Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Relaterede dokumenter
Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning

Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Undervisningsplan for natur/teknik

Årsplan for 6.klasse i natek

Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Besøgsprogram. Opgaver

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

Velkommen på Julemærkehjem

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Inden den efterfølgende rundvisning på anlægget konkluderes der i fællesskab på dyst- og introduktionsdelen af besøget.

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNIK

Den vigtigste og bedste gave

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i klasse.

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

INSPIRATION TIL LÆRERE

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Delmål og slutmål; synoptisk

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Kombinationsforløb på erhvervsskolerne maj 2016

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Natur og naturfænomener

Læreplaner. Vores mål :

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

FÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Gentofte og fjernvarmen

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for gruppe

Spørgsmål: Der bliver talt om, aktierne i et eventuelt nyt selskab, der skal drive Christiansfeld Vand. Der kunne vel også være tale om anparter?

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Ud i naturen med misbrugere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til klasse

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

4.3 Du må også være discipel

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Årsplan for matematik i 2. klasse

Fagplan for billedkunst

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan (Dansk Matematik ST)

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Undervisningsbeskrivelse

Kære underviser, pædagog, præst eller sognemedhjælper

Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl. i Herning.

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

TØNDER 10. Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Mælkeby, matematik, klasse

Transkript:

Forsyning i 150 år Lærervejledning

Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at der er to lærere med på besøget og at de har sat sig ind i lærervejledningen. Beklædning: Dele af forløbet foregår udenfor, så husk praktisk tøj alt efter dagens vejr. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej 211-213, 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: www.groen.kk.dk. Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos sekretær Malene Enderberg dagligt på telefon 32687300. Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher på tlf: 40486238. Forløb kan ikke aflyses over e-mail. Øvrige Informationer: Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: www.groen.kk.dk. 2

Dagens program Kl. 9.00 10.00 Kl. 10.00-11.00 Kl. 11.00-11.30 Kl. 11.30-12.00 Underviseren byder velkommen og indleder forløbet med en gennemgang af udviklingen i energi- og vandforsyningen. Underviseren introducerer stationerne på Energi- & Vandværkstedet. Elever og lærere opdeles i 4 grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs. Frokostpause Opsamling Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- & Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. Redaktion og producent Layout: Trine Kofoed Hybholt og Ghita Juul Lentz Tegninger: Brian Emil Johannsen Tekst og indhold: Trine Kofoed Hybholt og Ghita Juul Lentz Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi- & Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3

Forsyning i 150 år Om Energi- & Vandværkstedet Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Forsyning i 150 år opfylder en række Fælles mål for fagene natur/teknik og historie. For uddybning, se oversigten side 10 og 11. Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet drives i et samarbejde med Københavns Energi. Forsyning i 150 år Eleverne skal få forståelse for, hvilken udvikling energi- og vandforsyning har gennemgået de sidste 150 år. De skal have indblik i, hvordan leveforholdene var for 150 år siden og hvilken positiv betydning udviklingen af den københavnske infrastruktur har haft for vores livsstil og levestandard, samt betydningen af adgangen til rent drikkevand, hygiejniske afløbsforhold og en effektiv energiforsyning. På forløbet kan eleverne følge energi og vandforsyningen helt tilbage fra dengang man havde rendesten i gaderne, tranlamper til belysning og vandet blev hentet fra byens fællespumpe på torvet. Eleverne kan følge udviklingen på energi og vandområdet helt op til i dag og får indblik i, hvor vi i dag får vores drikkevandsressourcer fra, hvordan kloaksystemet fungerer og hvordan fremtidens energiforsyning kommer til at se ud. Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for tre centrale spørgsmål: Hvor kommer energien og vandet fra? Hvilken udvikling har vores energi- og vandforsyning gennemgået? Hvilken betydning har udviklingen haft for vores levestandard? De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser samt 4 forskellige stationer, hvor eleverne skal arbejde med energi og vand gennem 150 år. 4

Introduktion Eleverne samles foran et bål og bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet. Lys og varme gennem tiden I lyset og varmen fra ilden i bålet, hører eleverne historien om, hvordan man fik lys og varme i gamle dage. Eleverne får historien om hvorfor man begyndte at brænd koks/kul af i stedet for træ og hvad det betød for lys produktionen. Vi gennemgår desuden hvordan man får varme og lys i dag og snakker om hvorfor det er smart med centrale systemer. Vand og spildevand gennem tiden Vi følger udviklingen i vandforsyningen og spildevandsløsningerne op gennem tiden fra den gang hvor man hentede vand i spande og dyreskind fra søen og tissede i naturen. Til Kongens København, hvor folk levede med åbne rendestene i gaderne og fælles vandpost på torvet. Helt op til i dag hvor vi får leveret grundvand i hane og spildevandet forsvinder gennem kloakken. For 150 år skete der en radikal udvikling i infrastrukturen, idet de første spadestik blev taget til det forsyningsnet med el, gas, vand og kloakering, som vi kender i dag. Herefter gik det stærkt og forsyningsnettet betød en gennemgribende forandring for dagligdagen i byen. Stationer Efter introduktionen gennemgår underviseren de forskellige stationer som eleverne skal arbejde med selv. På vandområdet får eleverne mulighed for at arbejde med vandforsyning og afløbsforhold i gamle dage. På energiområdet skal eleverne besøge H.C. Andersen og høre om belysningen på hans tid, samt bage småkager over åben ild. 5

1. Station: Hvor kom lys og varme fra i gamle dage? Tanken bag Eleverne skal få en forståelse af, hvilken rolle gas spillede for 150 år siden. Eleverne skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning gassen har for vores hverdag i dag. Eleverne skal få en forståelse for hvordan man udnyttede varmen i gamle dage og for 150 år siden til at lave mad. Opgaver Eleverne skal også prøve selv at bage småkager over åben ild, til en snak om hvordan det var man fik lys og varme i gamle dage. Eleverne skal besøge H.C. Andersen og skal i lyset af gaslampen høre historien om overgangen fra tranlamper til gaslamper og hvordan man bruger gas i dag. 6

Forsyning i 150 år 2. Station: Lorteløbet vær Natmænd for en dag Tanken bag Eleverne skal opnå forståelse for, hvad man gjorde med tis og lort inden man fik kloaker. Eleverne skal opnå viden om, hvorfor der blev etableret kloakker, samt hvilken betydning det havde for borgernes levestandard. De skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning kloakken og spildevandsrensningen har i dag. Opgaver Vidste du At de første kloakker i København var murede. At der i 1853 udbrød en kolera epidemi i København som slog 4742 mennesker ihjel. Procentmæssigt ville det svare til at ca. 17.500 indbyggere i København ville være døde i dag. I gamle dage brugte man fugle til at tjekke om der var gasser i kloakken før man kravlede derned. 7

3. Station: Forsyning dengang og nu & Gæt hvor vandet kommer fra Tanken bag Eleverne skal forholde sig til forskellen på at leve i gamle dage og i dag. De skal fokusere på enten: vand, varme, lys eller spildevand. Eleverne skal opnå forståelse for, hvilken kvalitet drikkevandet havde for 12.000 år siden og for 150 år siden og hvilken udvikling vi har gennemgået frem til i dag. Opgaver Eleverne skal tegne hvordan vi fik enten varme, lys, vand eller kom af med spildevand i gamle dage, samt hvordan vi gør det i dag. Eleverne skal gætte hvor vandet i flaskerne kommer fra og bestemme hvilken af flaskerne de helst vil drikke af. Vidste du I gamle dage fik københavnerne deres drikkevand fra de omkringliggende søer. Vandet blev ført i træledninger til pumpebrønde inde i byen. De rige borgere kunne betale for at få ført vandrør direkte ind i husene, andre måtte ud på torvet til den fælles vandpost. For 150 år siden var det nødvendigt at filtrere drikkevandet, når man kom hjem med det. Der var tit faste stoffer og andet i drikkevandet. Og det var ikke ualmindeligt at finde småfisk i det. I dag stilles der høje krav til drikkevandskvaliteten og indholdet af stoffer i vandet overvåges nøje. 8

4. Station: Fra bål til tran til gas Tanken bag Eleverne skal få en forståelse af, hvordan samfundet har udviklet sig fra tran og til gas. Eleverne skal opnå viden om, hvilket teknologisk fremskridt det var at få etableret forsyningsnet til gas og hvilken betydning det havde for borgernes levestandard. De skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning gassen har for vores hverdag i dag. Opgaver Eleverne skal selv prøve at lave små tranlamper ud af en kartoffel, lidt væge og olivenolie Vidste du Københavns første gasværk (Vestre Gasværk) blev bygget i 1856. Arbejdet på et gasværk var hårdt og støvende. Arbejderne skulle både transportere kullet fra kulskibene, fyre op i kedlerne og stå for salget af koks. Arbejdstiden var 12 timer om dagen - 7 dage om ugen. De første gaslygter blev tændt i København for første gang i 1857. Folk var tryllebundet over det kraftige lys fra de næsten 2000 lygter, der var fordelt over hele byen. 9

Fælles mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Forsyning i 150 år opfylder flere af de Fælles mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Vandets vej Natur/ teknik Give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald Eleverne kommer hele dagen igennem til at arbejde med ressourcer som vand, varme, lys og spildvand. Både i dag og for 150 år siden. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Jordbundsprofilen og det tilhørende oplæg om vandindvinding fra jordlagene er et eksempel på naturanvendelse. Udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort Eleverne kommer ved station 3 til at arbejde med mikroskoper, samt arbejde med gamle trævandrør og filtrere vandet. Dansk Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig Elverne kommer under station 1 og 2 til at høre en historie, hvorefter de skal svare på forskellige relevante spørgsmål. Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner Elever kommer under hele dagen til at skulle svare på spørgsmål, hvor de kan inddrage deres egne erfaringer og viden på forskellige områder. Det ses fx. under introduktionen om vand, varme, lys og spildevand. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Eleverne kommer ved station 1 og 2 til at høre en historie, som de under opsamlingen kommer til at gengive lidt af. 10

Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken omkring spildevandsudledning før i tiden, rensningsanlæg, forurening af grundvandet, udnyttelse af fossile brændsler i energiproduktionen m.m. Historie Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne bl.a. ved at fokusere mere på vedvarende energi, samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. Forløbet handler overordnet om, hvordan samfundet har håndteret ressourcer som vand og energi gennem tiden. Ved den vedvarende energimodel arbejder eleverne mere konkret med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer, bl.a. vand og affald. Eleverne skal konstruere et forsyningsnet anno 1850 og tilføre en by drikkevand fra en nærliggende sø. Ligeledes skal de konstruere et tilhørende afløbssystem. Eleverne får indblik i hvordan livet var i København før udviklingen af det forsyningsnet, som vi kender i dag herunder hvordan det påvirkede folks hverdag og sundhed. De får også indblik i, hvilken stor betydning etableringen af forsyningsnettet fik for folks hverdag og hvordan ens muligheder hang sammen med fattigdom og rigdom. Eleverne får mulighed for at konstruere et forsyningssystem til et minisamfund. De skal selv opstille vandforsyningssystem og afløbssystem ved brug af små vandrør, huse og spildevandsrør. 11