens vrede og sårbarhed, og der kan opstå en følelse af at skulle forsvare sig selv. Men din rolle i dialogen er ikke, at du skal forsvare dine egne eller kollegers eventuelle fejl formålet er at lytte til patientens beretning og hjælpe den på vej. Og på den baggrund svare på patientens spørgsmål. Patienten kan blive ked af det, når vedkommende igen fortæller om sine oplevelser og det kan være svært for patienten at fremføre sin klage. Derfor er der her to væsentlige roller: at fungere som empatisk og respektfuld lytter samt at strukturere dialogen, således at patienten får formidlet informationer om oplevelsen. Det er derfor vigtigt, at du under dialogen sætter fokus på patientens behov og sætter dit eget ubehag til side. At udtrykke forståelse for patientens følelser er ikke det samme som at give ret eller at vedkende sig samme følelse. SÅDAN STRUKTURERER DU DIALOGEN Vær nysgerrig og støt patienten i at give sin beretning: Lad mig høre om din oplevelse, Hvad kan du mere fortælle. Er der andre ting, som kunne være vigtige at fortælle?. Vær sikker på, at du har forstået, hvad patienten ønsker at pointere: Sådan som jeg forstår, det du siger er Er det også det, du mener? Lad patienten tale sig tom, så vedkommende føler sig taget alvorligt i sin oplevelse. LYT EMPATISK OG RESPEKTFULDT At lytte empatisk til patienten kan blandt andet gøres ved mundtligt at spejle vedkommende: Jeg forstår og kan høre, at du er vældig vred/ ked af det det må have været et stort chok for dig. eller Jeg kan høre, at du har haft en vældig frustrerende oplevelse. At fungere som container for patientens følelser. Det handler om at kunne rumme patientens følelser af for eksempel vrede, uden selv at give et vredt modsvar tilbage. At bevare roen, optræde med respekt og imødekommenhed, også selvom du ikke er enig i patientens oplevelse af hændelsesforløbet.

Afslutning, opfølgning og læring Inden dialogen afsluttes er det vigtigt at sikre dig, at du har fået alle væsentlige informationer fra patienten samt at forklare patienten forløbet efter dialogen. Patienten vil være optaget af, at der bliver taget hånd om klagen i det videre forløb. Derfor er det væsentligt, at sagsgangen formidles til patienten. Det handler blandt andet om at formidle, at patientens klage vil blive brugt til at forebygge lignende situationer, hvis det er muligt. Derfor er det væsentligt, at den læring, som finder sted under dialogen, bliver formidlet ud på ledelses- og afdelingsniveau med henblik på at sikre fremtidig kvalitet og læring. Anerkend patienten Det er væsentligt at anerkende, at patienten har taget sig tid til dialogen, og hvis det er berettiget enten beklage hændelsen, misforståelsen eller konkret sige undskyld til patienten. Det kan for eksempel gøres ved at sige: Jeg er glad for, at vi har haft denne dialog og har fået talt forløbet igennem. Jeg vil gerne på vegne af afdelingen beklage det, der er overgået dig der var bestemt ingen, der havde til hensigt, at det skulle gå på den måde. Det er vi særdeles kede af. Jeg vil gerne på vegne af sygehuset/afdelingen sige undskyld til dig, det har aldrig været vores hensigt, at det skulle gå på den måde. Jeg vil gerne sige undskyld til dig, det har aldrig været min hensigt, at det skulle gå på den måde. SÅDAN AFSLUTTER DU DIALOGEN Først og fremmest skal du sikre dig, at patienten har fået sagt det væsentlige. Jeg vil her afslutningsvis spørge, om du har fået sagt alt det, du havde på hjertet. Spørg ind til, hvorvidt patienten vil fastholde klagen eller om den kan afsluttes. Fortæl, hvordan forløbet er efter dialogen. Hvad kan patienten forvente. Få udfyldt og underskrevet skemaet fra Patientombuddet samt oplysningsskemaet fra Rådgivnings- og Dialogteamet. Oplys patienten om muligheden for at ringe til dig (hvis det er muligt) og/eller til Rådgivnings- og Dialogteamet ved spørgsmål eller behov for yderligere samtale. Følg eventuelt med patienten ud af rummet og sig farvel så tæt på sygehusets udgang som muligt.

Rådgivnings- og Dialogteamet, Patientdialog Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Tlf.: 9635 1049 eller 9635 1200 Juli 2011