Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 14, september 2004 1
Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996-2002 I adskillige artikler er det slået fast, at stofmisbrugere har en højere dødelighed end ikke-stofmisbrugere, se f.eks. Health impact of problematic drug use: Mortality among cohorts of drug use, EMCDDA 2000. Denne publikation belyser, hvad de stofmisbrugere, der er kendt af behandlingssystemet, dør af. Kilder Publikationen baserer sig hhv. på det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling, Dødsårsagsregistret samt det Centrale Person Register (CPR). Fra det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling, er lokaliseret de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i årene 1996 2002. De indskrevne stofmisbrugere er derefter efterset i Dødsårsagsregistret. Fra Dødsårsagsregistret trækkes eventuel dødsdato, samt koder, der beskriver, hvad pågældende er død af. Dødsårsagsregistret indeholder på indeværende tidspunkt oplysninger frem til og med 2000. Desuden er gruppen af stofmisbrugere efterset i det Centrale Person Register, hvorved dødsdato for de personer, der er døde i hhv. 2001 samt 2002, findes. Dødsfald blandt stofmisbrugere Kohorten indeholder 17.189 stofmisbrugere, der er indtrådt i behandling i årene 1996 2002. Af dem er 1.191, svarende til 6,9 pct., døde ved udgangen af 2002. I tabel 1 er dødsfaldene beregnet som andel af de personer, der var aktive i behandling det pågældende år uanset deres indskrivningsår. Tabel 1: Dødsfald blandt stofmisbrugere i behandling Antal dødsfald 41 133 177 187 190 237 226 1 191 Andel af pers. i behandling i pct. 0,9 1,8 2,1 2,1 2,0 2,3 2,1 6,9 Anm.: 1996 er ikke direkte sammenlignelig med de efterfølgende år grundet ændret lovgivning Det stigende antal dødsfald pr. år gennem perioden kan til dels tilskrives det stigende antal stofmisbrugere i behandling. Dog fremgår det af tabel 1, at andelen af stofmisbrugere kendt af behandlingssystemet og som dør, ligger forholdsvist stabilt omkring 2 pct. i perioden. 2002 døde 226 stofmisbrugere. Dette svarer til 1,3 pct. af alle kendte stofmisbrugere indskrevet fra 1996 til 2002. Dødsfald på køn Der dør flere mænd end kvinder i hele perioden, jf. tabel 2. I 1996 samt til dels i årene 2001 og 2002 svarer kønsfordelingen af dødsfaldene til den kønsfordeling, der er i behandlingskohorten. Fra 1997 2000 synes Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 14, september 2004 2
der dog at kunne konstateres en overdødelighed for mænd, idet andelen af mænd i behandlingskohorten kun udgjorde ca. 73 pct., mens mændene i samme periode udgør ca. 80 pct. af dødsfaldene. Tabel 2: Dødsfald blandt stofmisbrugere fordelt på køn Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder 11 26,8 27 20,3 34 19,2 39 21,1 43 23,8 55 23,2 53 23,5 262 22,0 Mænd 30 73,2 106 79,7 143 80,8 148 80,0 147 81,2 182 76,8 173 76,5 929 78,0 I alt 41 100 133 100 177 100 185 100 181 100 237 100 226 100 1 191 100 Narkotikarelaterede dødsfald Der er blandt medlemsstaterne i den Europæiske Union et omfattende samarbejde i forhold til at følge udviklingen i stofmisbruget. Samarbejdet koordineres af the European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction, EMCDDA, i Lissabon. EMCDDA anbefaler en række ICD10 diagnoser, der beskriver de narkotikarelaterede dødsfald (DRD). En nærmere beskrivelse af de narkotikarelaterede dødsfald i Danmark kan findes i Narkotikasituationen i Danmark 2003, Sundhedsstyrelsen, januar 2004. Diagnoserne deles op i følgende fire grupper; Tabel 3: EMCDDA definition af narkotikarelaterede dødsfald ICD-10 koder Beskrivelse DRD Psykiske lidelser og adfærdsmæssige F11-F12, F14-F16, F19 forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer 1 X41 og T43.6 Forgiftningsulykker X42 og T40.0-9 med narkotiske stoffer 2 Forsætlig selvtilføjet forgiftning med narkotiske X61 og T43.6 X62 og T40.0-9 stoffer 3 Forgiftning med narkotiske Y11 og T43.6 stoffer, uspecificeret hensigt Y12 og T40.0-9 4 Narkotika relaterede dødsfald i kohorten Af de stofmisbrugere, der døde i perioden udgør de narkotikarelaterede dødsfald ca. 50 pct. om året, dog med undtagelse af 1996, hvor de narkotikarelaterede dødsfald udgør hele 61 pct., jf. tabel 4. Hovedparten af de narkotikarelaterede dødsfald falder i DRD gruppe 2 og 4, forgiftningsulykker samt forgiftninger med uspecificeret hensigt. Forgiftninger Fordeles forgiftningsulykker samt forgiftninger med uspecificeret hensigt efter det stof, der ifølge dødsattesten har forårsaget forgiftningen, fordeler de sig som vist i tabel 5. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 14, september 2004 3
Tabel 4: Narkotikarelaterede dødsfald 1996 2000 DRD 1996 1997 1998 1999 2000 I alt 1 1 13 11 20 11 56 2 15 27 43 35 56 176 3 0 1 2 2 2 7 4 9 28 39 30 18 124 I alt 25 69 95 87 87 363 Pct. af dødsfald i alt 61,0 51,9 53,7 46,5 45,8 49,9 Som det fremgår af tabel 5 ligger forgiftninger med andre opiater end metadon til grund for de fleste forgiftningsdødsfald. Gruppen dækker stoffer som morfin og heroin, der kan være svære at skelne mellem ved almindelig toxicologisk analyse. Tabel 5: Forgiftningsulykker samt forgiftninger med uspecificeret hensigt fordelt efter stof 1996 1997 1998 1999 2000 Metadon 5 14 19 19 21 Andre opiater 15 16 46 34 47 Multiple stoffer 0 14 11 7 0 Andet 4 11 6 5 6 I alt 24 55 82 65 74 Andre dødsfald Foruden de 363 narkotikarelaterede dødsfald der har været i årene fra 1996 2000, har der i samme periode været 365 andre dødsfald i kohorten. Tabel 6 fordeler de tilgrundliggende dødsårsager for de 365 stofmisbrugerdødsfald, der ikke er omfattet af de narkotikarelaterede dødsfald. Dødsfaldene er opgjort på nogle udvalgte hovedgrupper. Til sammenligning er også resten af befolkningens dødsfald opgjort på disse hovedgrupper. Det skal dog bemærkes, at de to grupper ikke er direkte sammenlignelige, idet både alders- og kønsfordelingen i de to populationer ikke er sammenfaldende. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 14, september 2004 4
Tabel 6: Ikke narkotikarelaterede dødsfald fordelt efter tilgrundliggende dødsårsag, 1996 2000 Stofmisbrugere Resten af befolkningen ICD10 Beskrivelse Antal Pct. Antal Pct. B18 Viral hepatitis B 11 3,0 40 0,0 B20-24 HIV/AIDS 28 7,7 311 0,1 C00-97 Cancer 22 6,0 76 554 26,1 her af; lever 4 1,1 1 301 0 bronkie og lunge 6 1,6 16 857 5,7 E10 Sukkersyge 5 1,4 1 557 0,5 I20-25 Iskæmisk hjertesygdom 8 2,2 50 825 17,3 I26-52 Anden hjertesygdom 9 2,5 19 952 6,8 J00-99 Sygdomme i åndedrætsorganer 11 3,0 27 245 9,3 K70 Alkoholisk leversygdom 35 9,6 3 235 1,1 R98.9 Fundet død/ukendt dødsårsag 21 5,8 6 411 2,2 V01-X59 Ulykke 62 17,0 11 470 3,9 X60-84 Forsætlig selvtilføjet skade 40 11,0 3 911 1,3 X85-Y09 Vold 15 4,1 284 0,1 Y10-34 Skadelig hændelse, der ikke kan klassificeres som ulykke, selvmord el. vold 34 9,3 828 0,3 Andet 64 17,5 91 605 31,0 I alt 365 100,0 293 587 100,0 Ulykker og selvmord hyppigste dødsårsag Som det fremgår af tabel 6 udgør ulykker med 62 af de i alt 365 dødsfald samt selvmord, der står for 40 dødsfald, de hyppigste dødsårsager blandt stofmisbrugere. Tilsammen udgør de to grupper 29 pct. af det samlede antal dødsfald. Efter følger et betydeligt antal skadelige hændelser, 34 pers. svarende til 10 pct., der ikke kan klassificeres som, hverken ulykke eller selvmord. I tabel 7 nedenfor er der foretaget en opdeling af ulykkerne V01-X59 efter type. Tabel 7: Ulykker fordelt efter type ICD10 Beskrivelse Antal V01-99 Transportulykker 20 W00-19 Fald 8 X44 Forgiftningsulykke uspec. lægemiddel 18 Andet 16 I alt 62 Knap en tredjedel af ulykker sker i trafikken. I 7 af de 20 transportulykker er der tale om en fodgænger, der dør i trafikken. I 9 tilfælde var en personbil involveret i transportulykken og afdøde var enten fører eller passager i personbilen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 14, september 2004 5
Efter ulykker og selvmord følger alkoholisk leversygdom, der forårsager 10 pct. af dødsfaldene. Dødsfald som følge af HIV/AIDS udgør 8 pct. I forhold til sydeuropæiske lande som Italien og Spanien, hvor HIV/AIDS dødsfaldene udgør op mod 40 pct., udgør de danske dødsfald en betydeligt lavere andel, jf. Co-ordination of implementation, follow-up and analysis of cohort studies on mortality among drug users in European Union Member States, EMCDDA 1999. Knapt 6 pct. af dødsfaldene er kodet som fundet døde/ukendt dødsårsag uden nærmere specifikation og retskemisk undersøgelse. Langt hovedparten af de fundne er dog kendte blandingsmisbrugere. 6 pct. af stofmisbrugerne dør af cancer. Den størst enkeltstående gruppe er cancer i bronkie eller lunge. Derefter følger cancer i leveren. Iskæmiske hjertesygdom udgør knapt halvdelen af hjertedødsfaldene. I alt udgør dødsfaldene forårsaget af hjerteproblemer 5 pct. Død som følge af cancer samt hjerteproblemer udgør en langt mindre del blandt de kendte stofmisbrugere end resten af befolkningen. Grunden til dette kan tilskrives, at de kendte stofmisbrugere dør i en tidlig alder og dermed inden de når den alder, hvor cancer og hjertesygdomme er særlig udbredte. Dødsfald blandt resten af befolkningen Betragtes de tilgrundliggende dødsårsager blandt resten af befolkningen fordeler de sig meget anderledes end dødsårsagerne blandt stofmisbrugerne, der har modtaget behandling. Mens de ikke-naturlige dødsfald (V01 Y34) udgør ca. 41 pct. af dødsfaldene blandt stofmisbrugerne, udgør de kun knapt 6 pct. af dødsfaldene blandt resten af befolkningen. Ligeledes er gruppen af dødsfald som følge af HIV/AIDS, viral hepatitis B samt alkoholisk leversygdom betragteligt mindre blandt resten af befolkningen end den er blandt de kendte stofmisbrugere. 835 personer, der ikke har været i behandling for deres stofmisbrug har en dødsårsag, der falder i kategorierne af narkotikarelaterede dødsfald. De 835 personer udgør knapt 0,3 pct. af dødsfaldene blandt resten af befolkningen. Blandt de kendte stofmisbrugere udgjorde de narkotikarelaterede dødsfald som beskrevet ovenfor knapt 50 pct. af dødsfaldene. De hyppigste dødsårsag blandt resten af befolkningen er cancer, samt iskæmisk hjertesygdom. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 14, september 2004 6
Gennemsnitsalder I perioden fra 1996 til 2002 er den gennemsnitlige levealder (beregnet som alder ved død) for danskere steget fra 77,0 år til 78,6 år for kvinder og fra 71,4 år til 72,5 år for mænd, jf. tabel 8. Dette er en forbedring på hhv. 1,6 år for kvinder og 1,1 år for mænd. Tabel 8: Gennemsnitlig levealder blandt ikke stofmisbrugere Kvinder 77,0 77,1 77,3 77,7 77,7 78,2 78,6 77,6 Mænd 71,4 71,7 72,0 72,2 72,2 72,5 72,5 72,0 I alt 74,2 74,4 74,6 75,0 75,0 75,4 75,6 74,9 Til sammenligning er den gennemsnitlige levealder for stofmisbrugere beregnet i tabel 9. Som det fremgår af tabellen er stofmisbrugernes gennemsnitsalder betydeligt lavere end for resten af befolkningen. Dog bemærkes det, at den gennemsnitlige levealder for kendte stofmisbrugere er steget med godt 7 år i perioden, mens den gennemsnitlige levealder for den danske befolkning som helhed kun er steget ca. 1,4 år i samme periode. Tabel 9: Gennemsnitlig levealder blandt stofmisbrugere Kvinder 31,3 37,4 38,9 40,6 39,6 38,9 44,5 39,9 Mænd 36,0 36,8 38,0 37,5 38,9 40,9 41,1 39,0 I alt 34,8 36,9 38,2 38,1 39,1 40,4 41,9 39,2 Antallet af tabte leveår på baggrund af de ovenfor angivne gennemsnitsaldre ved død kan beregnes til 40.754 år i perioden, jf. tabel 10. Tabel 10: Tabte leveår fordelt efter køn og dødsår Kvinder 502 1 072 1 305 1 450 1 640 2 160 1 803 9 932 Mænd 1 060 3 699 4 855 5 134 4 888 5 751 5 435 30 822 I alt 1 562 4 771 6 160 6 584 6 528 7 911 7 246 40 754 Henvendelse: Eva Hammerby, tlf. 7222 7844, eha@sst.dk Næste offentliggørelse Stofmisbrugere i behandling 2004 ventes offentliggjort i foråret 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 14, september 2004 7