Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. april 2009 Ansøgning om dispensation fra statslige regler Med henvisning til velfærdsministerens brev af 10. december 2008 til kommuner og regioner fremsendes hermed ansøgninger fra Børn og Unge i. Ansøgning fra 40 ud af 49 skoler Skolerne i har udvist stor interesse for initiativer, der kan være med til at fremme afbureaukratisering og sikre mere tid til varetagelse af skolernes kerneydelser. 40 ud af 49 skoler i kommunen har således ønsket at komme med i denne ansøgning. Rådhuset Rådhuspladsen 2 8000 Århus C Sagsnummer: M5/2009/12452 Indholdet af skolernes ansøgninger har de enkelte ledelser drøftet med skolernes bestyrelse og forvaltningen har drøftet dem med skolelederforeningen i samt Århus Lærerforening. Der er opbakning til ansøgningerne fra alle de nævnte parter. De 40 skoler ansøger om dispensation til et treårigt forsøg med, at det skal være op til den enkelte skole at vurdere, ud fra en helhedsvurdering, hvad der for eleverne er væsentligt at medtage i elevplanen for at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Fagene dansk og matematik skal indgå i elevplanen, mens alle andre fag skal indgå i overvejelsen i forhold til den enkelte elevplan, og elevplanen skal udformes i forhold til behovet for dialog med forældrene om den enkelte elev. En dispensation vil give mulighed for at øge det faglige og professionelle spillerum samt styrke opmærksomheden på det, skolen i den givne situation vurderer, at det er vigtigt at fokusere på. Samtidig kan det afprøves, hvilke oplysninger i elevplanen der har størst betydning for lærernes, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Og det giver mulighed for at afprøve, hvordan elevplanen i højere grad tilpasses den enkelte elev ud fra en vurdering af elevens samlede faglige og sociale situation. Sagsbehandler: Flemming Staub Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 8940 4343 Telefax: E-post: bu@aarhus.dk Hjemmeside: www.aarhuskommune.dk
Det skal understreges, at elevplanerne vurderes at være et godt og væsentligt værktøj, og at det netop er baggrunden for ønsket om at fokusere og målrette brugen af elevplanerne yderligere fremover. Skolerne ønsker dispensationen snarest muligt. Vi bakker op om skolernes ønske og håber, at ansøgningen imødekommes. Supplerende ansøgning fra tre af de 40 skoler Skolernes store interesse for udfordringsretten understreges af, at tre af de 40 skoler ansøger om yderligere dispensation fra statslige regler jf. nedenstående pkt. 1-3: 1. En skole (Sabro-Korsvejskolen) søger om dispensation til at eksperimentere med 8. og 9. årgangs valgfag. Der ønskes mere fleksibilitet i udskolingen i forhold til at eksperimentere med internationale relationer og verdensborgerskab. Dette finder skolen bedst opnås ved at lade valgfagene ligge i blokke, evt. i tilknytning til lejrskoler, udveksling og/eller lejrskoler. 2. En skole (Vejlby Skole) søger om dispensation til et treårigt forsøg med at fravige folkeskolelovens bestemmelser vedr. elevtal i forbindelse med dannelse af klasser, således at alene pædagogiske og faglige hensyn sammenholdt med de fysiske rammer er afgørende for dannelse af klasser - og ikke som nu en specifik talværdi. 3. En skole (Lisbjergskolen) ønsker udvidet mulighed for holddannelse. Skolen søger derfor om mulighed for udvidet holddannelse ud over 50% grænsen samt dispensation til udvidet at arbejde med aldersintegrerede klasseenheder, således at det ikke kun - som nu - omfatter indskolingen, men sådan at det også omfatter det videre skoleforløb. Dispensationerne i henhold til punkt 1-3 ønsker skolerne snarest muligt. Vi bakker op om skolernes ønske og håber, at ansøgningen imødekommes. Supplerende ansøgning fra forvaltningen i Regelforenkling og begrænsning af bureaukratiet er i overensstemmelse med s styringsfilosofi. På den baggrund ønsker ud fra mere overordnede overvejelser at søge dispensation fra statslige regler på følgende områder: Side 2 af 6
1. Forslag vedr. undervisning på andre sprog end dansk Fagligt stærke sprogkompetencer f.eks. engelsk er der i stigende grad brug for i det danske samfund, blandt andet på arbejdsmarkedet. Der foreslås en dispensation, som giver skolerne mulighed for at undervise i visse fag på andre sprog end dansk. Man kunne fx inddrage undervisning i matematik og science på engelsk (jf. Fredericia modellen, hvor Købmagergades Skole profilerer sig i forhold til en international linie og tiltrækker mange elever). Forsøg i med engelsk i børnehaveklassen tyder i øvrigt på, at nogle børn finder øget selvværd, fordi de ind imellem får lejlighed til at vise og udvikle deres kompetencer inden for det engelske sprog. 2. Forslag vedr. undervisningens tilrettelæggelse Det er en grundlæggende værdi i s arbejde med børn og unge, at børn og unge er forskellige, og at de skal behandles forskelligt for at få lige muligheder for at udnytte og udfolde deres potentialer. Vi ønsker at understøtte børn og unges lyst og evne til at engagere sig personligt, fagligt, socialt og kulturelt, og det kræver en differentieret tilgang. Det foreslås, at skolerne skal have bedre muligheder for at kunne tilrettelægge en endnu mere differentieret undervisning. Imidlertid må der holddannes i højest 50 % af undervisningstiden, idet 25 stk. 6 slår fast, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. Det foreslås, at der gives en generel dispensation for folkeskolelovens bestemmelser om, at mindst 50 % af undervisningen skal gives i klassen, således at skolerne selv kan tilrettelægge en differentieret undervisning, der modsvarer behovet. 3. Forslag vedr. prøve i matematik I 14 bestemmes, hvilke fag der er prøvefag. Ifølge 14 stk. 4 er det Undervisningsministeren, der fastsætter regler om prøverne. Det har bevirket, at den mundtligt-praktiske prøve i matematik ikke længere er obligatorisk. Det foreslås, at den mundtligt-praktiske prøve i matematik genindføres. Der er med det seneste udspil fra Undervisningsministeriet åbnet op for, at prøven som forsøg kan være en udtræksprøve. Det er ikke tilstrækkeligt. Der er indhentet tilstrækkeligt med erfaringer gennem flere års praksis. Erfaringerne siger sammenstemmende, at denne prøve har haft stor succes og har Side 3 af 6
rykket faget fremad. 4. Forslag vedr. kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporterne er reguleret i folkeskolelovens 40 a og bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007. Bekendtgørelsen fastsætter en række mindstekrav til elementer, der skal indgå i rapporterne med hensyn til rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det foreslås, at undtages fra bekendtgørelsens detaljerede kravspecifikation til indholdet, således at kommunen selv kan fastlægge indholdet. har rigtigt gode erfaringer med kvalitetsrapporter og ønsker at bruge kvalitetsrapportkonceptet målrettet på hele 0-18 års-området. Vi ønsker at sætte fokus på effekt og kvalitet frem for beskrivelse af ydelser og kvantitet. Samtidig vil det være fordel, at den grundlæggende helhedstænkning, som vi arbejder med i tilbuddene til børn og unge 0-18 år, kan afspejles i kvalitetsrapporterne fremover. Dispensationen ønskes således for at give større muligheder for at tilpasse rapporten til de lokale forhold og ønsker samt muliggøre, at nogle af rapportens elementer gøres mere dynamiske med skiftende faglige fokusområder fra år til år. Derudover kan dispensationen give anledning til at slanke kvalitetsrapporten, hvis det ønskes. Der synes ikke at være udprægede muligheder for benchmarking med andre kommuner forbundet med de centralt fastsatte indholdskrav. Således varierer den konkrete indikatordefinition og opgørelsesmetode som oftest fra kommune til kommune, hvorfor kun de mest standardiserede data kan sammenlignes (fx resultater fra folkeskolens afgangsprøver). Det foreslås således, at der søges dispensation fra følgende paragraffer i bekendtgørelsen: 5 stk. 2 og stk. 3 7 8 9 Paragrafferne vedrører alene minimumsbestemmelser i forhold til det konkrete indhold i kvalitetsrapporten. Dispensationen Side 4 af 6
ændrer ikke ved, at der fortsat skal udarbejdes årlige kvalitetsrapporter, der giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Ligeledes ændres der ikke ved rammebestemmelserne om en sammenfattende helhedsvurdering, en opfølgning på den seneste kvalitetsrapport, rammebestemmelserne om udformning af rapporten samt tidsfristerne 1. Forslaget om en lettelse af de indholdsmæssige krav til kvalitetsrapporten ligger i forlængelse af aktuelle signaler fra undervisningsministeren om et muligt behov for en lempelse. Nedenstående er citat fra Bertel Haarders tale for Forum for Fremtidens offentlige ledelse og styring, 28.1 2009. ( ) Kvalitetsrapporterne giver et meget stort lokalt råderum. Og de regulerer på ingen måde, hvilke konklusioner den enkelte kommunalbestyrelse skal drage. Alligevel er reglerne om kvalitetsrapporterne blevet kritiseret for at være for detaljerede og for at overstyre. Der er for mange centralt fastsatte krav til, hvilke oplysninger der skal indgå i rapporten, siges det. I 2007 var det vores vurdering, at der var behov for at hjælpe det kommunale kvalitetsarbejde godt i gang. Det er sket. Men jeg vil slet ikke afvise, at det er endt med for meget regulering, og jeg har som regelgiver en stor interesse i at blive udfordret hér. Kilde: www.uvm.dk Det kan endvidere tilføjes, at flere af de andre store kommuner formentlig er på vej med lignende dispensationsansøgninger om kvalitetsrapporter, baseret på en forespørgsel i et 6-by samarbejde omkring evaluering primo marts 2009. - - - Vi håber på en imødekommende behandling af ovenstående ansøgninger vedrørende udfordringsretten. De konkrete ansøgninger fra skolerne fremsendes direkte fra s forvaltning til Velfærdsministeriet i henhold til de formkrav mv., der er udstukket. 1 Tidsfristerne for kvalitetsrapporten blev ændret af Undervisningsministeren i september 2008. Side 5 af 6
Vi kan samtidig oplyse, at er gået i gang med at forberede næste års ansøgning vedrørende udfordringsretten. Som led i forberedelserne gennemføres på udvalgte skoler pilotprojekter, som yderligere kan underbygge bestræbelserne på afbureaukratisering og forenkling. Med venlig hilsen Louise Gade rådmand / Nils Petersen direktør Kopi til: KL Borgmesterens Afdeling,. Side 6 af 6