Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren af denne artikel). Især har visse dele af selve kysten givet anledning til mange fund. Arkæologisk og historisk er de fleste af disse fund af ingen eller liden interesse. En del af fundene kan dog, når de betragtes samlet, afsløre interessante kulturhistoriske træk, som ikke tidligere synes at have været kendte. Denne artikel omtaler fund af en del mønter, knapper og blykugler, som tilsammen tyder på, at fiskere på den sydlige del af Roskilde Fjord helt tilbage fra reformationen og næsten helt op til anden verdenskrig har kastet offergaver i form af de fundne genstande ind mod kysten for at opnå bedre fiskelykke. Desværre har finderen, især i den første del af den periode, hvorover fundene er gjort, ikke været opmærksom på, at selv for fund af tilsyneladende uinteressante ting som knapper og relativt nye mønter bør findestedet noteres. En del af oplysningerne og konklusionerne i denne artikel er derfor baseret på finderens hukommelse, hvilket naturligvis svækker deres styrke. De kystområder, hvor fundene er gjort, er markeret på kortet på figur1 med tykt optrukne streger eller pletter. Hvert område er angivet ved et nummer fra 1 til 7 og navnet på området. Først omtales de fund, der er gjort på hvert af disse områder og under hvilke forhold og betingelser. Sidst i artiklen fremsættes nogle konklusioner samt nogle tanker om, hvilke fremtidige undersøgelser der bør gøres med henblik på at underbygge konklusionerne yderligere. Allerede for 20 år siden blev de første fund, der tydede på sådanne offergaver på Elleore, beskrevet i en artikel. 1 1. Elleore Allerede da ovennævnte artikel blev skrevet i 1986, var der fundet 14 mønter på en ca. 25 m lang strækning af strandbredden på nordsiden 29

Fig. 1. Kort over den del af Roskilde Fjord, hvor fundene er gjort. De enkelte områder er markeret med en tyk streg, et nummer og navn. af Elleores østvendte tange. Mønternes årstal var nogenlunde jævnt fordelt over den godt 300 år lange periode fra 1527 til 1863. På trods af ihærdig afsøgning er der kun fundet en enkelt gammel mønt på hele resten af Elleores strandbred. Det drejer sig om en 2-øre fra 1902, som lå i strandbredden lidt vest for midten af sydkysten. Denne mønt betragtes som en enlig svale, og der tages derfor ikke hensyn til den i de følgende diskussioner. Det skal nævnes, at på det ca. 25 m lange fin- 30

dested, såvel som på resten af Elleores nordøstvendte bugt, består strandbredden af relativt små sten, som karakteristisk er så store som tennisbolde, og som ligger mere eller mindre på den bare lerbund. Netop den form for strandbred er optimal for at detektere mønter og andre små metalgenstande. Resten af Elleores kyst er meget mindre egnet til afsøgning med detektor, da den enten er græsbegroet næsten helt ud til vandkanten, dækket af større sten eller dækket af et tykt lag sand. Konklusionen må derfor være, at der meget vel kan ligge en del flere mønter begravet under sandet på sydsiden af Elleores østvendte tange og måske også under bevoksningen inde på selve denne smalle tange. Disse steder ligger jo kun få meter fra den kyststrækning, hvor de mange møntfund er gjort. Der er ingen indikationer på, at der skulle være mønter at finde langs resten af kysten, hvilket understøttes af manglen på fund langs kysten af den nordøstvendte bugt, hvor forholdene for detektorsøgning også er gode. Spørgsmålet, der straks meldte sig, var derfor: hvorfor findes der på et så lille område af Elleore så mange mønter, der aldersmæssigt dækker et tidsspand på over 300 år? Nu afdøde Veddelev-elektriker, Jørgen Jensen, havde et godt bud. Som barn i 1930erne var han tit ude at fiske med sin bedstefar, der var fisker fra Veddelev Havn. Jørgen Jensen kunne fortælle, at fiskerne havde den tradition, at de kastede en mønt mod land, når de sejlede tæt forbi pynten på østkysten af Askehoved, som er den østlige del af halvøen Bognæs. Her stod et enligt træ, som fiskerne kaldte pengetræet; det er gået ud og helt forsvundet inden for den sidste halve snes år. Mønten skulle være et offer til de højere magter for at opnå bedre fangst. Jørgen Jensen fandt det så nærliggende at antage, at man tidligere havde haft en lignende tradition med at kaste mønter ind på Elleore. Foruden de nævnte mønter var der også fundet 3-4 blykugler på Elleores østvendte tange ganske tæt ved findestedet for mønterne Fortsatte søgninger på findestedet over de mellemliggende 20 år har resulteret i fund af yderligere fire mønter fra samme periode og en enkelt knap. Uden at være sikker mener jeg også tidligere at have fundet nogle få gamle knapper på dette sted. Møntfundene fra Elleores østvendte tange ses på figur 2. 31

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Fig. 2. Samtlige møntfund fra Elleores østvendte tange i kronologisk orden. 1) Søsling, 1527. 2) II-Skilling, 1648. 3) II-Skilling, 1668. 4) II-Skilling, 1669. 5) og 6) II-Skilling, 1677. 7) I-Skilling, Chr. V, (årstal ulæseligt). 8) og 9) I-Skilling, 1771. 10) Værdi ulæselig, 1782. 11), 12) og 13) I-Rigsbankskilling, 1813. 14) Rigsbanktegn for 12 Skilling, 1813. 15) Rigsbanktegn for 16 Skilling, 1814. 16) Rigsbanktegn for 1 Skilling, 1815. 17) I-Skilling, 1856. 18) 1 Skilling Rigsmønt, 1863. Foto: Flemming G. Rasmussen. 2. Askehoved Jørgen Jensens oplysninger om fiskernes ofringer på Askehoved inviterede naturligvis til yderligere søgning på dette område. Allerede den gang var der ifølge min hukommelse tidligere fundet 3-4 mønter, som kun var op til 100 år gamle. En fornyet eftersøgning resulterede i to nye fund: en mønt fra 1815 og en fra 1943. Forholdene for metaldetektorsøgning nær pengetræet var dårlige. Jordoverfladen består af græsbeklædt sand, som gennem årene er gennemtrådt af kvæg. Ligeledes har oversvømmelser aflejret tang, så eventuelle mønter vil have tendens til at ligge for dybt for detektoren. Selve strandkanten ud for pengetræet var dækket med et 30 50 cm tykt sandlag, så her vir- 32

kede detektoren også dårligt. En ca. 200 m lang strandkant lige nord for pengetræet var derimod velegnet til søgning, næsten som findestedet på Elleore, men selv en omhyggelig søgning her resulterede hverken i mønt-, knappe- eller blykuglefund. Først i sommeren 2006 havde forholdene ændret sig. Et besøg på Askehoved viste, at vind, vand og måske is den foregående vinter havde fjernet sandlaget på et ca. 25 m langt stykke af strandkanten lige ud for pengetræet, så strandbredden nu lignede findestedet på Elleore. En gennemsøgning af dette stykke strandkant resulterede i et fund på otte mønter, otte gamle knapper og to blykugler. De fundne mønter fra denne lokalitet er i snit ca. 100 år yngre end møntfundene fra Elleore. Ved et besøg på Roskilde Museum foreslog Jens Ulriksen, at de mange knapper også kunne repræsentere ofringer. Det er jo kendt, at der tit blev afleveret knapper i indsamlingsbøsserne i kirkerne for nogle hundrede år siden. De klingede jo så godt som mønter, så ingen kunne vide, at der blev snydt. Tilsvarende kunne man bilde sine medfiskere i båden ind, at man kastede en mønt ind på kysten, når man blot ofrede en knap; den klingede jo også, når den ramte stenene på kysten. Ud af de otte knapper er de fem defekte, hvilket tyder på, at de næppe er tabt ved, at den tråd, de var syet fast med, er knækket, men snarere at de er kastet på stedet. Mønter, knappe og blykugler fra Askehoved er afbildet på figur 3. 3. Egehoved Jens Ulriksens gæt på, at også de fundne knapper kunne repræsentere offergaver, mindede mig om, at jeg for et par år siden havde afsøgt østspidsen af Egehoved. Stedet er klart et område, som fiskere har benyttet og stadig benytter. Der lå stabler af bundgarnspæle, og stedet har formodentlig også været benyttet som tørreplads for fiskegarn. Stedet er ikke særligt velegnet for metaldetektorsøgning; men eftersøgningen havde alligevel givet otte gamle knapper og to blykugler. Jeg regnede den gang med, at fiskegarnene havde revet knapperne af fiskernes tøj, når de bar deres garn til tørring. Ideen om, at de fundne knapper kunne være offerfund, bevirkede en fornyet eftersøgning i efteråret 2006, som på trods af, at forholdene for søgning var forværret, resul- 33

1 2 3 4 5 6 7 8 Fig. 3. Mønt-, knappeog blykuglefund fra Askehoved. Mønterne i kronologisk orden er: 1) 1 S, 1722. 2) 1 Skilling, 1762. 3) 1 Rigsbankskilling, 1813. 4) 2 øre, 1886. 5) 10 øre, 1918. 6) 2 kroner, 1925. 7) 1 øre, 1934. 8) 5 øre, 1967. Foto: Flemming G. Rasmussen. terede i endnu tre knapper. Af de i alt 11 knapper, der er fundet på Egehoved, er de seks defekte. Det er derfor mest sandsynligt, at også disse knapper er kastet med forsæt, altså at de er ment som ofre. Jeg har ingen registrerede møntfund fra dette sted og husker heller ikke at have fundet nogle. 4. Kongshagen Beliggenheden af de tre ovenfor nævnte offersteder og Jørgen Jensens ord om, at når de sejlede tæt forbi pynten af Askehoved osv. antyder, at områder, som strækker sig som pynter ud fra landet, og som fi - skerne på deres fisketure sejlede tæt forbi, var foretrukne offersteder. Derfor blev spidsen af Kongshagen gennemgået omhyggeligt med 34

detektor i efteråret 2006. Forholdene for detektorsøgning er meget dårlige her. Græsbevoksningen går næsten helt ned til vandkanten, og der er ingen bar strandbred som på Elleore og nu også på Askehoved. Resultatet af søgningen var helt negativ: ingen fund hverken af mønter, knapper elle blykugler. 5. Boserups nordkyst På Boserups nordkyst strækker der sig også en pynt ud i vandet. Her er forholdene for detektorsøgning også dårlige, men der er dog mindre pletter i græsbevoksningerne nær strandkanten, hvor detektorens følsomhed kan nå ned til leret. Jeg husker, at jeg tidligere har fundet et par mønter, ca. 100 år gamle, som desværre ikke er registrerede. Fornyet eftersøgning i 2006 resulterede i endnu en mønt, en enøre med ulæseligt årstal, men fra perioden mellem 1926 og 1940. Det lille fundantal af relativt unge mønter og den kendsgerning, at lokaliteten har været et yndet udflugtssted, gør det tvivlsomt men ikke utænkeligt, at der her kan være tale om offergaver fra fiskere. 6. Boserup Skydebane På strandbredden af dette område, som er optimal for detektorsøgning, er der gjort et meget stort antal fund. I en lang periode fra 1862 til 1909 har Roskilde Skytteforening afholdt deres årlige fugleskydninger her, og der er naturligvis tabt genstande. Ligeledes skal dette område i en senere periode have været målet for bådudflugter fra Roskilde, hvilket også må have medført tab af mønter og andre genstande. Det er derfor kun mønter, som stammer fra tiden før ca. 1850, som med god sandsynlighed kan antages at være fiskeres ofringer. Desværre er heller ikke fundmaterialet herfra blevet registreret særligt omhyggeligt. Det består mest af gamle projektiler fra fugleskydningerne, men også af en del mønter, knapper og smykkedele. Der er kun fem registrerede mønter, de fire er fra perioden efter 1850 og derfor i denne sammenhæng uinteressant. Kun en af de registrerede mønter er ældre, nemlig en II-Skilling fra 1662. Selv om der kan være fundet flere uregistrerede mønter fra før 1850, og selv om de fundne yngre mønter kan være offergaver, er det helt klart, at der her ikke er tale om en koncentration af mulige offerfund som på Elleore eller på Askehoved. 35

7. Vigen Campingplads Hvis de ovennævnte antagelser om, at fremspring i kystlinierne var attraktive offersteder for fiskerne, er rigtige, så er dette område næsten selvskrevet. På området er der gjort rigtigt mange møntfund, i alt 1 2 fulde litermål. Den alt overvejende del af disse mønter er dog ret nye, fra anden verdenskrig og helt op til nu. At der er fundet så mange nye mønter, skyldes flere forhold. Dels er der en relativ bred strandbred, som er fri for sanddække og større sten ligesom findestedet på Elleore. Dels har området været udlagt som park og campingplads siden slutningen af 1930erne, og det har derfor været et yndet udflugtsmål for badende borgere fra Roskilde og campister, som har tabt mønter i strandkanten Det er derfor kun mønter, som er mere end ca. 75 år gamle, som med nogen sandsynlighed kan anses for at være offergaver. En gennemgang af det ikke særligt velregistrerede fundmateriale fra dette område har kun resulteret i tre mønter, som er mindst 75 år gamle. Det drejer sig om en Rigsbankskilling fra 1813 og to uidentificerbare mønter, som dog er mindst 100 år gamle. Det er muligt, at der på dette område er fundet yderligere nogle få gamle mønter, som ikke er blevet registrerede. Der kan også være fundet nogle få gamle knapper og blykugler. Selv om de tre gamle mønter er fundet tæt ved hinanden - inden for en snes meter - er det sikkert, at der ikke er steder på dette område, hvor koncentrationen af mulige offergaver kommer op i nærheden af de koncentrationer, der er fundet på Elleore, på Askehoved eller på Egehoved. Set i lyset af, at offerfundene på Elleore og på Askehoved er koncentrerede på små områder, og at de tre gamle mønter fra Vigen Campingplads også er fundet tæt ved hinanden, må der dog siges at være indikationer for, at også disse mønter kan være fiskeres ofringer. Konklusioner Fundene fra Elleore, Askehoved og Egehoved er meget stærke indicier på, at fiskerne virkelig har ofret på disse steder. Den kendsgerning, at møntfundene fra Askehoved i snit er væsentlig yngre end de fundne mønterne fra Elleore, tyder på, at det foretrukne offersted for ca. 200 år siden er flyttet fra Elleore til Askehoved. At fundene består af en blanding af mønter og knapper, tyder på, at nogle fiskere har snydt og 36

kun ofret værdiløse knapper. At den relative andel af knapper i det ret unge fundmaterialet fra Askehoved er meget større end i det ældre materiale fra Elleore, tyder på, at den enkelte fiskers tro på nytten af at ofre har været aftagende, så man kunne lige så godt spise de højere magter af med en knap, men det skulle medfiskerne bare ikke vide. Fundene af de mange knapper på Egehoved understøtter ovenstående tese og indikerer samtidigt, at Egehoved også først er blevet offersted på et relativt sent tidspunkt. De få møntfund fra Boserups nordkyst kan udmærket være ofre, men deres lille antal svækker argumentet herfor. Heller ikke de få gamle møntfund fra Boserups skydebane og fra Vigen Campingplads kan siges at udgøre vægtige argumenter for offerteorien. Den totale mangel af fund fra Kongshagen taler hverken for eller imod, da området er totalt uegnet for detektorsøgning. Det er sværere at afgøre, om de fundne blykugler fra Elleore, Askehoved og Egehoved er havnet der som ofre eller som resultat af jagt. Man kan jo let forestille sig, at der har ligget sæler og hvilet sig forskellige steder langs kysten, og at der er skudt mod disse sæler fra både på fjorden. Blykuglerne på Elleore kunne sågar stamme fra optagelsen af filmen Løvejagten på Elleore. Skulle blykuglerne stamme fra jagt, ville man imidlertid forvente ikke alene at finde dem på de tre offersteder, men langs hele kysten, hvilket ikke er tilfældet. Den kendsgerning, at så mange kugler er fundet på de steder, hvor der er ofret mønter og knapper, må derfor tale for, at også kuglerne er ment som ofre. Den kulturhistoriske hovedkonklusion må være: fiskerne har ofret mønter og knapper gennem en periode på flere hundrede år, først i overvejende grad på Elleore og senere på østkysten af Bognæs. I periodens begyndelse har det været en alvorlig sag, og man har ofret mønter af en vis værdi. Senere er man mere og mere gået over til at ofre knapper, hvilket vel viser, at man samtidig med folks tiltagende oplysthed har mistet troen på, at den slags ofre hjælper. Ofringerne kan være blevet en slags tradition, som så synes at være helt forladt op mod 2. verdenskrig. Om de fundne blykugler også har været tænkt som ofre er mere tvivlsomt pga. deres lille antal, men der er dog stærke indikationer, der taler derfor. 37

Desuden er der indikationer på, at der også er ofret på andre lokaliteter. Behov for yderligere undersøgelser Det er kun en meget lille del af kysten rundt om Roskilde Fjord, der er undersøgt med henblik på at finde flere steder med offerfund. Der er mange flere steder, som kunne være egnede offersteder, og som det derfor ville være interessant at få undersøgt. Man kan kun opfordre amatørarkæologer med metaldetektorer til at skaffe sig de nødvendige tilladelser og så tage ture langs kysten og lede efter mulige offerfund. Hvis de finder noget, som måske kan tolkes som offerfund, bør museumssystemet underrettes, således at den opnåede viden kan blive samlet, og de ovennævnte teorier kan be- eller afkræftes. For at vælge de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde ofre, er det værd at bemærke, at områderne 1, 2, 3, 6 og 7 alle ligger tæt ved pladser, hvor fiskerne i vore dage sætter deres bundgarn. Hvis fi - skerne tidligere har ofret på de steder, hvor de satte deres garn, og hvis de bedste fiskesteder ikke har ændret sig gennem tiderne, så kan det være et godt tip at søge nær de bundgarn, man nu ser på fjorden. Det ville være interessant at vide, om det kun er fiskere i den sydlige del af Roskilde Fjord, der har ofret for at få god fangst. Hvad med fi - skerne i resten af Roskilde Fjord, og hvad med fiskere fra de talrige fjorde rundt om i Danmark? Litteratur 1) Jensen, Vagn. 1986 Offerfund på Elleore?, Historisk årbog fra Roskilde amt 1986, p. 67 71. 38