Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder?

2012 Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder? A study of the conditions of the social workers professionalism, in a Danish job center. Is there room enough for working with a holistic approach? RAPPORT MÅ UDLÅNES. Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Bachelorprojekt Januar 2012 1

Navn: Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Studienummer/prøvenummer: SO000313 og SO000206 Hold: Socs08 Semester/modul 7. semester Eksamen/prøve: Bachelor Bekræftelse for udfærdigelse af skriftlig opgave Jf. Bek. nr. 1016 af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, 19 stk. 6., bekræfter jeg hermed, at ovennævnte opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: December 2011 Underskrift: Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen 2

Indhold KAPITEL 1 Indledning... 6 1.1 - Vores menneskesyn og forforståelse... 9 1.2 - Problemstilling og problemformulering... 10 1.3 - Forskningsvandring... 11 1.4 - Emnets relevans for socialt arbejde... 12 1.5 - Afgrænsning... 13 1.6 Begrebsafklaring... 13 1.7 - Projektets opbygning... 15 KAPITEL 2 Fænomenet... 16 2.1 Fænomenbeskrivelse... 16 2.1.1 - Hvem bliver berørt og hvad er så konsekvenserne?... 17 KAPITEL 3 - Videnskabsteoretiske overvejelser... 19 3.1 - Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer... 19 3.2 - Hermeneutik som videnskabsteori... 20 3.3 - Kritisk hermeneutik... 21 KAPITEL 4 - Empirisk undersøgelsesmetode... 23 4.1 - Det kvalitative interview... 23 4.1.1 - Valg af informanter... 24 4.1.2 - Rammer omkring interviews og selve interviewsituationen... 25 4.1.3 Databearbejdning... 25 4.1.4 - Kodning og analysestrategi... 25 KAPITEL 5 Teoretisk udgangspunkt, Pierre Bourdieu... 26 5.1 Pierre Bourdieu s teori... 26 5.2 - Teoriens begreber... 27 5.3 - Opsummering af projektets teoretiske udgangspunkt... 29 KAPITEL 6 Analyse... 30 3

6.1 - Præsentation af informanterne... 30 6.2 Analysens fokuspunkter... 31 6.3 Organisation... 31 6.3.1 Delkonklusion... 36 6.4 Sektoransvar... 37 6.4.1 Delkonklusion... 41 6.5 Helhedssyn... 41 6.5.1 Delkonklusion... 44 6.6 - Socialt arbejde... 45 6.6.1 Delkonklusion... 48 KAPITEL 7 - Metode/teori kritik... 49 7.1 Teori og metodekritik... 49 7.2 - Validitet og generaliserbarhed... 50 KAPITEL 8 Konklusion... 51 KAPITEL 9 Perspektivering... 52 LITTERATURLISTE... 54 Bilagliste: Bilag 1 Interviewguide Teamleder Bende Damkjær, Lolland kommune Bilag 2 Interviewguide Socialrådgivere Tina og Bente, Lolland kommune Bilag 3 Transskribering af interview, Tina Sørensen Bilag 4 Transskribering af interview, Bente Kristensen Bilag 5 Transskribering af interview, Bende Damkjær Bilag 6 Resume af interview med Teamleder ydelseskontor, Lolland kommune 4

RESUMÉ (Kirsten og Malene) Dette bachelorprojekt undersøger konsekvenserne af beskæftigelsespolitikken i Danmark i dag, for socialrådgiverens faglighed i Jobcenter Lolland. Fokus er rettet mod de praksislogikker i form af beskæftigelsespolitik, lovgivning og økonomiske incitamenter, på den ene side og på den anden side, socialrådgivernes faglige praksislogikker, som dermed sætter dagsordenen for socialrådgiverens handlerum, hvad angår helhedssynet. Projektet tager sit udgangspunkt i en kritisk forforståelse hos forfatterne. Denne forforståelse står forfatterne ikke alene med. Der hersker debat om helhedssynets betingelser på beskæftigelsesområdet og bl.a. Margit Harder tilslutter sig debatten, ligesom der er skrevet utallige artikler i fagbladet Socialrådgiveren om emnet. Forfatternes forforståelse ser socialrådgiverne i et massivt krydspres af praksislogikker og dermed med indskrænkede muligheder for, at kunne anvende et helhedssyn i et felt, hvor omdrejningspunktet er, at få borgerne hurtigst muligt i beskæftigelse. Undersøgelsen er dog afgrænset til, at omfatte socialrådgivere der arbejder med matchgruppe 2 og 3 og som dermed har problemer ud over ledighed. Forforståelsen er blevet bekræftet, igennem empiri, som er tilvejebragt gennem kvalitative interviews. Der er således fundet, at socialrådgivere i Jobcenter Lolland oplever, at deres handlerum, hvad angår helhedssynet er stærkt indskrænket. Det empiriske undersøgelsesmateriale er bearbejdet i en feltanalyse, som er opdelt i 4 fokuspunkter. Disse 4 fokuspunkter er: organisation, sektoransvar, helhedssyn og socialt arbejde. Med håb om, at have vakt læserens interesse og forhåbentligt bidrage til debatten om helhedssyn, ønskes læseren god læselyst. Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Endelig en stor tak til vores vejleder Signe Paaske Elsvor, for god og konstruktiv vejledning og godt samarbejde. Samt en stor tak til Bende Damkjær, Tina Sørensen og Bente Kristensen fra Jobcenter Lolland. 5

KAPITEL 1 Indledning (Kirsten og Malene) Socialt arbejde handler om at se, forstå og forsøge, at løse sociale problemer. Sociale problemer som vanskeliggør den enkelte borgers mulighed for, at tage vare på og hånd om sig selv og sin familie. Et af de vigtigste redskaber vi har til, at kunne se, forstå og forsøge og løse disse sociale problemer er helhedssynet. Helhedssynet som sætter os i stand til, at se hele vejen rundt omkring borgeren og dermed få øje på de barrierer der medvirker til, at borgeren har disse sociale problemer og de ressourcer som borgeren har til, at kunne komme ud af sociale problemer. I de senere år har helhedssynet været genstand for stor debat, i socialrådgiverkredse. De fleste socialrådgivere, har den normative ideelle tilgang til socialt arbejde, at man møder borgeren bedst med en helhedsorienteret tilgang. Men der synes, at herske uenighed og en vis usikkerhed omkring hvor relevant helhedssynet er og om selve indholdet i det socialfaglige helhedssyn. Ligeledes er kravene til det helhedsorienterede faglige skøn og sagsbehandlingen, blevet skærpet igennem de senere års ændringer inden for lovgivningen. I forhold til vores projektopgave her, med fokus på socialrådgiverens håndtering og oplevelse af sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet, finder vi denne debat yderst relevant og interessant. (Ejrnæs m.fl., 2005: 31) I Danmark har vi mere end 150 000 borgere der modtager længerevarende kontanthjælp. (Danmarks statistik, 2010, http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2011/nr272_1.pdf) Den primære opgave for samfundet er, som den danske socialpolitik er udformet i dag, at få disse borgere hurtigst muligt i selvforsørgelse enten via arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. I oktober 2002 indgik VK-regeringen den politiske aftale Flere i arbejde, med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre (og Kristeligt Folkeparti) om den fremtidige beskæftigelsespolitik. Denne aftale ligger til grund for den beskæftigelsespolitik vi kender i dag. I skrivende stund er vi klar over, at der vil ske ændringer på området, i den nærstående fremtid, på især kontanthjælpsområdet og starthjælp og antageligt også på foranstaltningsområdet. (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 10-12) Flere i arbejde handlingsplanen, lægger vægt på i sit oplæg, at der ønskes et velfærdssamfund med en bedre offentlig service og skattelettelser til, at gå hånd i hånd med 6

en sund økonomisk politik. En af de ændringer der skete var et enstrenget system for ledige. Kommunerne overtog forpligtelsen for alle ledige og arbejdsformidlingen blev nedlagt og jobcentrene så dagens lys. Ret og pligt blev synliggjort, i form af foranstaltninger i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Ledige har ret og pligt til aktivering senest efter ni måneders ledighed. Efter det første tilbud har de ret og pligt til et nyt tilbud hver sjette måned. Der findes tre typer aktiveringstilbud: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. (http://www.bm.dk/beskaeftigelsesomraadet/flere%20i%20arbejde/beskaeftigelsesindsats%20for%20ledige/aktiv%20besk aeftigelsesindsats/beskaeftigelsesrettet%20aktivering.aspx) I handleplanen, lå en antagelse om, at systemet tidligere havde fredet en gruppe af mennesker, i misforstået hjælpsomhed og det ville regeringen og deres støttepartier gøre op med. De lagde op til, at alle skulle inviteres indenfor og bidrage med noget, evt. med støtteforanstaltning. Et vigtigt aspekt af denne aftale var, at alle ledige var forpligtet til, at tage imod tilbud om job, uanset hvilket. I handleplanen står der: Alle, der kan arbejde, skal have et reelt tilbud om beskæftigelse, og de skal være forpligtet til at acceptere tilbuddet, også selv om der ikke lige er tale om drømmejobbet. (Flere i arbejde handlingsplan, 14. september 2002) Ovenstående illustreres i en artikel fra Berlingske, om højtuddannede som bliver pålagt, at tage imod job som avisbud. I artiklen udtalte chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, Dansk Arbejdsgiverforening følgende: Vi står i en situation, hvor virksomhederne i stigende omfang ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Reglerne for ledige er fuldstændig klare. Ledige skal påtage sig alle typer beskæftigelse, som de pågældende er i stand til at varetage." Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening udtalte, at det var totalt spild, at sende højtuddannede ud med aviser. Hendes udtalelse kom i kølvandet på en opfordring fra den daværende arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Jens Vibjerg som mente, at højtuddannede langtidsledige burde gå ud med aviser - i stedet for at der importeredes udenlandsk arbejdskraft. At være avisbud forringer ikke magistrenes mulighed for senere, at finde drømmejobbet," lød opfordringen fra Dansk Arbejdsgiverforening. (http://www.business.dk/diverse/da-vilpudse-claus-hjort-paa-ledige-magistre) 7

Tankegangen bag denne beskæftigelsespolitik er forankret i liberalismen, hvilket vi underbygger med følgende uddrag fra Venstres principprogram om social tryghed: Alle skal have mulighed for, at få del i den sociale og økonomiske fremgang. Det skal være muligt at arbejde sig ud af en vanskelig social situation. Derfor skal den negative sociale arv bekæmpes navnlig gennem uddannelse med henblik på at give alle lige muligheder for at skabe sig en god og tryg tilværelse. (http://www.venstre.dk/partiet/politik/principprogram/social-tryghed) Samtidig kan vi se, at flere psykisk syge havner i misbrug, på gaden eller på herberger, samt bliver kriminelle. (http://www.kongensoe.dk/flere-psykisk-syge-havner-i-misbrug). Chefen for kirkens korshær Helle Christiansen har udtalt, er der en øget søgning af unge mellem 18-25 på herberger, hvilket vidner om at der også her er en gruppe med mere eller mindre massive sociale problemer. (www.information.dk http://www.information.dk/telegram/279596) Både Kirkens korshær og Projekt udenfor udtaler, de unge udover ledighed oftest har et misbrug af den ene eller anden art eller lever i kriminelle miljøer. Det stiller dem åbenlyst langt fra arbejdsmarkedet. Et af de problemer som Kirkens korshær og Projekt Udenfor påpeger, er at behandlingsinstitutionerne ofte er delt op i enten afhjælpning af misbrug eller psykiatriske lidelser. (www.udenfor.dk http://www.udenfor.dk/dk/menu/nyheder/unge+hjeml%c3%b8se+%e2%80%93+og+gaderu mmet.) Når vi taler om borgere der står i en problemfyldt periode i deres liv, vil disse grupper ofte komme i kontakt med socialrådgiveren i jobcentret og de vil, som anskuet, møde op med en mangfoldighed af problematikker. De borgere i kontanthjælpssystemet, som er syge, er i vid udstrækning faldet for tidsfristen i sygedagpengesystemet og har desværre ingen forlængelsesmuligheder. Et eksempel som kan illustrere dette kan være, at borgeren indenfor de 2 gange 52 uger sygedagpengene maksimalt kan udbetales, ikke kan nå at blive udredt. Jens Guldager har defineret helhedssynets relevans i det sociale arbejde, som han ser det. I hans øjne er helhedssynet det mest centrale af socialrådgiverfagets fælleselementer. Fælleselementerne består af følgende: 1. Helhedssynet, 2. Systematisk sagsarbejde, 3. kommunikation og 4. etik. Guldager mener, at hvis socialrådgiveren arbejder ud fra et snævert helhedssyn, vil de 3 andre fælleselementer ikke have en relevans i det gode sociale arbejde. Omvendt mener han ligeledes, at man som socialrådgiver er praktiker og dermed, at helhedssynet ikke alene er 8

tilstrækkeligt, da socialrådgiveren skal kunne omsætte sit helhedssyn systematisk, forståeligt og etisk forsvarligt. (Ejrnæs m.fl.2004:31) 1.1 - Vores menneskesyn og forforståelse Vi har i løbet af vores studie, opnået en faglighed som vi skal ud og bruge i det virkelige liv. Vi skal ud og have med virkelige mennesker at gøre. Individer som vi er nysgerrige på og som vi gerne vil forstå, så vi på den måde kan hjælpe dem bedst muligt. Denne faglighed bygger til dels på alt det vi har lært og erfaret igennem vores uddannelse og praktik men i høj grad også på vores menneske- og samfundssyn. Vi betegner vores menneskesyn som dynamisk og vi mener at vores samfund reproduceres og udvikles igennem den vekselvirkning der udspiller sig imellem individ og samfund og modsat. (Hammerlin & Larsen, 2004: 33). Vi er også af den overbevisning, at jo flere enkeltdele af mennesket/borgeren vi forstår, jo bedre kan vi forstå helheden og dermed helhedshandle ud fra borgeren behov. (Egelund og Hillgaard, 1993: 140). Vi læner os op af den teori der betragter individet som en sammenhængende helhed, hvor forandring i en del af systemet, uvilkårligt vil påvirke andre dele af systemet. (Hammerlin & Larsen, 2004: 34) Vores forforståelse i forhold til socialrådgiverens handlerum (i jobcentret), hvad angår helhedssynet er, at den lovgivningsmæssige rammesætning efterlader begrænset plads til denne overbevisning og tilgang til det sociale arbejde. Vi har nogle idealer omkring, hvordan vi vil arbejde som socialrådgivere og hvordan vi vil møde vores borgere med et af de faglige værktøjer der hører til vores fag, nemlig helhedssynet. Vi mener at det velfunderede gode sociale arbejde hænger uløseligt sammen med helhedssynet. Helhedssynet sikrer, at vi kan se helheden omkring borgeren og dermed sætter modellen os i stand til, at se, forstå og forklare flest mulige sider af borgerens problemer, ressourcer og behov og der ud fra sætte foranstaltninger i værk som sikrer, at borgeren kommer positivt videre. Når vi kigger på praksis med de her idealbriller, giver det anledning til forundring, da vi ser at socialrådgiverens handlerum på beskæftigelsesområdet er stærkt begrænset, i og med, at der arbejdes ud fra standarder hvor ord som resultatkrav og målbarhed af indsatserne, er nøgleord. 9

1.2 - Problemstilling og problemformulering Motivationen for vores Bachelorprojekt udspringer, af den forundring vi beskrev i ovenstående afsnit. En forundring og en nysgerrighed på, at undersøge og forstå det sociale arbejdes helhedssyn og helhedssynets betingelser i en del af det sociale system i dagens Danmark. En forundring som også bunder i, at vi ser vores fremtidige kolleger og vores faglighed i et massivt krydspres. Mellem på den ene side praksis som den viser sig og på den anden side hensynet til et af de vigtigste elementer i socialt arbejde. På socialrådgiverstudiet lærer vi som noget af det første, om helhedssynet. Vi lærer at godt socialt arbejde bl.a. er baseret på helhedssynet. Vi lærer om, at se helheden omkring borgerens situation i forhold til de behov for hjælp som borgeren måtte have. Det står endda i Retsikkerhedsloven 1, stk. 3, at de sociale myndigheder har pligt til, at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp. I jobcentret arbejder man ud fra et massivt jobfokus, hvor det vigtigste er, at borgeren kommer hurtigst muligt i arbejde og dermed bliver selvforsørgende. Ligeledes har socialrådgiverne i jobcentret ansvar for, at dokumentere at de standarder og mål, som fra politisk hold er fastsat, er nået. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats siger, at beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, skal have fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. (Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 3, 15, stk. 2) For socialrådgiveren i jobcentret opstår der derved et massivt krydspres. Et eksempel på et krydspres kan være, at socialrådgiveren ved, at en borger har svært ved at møde i aktivering men lovgivningen siger, at der er mødepligt og hvis ikke borgeren møder op, skal der, ifølge Lov om aktiv socialpolitik (herefter LAS) 39, sanktioneres. Socialrådgiveren ved med sin faglighed, at hun tilfører yderligere belastning af borgerens livssituation, ved at fratage en del af forsørgelsesgrundlaget, (LAS, 39). Opsummeret kan vi sige, at vi på baggrund af vores menneske- og samfundssyn ser en konflikt imellem socialrådgiverens mulighed for, at praktisere sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet, i det organisatoriske system, der skal ageres i, nemlig jobcentret. På baggrund af ovenstående har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan oplever og håndterer socialrådgiveren, i jobcentret, sit faglige handlerum hvad angår helhedssynet? 10

1.3 - Forskningsvandring Fokus på socialrådgiverfagligheden, er titlen på en interviewundersøgelse af Dansk socialrådgiverforening. Undersøgelsen, lavet af Dansk Socialrådgiverforening (marts 2008), ser nærmere på socialrådgiverfagligheden. Overordnet er baggrunden for undersøgelsen at bidrage til en dialog i forhold til, at udforme en kvalificeret professionsstrategi. Undersøgelsen er kvalitativ og handler om, at lade nogle stemmer komme til orde i forhold til, at kvalificere debatten og dialogen om at udvikle socialrådgiverprofessionen. En dialog som de gerne ser blandt socialrådgivere, socialrådgiverstuderende, i andre faggrupper og aktører. (Dansk socialrådgiverforening, 2008:3). I undersøgelsen fylder beskæftigelsesområdet meget idet, som de giver udtryk for, det er et stort ansættelsesområde for socialrådgivere. Et af de største fokus i undersøgelsen handler om hvorvidt helhedssynet er en forudsætning eller en barriere for det gode sociale arbejde. Ligesom socialrådgivernes faglighed og kompetencer bliver sat under lup. Undersøgelsen sætter, i modsætning til vores, altså fokus på socialrådgiverfagligheden som helhed. Blandt andet med et af de vigtigste elementer for vores fag, nemlig helhedssynet. Dermed ikke socialrådgiverens handlerum, som fænomen. Dorte Caswell har skrevet en Phd-afhandling som handler om det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet og om de praktikker der eksisterer på området, samt forskellige logikker der ligger til grund for praksis. Caswell opererer med et centralt begreb der går på frontlinjemedarbejderens (socialrådgiverens) handlemuligheder i praksis. Disse handlemuligheder er, ifølge Caswell, ikke kun determineret af de organisatoriske, lovgivningsmæssige og strukturelle rammer socialrådgiveren er underlagt. Caswell understreger at det sociale arbejdes praksis udspilles i et spændingsfelt mellem socialrådgiverens egne forståelser og handlinger og de før omtalte overordnede strukturelle betingelser. Altså er der 2 sider, på det sociale arbejdes praksis. (Caswell, 2005:12). Vores undersøgelse sætter i og for sig også fokus på samme emne men adskiller sig alligevel på den måde, at vi fokuserer mere på socialrådgiverens egen forståelse og håndtering af sit handlerum, hvad angår helhedssynet, i det krydspres vi ser dem i. Artikel fra Uden for nummer udarbejdet af socialrådgiver, Tine Harlev Nielsen, er en artikel om helhedssynets betingelser på arbejdsmarkedsområdet. Nielsen sætter særligt fokus på sygedagpengeområdet og på, at bringe den enkelte borger positivt videre. Tilgangen er et kritisk syn, og er opbygget omkring projekterfaring. Artiklen er kritisk overfor standardiserede metoder, såsom visitation og kategorisering. Helhedssyn i artiklen er defineret, som et ideal og abstraktion der muliggør forskellige perspektiver der kan være 11

meningsdannere i øjeblikket, altså som et analytisk værktøj, ikke en metode. Det er ikke sådan, at der ifølge artiklen ikke skal være kategoriseringer men med inddragelse af Krogstrup 1997, anlægges tilgangen til at sociale problemer ofte er for komplicerede til, at de alene, kan anskues alene ud fra kategoriseringer, der har til formål at simplificere og adskille, og ofte har en meget lineær antagelse. Denne artikel underbygger sin holdning her med Guldagers (Guldager 2000) påpegning af, at man ikke kan benytte sig af en metode til at fastslå en borgers problematik. En af de standardiserede redskaber der nævnes i artiklen, som hjælper med at kategorisere en borger, er ressourceprofilen. Den kom i forbindelse med paradigmeskiftet, hvor en forhindring af stigmatisering via økonomisk hjælp, gik til forhindring af stigmatisering via arbejdsmarkedsdeltagelse. Under arbejdet med ressourceprofilen opdagede man, at det nemt blev overfladisk og uden forandringsmateriale. Samt at der manglede en tættere kontakt med borgeren. Denne oplevelse gjorde at man søsatte et nyt projekt, der havde til mål, at få forståelse og viden om borgere, der kunne kvalificere et tilbud, der var målrettet for den enkelte. Der deltog 46 kvinder som befandt sig i en alvorlig situation. Deltagerne mødtes 4 dage om ugen, 5 kom i arbejde, 7 i uddannelse, 8 i virksomhedspraktik og 1 tilbage til A-kassen. Under projektet, viste det sig, at deltagerne gik fra at være passive i egen sag til, at være deltagende og ville i lang højere grad, være med til at træffe beslutninger om eget liv. I forhold til vores undersøgelse kan vi se, at projektmedarbejderne også har fokus på helhedssynet men mere forankret i metoder og arbejdsredskaber i forhold til helhedssynet. Vi ser nærmere på socialrådgiverens egen forståelse og håndtering af sit handlerum, hvad angår helhedssynet og den konsekvens de arbejdsredskaber og metoder, som ligger i lovgivningen, har for handlerummet. 1.4 - Emnets relevans for socialt arbejde Emnet for vores projekt må siges, at have enorm relevans for socialt arbejde. Vi ser helhedssynet som en af grundstenene til, at vi kan udføre godt socialt arbejde, set med vores idealbriller. Relevansen for os ligger i, at opnå en større forståelse for de betingelser socialrådgiveren i jobcentret er underlagt og dermed hvilke muligheder der er for at udnytte og optimere sit handlerum, hvad angår helhedssynet. Udover at vi anskuer det med vores idealbriller, er vi også fra uddannelsesstedets side oplært i, at helhedssynet er en vigtig faktor. Vi vil gerne se om uddannelsesstedets intentioner og undervisningsmateriale, hentet fra forskningsfeltet, stemmer overens med de behov og muligheder der eksisterer i praksis. 12

1.5 - Afgrænsning På baggrund af de foregående afsnit, kan læseren på nuværende tidspunkt ikke være i tvivl om hvor vi ønsker, at lægge vores fokus. Nemlig socialrådgiverens forståelse og håndtering af sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet og det krydspres der eksisterer i mellem lovgivningen på beskæftigelsesområdet, politiske mål med videre og socialrådgiverens faglige handlerum. Når vi vælger at foretage en undersøgelse med udgangspunkt i socialrådgiveren i jobcentret, træder vi ind på beskæftigelsesområdet og det er et meget bredt område. Derfor vælger vi, at koncentrere os om de borgere som ansøger om kontanthjælp og som følge deraf behandles ud fra Lov om Aktiv socialpolitik samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vi medtager således ikke borgere som er medlem af en A-kasse og heller ikke flygtninge og indvandrere der modtager integrationsydelse eller starthjælp. A-kassemedlemmerne fravælges da der i a-kassen er ansat socialrådgivere. Ift. flygtninge/indvandrere finder vi det ikke relevant for dette Bachelorprojekt, da der så vil være anden lovgivning i spil og ofte har jobcentre specielle integrationsteams. Vi anlægger et aktørperspektiv idet vi vælger at undersøge socialrådgiverens forståelse og håndtering af sit handlerum, i forhold til helhedssynet. Dette begrunder vi med, at socialrådgiveren/aktøren er frontlinjemedarbejder og den som interagerer med borgeren. Det er aktøren som skal håndtere sit handlerum i forhold til eget helhedssyn, hvad enten det betragtes som et perspektiv, en metode eller andet. Aktøren sidder med en viden og en erfaring som vi gerne vil delagtiggøres i, så vi kan søge at forstå og fortolke en evt. ny opfattelse af vores fænomen. 1.6 Begrebsafklaring Socialrådgiverens faglige handlerum: Vi definerer dette begreb ud fra vores egen forståelse, som går på at hver enkelt socialrådgiver har sit eget menneske- og samfundssyn med forskellig teoretisk tilgang, eksempelvis interaktionistisk eller systemteoretisk, som også er forankret i den ene eller anden videnskabsteoretiske tilgang. Ligeledes har socialrådgiveren sin egen faglige/professionelle identitet. På samme måde, råder den enkelte socialrådgiver i en given forvaltning kun over specifikke paragraffer tilhørende deres område, samt er yderligere begrænset af oprettede teams som behandler sager over en vis beløbsgrænse. 13

Helhedssyn: Et fagligt syn på borgeren som socialrådgiveren arbejder ud fra for, at se helheden omkring borgeren og som kan give socialrådgiveren en helhedsforståelse af borgerens problemer, ressourcer og behov, (Ejrnæs, m.fl., 2004:34). Yderligere handler helhedssyn om, at se sammenhæng mellem sociale problemer og menneskers livsvilkår, menneskers handlinger og håndtering af livsvilkår og reaktion på belastninger. Socialrådgiverens og institutionens ressourcer. Hertil forståelse af egen rolle samt viden om samfundets holdninger og normer i forhold til desintegrerede mennesker, (Harder og Nissen, 2011:39). Socialt arbejde: I gruppen har vi diskuteret vores forståelse af hvad socialt arbejde er. Vi er i fællesskab kommet frem til, at den viden vi har tillært os om lovgivning, organisatorisk opbygning, politiske retningslinjer, psykologisk indsigt og forståelse, arbejdsmetoder inden for socialt arbejde samt de kommunikative evner vi har udviklet, skal stilles til rådighed og bruges som et redskab for den borger, der henvender sig til os, i det omfang det har relevans. Således skal vi bidrage med, at anskueliggøre borgerens livsverden bedst muligt og dermed hjælpe borgeren til, at se løsninger for de problematikker borgeren står i, på det givne tidspunkt i sit liv. Vores definition af socialt arbejde ligger i tråd, med den internationale sammenslutning af socialarbejderes definition af socialt arbejde, der lyder som følgende: Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde (www.ifsw.org http://www.ifsw.org/f38000138.html) Krydspres: Et sammenstød mellem lovgivningens og organisationens menneskesyn, værdier og holdninger og vores eget menneskesyn og personlige værdier. På den ene side ligger der et klart krav fra politikere og embedsmænd om, at vi loyalt skal efterleve lovgivningens og organisationens intentioner, regler og bestemmelser. På den anden side er der grænser for, hvad man som socialrådgiver vil gå på kompromis med i forhold til fagligheden. (Socialrådgiveren nr. 21, 2003) 14

1.7 - Projektets opbygning I kapitel 1findes projektets indledende afsnit, hvor vi efter indledningen præsenterer vores menneskesyn og forforståelse. Herefter præsenterer vi vores problemstilling og problemformulering. Vi beskriver ligeledes hvilke andre undersøgelser der belyser emnet. Dernæst kommer et afsnit hvor vi kort beskriver hvorfor vi finder emnet relevant for socialt arbejde. Derefter følger vores afgrænsning hvori vi begrunder hvad og hvorfor vi har valgt til og fra. Derudover indeholder afsnittet en begrebsafklaring, hvor vi præsenterer og definerer nogle af de nøglebegreber vi anvender i projektet. Afslutningsvis i kapitel 1 findes projektets opbygning. I kapitel 2 vil vi præsentere fænomenet socialrådgiverens handlerum, hvad angår helhedssynet, som vi ser det og det gøres således til genstand for undersøgelsen, herunder hvordan socialrådgiveren oplever og håndterer dette handlerum. Vi beskriver ligeledes hvem der bliver berørt af fænomenet samt hvilke konsekvenser det medfører. I kapitel 3 præsenterer vi det videnskabsteoretiske grundlag for vores projekt, sådan at læseren sættes i stand til, at følge undersøgelsens videnskabsteoretiske ståsted og tilgang. I kapitel 4 præsenterer vi den empiriske undersøgelsesmetode vi vil anvende. Vi præsenterer vores informanter, som er 1 teamleder og 2 socialrådgivere ansat i Jobcenter Lolland. Vi beskriver ligeledes de rammer vi satte op omkring vores interviews og interviewsituationer. I kapitlet præsenterer vi, hvorledes vi arbejdede med vores indsamlede materiale, hvilken analysestrategi og kodning vi har benyttet os af. Til sidst i kapitlet vil vi komme ind på gyldighed/validitet og reliabiliteten af vores projektrapport. I kapitel 5 vil vi præsentere projektets teoretiske grundlag, Pierre Bourdieu samt begrundelse for vores teorivalg, herunder de teoretiske begreber som Pierre Bourdieu opererer med. Disse er begreberne felt kapital habitus doxa og symbolsk vold. Bourdieu s sociologiske analyse af aktør/struktur, handler netop om, at påvise hvordan aktørernes handlinger er underlagt strukturelle vilkår. Kapitel 6 er selve analyseafsnittet i projektet. Indledningsvist vil vi kort redegøre for vores informanter og derefter analysens fokuspunkter. Vi vil analysere på baggrund af de relevante emner, som bestemmes af de empiriske fund, vi gør i vores databearbejdning og sammenholde disse med vores teoretiske grundlag. Fokuspunkterne vil blive opdelt i analyseafsnit. Hvert analyseafsnit vil blive opsummeret i en delkonklusion. 15

Kapitel 7 indeholder teori- og metodekritik, hvor vi vil redegøre for vores tanker om valg af teori og om hvorvidt denne har indfanget essensen, af vores undersøgelse. Kapitel 8 indeholder konklusion på undersøgelsen. I konklusionen vil vi svare på vores problemformulering og dermed redegøre for, de fund vi har gjort med vores undersøgelse. Kapitel 9 indeholder en perspektivering, hvori vi vil redegøre for de tanker vi har gjort os, omkring hvad der kan bidrage til en optimering af socialrådgivernes handlerum, hvad angår helhedssynet. KAPITEL 2 Fænomenet (Kirsten) I dette kapitel vil vi beskrive det fænomen som lægger til grund for vores projekt. Vores projekt handler ikke om, at undersøge et fænomen som for eksempel alkoholmisbrug eller overgreb mod børn men derimod, at undersøge hvorledes socialrådgiveren i jobcentret opfatter og udnytter sit faglige handlerum. Handlerummet definerer vi som det rum som socialrådgiveren har, at udføre sit sociale arbejde i, nærmere betegnet sin interaktion med borgeren. 2.1 Fænomenbeskrivelse (Kirsten) I 2002 blev der nedsat en strukturkommission, der havde til formål at undersøge forskellige modellers fordele og ulemper for indretning af den sociale sektor. I 2004 fremkom den med anbefaling, om en reformering og det førte til en lovpakke indeholdende 50 love, der blev vedtaget i 2005, med ikrafttrædelse i 2007. Vi vil ikke redegøre for den samlede reforms betydning, men pege på enkelte områder. Tidligere tog amterne tog sig af tandpleje for psykisk syge, og udviklingshæmmede. Nu ligger ansvaret hos kommunerne. På beskæftigelsesområdet oprettes fælles jobcentre for stat og kommune, hvor kommunen har myndighedsansvar for ikke-forsikrede. På det sociale område, skete der ændringer i forhold til, at alle institutioner der havde med børn og unge at gøre, overgik til placeringskommunen. Således at myndighedsansvar og økonomi var mere klart og at behandling foregår i nærmiljø. Ud over botilbud, er der en række andre sociale opgaver der flyttes fra regioner til kommuner, med samme baggrund. På sundhedsområdet overtager kommunen ansvaret for genoptræning, alkohol og stofmisbrug (Kommunalreformen kort fortalt, udarbejdet af Indenrigs og 16

Socialministeriet). http://www.sm.dk/data/lists/publikationer/attachments/271/kommunalreformen_kort_fortalt. pdf) Socialpolitikken er i dag underlagt beskæftigelsespolitikken og i jobcentret bliver borgernes sociale problemer, om man så må sige, defineret som ledighed eller fx begrænsninger i arbejdsevnen. Den liberalistiske tankegang bag, går på, at når borgeren kommer i arbejde vil evt. andre sociale problemer blive helt eller delvist løst. (Professionsstrategi, Dansk Socialrådgiverforening, 2008:7). Fænomenet, som er genstand for vores undersøgelse, handler i bund og grund om socialrådgiverens faglige handlerum i jobcentret, herunder det paradoks, vi mener der er, imellem på den ene side, det vi lærer gennem vores socialrådgiverstudie, nemlig at arbejde ud fra et helhedssyn og i vores optik dermed, at arbejde socialfagligt og på den anden side, de lovgivningsmæssige og politiske rammer der arbejdes ud fra i jobcentret. Socialrådgiveren har indtil flere forskellige præmisser for sit handlerum, i forhold til helhedssynet og dermed for sin interaktion med borgeren. Det handler dels om socialrådgiverens egen forståelse og opfattelse af sin aktørrolle, som på den ene side er lovgivningsmæssigt rammesat og dermed også det bagvedliggende systems menneske- og samfundssyn, og på den anden side af socialrådgiverens uddannelsesmæssige, kulturelle og faglige habitus. Socialrådgivere ansat i et jobcenter, arbejder ud fra samme lovgivningsmæssige rammer og har samme aktør/myndighedsrolle i sin interaktion med borgerne men deres forståelse og opfattelse af deres handlerum, i forhold til helhedssynet, vil altid være forskellige fra hinanden. Sammenholder vi det med, at en jobcenterleder i undersøgelsen Fokus på socialrådgiverfagligheden (Professionsstrategi, Dansk socialrådgiverforening, 2008) udtaler, at socialrådgiveren i jobcentret, primært bør arbejde som understøttende funktion, med afklaring og matchning og tilbud, som understøtter borgeren i en tilbagevenden til arbejdsmarkedet og ikke nær så socialfagligt, kan vi se at helhedssynet har svære betingelser. 2.1.1 - Hvem bliver berørt og hvad er så konsekvenserne? (Malene) Besvarelsen af dette spørgsmål, er todelt. For det første kan det forekomme, at vi har den ene gruppe der omfatter de fagpersoner, der skal administrere egen kompetence inden for lovgivningen. Der kan forekomme situationer hvor for eksempel en ny medarbejder ikke er 17

bekendt med arbejdsformerne i andre dele af forvaltningerne, det tager tid at lære sin egen arbejdsfunktion, og vil tage yderligere tid at tilegne sig viden på andre områder og i den tid, vil det berøre de borgere, som der er ansvar for i en sagsstamme. Dette ser vi som en konflikt, der kan berøre den enkelte medarbejders arbejdstilfredshed og ikke mindst sikkerhed for, følelsen af korrekt vejledning. For det andet kan borgerne risikere at blive henvist til flere sektorer. For eksempel er det, i Guldborgsund kommune, social og psykiatri der tager sig af borgerens eventuelle psykiske problemer og det er Familierådgivningen, der tager sig af borgerens eventuelle problemer med børn. Den pågældende vil så skulle agere i et felt med flere forskellige sagsbehandlere, der alle arbejder med og vægter helhedssynet forskelligt, ud fra deres egen agenda og menneskesyn. Som tidligere nævnt er den danske sociale sektor og den for områderne, specifikke lovgivning skarpt opdelt. I jobcentret arbejder man med et massivt job/uddannelsesfokus og når borgeren kommer som ledig og ansøger om kontanthjælp, er socialrådgiverens opgave, at få borgeren hurtigst muligt i beskæftigelse eller uddannelse. Selvom denne borger har massive sociale problemer ud over ledighed, har socialrådgiveren i jobcentret ikke plads i sit faglige handlerum til, at afhjælpe disse problemer. Denne problemstilling belyses i en artikel af Line Askgaard, i Socialrådgiveren nr. 16, som udtaler: For mig at se står netop tidsproblematikken og de langsigtede løsninger i kontrast til hinanden. Med kommunalreformen (2007, red.) fik landets kommuner ansvaret for at finansiere alle udgifter til forsørgelse og den aktive indsats. Refusionsreglerne mellem stat og kommune har skabt et økonomisk incitament for at sende de ledige i aktivering, og det betyder, at overholdelse af rettidigheden i jobcentrene er blevet ekstrem vigtig, for ikke mindst sagsbehandlernes chefer. Det får i sidste ende betydning for socialrådgiverne og sagsbehandlernes praksis. (Askgaard, Socialrådgiveren nr. 16, 2010) Hvis borgeren eksempelvis har store problemer med sit barn, skal disse problemer afhjælpes i børn- og ungeafdelingen, hvor der arbejdes ud fra Lov om social service og som dermed slet intet har med Lov om en aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at gøre. Så dermed begrænses socialrådgiverens faglige handlerum, da hun kan se og forstå at problemerne med barnet fylder mere i borgeren end det at komme på arbejdsmarkedet igen men hun har kun mulighed for, at yde råd og vejledning om hvor borgeren kan få hjælp til de 18

problemer der er med barnet og er der ikke viden om hverandres muligheder inden for deres kompetenceområder, ser vi en fare. Dette underbygger Line Askgaard med udtalelsen: Et muligt behov for et tilbud i socialforvaltningen er ofte også i sig selv en problemstilling, hvis socialrådgiveren eller sagsbehandleren i jobcentret skal afklare det til samtalen med borgeren i jobcentret. Og hvordan når du egentlig at afklare borgerens problemer under tidspres uden at undgå at give et forkert tilbud? De fleste socialrådgivere, der arbejder med denne målgruppe ved, at det kræver et stort arbejde, hvis man vil sikre sig langsigtede løsninger. (Askgaard, Socialrådgiveren nr. 16, 2010) KAPITEL 3 - Videnskabsteoretiske overvejelser 3.1 - Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer (Kirsten) I afsnit 1.1, har vi beskrevet vores menneskesyn og forforståelse, som er kritisk overfor den sociale agenda der forefindes på arbejdsmarkedsområdet men samtidig vil vi være åbne overfor de svar som vores informanter giver os i vores kvalitative interviews. Netop for at søge, at lade dem frit indføre os i deres håndtering og oplevelse af deres handlerum, hvad angår helhedssynet og hvordan de oplever betingelserne for dette. På trods af, at vi går til opgaven med en kritisk teori er det vigtigt for os, at have den åbenhed med i forhold til vores informanter således, at vi så videnskabeligt som muligt, enten kan verificere eller falsificere vores antagelser. Den kritiske teoris essentielle fokus er, at der ikke kan ses på individet alene men at samfundets strukturer og normer har en påvirkning, der kan være kontrollerende og begrænsende. Det vil sige at individet er en del af et system og systemet er en del af individet. Vi har valgt, i forlængelse af den kritiske teori, at gøre brug af abduktion, i forhold til slutninger af det empiriske materiale, som i vores tilfælde er kvalitative interviews, til enten at bekræfte eller at falsificere vores antagelse, forforståelse om man vil. Så vi på den måde kan komme frem til en ny delforståelse til vores helhed. Vores videnskabsteoretiske tilgang er således abduktion. Vi er abduktive da vi kommer med vores forforståelse, laver interview og i den forbindelse stiller os åbne overfor ny viden, som kan give anledning til, at vi må revidere 19

i vores forståelse, hvorefter en ny fortolkning vil opstå. Derefter kan vi drage vores konklusion gennem en analyse af materialet. (Malene) Abduktion er ifølge Peirce: det tredje trin i den videnskabelige tænkning. Det er det trin, hvor man udleder en dristig hypotese, der evt. kan medvirke til en ny forståelse. Peirce indrømmede, at der også var et andet ord for abduktionsbegrebet; at gætte. Vi gætter ofte både rigtigt og forkert. Alligevel mener Peirce, at det statistisk set er påfaldende, hvor mange gange et gæt viser sig at føre os længere frem mod en mulig løsning, når vi står over for en problematisk situation. Gennem dristige hypoteser fremkommer forskere ofte med ny viden, der i sin form efterfølgende på forunderlig vis viser sig at være ganske logisk. (http://www.abduktiv.dk/?page_id=7) Teorien gør brug af den kritiske hermeneutik til, at fortolke og forstå de resultater der kommer af vores empiriske materiale. (Fuglsang m.fl., 2009:45). 3.2 - Hermeneutik som videnskabsteori (Malene) Som indledning til den kritiske hermeneutik, vil vi kort præsentere hermeneutikken som helhed. Hermeneutik betyder fortolkning og er i bund og grund et redskab til fortolkning og forståelse i en samfundsvidenskabelig kontekst. Den består af 3 dele, forståelse, udlægning og anvendelse. (Fuglsang m.fl., 2009:311) Hermeneutikken er, som så mange andre videnskabsteorier, fortolket af flere videnskabsteoretikere og dermed udviklet i flere retninger. Den traditionelle hermeneutik blev anvendt til, at finde den sande mening i for eksempel en lovtekst eller et bibelstykke. Blandt andet den metodiske hermeneutik har fokus på fortolkningen som metode og betydningen af aktørernes handlinger. Den filosofiske hermeneutik beskæftiger sig med, at vise at fortolkning og forståelse er et vilkår for vores menneskelige eksistens. Disse 3 retninger deler et meget væsentligt grundprincip. Nemlig den hermeneutiske cirkel som anvendes til, at betegne den vekselvirkning der foregår mellem delene og helheden af det vi skal fortolke og forstå. Vi er nødt til, at forstå delene for at forstå helheden og omvendt kan vi ikke forstå helheden uden, at forstå delene. (Ibid.:311-320). 20