Notat Vedrørende: Notat vedr optimering af dagtilbudsstrukturen Sagsnavn: Optimering af daginstitutionsstrukturen Sagsnummer: 28.03.04-A00-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen E-mail: bitten.laursen@randers.dk Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: 16-11-2016 Sendes til: Børn og skole udvalget Optimering af dagtilbudsstrukturen i Randers Kommune Dette notat beskriver forslag til at ændre dagtilbudsstrukturen i Randers Kommune. Som baggrund for dette notat er der udarbejdet notater for tre geografiske områder, nemlig Spentrup, Harridslev og Langå. For alle tre områder er gældende, at der er bygningsmæssige og organisatoriske forhold, der sammenholdt med udviklingen i børnetallet giver de største udfordringer på dagtilbudsområdet i Randers Kommune de kommende år. Overordnet er der ikke på børneområdet afsat anlægsmidler til om-/til- eller nybygning af daginstitutioner. Derfor har forvaltningen i anbefalingerne til ændringerne af dagtilbudsstrukturen taget afsæt i de økonomiske perspektiver og muligheder, der er for at ændre strukturen i de enkelte områder, samt til hvilket område der ud fra de bygningsmæssige vilkår er mest hastende. På den baggrund omfatter forslaget til at ændre dagtilbudsstrukturen på nuværende tidspunkt kun daginstitutionerne i Spentrup, da det ud fra en økonomisk vurdering ikke har været muligt at finde økonomi til ændringer af strukturen i Langå og Harridslev indenfor børneområdets økonomiske ramme. Baggrund for arbejdet med dagtilbudsstrukturen De seneste års faldende børnetal har skabt ledig kapacitet i Randers Kommunes daginstitutioner for børn i alderen 0-5 år. I perioden fra 2011 og frem til 2016 har antallet af børn i alderen fra ½ til 2 år været faldende. I 2022 forventes antallet af børn i aldersgruppen at være på niveau med antallet fra 2011. For børn i alderen 3 til 5½ år forventes antallet at være faldende i perioden frem til 2018, og omkring 2024 forventes antallet af børn i aldersgruppen at være på niveau med antallet fra 2011. I budgetforliget fra den 18. september 2015, jævnfør nedenstående, har forligspartierne ønsket at få undersøgt mulighederne for at optimere daginstitutionsstrukturen og mulighederne for at optimere anvendelsen af den eksisterende bygningsmasse. Dette med henblik på eventuelt at frigøre et provenu, som kan anvendes til at tilgodese børneområdet med flere driftsmidler. Endvidere har forligspartierne ønsket, at eventuelle besparelser på selve bygningsdriften og eventuelt provenu for salg af ledige ejendomme tilgår Ejendomsservice. I den konkrete forligstekst står følgende: 1
De seneste års faldende børnetal har skabt ledig kapacitet i dagtilbudsinstitutionerne. Forligspartierne ønsker mulighederne undersøgt for optimering af daginstitutionsstrukturen og anvendelsen af den eksisterende bygningsmasse. Dette med henblik på eventuel frigørelse af provenu, som kan anvendes til at tilgodese området med flere driftsmidler. Eventuelle besparelser på selve bygningsdriften samt eventuelt provenu fra salg af ledige ejendomme tilgår Ejendomsservice til udmøntning af tidligere besluttede besparelser. Børn- og Skoleudvalget forelægges i foråret 2016 en prognose vedrørende de kommende års forventede efterspørgsel og kapacitet. På baggrund af prognosen forbereder forvaltningen - i dialog med dagtilbudsbestyrelserne - forslag til tilpasninger af dagtilbudsstrukturen. (Citat fra budgetforliget af 18. september 2015). Behandling i børn og skoleudvalget I februar 2016 fik børn og skoleudvalget forelagt en prognose vedrørende de kommende års forventede udvikling i børnetallet og det forventede fremtidige behov for pladser i de forskellige områder i Randers Kommune. Børn og skoleudvalget besluttede på den baggrund, at forvaltningen skulle arbejde videre med konkrete forslag til optimering af dagtilbudsstrukturen. På børn og skoleudvalgets møde i juni 2016 fik udvalget en status for arbejdet med optimering af dagtilbudsstrukturen. Endvidere har børn og skoleudvalget på udvalgsmødet i juni 2016 haft en dialog med dagtilbudsbestyrelserne, hvor optimeringen af børneområdet er blevet drøftet. Dialogen med bestyrelserne Forvaltningen har i processen med afdækningen af behovet for optimering af børneområdet haft en løbende dialog med dagtilbuds- og daginstitutionsbestyrelser. Ud fra den forventede prognose til børn 0-5 år i de kommende 10 år fordelt på de fem dagtilbudsområder, har forvaltningen drøftet de kommende års muligheder og udfordringer og heraf afledte ønsker og forslag til organisering og struktur med den enkelte dagtilbuds- og daginstitutionsbestyrelse. Flere af de konkrete forslag til indsats og organisering er drøftet med dagtilbudsbestyrelsen i det enkelte område, og tager afsæt i hvad bestyrelsen eventuelt selv tidligere har ytret ønske om. Som det fremgår af ovenstående, har børn og skoleudvalget også haft en dialog med dagtilbudsbestyrelserne om optimering af børneområdet. Overvejelser i forbindelse med forslag til ændring af strukturen Forvaltningen har vurderet forskellige muligheder for at optimere dagtilbudsstrukturen, herunder: Optimering af ledelsesstrukturen. Dette er sket af to omgange. Første gang i 2011 hvor 66 enheder blev til 14 dagtilbud og et antal selvejende institutioner, og anden gang i 2013 hvor der blev 5 dagtilbud og 12 selvejende institutioner. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er mulighed for at optimere ledelsesstrukturen yderligere. Bedre udnyttelse af tilrettelæggelsen af det daglige arbejde i institutionerne ved sammenlægning af institutioner og fx opnåelse af stordriftsfordele i daginstitutionens ydertimer morgen og eftermiddag og flere faglige fællesskaber hos personalet. 2
Den økonomiske tildelingsmodel til børneområdet. I dag gives et beløb pr. barn i alle institutioner. Dermed får mindre og større institutioner det samme beløb pr. barn. Modellen er besluttet af byrådet i forbindelse med ledelsesstrukturændringen i 2013. Nedlæggelse af daginstitutioner. Med hensynet til landsbyerne og ønsket om fortsat at bevare aktiviteter, arbejdspladser og tilknytning for lokalbefolkningen i lokalområderne anbefaler forvaltningen ikke nedlæggelse af daginstitutioner i fx Fussingø, Asferg, Gassum og Gjerlev, selv om nogle institutioner har et vigende antal børn i disse år. Forslaget til optimering af dagtilbudsstrukturen og de konkrete forslag bygger på overvejelser om: Det forventede antal børn i området og det heraf afledte behov for institutionspladser De pædagogiske muligheder, herunder de pædagogiske ressourcer og de pædagogiske muligheder indendørs og udendørs i institutionen De bygningsmæssige og økonomiske forhold, muligheder og udfordringer De organisatoriske og driftsmæssige muligheder (herunder personale, materialer, el, vand, varme, indendørs og udendørs vedligeholdelse) Forældrebestyrelsernes holdninger og inputs til organiseringen. De konkrete forslag til ændringer Som tidligere beskrevet, er der ikke på børneområdet afsat anlægsmidler til om-/til- eller nybygning af institutioner. På den baggrund har forvaltningen været nødt til at foretage en vurdering af, hvilket geografisk område der haster mest at få en afklaring på. Det er forvaltningens vurdering, at det er Spentrupområdet, der har brug for en afklaring først. Det skyldes, at den ene af de tre nuværende afdelinger i Spentrup, nemlig den på Haldvej, er et lejemål som grundet bygningens stand ikke kan anbefales forlænget. Endvidere har udlejer gjort det klart, at udlejer ikke ønsker at forlænge lejemålet med Randers Kommune, men udlejer ønsker i stedet, at Randers Kommune køber ejendommen. Dette kan forvaltningen heller ikke anbefale. Dermed står Randers Kommune overfor en konkret udfordring i forhold til, at antallet af afdelinger i Spentrup reduceres fra tre til to. I forhold til dagtilbudsstrukturen i Langå og Harridslev ville det også være relevant at foretage ændringer, men dette haster ikke i samme grad som i Spentrup. I Harridslev ejer Randers Kommune begge de ejendomme, som de to afdelinger er beliggende i. I Langå ejer Randers Kommune to ejendomme, mens den sidste afdeling har til huse i en ejendom, der ejes af et boligselskab. Beskrivelse af Spentrup området I Spentrup er der i dag 3 afdelinger. - Haldvej som er et lejemål, der udløber 31. januar 2018. På grund af bygningens stand anbefales lejemålet ikke forlænget. Der er i dag en kapacitet på 56 børnehavebørn - 1 institution på Bane Alle i let byggeri. Pavillonen på Bane Alle er ikke i en hensigtsmæssig stand, og der anbefales en udskiftning. Endvidere er pavillonen i dag ikke lovliggjort. Der er i dag en kapacitet på 48 børnehavebørn - 1 bygning på Tjørnesvinget, tæt på Blicherskolen. Der er i dag en kapacitet på 13 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn 3
Der forslås et af følgende tre scenarier: 1. Lejemålet på Haldvej opsiges og institutionen lukkes. Lejemålet udløber automatisk pr. 31. januar 2018. Endvidere lovliggøres den lille pavillon på Bane Alle. Der tilbydes pladser til børnene i de 2 institutioner på Bane Alle og Tjørnesvinget i Spentrup. Hvis/når der ikke er plads i institutionerne i Spentrup til efterspørgslen, er der overskydende kapacitet i daginstitutionerne i Asferg og Gassum, der kan benyttes. Dagplejen benytter i dag lokaler i lejemålet på Haldvej, og i forbindelse med en opsigelse skal der findes alternative lokaler til dagplejen i lokalområdet. 2. Lejemålet på Haldvej opsiges og institutionen lukkes. Lejemålet udløber automatisk pr. 31. januar 2018. Der tilbydes pladser til børnene i de 2 andre institutioner i Spentrup. Den lille pavillon på Bane Alle erstattes, på grund af bygningen dårlige stand og den manglende lovliggørelse, af nybyggeri af samme størrelse. Institutionen på Tjørnesvinget tilføres en bygning til de yderligere 34 børnehavebørn, som p.t. går på Haldvej. Herefter vil der samlet set være i alt 120 børnehavepladser og 13 vuggestuepladser i Spentrup. Scenariet tager udgangspunkt i, at der kan bevilges et beløb til nybyggeri, som muliggør at den dyreste/dårligste del af bygningsmassen nedlægges, og at der skabes plads til det ønskede antal pladser i fremtiden. 3. Lejemålet på Haldvej opsiges og institutionen lukkes. Institutionen på Bane Alle lukkes. Institutionen på Tjørnesvinget suppleres med en tilbygning/tvilling i forbindelse med den nuværende institution, så der i alt bliver plads til 120 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn i institutionen på Tjørnesvinget. For alle scenarier gør det sig gældende, at lejemålet fra børnehaven på Haldvej er uopsigeligt indtil dets udløb d. 31. januar 2018. Det vil derfor ikke være muligt at opsige lejemålet inden denne dato. Desuden skal det bemærkes at stuehuset, som anvendes af dagplejen, er omfattet af sin egen lejekontrakt med 6 måneders opsigelse. Denne skal derfor være opsagt inden 1. august 2017, hvis begge lejemål skal lukkes samtidig. Alternativt kan legemålet opsige hurtigst muligt, men der skal samtidig findes anden plads til dagplejen. Såfremt daginstitutionen på Haldvej besluttes lukket anbefales det, at der ikke tilføres nye børn til daginstitutionen frem til den endelige lukning. Der vil gennem hele forløbet ske en pædagogisk understøttelse af børnenes indfasning i deres nye daginstitution. I forbindelse med afdækningen af de bygningsmæssige muligheder i Spentrup har det som sagt vist sig, at pavillonen på Bane Allé aldrig er blevet lovliggjort. Der er derfor behov for at få en lovliggørelse af pavillonopstillingen på Bane Allé, uanset om den nuværende pavillon skal blive stående, eller om den skal erstattes af en ny pavillon. For at der kan ske en lovliggørelse af pavillonen, skal pavillonen leve op til kravene i det nuværende bygningsreglement med hensyn til fx varmekilde og isolering. Ejendomsservice anbefaler, at der opstilles en ny pavillon på Bane Alle, til erstatning for den nuværende utidssvarende og ulovlige pavillon. Den nuværende pavillon vil skulle gennem en kraftig renovering, der vurderes at ville koste omkring 350.000 til 375.000 kr. En ny pavillon forventes at beløbe sig til omkring 1 mio. kr. Alternativt anbefales det at imødekomme dagtilbudsbestyrelsens ønsker, så der i stedet for at opstille en ny pavillon på Bane Alle, sker en samling af de tre afdelinger i Spentrup på Tjørnesvinget, som så suppleres med en tilbygning/tvilling i forbindelse med den nuværende institution på Tjørnesvinget. Bestyrelsen i Dagtilbud Nordvest har tidligere givet udtryk for, at de ønsker mindre daginstitutioner som Gassum og Asferg nedlagt, fordi de mindre institutioner ikke har de samme stordriftsfordele 4
som de større enheder. Endvidere anbefaler bestyrelsen, at afdelingerne i Spentrup samles på en adresse, nemlig på Tjørnesvinget, hvor der bygges til. Økonomiske overvejelser om optimering af dagtilbudsstrukturen i Spentrup Nedenstående skema viser nøgletal for hvert af de tre scenarier. Alle bagvedliggende beregninger er efterfølgende beskrevet i skema 1-5, der fremgår nedenfor: Scenarie Se Skema Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Arealbehov til nybyggeri (m2) 1.2 93 324 558 Antal pladser i alt 1.2 99 133 133 Fremtidigt budget til drift (i kr.) 2.1 294.920 389.627 424.908 Samlede årlige besparelser (i kr.) 3.1 738.394 643.687 608.406 Engangsudgifter (i kr.) 4.1 50.000 50.000 150.000 Anlægsudgifter (i kr.) 4.2 1.069.500 4.860.000 6.417.000 Break even ved 15 år årlig finansiering i 5.1 100.000 410.000 550.000 perioden ved rente på 3% Break even ved 15 år årlig rest til 5.1 640.000 230.000 60.000 Ejendomsservice i perioden ved rente på 3% Break-even ved samlet besparelse (i år) 5.1 2 9 14 Bemærk at det i forbindelse med et byggeri bør overvejes at energioptimere de tilbageværende bygninger. En sådan optimering er ikke medtaget i beregningerne, da de kan foretages uafhængigt af denne sag. Der er mulighed for at finansiere en sådan optimering helt eller delvist via energikontoen. Følgende tiltag er anbefalet fra Ejendomsservices energiteam: Børnehaven Bane Alle: Alt lys udskiftes til LED og der indføres PIR og dagslysstyring. Anslået omkostning: 40.500 kr. Tilbagebetalingstid: 20,3 år Anslået omkostning som kan trækkes på energikontoen: 31.261 kr. Børnehaven Tjørnesvinget: Alt lys udskiftes til LED og der indføres PIR og dagslysstyring. Alle vinduer udskiftes til nye vinduer med 3 lags-energiruder. Lys: Anslået omkostning: 132.000 kr. Tilbagebetalingstid: 24,9 år Anslået omkostning, som kan trækkes på energikontoen: 83.211 kr. Vinduer: Anslået omkostning: 252.000 kr. Tilbagebetalingstid: 21,2 år Anslået omkostning, som kan trækkes på energikontoen: 186.184 kr. Samlet omkostning på Tjørnesvinget: 384.000 kr. Samlet tilbagebetalingstid på Tjørnesvinget: 22,4 år 5
Arealbehov til nybyggeri Herunder vises beregningerne af arealbehovet til nybyggeri. 1.1: Beregning af areal pr. barn Nedenstående viser beregning af det samlede arealbehov pr. barn i nyt byggeri. I branchevejledningen for indretning af daginstitutioner stilles der krav om et vist frit gulvareal pr. barn i opholdsrummene. Dette kan dog vanskeligt omregnes til et samlet areal for hele institutionen. Som udgangspunkt for disse beregninger er derfor i stedet anvendt det samlede areal pr. barn i den nyopførte institution Kristrup Børnehus, da institutionen kan betragtes som et standardbyggeri på dette område. Tallene for de nuværende institutioner er medtaget som sammenligningsgrundlag: Reference Antal børn * Antal m 2 Areal pr. barn Nybyggeri, Kristrup Børnehus 140 947 6,8 m 2 Tjørnesvinget 51 398 7,8 m 2 Bane Allé 48 233 4,9 m 2 Haldvej (kun børnehavedel) 56 600 10,7 m 2 Spentrup, samlede forhold 155 1231 7,9 m 2 *Der beregnes på baggrund af normeringen for den enkelte institution frem for det faktiske antal børn. 1.2: Beregning af arealbehov Nedenstående beregning viser det forventede behov for nybyggeri i hvert scenarie på baggrund af behovet for pladser i nybyggeri samt det beregnede areal pr. barn på 6,8 m 2 : Scenarie Antal pladser i alt Antal bevarede pladser Antal pladser i nybyg Areal, nybyg 1 99 99 0 *93 2 133 99 34 * 324 3 133 51 82 558 *Heraf er de 93 m 2 en direkte erstatning for pavillonen på Bane Allé, som er i meget dårlig stand. Disse m 2 er således ikke repræsenteret i de øvrige kolonner. Driftsudgifter 2.1 Fremtidigt budget til drift Følgende beregninger viser det samlede forventede budget til driftsudgifter pr. år for hvert scenarie: Scenarie Tjørnesvinget Bane Allé Haldvej Nybyggeri I alt, kr. 1 189.701 66.729 0 38.490 294.920 2 189.701 66.729 0 133.197 389.627 3 189.701 0 0 235.207 424.908 2.2: Udspecificering af budgetposter på eksisterende institutioner: Da der kun findes ét samlet budget til afholdelse af udgifter på de 3 nuværende institutioner i Spentrup, er posterne fordelt på de enkelte institutioner ud fra antal m 2. Eneste undtagelse er huslejen, hvor hele budgettet vedrører lejemålet på Haldvej. Institutionen på Bane Allé er desuden 6
opdelt i hovedbygning og pavillon, da det i scenarie 1 og 2 foreslås kun at udskifte pavillonen med nybyggeri. Tjørnesvinget Bane Allé Haldvej I alt Hovedbygning Pavillon Areal, m 2 398 140 93 704 1.335 Husleje - - - 397.005 397.005 Rengøring 105.914 37.256 24.749 187.345 355.263 Vedligehold af udearealer 10.795 3.797 2.522 19.095 36.210 Vedligehold af bygninger 1.918 675 448 3.392 6.432 El 21.731 7.644 5.078 38.438 72.891 Varme 31.892 11.218 7.452 56.412 106.974 Vand 8.426 2.964 1.969 14.905 28.264 Renovation 3.028 1.065 708 5.357 10.158 Alarm 5.997 2.110 1.401 10.609 20.117 I alt, kr 189.701 66.729 44.327 732.557 1.033.314 2.3: Baggrund for beregninger af driftsudgifter til nybyggeri Hver udgiftspost er beregnet på baggrund af en reference, som er vurderet mest sammenlignelig med udgiften for et nybyggeri. Tallene er omregnet til en udgift pr. m 2 som sammenholdes med størrelsen på nybyggeri i de enkelte scenarier: Post Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Rengøring Nuværende budget ift. m 2 24.749 86.221 148.492 Vedligehold af udearealer Ingen udgift: udearealer udvides ikke i forhold til nu 0 0 0 Vedligehold af bygninger Nuværende budget, Spentrup ift. m 2 448 1.561 2.688 El Nuværende budget, Spentrup ift. m 2 5.078 17.690 30.467 Varme Forbrug, Kristrup Børnehus ift. m 2 4.137 14.414 24.825 Vand Nuværende budget ift. antal børn 1.969 6.200 14.953 Renovation Nuværende budget ift. antal børn 708 2.228 5.374 Alarm Nuværende budget, Spentrup ift. m 2 1.401 4.882 8.408 I alt, kr. 38.490 133.197 235.207 Besparelser 3.1 Årlige besparelser på drift Nedenstående beregninger viser den årlige besparelse for hvert scenarie i forhold til driftsudgifter. Besparelserne på driften forventes at gå til eventuelle anlægsudgifter og til Ejendomsservice til realisering af tidligere aftalte besparelser (se også afsnit 5.1.). Bemærk at den årlige besparelse falder i scenarie 3 sammenlignet med scenarie 2, til trods for at der etableres det samme antal institutionspladser i bedre byggeri. Dette skyldes, at der i det nye byggeri 7
er et større areal pr. barn end i den nuværende institution på Bane Allé, og dermed et støre areal, der skal driftes i scenarie 3 i forhold til scenarie 2: Nuværende budget Scenarie Fremtidigt budget Besparelse 1 294.920 738.394 1.033.314 2 389.627 643.687 3 424.908 608.406 Engangsudgifter 4.1 Nedrivning I forbindelse med etableringen af de foreslåede scenarier, må der forventes en række engangsudgifter til nedrivning af eksisterende institutioner. Vurderingen af udgiften til nedrivning er foretaget af Ejendomsservices ansvarlige for vedligehold af den pågældende bygning ud fra viden om bygningens beskaffenhed samt erfaringstal fra lignende opgaver: Scenarie Institution Udgift til nedrivning 1 Bane Allé, kun pavillon 50.000 2 Bane Allé, kun pavillon 50.000 3 Bane Allé 150.000 4.2 Anlægsudgifter Der foreslås byggerier i forskellige prisklasser for hvert scenarie pga. deres forskellige forudsætninger. For Scenarie 2 er anvendt en standard m 2 -pris. For scenarie 1 og 3 er midlerne mere begrænsede. Der foreslås derfor et billigere byggeri svarende til niveauet for Kristrup Børnehus. De beregnede tal skal ses som overslag. Den endelige m 2 -pris vil afhænge af, hvilke valg der træffes i forhold til materialer, energiramme mm. Scenarie Antal m 2 M 2 -pris i kr. Anlægsudgift i kr. 1 93 11.500 1.069.500 2 324 15.000 4.860.000 3 558 11.500 6.417.000 5.1 Finansiering og realisering af besparelser Nedenstående beregninger viser, hvilke besparelser der kan forventes fra Ejendomsservice, hvis det samtidig besluttes at anvende dele af besparelsen til finansiering af nybyggeri. Der er regnet med en tilbagebetalingstid på 15 år og en rente på 3%. De opnåede besparelser deles op i et beløb til finansiering af anlæg og et beløb til realiserede besparelser her og nu, der tilfalder Ejendomsservice. Finansiering og realisering af besparelser (afrundet til hele 10.000 kr.): Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Anlægsudgifter + engangsudgifter til nedrivning (i kr.) 1.119.500 4.910.000 6.567.000 Samlet årlig besparelse 740.000 640.000 610.000 Break even ved 15 år årlig finansiering i perioden 100.000 410.000 550.000 Break even ved 15 år årlig rest til Ejendomsservice i 640.000 230.000 60.000 perioden Break-even ved samlet besparelse (i år) 2 9 14 8
Såfremt der planlægges efter, at finansieringen af hver af de tre scenarier kan ske over 15 år, vil det fx i scenarie 3 ske ved, at den årlige anlægsfinansiering i hver af de 15 år er på 550.000 kr., mens Ejendomsservice i hver af de første 15 år får en besparelse på 60.000 kr., og efter de 15 år tilfalder hele den årlige besparelse på 610.000 kr. Ejendomsservice. Der er behov for stillingtagen til, hvorledes det valgte scenarie ønskes finansieret ud fra ovenstående. Hvis anlægsrammen giver mulighed for det, kan der desuden etableres optimering af bygningsdriften inden for anlægsbudgettet. Dette kræver en konkret beslutning. I ovenstående eksempel bliver anlægget finansieret ved hjælp af en besparelse på driften. En driftsfinansieret anlægsinvestering svarer reelt til, at en afdeling får et lån i kommunekassen til finansiering af et anlægsprojekt. Lånet afdrager afdelingen ved, at driftsbudgettet reduceres i aktivets tekniske levetid typisk med den nettobesparelse anlægget medfører for driften. Initialinvesteringen vil således være tilbagebetalt inden tidspunktet, hvor der skal reinvesteres i dette. Anvendelse af driftsfinansierede anlægsinvesteringer stiller krav til, at kommunen har den nødvendige likviditet til at foretage udlånet til projektet. Idet likviditeten udgør den egentlige styringsmæssige begrænsning i budgetlægningen i Randers Kommune, så vil et sådant projekt derfor skulle prioriteres politisk på linje med øvrige ønsker i budgetlægningen. Andre scenarier Dagtilbudsbestyrelsen i Dagtilbud Sydvest har tidligere henvendt sig med ønsket om at få etableret en ny stor daginstitution i Langå til erstatning for de 3 nuværende daginstitutioner i byen. Samt at få tilført en eller to vuggestuegrupper til institutionen, så der også var mulighed for at vælge vuggestue i Langåområdet. Da der, som tidligere nævnt, ikke er afsat anlægsmidler til til-/om- eller nybyggeri indenfor børneområdet ser forvaltningen ikke mulighed for at imødekomme dette ønske for nuværende. Bestyrelsen i Dagtilbud Nordøst har beskrevet, at de ønsker en ny institution, med en ekstra vuggestuegruppe, som sikrer, at børn, der skal have plads i Harridslev, ikke er tvunget ind mod vuggestuer i Randers på grund af pladsmangel i Harridslev. Heller ikke her ser forvaltningen mulighed for at imødekommet dette ønske. Dagtilbud Nordøst har herefter forslået, at Dagtilbuddet selv, via uforbrugte driftsmidler, finansierer ombygning af en børnehavegruppe til vuggestuegruppe på Kastanjevej. Det anbefales, at børn og skoleudvalget tager stilling til hvorvidt institutioner kan foretage mindre ombygninger med henblik på en bedre udnyttelse af eksisterende bygningsmæssig kapacitet. Forvaltningen arbejder på, og kan relativt hurtigt iværksætte en busbørnehave, som imødekommer behovet for pladser i Randers by. I dagtilbuddet i Nordøst er der en kommunal bus, som kan indsættes i forbindelse med etablering af en udflytterinstitution. Det er muligt at etablere fast opsamlingssted i institutionen i Hørhaven, hvor børnene kan møde ind om morgenen, og hvor bussen kan vende tilbage om eftermiddagen. Der er ikke tale om en traditionel busbørnehave, men at bussen i stedet kører børnene ud til Fussingø Naturbørnehave, som har ledig kapacitet. Den kommunale bus, der i dag bliver brugt i Harridslev, vil så ikke længere kunne anvendes der til at tage ud af huset med børnene. Noget der i dag benyttes meget i Harridslev grundet den 9
uhensigtsmæssige indretning af daginstitutionen i den gamle gymnastiksal på skolen. Det anbefales, at børn og skoleudvalget drøfter dette forslag. 10