M. Projektbeskrivelse

M. Projektbeskrivelse 1. Oplysning om ansøger Djurs Bioenergi Amba er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) etableret i 2003, hvor andelshaverne er husdyrproducenter på Djursland. Oprindelig havde selskabet omkring 200 medlemmer. Men pga. den lange sagsbehandlingstid siden projektstart er en del faldet fra, og p.t. udgøres selskabet af ca. 60 landmænd på Djursland. De fleste andelshavere er husdyrproducenter med mellemstore til store besætninger, og har været medlemmer af selskabet fra stiftelsen af selskabet og udarbejdelse af forprojektet. Alle landbrug er så vidt vides økonomisk levedygtige i et omfang svarende til gennemsnittet for husdyrbrug i Danmark. I øvrigt kan henvises til selskabets hjemmeside for yderligere oplysninger såsom vedtægter, referater fra bestyrelsesmøder og diverse rapporter om gennemførte aktiviteter gennem årene (www.djursbioenergi.dk). 2. Oplysninger om projektet Baggrund for projektet Den første plan om fælles biogasanlæg på Djursland går tilbage til 2003, hvor en gruppe initiativtagere tog første skridt til gennemførelse af et forprojekt, der skulle belyse økonomiske og miljømæssige konsekvenser af etablering af ét eller flere anlæg. Ud over en bedre næringsstofhusholdning og dermed et mindre tab fokuserede projektet på en række andre miljømæssige effekter såsom mindskede lugtgener efter gyllespredning, og maksimal produktion af vedvarende energi og dermed reduktion af CO 2 -emission. Undersøgelserne pegede på, at det ville være optimalt at placere ét biogasanlæg i den østlige del af Djursland - ved Grenå - og ét i den vestlige del højst prioriterede projekt. Anlægget ved Grenå forventes etableret, når mulighederne for afsætning af varme her i den nærmeste fremtid er blevet nærmere afklarede. Disse muligheder ser p.t. ud til at være gode og Norddjurs Kommune har vist stor interesse for at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg. Placeringen ved Grenaa arbejdes der på og Djurs Bioenergi har indsendt ansøgning om garantistillelse fra Norddjurs Kommune og forhandler med Grenaa Varmeværk om varmeafsætning. Såfremt det viser sig umuligt eller har lange tidsmæssige udsigter med en placeringsmulighed i Syddjurs Kommune, har Djurs Bioenergi til hensigt at bygge selskabets første anlæg ved Grenaa. Tidligere bevilliget støtte og projektstatus Mht. nærværende projekt i Syddjurs Kommune skal det oplyses, at et anlæg ved Andi allerede i 2011 af FødevareErhverv blev bevilliget anlægstilskud i den første ansøgningsrunde. Bevillingen beløb sig til ca. 12,3 mio. kr., svarende til ca. 14 % af den samlede investering. Siden er foregået en hektisk tid med myndighedsbehandling. Udkast til VVM-redegørelse med visualiseringer, Lokalplanforslag, Miljøgodkendelse, Projektforslag, Beplantningsplan, Vejprojekt m.v. er blevet udarbejdet, i visse tilfælde efter detaljeret projektering, og indsendt til kommunen

til behandling. Efter 4 års sagsbehandling har man fra kommunal side imidlertid endeligt besluttet, at man af landskabelige og (eventuelle) arkæologiske årsager ikke ønsker et biogasanlæg på den placering, arbejdet har drejet sig om. Sagsbehandlingen er sat i bero indtil en samlet biogasplan for kommunen er udarbejdet. Den 21. juni 2012 har byrådet i Syddjurs Kommune vedtaget en biogasplan som peger på 7 nye placeringer af anlæg i kommunen. I september i år forventes Byrådet at træffe beslutning om hvilke biogasområder, der kan indgå i efterfølgende planlægning. Det er klart, at dette forløb har været stærkt utilfredsstillende set fra Djurs Bioenergi s side, og at ikke mindst den lange sagsbehandlingstid, på alle måder har trukket tænder ud og drænet kassen og har været tæt på at lukke projektet flere gange. Bestyrelsen og andelshaverne for Djurs Bioenergi er imidlertid overbeviste om, at de har et godt projekt, der kan blive til gavn for såvel landbrug som det omgivende samfund og miljøet og derfor stædigt insisterer på at få projektet realiseret. Under processen, og særligt det seneste år, har der samtidig været en snæver kontakt til politikerne i Syddjurs Kommune, og det står klart, at et politisk flertal i kommunen ønsker et biogasfællesanlæg i kommunen, og at der er et politisk flertal bag dette ønske. Dette er bl.a. blevet offentligt tilkendegivet af såvel borgmester som viceborgmester på Djurs Bioenergis årlige generalforsamling d. 29. marts 2012. En kommunal garantistillelse for lån på 59,4 mio. kr. viser naturligvis også, at interessen er seriøs. På den baggrund besluttede en enig generalforsamling med fremmøde af ca. 40 andelshavere ved denne lejlighed at give projektet endnu en chance. Af disse årsager har det således ikke været muligt, at sætte byggeriet i gang inden udløb af tidsfristen d. 15. maj 2012, ift. bevillingsskrivelsen fra FødevareErhverv. Djurs Bioenergi har derfor anmodet NaturErhvervstyrelsen (tidligere FødevareErhverv) om forlængelse af bevillingen. Denne udsættelse er d. 12.6. 2012 blevet bevilliget. Denne ansøgning fremsendes som en ny anlægsstøtteansøgning efter de nye regler, hvorefter der kan ydes op til 30 % støtte. Den tidligere bevilling vil Djurs Bioenergi anvende, hvis mulighederne for etablering af biogasanlæg både i Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune opstår. I nærværende ansøgning er projektet derfor blevet revurderet i forhold til især de nye afregningsregler, eventuel ny placering og varmeleverance direkte fra biogasanlægget. Ift. myndighedsbehandlingen skal hele proceduren naturligvis gå om. Men opgaven betragtes dog som overskuelig, al den stund al materialet allerede er udarbejdet og blot skal tilpasses en ny placering. Fra politisk side er der i denne omgang blevet lovet smidig og rettidig omhu i forbindelse med sagsbehandlingen. Investeringsbudget Af bilag 2 fremgår investeringsbudgettet og selskabsøkonomien efter forventet tilskud. Af bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede udgifter og deres finansiering. Anlægstype, teknologier og anlægsopgaver Projektet består af 3 hovedelementer: 1) Biogasanlæg med eget motorgeneratoranlæg til procesvarme- og elproduktion

2) Ny tilkørselsvej 3) Varmetransmissionsledning til Hornslet Biogasanlægget Projektet har været i udbud, der er valgt leverandør, og biogasanlægget vil blive et traditionelt anlæg, som drives ved termofil temperatur, dvs. ca. 52 o C. Af større anlægsdele består anlægget af: Et biomassesystem bestående af: et modtagesystem med: * plansilo til energiafgrøder * modtagehal for gyllefibre og dybstrøelse * fortank * biomixer-anlæg til fast biomasse indfødning * 1 rådnetank og 2 efterafgasnings- og lagertanke * nedgravet rørsystem til pumpning af biomasse et gassystem bestående af: * tank til gasrensning og tørring af biogas * biogaslager integreret i efterafgasningstank til udligning af produktionsvariationer * gasfakkel til afbrænding af gas i nødsituationer et tekniksystem bestående af: * motorgeneratoranlæg (2 stk.) til produktion af procesvarme og kraftvarme * teknikrum til varmevekslere, gasblæsere m.m. * skorsten et elsystem med følgende dele: et luftrensesystem med: * SRO-anlæg (styring-regulering-overvågning) * el-ledning til intern elforsyning * ventilations- og udsugningsanlæg * biofilter til luftrensning og endelig andre anlægsdele som: * mandskabsrum med kontorer, bad og omklædning Placeringen forventes at blive rimelig i forhold til:

- afstand til biomasseressourcer, specielt gylle - afstand til nærmeste naboer - afstand til nærmeste bymæssige bebyggelse - placering ved god vej (ny tilkørselsvej skal etableres) - rimelig afstand til varmemarked (bilag 4 - betinget kontrakt med Hornslet FV) - erhvervelse af byggegrund Biomasseanvendelse og energiproduktion Af tabel 1 fremgår det årlige flow af biomasser til anlægget samt den forventede biogasproduktion. Anlægget vil blive drevet kontinuert og med så ensartet en belastning som muligt, og det betyder, at den dagligt behandlede biomassemængde vil være ca. 490 t ± ca. 10 %. Desuden fremgår det potentielle indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K), i de tilførte biomasser. Biomasseressourcer og gaspotentiale på Andi Biogasanlæg Tons og m 3 pr. år Biomassetype Tons/år Tørstofprocent 1.000 m 3 tn tp tk metan Gødninger: 1.900 750 195 360 Dybstrøelse Kvæggylle Svinegylle Minkgylle 12.000 125.000 5.000 2.400 9 5 5 30 Energiafgrøder 30.000 30 3.410 130 25 110 Gyllefibre 2) 6.300 30 310 60 45 20 I alt/gennemsnit 180.700 10,6 5.620 1) 940 265 490 Tabel 1 Maksimal årligt biomasseforbrug på biogasanlægget, samt potentiel metanproduktion og næringsstofindhold i biomasser. 1) Beregnet uden ekstra gas fra overdækket lagertank. Med metanprocent på 65 fås en årlig biogasproduktion 8,64 mio. 2) Gyllefibre kommer fra gylle separeret på gårdene i en fiberfraktion og en væskefraktion, som bliver på gården. Separation på gårdene vil fortrinsvis ske på sobesætninger, som har den tyndeste gylle, og på fjernest beliggende besætninger for at mindske transportbehovet. Den nævnte fibermængde svarer til en gyllemængde på ca. 42.000 t. Figur 2 viser biomasseflowet gennem anlægget. Det fremgår, at en del af biomassen (en del af det organiske stof) omdannes til biogas. Der skal derfor ikke køres helt så meget biomasse væk fra anlægget, som der køres til.

Masseinput t/år Svinegylle 125.000 t Kvæggylle 12.000 t Minkgylle 5.000 t Dybstrøelse 2.400 t Energiafgrøder 30.000 t Gyllefibre 6.300 t Biogas Anlæg Masseoutput t/år Biogas 12.700 t Afgasset biomasse 168.000 t I alt 180.700 t I alt 180.700 t Fig. 2. Biomasseflow gennem biogasanlægget Af tabel 1 fremgår, at det beregnede metanudbytte vil være ca. 5,62 mio. m 3 om året. På baggrund af sammensætningen af biomasser forventes det gennemsnitlige metanindhold i biogassen at blive ca. 65 %. Dvs. den årlige biogasproduktion vil blive ca. 8,64 mio. m 3. Funktion, lugtrensning og styring Anlægget drives fuldautomatisk og vil være i funktion 24 timer i døgnet, året rundt. Dog således, at biomasse kun til- og fraføres på hverdage indenfor normal arbejdstid fra kl. 7.00 til 18.00. Alle potentielle lugtkilder, dvs. modtagehallerne og fortanken, tilsluttes et ventilationsanlæg, og al potentiel ildelugtende luft renses inden emission gennem skorsten. Anlægget forsynes med et SRO anlæg (Styring Regulering Overvågning), der fuldautomatisk styrer alle processer på anlægget: omrøringssekvenser, ind- og udpumpning, gaspumpning og ventilation m.m. Ny tilkørselsvej Som en nødvendig del af projektet etableres en ny tilkørselsvej (krav fra Syddjurs kommune). Transportbehov Kvæg- og svinegylle tilføres anlægget med tankbiler med en lastkapacitet på ca. 33 t. Faste biomasser tilføres med containerbiler med en kapacitet på ca. 25 tons. Der bliver derfor årligt tale om ca. 5.150 transporter med tankbiler til og fra anlægget. Det svarer til gennemsnitligt ca. 23 pr. arbejdsdag. Der tilkøres ikke biomasser i weekenden. Herudover vil der årligt komme ca. 1.550 transporter til anlægget med faste biomasser (energiafgrøder, gyllefibre og dybstrøelse). Det svarer til gennemsnitligt ca. 7 om dagen på hverdage. Endelig vil der være kørsler med servicebiler og personale.

Varmetransmissionsledning Overskudsvarme fra elproduktionen sendes i en transmissionsledning til Hornslet, hvor den leveres og sælges til Hornslet Fjernvarme (Se bilag 4). 3. Finansiering af projektet Det samlede budget for projektet fremgår af bilag 2. Af bilaget fremgår desuden hvilke økonomiske forudsætninger, der er lagt til grund for budgetberegningerne. Bl.a. fremgår det, at der regnes med en behandlingsafgift for husdyrgødning. Bilag 2 viser således den reelle økonomi inkl. elementer der ikke er tilskudsberettigede. Under anlægsinvestering er med rødt angivet hvilke elementer, der søges anlægsstøtte til. De øvrige er ikke tilskudsberettigede ifølge tilskudsbekendtgørelsen. Sådanne elementer er derfor trukket ud af tilbuddet fra Xergi. Medtaget er derimod nogle tidligere foretagne mindre justeringer (større lagerhal, 2 kørespor m.m.). Alle priser fra Xergi er justeret med +5 % for at tage højde for prisstigninger siden 2010. Desuden er i den forventede udformning af anlægget ikke længere brug for en procesvarmemotor, da der nu i stedet vil blive produceret fjernvarme på biogasanlægget. Dvs. al biogas afbrændes i 2 store Jenbacher KV-motorer. En mindre varmemængde anvendes til procesvarme og resten sendes i transmissionsledning til Hornslet. Andre elementer, der ikke er medtaget i ansøgningsbeløbet er: - Ekstra lagertanke beregnet for gylle fra energiafgrøder, men placeret decentralt uden for anlægget (1,8 mio. kr.) - Nye fortanke på landbrug samt suge- og aflæssestudse på gyllefortank og -lagertank (1,5 mio. kr.) - Køb af grund (2,5 mio. kr.) - Fjernvarmetransmissionsledning (13 mio. kr.) Dette fører frem til følgende tilskudsberettigede elementer og beløb: Anlægselement 1000 kr. Komplet biogasanlæg ifølge tilbud fra Xergi af 11. marts 2010 (bilag 7) +5 % 63.000 Option: tillæg for tilslutning af efterlager til gassystem (tilbud) 250 Tillæg for lagerhal, udvidelse af procesbygning m.m. (bilag 7) 1.790 Merpris større motorer 3.325 Diverse 1 /uforudset, 7 %(specificeret i bilag 2 og 5) 5.836 Projekt 2 /tilsyn m.v. 4 %(specificeret i bilag 2 og 5) 3.347 I alt 80.173 Ansøgt tilskud af tilskudsberettiget beløb 30 % 22.301 Tabel 2 Tilskudsberettigede investeringer Der ansøges således om en samlet anlægsstøtte på kr. 22.301 mio. kr. excl. moms. Det således beregnede tilskud er overført/anvendt i opdateringen af budgetberegningen (bilag 2) for på denne måde at få et realistisk overblik over selskabsøkonomien efter forventet tilskud. 1 Diverse omfatter bl.a. udgifter til eltilslutning, opstartsenergi, jordarbejde m.m. (se bilag 2 for udspecificering) 2 Arkitekt, Ingeniør, landskabsarkitekt, tilsyn m.m. (se bilag 2)

Den samlede investering forventes at blive som opgjort i bilag 2. Finansieringen af denne investering forventes at ske på følgende måde: Finansiering af total investering 1.000 kr. excl. moms Tilskud, ca. 22,5 % af total investering (30% af tilskudsberettigede udgifter ) 22.301 Kommunegaranteret lån, 54 % af investeringen 54.000 Egenkapital finansieret af andelshavere, 23,5 % 22.673 I alt 98.973 Tabel 3 Samlet investering og forventet finansiering 4. Omkostningseffektivitet Omkostningseffektivitet (ift. behandlet husdyrgødning) = tilskudsberettigede udgifter/mængden af behandlet husdyrgødning pr. år Omkostningseffektivitet ift. gødning tilført biogasanlægget: 80.173.000/148.090 3 = 541,4 Omkostningseffektivitet ift. total behandlet gødningsmængde (inkl. separeret gylle): 80.173.000/185.680 = 431,8 Omkostningseffektivitet ift. produceret gas fra husdyrgødning = tilskudsberettigede udgifter/produktion af biogas (N m3 metan): 80.173.000/2.206.100 = 36,3 5. Sandsynlighed for at projektet kan påbegyndes 12 måneder efter tilsagnsskrivelse I forhold til myndighedsgodkendelse af projektet har anlægget i 2008-09 været igennem en såkaldt VVMscreening, på baggrund af hvilken Syddjurs kommune skønnede, at der var behov for udarbejdelse af en egentlig VVM-redegørelse for at opnå så godt et beslutningsgrundlag som muligt. Som nævnt tidligere er der udarbejdet udkast til VVM-redegørelse med visualiseringer, Lokalplanforslag, Miljøgodkendelse, Projektforslag, Beplantningsplan, Vejprojekt m.v. for den tidligere placering. Disse dokumenter skal revideres og omarbejdes ift. den nye placering. Politikerne både i Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune er positive overfor biogasprojekter og har lovet en smidig og hurtig sagsbehandling. 3 Der er regnet med en vægtfylde af dybstrøelse, gødningsfibre og energiafgrøder på 0,7, dvs. 1 m 3 vejer 700 kg.

Det samlede anlæg har været i udbud (se bilag 6), og der er valgt endelig leverandør. Betinget kontrakt er udarbejdet, men endnu ikke underskrevet. Der er desuden indgået betinget aftale med Hornslet Fjernvarme Amba om afsætning af varme samt levering af halm, se bilag 4. Der er indgået underskrevne aftaler med landmændene (i alt 10.000 DE) om fremskaffelse af egenkapitalen. Der er endnu ikke underskrevet endelige leveringsaftaler med landmændene: levering af gylle og anden husdyrgødning samt energiafgrøder, men kun udarbejdet udkast til aftaler. Betingelser i aftalerne er dog flere gange blevet behandlet på generalforsamlinger og andre møder, hvorfor disse i stor udstrækning må formodes at være kendt af alle leverandører. Eksempler på udkast til leveringsaftaler kan ses på www.djursbioenergi.dk. 6. Investeringens forventede effekt g) Skabelse og sikring af arbejdspladser Anlægget vil i etableringsfasen give en beskæftigelse svarende til ca. 150 mandår, hvoraf halvdelen vurderes at være lokal arbejdskraft. I driftsfasen vil der skulle anvendes ca. 6 mand M/K til drift og transport. Hertil kommer en mulig merbeskæftigelse i landbruget, f.eks. til produktion af energiafgrøder, samt til underleverandører til anlægget, lokal elektriker etc. Det vurderes, at projektet vil få en mærkbar beskæftigelseseffekt i lokalområdet. Desuden er projektet i overensstemmelse med både nationale og lokale energiplaner, der samstemmende ønsker en større indenlandsk produktion af vedvarende energi på basis af lokale ressourcer, bl.a. for at reducere emissionen af drivhusgasser. Der er næppe tvivl om at biomasse og energiproduktion i fremtiden vil komme til at spille en stigende rolle også for beskæftigelsen. For landbrugets fremtidige udviklingsmuligheder anses behandling af husdyrgødning ved biogasproduktion som en uomgængelighed. Det drejer sig dels om at sikre en optimal udnyttelse af næringsstoffer såvel af miljømæssige som økonomiske årsager (bl.a. er fosfor en stærkt begrænset ressource). Desuden anses det med det nuværende husdyrhold vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk kvalitet i vandløb etc. uden en bioforgasning og dermed mulighed for effektiv udnyttelse af kvælstofressourcen se nedenfor. Af den grund anses et biogasanlæg for en nødvendig forudsætning for at kunne fastholde om ikke øge beskæftigelse i primærlandbruget. h) Styrkelse af konkurrenceevne I Danmark bidrager vedvarende energi (VE) med 22,3 % af det endelige energiforbrug og 33,1 % af den samlede elforsyning. Ifølge regeringens plan Vores energi skal VE dække 100 % af energibehovet i 2050 og allerede i 2020 skal CO 2 -emissionen være reduceret med 40 %. Det er klart, at hvis det lykkes at omstille hele energisystemet til vedvarende energi, vil det også styrke landets konkurrenceevne, fordi man samtidig, i hvert fald til en vis grad, vil gøre sig uafhængig af et fossilt energimarked med stærkt svingende, og konstant stigende priser. Det er dog klart, at en så markant og voldsom ændring af energisystemet kun kan gennemføres via mange mindre konkrete tiltag og projekter. I den sammenhæng kan etablering af Djurs Bioenergi s anlæg betragtes som et beskedent, men nødvendigt og ikke uvæsentligt, bidrag. Tilknytning til et biogasanlæg vil desuden forbedre husdyrbrugenes omkostningseffektivitet, bl.a. pga. en bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne samt pga. en mere effektiv gødningsfordeling. Begge dele vil påvirke erhvervets konkurrenceevne positivt.

i) Reduktion af ammoniakfordampning og lugtgener Kvælstoffordampning og denitrifikation Organisk bundet kvælstof (N) omdannes i biogasprocessen til ammonium-n, hvilket måske kunne forventes potentielt at medføre et større N-tab via fordampning efter udbringning. Imidlertid nedbrydes samtidig en del tørstof, og gyllen bliver dermed letflydende og synker hurtigt i jorden. Resultatet er, at den effektive fordampning i marken fra afgasset gylle er 20 25 % mindre end fra rå gylle 4. Kvælstoftabet ved denitrifikation reduceres 3-4 gange ved afgasning af gylle. Denitrifikation resulterer i emission af frit kvælstof (N 2 ), men også i lattergas (N 2 O) 5, som er en meget kraftig drivhusgas. Lugtgener Det forventes ikke at anlægget vil give anledning til lugtgener. Motorgeneratoranlægget etableres med de emissionsbegrænsende foranstaltninger, der er nødvendige for at anlægget kan overholde gældende krav til maksimale emissionskoncentrationer. For biomasseanlæg gælder en generel grænseværdi på 30.000 LE/Nm 3, som leverandøren skal overholde. Biogasanlægget etableres med et biofilter til luftrensning. Biofilteret dimensioneres med tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilationsluft fra modtagehaller og fortank i worst-case situationen. Temperatur, fugtighed og ph vil jævnligt blive kontrolleret for at sikre en optimal funktion og rensegrad af filteret. Endvidere vil filteret blive overdækket og få afkast i tilstrækkelig højde til at sikre at kravene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Der udarbejdes en strategi for drift og vedligeholdelse af anlægget til sikring af at lugtgener hindres og forebygges. Endelig vil der være fokus på forhold omkring rengøring og kontrol af anlægget, og at der opretholdes en god kontakt til myndigheder og naboer for at minimere gener så vidt muligt. Tiltag i forhold til at reducere lugtgener fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger omfatte udarbejdelse af et dokumenteret ledelsessystem med fastsættelse af målsætninger og mål, udarbejdelse af driftsinstruktioner og etablering af fastlagte fremgangsmåder ved borger- og myndighedskontakt. Instrukser vil således også omfatte forholdsregler for gennemførelse af daglige såvel som lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver, procedurer for egenkontrol af lugtpåvirkning, instrukser for indsamling af data, håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, tilrettelæggelse af ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver, f.eks. optagning af aflejret sand fra fortank, og informering af borgere og myndighederne herom. Afgasset gylle lugter ikke så kraftigt og krads som rå gylle, og lugten forsvinder hurtigt efter udlægning på jorden, fordi gyllen er tyndtflydende, ikke længere indeholder klæbestoffer og derfor hurtigere trænger ned i jorden. Forskellen kan skematisk anskueliggøres som på figur 4. 4 DjF. Grøn viden: Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse. Markbrug nr. 296, 2004. 5 H. Ørtenblad et. al. (1995): Næringsstofudnyttelse af afgasset gylle. Landbrugets Rådgivningscenter

Fig. 4 Udbredelse og varighed af lugtfaner efter udspredning af henholdsvis rå og afgasset gylle. Forskellen er markant og er en almindelig erfaring blandt naboer til eksisterende biogasanlæg. Udbringning af afgasset gylle bemærkes stort set ikke af omkringboende. Da det tilstræbes at minimere transportafstanden for gylle mest muligt, vil effekten naturligt være størst nærmest anlægget, men er desuden afhængig af, hvor stor en andel af husdyrproducenterne, der tilsluttes som leverandører. Samlet forventes anlægget således at mindske lugtgener forårsaget af husdyrproduktionen væsentligt. j) Reduktion af næringsstofudvaskningen En række forhold bidrager til at udnyttelsen af næringsstofferne forbedres og dermed at næringsstofudvaskningen, specielt kvælstof, reduceres. Bedre kvælstofudnyttelse Under den iltfrie (anaerobe) nedbrydning af organiske stoffer i biogasprocessen omdannes organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen til ammonium-kvælstof, som efter udrådningen udgør omkring 80 % af den samlede mængde kvælstof i den afgassede biomasse. Og da ammonium-n er direkte og lettilgængelig for planterne, kan der opnås en meget høj udnyttelse af den udbragte kvælstofmængde. En nyttevirkning på 75 85 % er realistisk afhængig af afgrøde og udbringningstidspunkt og -forhold. Figur 5 viser som eksempel udnyttelsesprocenten af kvælstof i afgasset gylle anvendt til vinterhvede sammenlignet med kvæg- og svinegylle. Med en bedre udnyttelse kan landmanden derfor spare handelsgødning og samtidig vil også tabet blive reduceret.

% 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kvæggylle Svinegylle Afgasset gylle Væskefraktion Fig. 5 Udnyttelsesprocent af kvælstof i husdyrgødning til vinterhvede. Væskefraktion er væske efter separation af afgasset gylle. Herudover vil man have en fiberfraktion på ca. 15 % med en lavere udnyttelsesprocent på ca. 45 50. Optimeret NPK-forhold og deklareret gødning Biogasfællesanlæg modtager biomasser fra en række forskellige kilder, bl.a. svinebrug, kvægbrug samt i nærværende tilfælde fra energiafgrøder. Hvor svinebrug med egen gylle ofte har rigelig med især fosfor, og derfor ofte har overgødsket når gødningen anvendes på bedriftens arealer, opnås ved blanding med andre biomasser/gødninger et NPK-forhold, der passer bedre til f.eks. dyrkning af kornafgrøder. Alene pga. et andet NPK-forhold fås derfor en bedre næringsstofudnyttelse på svinebrug tilknyttet et biogasanlæg. Det samme gælder i mindre grad også for kvægbrug og naturligvis for planteavlsbrug, der aftager afgasset gylle fra anlægget. Efter udrådning måles NPK-indholdet i den afgassede biomasse. Landmanden ved derfor præcist hvor mange næringsstoffer, der er i biomassen, i hvilken koncentration og forhold, og dermed også hvilken nyttevirkning, der kan forventes. Afgasset gylle kan derfor udnyttes lige så effektivt og med samme præcision i markdriften som handelsgødning, hvilket også samlet giver et mindre forbrug og/eller et større udbytte og dermed et mindre tab. Afgasset biomasse er desuden homogen og med et betydeligt lavere tørstofindhold end rå gylle. Ca. halvdelen af det organiske tørstof omdannes til biogas. Det giver en letflydende gylle, der er nem at sprede jævnt og hurtigt synker i jorden. Omfordeling af gylle og spredeomkostninger Som bekendt forekommer der i dag i landbruget, via såkaldte gylleaftaler, en omfattende omfordeling af husdyrgødning. Med etablering af biogasfællesanlæg fås en effektiv fordelingscentral, der let og billigere (lastbil- i stedet for traktortransport) kan omfordele næringsstoffer fra områder med overskud til områder med behov. Med biogasanlægget som central kan dette system evt. anvendes til at flytte næringsstoffer fra f.eks. nitratfølsomme arealer til mere robuste. Husdyrbrug i følsomme områder kan via anlægget helt fjerne husdyrgødningen fra sine arealer, hvis det er ønskeligt og miljømæssigt hensigtsmæssigt.

Kvælstofudvaskning Bedre kvælstofnyttevirkning, bedre NPK-forhold, bedre omfordeling og generelt bedre udnyttelse af husdyrgødning medvirker alt sammen til en bedre kvælstofudnyttelse og dermed et mindre tab via udvaskning. En væsentlig faktor i denne sammenhæng er en mindre udbringning af organisk bundet kvælstof, der ellers ville blive mineraliseret og frigivet udenfor planternes vækstsæson. Fig. 6 Kvælstofudvaskning ved gødskning af vårbyg 6. Udvaskningen fra marker tilført afgasset gylle er væsentlig mindre end fra marker gødsket med rågylle (svinegylle), men dog lidt højere end fra marker der har fået handelsgødning. Beregnet reduceret N tab pga. bioforgasning Landmanden, der modtager afgasset gylle fra et biogasanlæg, skal i sin gødningsplan, ifølge gældende regler, indregne en kvælstofvirkning, svarende til gennemsnittet for de biomasser, der tilføres biogasanlægget. I vores tilfælde skal der indregnes et gennemsnit på 68,5 %, men den faktiske nyttevirkning er 78 %. For hver 100 kg N i afgasset biomasse, skal der således indregnes 68,5 kg i gødningsregnskabet. Resten må tilføres med handelsgødning. Med afgrøder med et gødningsbehov på 140 kg N, og for en landmand med tilladelse til at anvende 1,4 DE/ha kan kvælstoftilførslen derfor komme til at se således ud: Tilført kg N/ha Indregnet i gødningsregnskab kg N/ha Afgasset biomasse 140 96 Handelsgødning 44 44 I alt 184 140 Tabel 4 Tilført N-gødning i beregning Man kunne således forledes til at tro, at dette vil medføre et større N-tab, end det man har i dag uden bioforgasning. Det er imidlertid ikke tilfældet og skyldes bl.a., at planterne med de gødningsnormer, der praktiseres i dag, faktisk fra en gødskningsmæssig synsvinkel er noget undergødskede. 6 DjF. Grøn Viden: Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle. Markbrug nr. 266, 2002.

Med et forenklet regnestykke kan de teoretiske tab i forskellige situationer beregnes. Anvendt N i alt tons Optaget N af planter tons Tab N tons Nu-situation 937 629 308 Biogassituation 1 937 731 206 Biogassituation 2 1231 937 294 Tabel 5 Beregning af N-tab i Nu- og biogassituation ved gødskning af vinterhvede Biogassituation 1 beskriver situationen hvor landmanden anvender den afgassede gylle efter den nyttevirkning den faktisk har (78 %), og ikke efter den, han kan nøjes med efter reglerne (68 %). Dvs. der fyldes ikke op til kvælstofnormen med handelsgødning. I denne situation opnås en stor planteoptagelse og dermed et betydeligt mindre tab, svarende til en reduktion på ca. 35 % i forhold til Nu-situationen. Biogassituation 2 beskriver situationen, hvor landmanden anvender den afgassede biomasse efter reglerne (68 %) og fylder fuldt op med handelsgødningskvælstof til afgrødens kvælstofnorm. I denne situation er den faktiske udnyttelse af handelsgødning-n i regnestykket reduceret fra normalt 90 til 70 % for at tage højde for et reduceret planteoptag ved stigende kvælstoftildeling. Alligevel bliver tabet reduceret (en smule) i forhold til Nu-situationen. Det skyldes naturligvis, at der antages en væsentligt forøget planteoptagelse i forhold til Nu-situationen. Det mindre tab svarer til en reduktion på ca. 3 %. Først ved en antaget nyttevirkning af det tilførte handelsgødning-n på under 65 %, vil tabet i denne situation være lige så stort som i Nu-situationen, og med så lav en udnyttelse vil landmanden nok begynde at overveje, om det kan betale sig at fylde fuldt ud op med handelsgødning eller det ikke er mere hensigtsmæssigt i hvert fald at indregne den realistiske nyttevirkning af kvælstoffet i gyllen. Hvorvidt landmanden altid fuldt ud vil fylde op til kvælstofnormen, afhænger selvfølgelig dels af prisen på handelsgødning og dels af prisen på korn. I mange tilfælde må det formodes, at han vil lade sig nøje med den forbedring, der ligger i at gå fra Nu-situationen til biogassituation 1. Alene dette skridt giver jo et pænt merudbytte. I praksis kan det måske derfor med en vis rimelighed antages, at virkeligheden vil komme til at ligge et eller andet sted imellem yderpunkterne. Dvs. det kan antages med nogen usikkerhed, at bioforgasning af husdyrgødning og energiafgrøder i dette projekt vil medføre et mindsket kvælstoftab på skønsmæssigt ca. 58 ± 25 t N, svarende til en reduktion af tabet på ca. 19 ± 8 %. e) Omlægning til grøn energi Som nævnt ovenfor produceres el på basis af biogasproduktionen, og produktionen fortrænger andre brændsler (fortrinsvis kul) i det tilknyttede elsystem. Desuden fortrænger varmeproduktionen varme produceret på Studstrupværket, hvor brændslet p.t. består af en blanding af kul og halm (80:20). Denne ændring giver anledning til at emissionen af kultveilte (CO 2 ) fra det danske elproduktionssystem bliver reduceret. Men herudover reduceres emissionen af drivhusgasserne metan og lattergas. I tabel 6 er den samlede reduktion af emission af drivhusgasser som følge af projektet beregnet.

Parameter Energiproduktion: Elproduktion 1) Varmeproduktion 2) Mængde produceret, behandlet, eller forbrugt pr. år 25.600 MWh 25.580 MWh Mindsket emission af drivhusgasser Tons CO 2 -ækvivalenter 15.900 5.100 Mindsket drivhusgasemission: Lattergas og metan 5) 7.725 t organisk tørstof 3) 4.200 Energiforbrug: El-forbrug på anlægget 1) Transport diesel 1.150 MWh -700 55 m 3 diesel 4) -150 I alt 24.350 Tabel 5 Reduktion af emission af drivhusgasser 1) En faktor på 621 g CO 2 pr. produceret kwh er anvendt i henhold til ref. 1. Ved fortrængning af kul vil reduktionen være ca. 780 g/kwh. 2) Varme sælges til Hornslet Fjernvarme, som hidtil har købt varme af AffaldVarme Århus, hvor den vil fortrænge en mængde varme, der ellers skulle have været produceret på en blanding af halm og kul (ca. 1:4) på Studstrupværket. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne den heraf mindskede reduktion af CO 2-emissionen, fordi varmeproduktionen på værket er knyttet sammen med el-produktionen. Der er således delvist taget højde for CO 2-fortrængningen i kraft af elproduktionen. Her er antaget en reduktion på 200 g CO 2 pr. leveret kwh alternativ varme. 3) Mængde af organisk tørstof i husdyrgødning. 4) Der er regnet med en gennemsnitlig transport tur/retur på 20 km. 33 m 3 pr. læs, og et dieselforbrug på 2 km/l. 5) Et metantab fra motoren på 3 % af produktionen er modregnet Fortrængningen svarer til omkring 140 kg CO 2 -ækvivalenter pr. tons biomasse behandlet, eller ca. 1½ af Danmarks årlige forpligtigelse i forhold til Kyotoaftalen. Foruden de medtagne parametre kan/vil biogasprojektet medføre en bedre udnyttelse af næringsstofferne i gyllen/biomassen. I det omfang det vil føre til et mindre forbrug af handelsgødning, vil det også indirekte reducere emissionen af drivhusgasser, fordi især kvælstof koster store energimængder at producere. Bidraget er ikke medtaget her, men med en skønnet kvælstofbesparelse på 40-90 t pr. år, vil det andrage omkring 400-800 t CO 2 yderligere. I tabellen er derimod beregnet hvor stor en emission, der fremkommer pga. elforbruget på værket og dieselforbruget på landevejene. Det fremgår, at den øgede emission pga. anlæggets forbrug af energi kun udgør omkring 3 % af den emission, der fortrænges. En gennemsnitsborger i Syddjurs kommune udleder årligt drivhusgasser svarende til ca. 7,4 tons CO 2. Reduktionen svarer således til ca. 3.400 borgeres årlige udledning, eller ca. 7-8 % af borgernes samlede udledning i Syddjurs kommune.

Energibalance Det samlede forbrug af el, varme og diesel på anlægget er på ca. 4.450 MWh og bruttoenergiproduktionen andrager ca. 61.200 MWh. Det samlede energiforbrug andrager således ca. 7 % af bruttoproduktionen. I forhold til el alene udgør forbruget ca. 5 % af produktionen. Energiinput Energioutput El-forbrug 1.150 MWh Biogas El-produktion 25.000 MWh Dieselforbrug 600 MWh Varmeproduktion 32.400 MWh Varmeforbrug 2.700 MWh anlæg Energitab 3.800 MWh I alt 4.450 MWh I alt 61.200 Fig. 7 Energibalance for biogasanlægget Projektet giver således anledning til en markant omstilling til grøn energi såvel lokalt som nationalt. l) Udvikling af Djursland og det faglige område samt sikring af et robust produktionsmiljø Djursland er som bekendt et landbrugsområde. I de senere år er en del større produktionsvirksomheder på halvøen lukket til stor skade for beskæftigelsen. Det forekommer derfor oplagt, at der lokalt satses på landbrugsproduktion og biomasse til energiformål, noget der givetvis i fremtiden vil blive hårdt brug for. Med dagens rammebetingelse er det ikke muligt at producere biogas rentabelt alene på basis af husdyrgødning. Eksisterende anlæg udnytter derfor i stor udstrækning organisk industriaffald. Sådanne ressourcer er ikke til stede på Djursland, hvorfor man her er nødsaget til at satse på andre biomasser, nemlig energiafgrøder. I første omgang bliver der givetvis i stor udstrækning tale om ensileret majs. Men på længere sigt vil andre afgrøder blive indarbejdet: f.eks. græs fra engarealer og vandindvindingsområder med de positive effekter dette vil kunne få for nitratforureningen af grundvandsressourcer. Som nævnt tidligere var projektets formål oprindelig at forsøge, via biogasanlæg, at få styr på næringsstofstrømme på halvøen. Dette er stadig et væsentligt formål, og på lidt længere sigt forventes et tilsvarende anlæg indenfor samme selskab etableret ved Grenå til servicering af landbrug på del østlige del af Djursland. Dette forventes at ske inden for de nærmeste år, når der bliver mulighed for afsætning af overskudsvarme til Grenå Varmeværk som tidligere nævnt. Etablering af et biogasanlæg vil således ikke kunne undgå at få endog meget stor betydning for såvel landbruget på Djursland som det øvrige erhvervsliv og beskæftigelsen.

P. Bilag Bilag 1 Oversigt over samlet investering og finansiering Markeret med fed beløb som anført i ansøgningsskema. Faktisk tilskudsprocent 22.301/989,73 = 22,5 % 1000 kr. Tilskudsberettigede udgifter Ikketilskudsberettigede udgifter Investering 80.173 18.800 98.973 Tilskud 22.301 (30%) 0 22.301 (22,5%) Netto investering 57.872 18.800 76.673 Restfinansiering Kommunalt garanteret lån 31.250 10.152 54.000 (54%) Egenfinansiering 13.310 4.324 22.673 (23,5%) I alt