Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter Cykelsuperstier - i hovedstadsregionen. Nettet skal især være attraktivt for pendlere over længere afstande. Baggrunden er et ønske om at øge cykeltrafikkens andel af den samlede transport. Tidligere vurderinger peger på, at der især er et potentiale i forhold til lidt længere ture, typisk mellem 5 og 20 km. Der er udviklet et koncept for Cykelsuperstierne. Konceptet er tiltrådt politisk i 16 kommuner og forventes politisk godkendt i de resterende 6 kommuner, der alle først er kommet med i projektet i slutningen af 2011. Projektet Cykelsuperstier anlægger ikke nødvendigvis nye cykelstier, men de opgraderer eksisterende cykelstier og sikrer forbindelserne mellem eksisterende strækninger således at ruten kommer til at lave op til de fire kvalitetskrav for Cykelsuperstierne: Tilgængelighed, fremkommelighed, komfort, tryghed og sikkerhed. Den første officielle rute, Albertslundruten, åbnede i april 2012. Den næste rute, Farumruten, åbner 20. april 2013. På baggrund af udmeldingen om Supercykelstipuljen, underskrev de 22 borgmestre i Cykelsuperstisamarbejdet, i august, en hensigtserklæring, om at arbejde på realiseringen af et prioriteret net af Cykelsuperstier. Kommunerne i fællesskab udvalgt et antal ruter de vil søge midler til. Ruterne er udvalgt med henblik på at få den størst mulige geografiske dækning, så flest mulige borgere får gavn af de afsatte midler, samt målet om at få skabt et sammenhængende net. Frederikssundsruten En af de ruter der er blevet udpeget i det fælles kommunale udspil om Supercykelstipuljen, er mod nordvest Frederikssundsruten. Ruten løber fra Frederikssund til København. Ruten møder i Københavns Kommune Farumruten, hvorefter den har fælles forløb med denne indtil Kongens Nytorv. Ruten krydser ringruterne Ring 4 ruten (ansøgt i Supercykelstipuljen), Vestvoldruten (under anlæggelse), og Ring 3 ruten. Dele af Frederikssundsruten har allerede modtaget penge fra Cykelpuljen til strækninger mellem Frederikssund og Egedal, samt en strækning mellem Ballerup og Egedal kommune. Delstrækningen i Københavns Kommune er indbefattet i kommunens busfremkommelighedsprojekt, hvor der allerede er afsat midler til Cykelsuperstiforbedringer. Derfor søger hverken København eller Frederikssunds kommuner til anlægsmidler, men kun til fællesudgifterne. (se bilag 3 fællesudgifter Frederikssundsruten) Lokalt såvel som regionalt udgør Frederikssundsruten et vigtigt alternativ til motoriseret færdsel mellem Frederikssund og København. Dens direkte forløb langs med jernbanen væk fra den trafikerede Frederikssundsvej, samt koblingen til stationerne gør den til et attraktivt tilbud til en bred målgruppe af 1
cyklister. Således kan cyklister kombinere deres cykeltur med offentlige transportmidler afhængigt af vind, vejr og humør. Frederikssundsruten egner sig så til kortere og længere cykelture i hverdagen samt fritiden. Som Cykelsupersti sikres linjeforløbet i hele sin udstrækning samtidig med at der sikres en høj komfort i form af asfaltering, belysning og skiltning til glæde for cyklisterne. Figur 1. Frederikssundsruten vist med orange streg 2
2. Formål Januar 2013 Projektets formål er en integreret del af det omtalte samarbejdsprojekt "Cykelsuperstier i hovedstadsregionen", der som vision har at "Hovedstadsområdet skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset net af cykelpendlerruter". Visionen for samarbejdsprojektet er udmøntet i et overordnet mål om at øge antallet af cykelpendlere i hovedstadsregionen. Konkret vil resultatet af projektet manifestere sig i en reduktion i antallet af bilpendlere, en reduktion af energiforbruget til transport og en deraf følgende reduktion af CO2- emissionen, samt forbedring af luftkvaliteten og en forøgelse af befolkningens sundhed. Et ikke uvæsentligt resultat af projektet er et tættere samarbejde mellem de involverede 22 kommuner og Region Hovedstaden om at fremme cyklisme og øge regionens grønne mobilitet. Det er et samarbejde, som skaber grobund for fremtidige initiativer og samarbejdsprojekter på cykelområdet på tværs af kommunegrænser. Målsætninger for Frederikssundruten Formålet med Frederikssundsruten, er at etablere en radialrute fra Frederikssund igennem Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns kommuner. Ruten skal nedsætte rejsehastigheden for pendlercyklister, og skabe en komfortabel og sikker rute. Kommunerne er blevet enige om følgende målsætninger: At øge antallet af cyklister på tværs af kommunegrænserne fra København til Frederikssund, er øget 30 % i 2018 i forhold til 2013. At sænke rejsetiden for cyklister efter realisering (på delstrækninger med forbedringer) At cyklen bliver et attraktivt alternativ til bilkørsel og let kan kombineres med offentlige transportmidler undervejs på turen. Brugerne vil opleve forbedret komfort, sikkerhed og tryghed efter realisering. At forstærke det tværkommunale samarbejde på cykleområdet At fastholde og understøtte Frederikssundsvej som strøggade En nærmere vurdering og kvantificering af formålet er beskrevet under forventede effekter i Bilag 2. 3. Beskrivelse af projektets aktiviteter Rutens forløb og tiltag for opgradering til en Cykelsupersti Frederikssund Kommune, 6,1 km I Frederikssund by mellem Frederikssund Station og Strandvangen går ruten via Marbækvej på enkeltrettede stier i åben lav bebyggelse. Mellem Strandvangen og kommunegrænsen til Egedal Kommune forløber ruten i åbent land parallelt med banelinjen på en separat sti. Ruten har enkelte knæk på stien, blandt andet i den sydlige del af Frederikssund samt parallelt med banelinjen, hvor stien ikke følger banens niveauer. 3
Egedal Kommune, 15,3 km I Egedal Kommune forløber ruten parallelt med banelinjen mellem kommunegrænsen til Frederikssund og Ølstykke Station på en separat sti på hovedparten af delstrækningen og på lokalveje i Ølstykke by. Ruten mellem Ølstykke Station og Egedal Station forløber udenfor bymæssig bebyggelse på separate stier og på lokalvej (Stationsvej). Mellem Egedal og Stenløse Station går ruten igennem åben lav bebyggelse på dobbeltrettede stier langs trafikvej og separat sti langs banen. Mellem Stenløse og Veksø Station er rutens forløb parallelt med banelinjen. Ruten har som i Frederikssund Kommune enkelte knæk på stien, hvor ruten afviger fra baneterrænet. Hovedparten forløber som separat sti og resten på lokalveje. Største del af anlægsudgifter i Egedal, går til opgradering af stien langs banen. Denne er i dag en grussti, og skal have asfaltbelægning, samt etablering af ny sti, så ruten opnår sammenhæng. Derudover etableres der almindelig stibelysning på delstrækning for at skabe øget tryghed for især skolebørn. På resten af delstrækningerne etableres solcellelys. Ballerup Kommune, 8,9 km Mellem Veksø, Kildedal, Måløv og Ballerup Station går ruten både gennem åbne landområder og åben lav bebyggelse parallelt med eller tæt på banelinjen. Ruten er en blanding af separate stier, stier langs vej, lokaleveje samt en grusbelagt privatvej. Mellem Ballerup Station og Skovlunde Station går ruten på Ballerup/Skovlunde Byvej. Ruten har flere vinkelrette knæk på stien, men udgør den strækning der bedst forbinder stationerne med beboelses- og erhvervsområderne gennem kommunen. Rutens forløb er sammenfaldende med Ring 4 ruten på Gl. Rådhusvej op til Chokoladekrydset og forsætter sit forløb langs Ballerup/Skovlunde Byvej. Rutens forløb gennem Ballerup midtby, fra Pederstrupstien tværs over Ballerup stationen og videre frem til Gl. Rådhusvej er endnu ikke udpeget. Ballerup kommune er under udarbejdelsen af et stort Bymidteprojekt, der bliver afgørende for udformningen af denne del af strækningen. Forløbet langs Gl. Rådhusvej til Chokoladekrydset er sammenfaldende med Ring 4 ruten (ansøgt i Cykelsuperstipuljen). Desuden er en delstrækning i henholdsvis Ballerup og Egedal, der allerede på tegnebrættet, bevilliget cykelpuljemidler fra 2012. Herlev Kommune, 3 km I Herlev kommune går ruten på enkeltrettede stier langs Herlev Hovedgade (fortsættelsen af Skovlunde Byvej) mellem Ballerup Kommune og Københavns Kommune. Strækningen har et bredt og åbent gaderum med flere store krydsende trafikveje. Ruten krydser Cykelsuperstien Ring 3 ruten, som løber langs Herlev Ringvej. Størstedelen af anlægsudgifterne i Herlev, er forbundet med forbedringer ved busstoppesteder og i signalreguleringer. En mindre andel består i at skabe bedre forhold ved passage af sideveje og forbedringer af belægningen (komforten). Københavns Kommune, 4 km I Københavns Kommune går ruten på enkeltrettede stier langs Frederikssundsvej (fortsættelsen af Herlev Hovedgade) mellem Herlev Kommune og mødet med Farumruten ved Bellahøj (Hareskovvejen). Ruten krydser Vestvolden og dermed cykelsuperstien Vestvoldruten i et åbent grønt bælte. I Frederikssundsrutens østlige del mellem Husum Torv og Bellahøj snævres gaderummet ind til tæt randbebyggelse med strøgfunktioner. I Københavns Kommune anlægges Cykelsupersti Frederikssundsruten i forbindelse forbedringer af forholdene for busser på Frederikssundsvej. Et væsentligt fællespunkt for både cykler og busser er busperroner, så buspassagere ikke sætte af direkte på cykelstien og dermed forsinker cyklisterne. Langt hovedparten af de eksisterende busstop vil fremover være busperroner. Vejdirektoratet Ballerup kommune har ikke søgt midler til omlægning af rundkørslen på Kildedalsvej ved Kildedal Station, som Vejdirektoratet skal til at lave en motorvejstilkørsel til. Pt. er det Ballerup kommunes rundkørsel, men det er planen, at Vejdirektoratet skal overtage den. Vi opfordrer til at Vejdirektoratet 4
indtænker Cykelsuperstiernes koncept i deres fremtidige udformning af rundkørslen. Særligt bilernes høje hastighed, giver anledning til bekymring. Kommunerne vil i fællesskab opfordre transportministeren til, at Vejdirektoratet løfter denne del af anlægsomkostningerne. De fysiske tiltag på Frederikssundsrutenruten anlægges af hver kommune ud fra principper i Cykelsuperstikonceptet. Kommunerne står for hver deres anlægsudgifter, herunder også dispositionsforslag. Forslagene er baseret på en principiel gennemgang uden egentlig skitsering mv. I den videre planlægning og projektering kan derfor forekomme justeringer. Illustration over tiltagenes placering, er vedlagt i Bilag 4 Forslagene er baseret på en principiel gennemgang uden egentlig skitsering mv. I den videre planlægning og projektering kan derfor forekomme justeringer. Fælles aktiviteter Ud over de konkrete fysiske tiltag, som hver kommune har ansvaret for at etablere, indeholder projektet en række fælles aktiviteter, der også ligger inden for rammerne af konceptet for Cykelsuperstier. Et vigtigt element i Cykelsuperstierne er at skabe en fælles identitet for ruterne, således at brugerne oplever en ensartethed på tværs af kommunegrænser og ikke er i tvivl om, hvad Cykelsuperstierne står for. Skiltning og servicefunktioner: Alle Cykelsuperstier skal være skiltet med vejvisningsskilte på ruten og henvisningsskilte til ruten på særligt udvalgte steder. For at sikre en fælles identitet for Cykelsuperstierne og ensartethed for den samlede rute står rutenummer og rutenavn på skiltene på Albertslundruten. Evalueringsresultaterne fra Albertslundruten foretaget i oktober 2012 viser, at 62 % af de adspurgte anser skiltene med rutenummer og navn som et kendetegn for Albertslundruten. Proceserfaringer fra Albertslundruten har vist, at man med fordel kan bestille skiltning og afmærkning samlet. Udgifterne til dette fordeles efter antal kilometer rute i de respektive kommuner. På Albertslundruten er der oprettet en række servicefunktioner, som har til formål at gøre cykeloplevelsen mere behagelig for cyklisten. Der er opsat luftpumper med jævne mellemrum på ruten, ca. med 1½ km afstand mellem hver luftpumpe. Desuden er der opsat fodhvilere i kryds med høj omløbstid Evalueringsresultaterne fra Albertslundruten viser, at den mest kendte og benyttede servicefunktion er fodhvilerne, som cyklisterne er begejstret for. Luftpumperne er blevet bemærket af 80 %, men kun benyttet af 20 %. Udnyttelsesgraden skal ses i lyset af, at luftpumperne ikke er nødvendige, hvis cyklerne fungerer som den skal. På Farumruten vil der udover pumper og fodhvilere, endvidere blive opsat servicestationer. Tiltag som fartmålere, cykelbarometre og lignende også kan også være med til at højne serviceniveauet. Alt dette kan med fordel indkøbes fælles og laves som et fælles projekt. Lanceringskampagne og lokal involvering: For at cyklen kan blive et seriøst alternativ til andre tilbud om transport til og fra arbejde eller studie, er det nødvendigt at regionens borgere kender til Cykelsuperstierne og ved, hvad de står for. Derfor afsættes der midler til at lave fælles kampagner, som har til formål at få regionens borgere til at tage cyklen på strækninger over 5 km, og samtidigt understrege budskabet om, at Cykelsuperstierne gør det hurtigt, nemt og sikkert at cykle fra A til B. En væsentlig del af kampagneindsatsen fokuserer på lokal forankring og involvering. For at få flere pendlere til at benytte ruterne, er det nødvendigt at gøre opmærksom på ruten i nærområdet. I 5
forbindelse med lanceringen af Albertslundruten blev der etableret samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i nærheden af ruten. I forhold til kendskab viser evalueringen af Albertslundruten, at der i 2012 var 85 % der kendte til udtrykket Albertslundruten. Betegnelsen må anses for at være alment kendt blandt brugerne. Evaluering: Til slut skal ruten evalueres. Dette vil også blive lavet som et fælles projekt, da det vil tage højde for, at cyklisterne passerer kommunegrænserne og derfor kan tælles flere steder. Udgifterne til dette fordeles ligeligt mellem kommunerne. Vi vil i forlængelse af denne ansøgning, søge om dispensation, til at samle midlerne fra dette projekt og Cykelpuljen 2012, til at lave en samlet evaluering af ruten. Se bilag 3 fællesudgifter, for en nærmere uddybning af dette. Organisering Projektet koordineres af det projektsekretariat, som blev etableret i 2009 til det fælles regionale projekt Plan og koncept. Sekretariatet finansieres af kommunerne og Region Hovedstaden. Samtidigt nedsættes der en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner. Erfaringerne og de opbyggede positive samarbejdsrelationer fra Plan- og koncept projektet danner udgangspunkt for samarbejdet. De fælles aktiviteter (projektledelse og koordinering, kommunikation og kampagne, supplerende servicetiltag samt evaluering) varetages af projektsekretariatet for at sikre fremdrift og koordinering på tværs af kommuner. Hver enkelt kommune tager sig af egne anlægsprojekter, og de dertilhørende trafiksikkerhedsrevisioner. Tidsplan Det samlede projekt, fra tilsagn fra Supercykelstipuljen til færdiggørelse af de anlægstekniske arbejder, samt kampagneaktiviteter og målinger, vil tage 4 år. Førmåling 2013 Projektering 2013 Anlægsperiode 2014-2016 Kampagne 2014-2017 Eftermåling 2017 Som udgangspunkt forventes, at projektet kan starte i 2013. Det forventes, at projektet er afsluttet og evalueret i 2017. Tidspunktet for tilsagn fra Supercykelstipuljen i forhold til de kommunale beslutninger om frigivelse af anlægsmidler kan påvirke disse tidspunkter. Der kan udarbejdes en mere præcis tidsplan, når tilsagn er givet. 6