Growth in times of crisis Øresund Food Network Annual meeting Torsdag den 19. marts 2009 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1
Indhold Finanskrise Indhold Forløb Konsekvenser Fødevarekrise Baggrund Forløb Konsekvenser Fødevareklynger i kriseperioder Status for fødevareklyngen Fordele, muligheder, trusler Vækstmuligheder i fødevareklyngen Vækst og kriser
Hvilke kriser? Kriser... Hvormange? Hvad indeholder de? Hvorlænge varer de?
Kriser i Danmark 2007-12 10 8 6 Finanski krise 4 2 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Kriser i Danmark 2007-12 Fødevarekrise 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Kriser i Danmark 2007-12 10 Økonomisk k krise 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Kriser i Danmark 2007-12 Fødevarekrise 10 Økonomisk k krise 8 6 Finanski krise 4 2 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Kriser i Danmark 2007-12 Fødevarekrise 10 Økonomisk k krise 8 6 Finanski krise 4 2 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Fødevarekrise
Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter
Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens
Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre
Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre Spekulation
Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre Spekulation Stigende efterspørgsel Fjernøsten Bioenergi
Finanskrise
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser Finansiel risiko-aversion
Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser Finansiel risiko-aversion Solvenskrav og usikkerhed: Reduceret udlån og likviditet
Økonomisk krise
Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst
Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse
Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer
Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang
Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang International handel stagnerer
Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang International handel stagnerer Tab på debitorer
Finansiel krise
Antal konkurser i alt i Danmark Antal (sæsonkorrigeret) 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009
Aktiekursindeks i Danmark 600 Indeks 1989 = 100 500 400 300 200 100 0 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009
BNP-vækst 35 3,5 Pct. pr. år 3,0 Danske 2,5 eksportmarkeder 2,0 1,5 1,0 0,5 Danmark 0,0-0,5-1,0 2007 2008 2009 2010 2011
Dansk økonomi: Udvikling og prognose (Ifg. DØR) 2007 2008 2009 2010 2011 BNP-vækst Pct. 1,6 0,4-0,5-0,3 0,7 Off. saldo Mia. kr. 75 53 10 10-3 Btli Betalingsbalance bl Mia. kr. 12 29 28 28 31 121 Ledighed 1.000 pers. 78 50 76 112 155 Ændring i beskæftigelse 1.000 pers. 80 24-45 -48-19 Stigning i lønomkostninger Pct. 39 3,9 45 4,5 42 4,2 38 3,8 31 3,1 Inflation Pct. 1,8 2,7 1,9 2,2 2,0
Dansk økonomi: Udvikling og prognose (Ifg. DØR) 2007 2008 2009 2010 2011 BNP-vækst Pct. 1,6 0,4-0,5-0,3 0,7 Off. saldo Mia. kr. 75 53 10 10-3 Btli Betalingsbalance bl Mia. kr. 12 29 28 28 31 Ledighed 1.000 pers. 78 50 76 112 121 Ændring i beskæftigelse 1.000 pers. 80 24-45 -48-19 Stigning i lønomkostninger Pct. 39 3,9 45 4,5 42 4,2 38 3,8 31 3,1 Inflation Pct. 1,8 2,7 1,9 2,2 2,0
Den lange rente i Danmark (ifg. DØR) 2007 2008 2009 2010 2011 10-årig obligationsrente 4,3 4,4 4,4 4,5 4,6
Inflation og renter globalt (ifg. DØR) 2008 2009 2010 2011 Inflation USA 4,4 1,5 1,0 1,5 Euroområdet 35 3,5 22 2,2 21 2,1 20 2,0 Korte renter USA 2,2 0,9 1,8 3,0 Euroområdet 4,0 2,9 2,8 3,3 Lange renter USA 38 3,8 40 4,0 41 4,1 44 4,4 Tyskland 4,1 4,0 4,1 4,4 Oliepris, Brent 100 80 85 88
Ifg. DØR Ledighed i Danmark 2000-2010
Dansk økonomi 2007-2011
Dansk økonomi 2007-2011
Erhvervstillid
Forbrugertillid, Danmark 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008
Fødevarekrisen
400 Verdensmarkedspris edsp s på hvede $ pr. ton 350 300 250 200 150 100 Januar 2009 50 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000
$ pr. ton Verdensmarkedspris edsp s på hvede 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000
Kornpriser i Danmark Indeks jan 2007 = 100 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 Landmandspris (brødkorn) 100 90 2007 2008 2009
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg 400 350 300 250 Kontraktpris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 400 øre / kg Stigende priser på mælkepulver -Kina m.fl. 350 øger importen 300 250 Kontraktpris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg 400 350 300 250 Kontraktpris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg 400 350 300 250 Kontraktpris (DK) Landmænd forlader Arla 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 400 øre/kg 350 300 250 Kontraktpris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 400 øre/kg 350 300 250 Kontraktpris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Forklaringer bag fødevarekrisen Midlertidige, tilfældige forhold:
Forklaringer bag fødevarekrisen Midlertidige, tilfældige forhold: Meget små lagre Tørke i Australien Dårlig høst flere steder i Europa Hamstring Spekulation
Forklaringer bag fødevarekrisen Længerevarende, strukturelle forhold:
Forklaringer bag fødevarekrisen Længerevarende, strukturelle forhold: Bioenergi Vækst og forbrug i Asien Stigende energipriser Mindre produktionsafhængig landbrugsstøtte
Kornlagre er en fordel for markedsstabiliteten Overskudslagrene fra 1980 erne er væk Lagre kan være en stor fordel Verdens kornlagre = forbruget i 1½ måned
De små lagre
De små lagre kan helt forklare fødevarekrisen e og de stigende priser
Kornpriser og lagre 40,0 Lagre (% of produktion) 35,0 Lagre 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0-1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Kornpriser og lagre 250 Pris ($/t) Lagre (% of produktion) 40 Lagre 35 200 30 150 25 20 100 Priser 15 50 10 5 0 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Kornpriser og -lagre Pris ($/t) 275 225 Lagre (% af prod.) Pris 0 5 10 175 Lagre 125 75 15 20 25 30 35 25 40 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
800 700 600 500 Små lagre giver prisstigninger i (Markfrø) Pris: Kr/100 kg 100 Lagre: % af produktion Pris 90 80 70 60 400 50 300 Lagre 40 200 30 20 100 10 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 0 Eksempel: Rajgræs. Data fra Branchesekretariatet for Frø
Større lagre kan fremover forhindre nye fødevarekriser og prisstigninger
Landmænd løste selv fødevarekrisen..
Pris ($/t) Hvede: Pris og areal 255 560 235 215 195 Pris 550 540 175 155 530 135 520 115 95 510 75 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 500
Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) 560 235 550 215 195 Areal Pris 540 175 530 155 135 520 115 510 95 75 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 500
Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser
Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides
Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres
Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres Vi nærmer os hele tiden en ligevægtspris
Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 10 8 6 4 2 0 2 005,00 2 006,00 2 007,00 2 008,00 2 009,00 2 010,00 2 011,00 2 012,00
Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug 10 8 6 Ydre Chok 4 2 0 Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug f 2 005,00 2 006,00 2 007,00 2 008,00 2 009,00 2 010,00 2 011,00 2 012,00
Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug 10 8 6 Ydre Chok 4 2 0 Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug f 2 005,00 2 006,00 2 007,00 2 008,00 2 009,00 2 010,00 2 011,00 2 012,00
Vi står over for en permanent fødevarekrise med dyre fødevarer og mangel på fødevarer??
Thomas Malthus 1766-18341834 Engelsk økonom Før eller siden vil der opstå alvorlig fødevaremangel...
Indeks Malthus Befolkning Tid
Indeks Malthus Befolkning Fødevareproduktion Tid
Indeks Malthus Befolkning Lave priser Fødevareproduktion Tid Høje priser
Indeks Malthus Befolkning Lave priser Fødevareproduktion Tid Høje priser
Malthus er stadig aktuel efter mere end 200 år Was Malthus Right? In a sense, he was Jesus Fernández Villaverde, University of Pennsylvania Could Malthus be right after all? Will Land Degradation Prove Malthus Right After All? USDA, 2004 Thomas Malthus and the Global Food Crisis I am almost afraid to say so, but Thomas Robert Malthus, the English economist, is coming back into fashion Dan Denning, 18 th. april 2008 Food, Prophecy, and Shades of Thomas Malthus I will not say that we are on an irreversible path into Malthus shadow, but something does seem to be blocking the sun these days. And assuming it is merely a passing cloud could be a dangerous assumption, indeed. Wallacegsmith, February 2008 200 years since Malthus, and we still haven t proved him wrong World Watch, 1998
3 800 Kalorier/person/dag Kalorier pr. person 3 400 Nordamerika 3 000 Verden ialt 2 600 Asien 2 200 Afrika syd for Sahara 1 800 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Fødevaresituationen er god! Der er masser af fføde i verden under ét.. Fødevarerne og velfærden er bare ulige fordelt...
Fødevarekrise Landbrugspriser Forbrugerpriser
Indeks jan. 2007 = 100 Mælkepriser 200 Spot-markedspris 150 Landbrugets salgspris 100 Detailpris 50 2007 2008 2009
Korn- og brødpriser Indeks jan 2007 = 100 200 190 Detailpris (brød) 120 118 180 116 170 160 150 140 130 120 114 112 110 108 106 110 100 Landmandspris (brødkorn) 104 102 90 2007 2008 2009 100
118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = 100 116 Reel brødpris 114 112 110 108 106 104 102 100 98 2007 2008 2009
118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = 100 116 Reel brødpris 114 112 110 108 106 Brødpris med kun effekt af kornpris 104 102 100 98 2007 2008 2009
118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = 100 116 Reel brødpris 114 112 110 108 Brødpris med kun effekt af kornpris 106 104 102 100 98 2007 2008 2009
Kornets andel af et brød Korn
Landmandens andel af fødevarernes endelige salgsværdi ( forbrugerkronen ) Pct. 45 40 35 30 USA Danmark 25 20 15 10 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Aspekter ved fødevarekrisen
Aspekter ved fødevarekrisen (I) Landbrugspolitikken: Fjernelse af sidste prisstøtteordninger og udbudsbegrænsninger Landbrugspolitikken: Den indenlandske produktion skal understøttes yderligere Kan markedet ikke selv skabe nok balance? Fungerer markedsmekanismerne ikke godt nok? Er der (igen) brug for internationale ti initiativer iti til at opbygge fødevarelagre, som kan stabilisere markederne? Er prisstigningerne blot en kortvarig boble bl.a. forårsaget af spekulation i kornpriser, hysteri og vil boblen være væk om et år?
Aspekter ved fødevarekrisen (II) Dyrere fødevarer har en social slagside Dyrere fødevarer giver ændrede spisevaner Fødevaremangel kan destablisere områder, lande eller regioner. Får de lokale bønder i u-landene overhovedet gavn af de stigende priser? Bioenergi blot en ny form for landbrugsstøtte? Dilemma: Fødevarer vs. energi Dilemma: Fødevarer vs. ny teknologi Tilbageslag for globaliseringen?
Får krisen os til at spise mindre mad?
80 000 Mio. kr 70 000 60 000 BNP-vækst og forbrug i Danmark Fødevarer Pct. 4,5 4,0 3,5 50 000 40 000 30 000 20 000 Biler m.m. BNP-vækst 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 10 000 0,5 0 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 0,0
Øl er et stabilt forbrugsgode og relativt upåvirket af den makroøkonomiske udvikling Carlsberg, november 2008
Når finanskrisen kradser, er der flere, der handler i supermarkedet i stedet for at spise ude...
Det europæiske marked for blomster faldt med 10 pct. i oktober måned 2008
De fremtidige landbrugspriser
På l t i t l db t i På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige
På l t i t l db t i På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige
Landbrugets bytteforhold 120 Indeks 1949 = 100 100 80 60 USA 40 DK 20 Australien 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Hvad påvirker priserne på ad på e p se e på landbrugsvarer?
Udbud Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Efterspørgsel Lagre Ny anvendelse (bioenergi) Spindelvævsfænomener Trends Produktivitet -teknologi Andel af forbrugerkrone Markedsturbulens Trædemølle Spotmarked / kontrakthandel Andelsorganisering Købekraft Befolkningsudvikling Priscykler Globalisering Reformer i EU s landbrugspolitik Liberalisering Markedsstyrke k (detail) Intern rivalisering Markedsvækst Forsyningsbalance
Oliepris Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Bulk/brand/private label Automatisk stabilisering Klima, tilfældigheder m.m. Markedsstyrke - leverandører Prisbobler Udflytning Koncentration Bytteforholdet Spekulation
F d k Fødevarekrisen og fødevareindustrien
Svineslagterierne måtte i 2008 konstatere en betydelig nedgang i deres leverancer af slagtesvin som følge af de højere korn- og foderpriser.
Medio 2008 havde Carlsberg gennemført prisstigninger, der mere end kompenserede for hidtidige prisstigninger...
De meget svingende råvarepriser har da også haft en stor betydning for grovvareselskabernes økonomi i både 2007 og 2008. KOF Agro måtte i 2007 lade sig fusionere med Danish Agro efter store underskud på grund af manglende afdækning af bl.a. foderkontrakter. I 2007 fik SAB et underskud på den primære drift på 31,7 mio. kr. Hedegaard tabte p.g.a. manglende afdækning
Fødevarekrisen Sukkerindustri (råvarepriser) Mejerier (spotmarkedspriser) Markfrø Brødsektor (indtjening)
Konklusion: Finanskrise og den danske fødevaresektor Negativt Tab på debitorer vil stige Tab på investeringer Faldende efterspørgsel Prisfald Vækst i verdenshandel vil falde Forventninger til 2009 er nedjusteret Begyndende protektionisme Mangel på likviditet og udlån Banker er blevet forsigtige
Konklusion: Finanskrise og den danske fødevaresektor Positivt Dansk fødevareindustri er relativt robust Andelseje en fordel aktiekurs-fald ikke så afgørende Nødlidende virksomheder billigt til salg... Kriser skaber udrensning og strukturudvikling Relativt konjunkturufølsomme produkter Flaskehalse og overophedning bliver mindre Lavere rente Lavere oliepriser, lavere gødningspriser Omkostninger mere i ro
Fødevareklynger i kriseperioder
Hvad er en klynge? Cluster Klynge Business cluster Ressource- område Kompetenceklynge
Hvad er en klynge? Leverandører Sammenhængende virksomheder Institutioner -F&U -handel -Erhvervspolitik Virksomheder i tilhørende sektorer En gruppe - som konkurrerer men også samarbejder, - som er knyttet til hinanden En klynge kan være en enkelt by, en region, et land eller en gruppe af nabolande.
Klynger skaber ekstra kompetencer, viden, konkurrenceevne og vækst Til gavn for samfundet beskæftigelsen Til gavn for samfundet, beskæftigelsen, virksomhederne m.m.
Klynger skaber ekstra kompetencer, viden, konkurrenceevne og vækst Til gavn for samfundet beskæftigelsen Til gavn for samfundet, beskæftigelsen, virksomhederne m.m.
Hvornår har vi en klynge? Klyngestruktur eller organisering Klyngerne skal udvikle kompetencer Klyngerne skal endvidere kunne vise en særlig performance
De tre største ste klynger i Danmark Klynge Beskæftigelse Stjerner Innovation Eksport Transport 91 756 ** Høj Meget stærk Finans 77 230 ** Høj - Fødevarer 76 203 ** Høj Meget stærk Kilde: European Cluster Observatory
Fødevareklynger i Europa
Fødevare-klynger i Europa
Fødevare-klynger i Europa Ialt: 150 5: *** 29: **
Fødevare-klynger i Europa Ialt: 150 5: *** 29: ** Indikerer, at klyngen er placeret i en region med høj innovationsperformance og stærk eksport i denne klynge-kategori
De tre største ste fødevareklynger ekl i EU Klynge Beskæftigelse Stjerner Innovation Eksport Lombardiet (I) 107 806 ** Middel Stærk Catalania (E) 103 066 ** Middel Stærk Danmark 76 203 ** Høj Meget stærk Kilde: European Cluster Observatory
Fødevareklyngen - afgrænsning Fødevarer
Fødevareklyngen - afgrænsning Fødevarer
Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi
Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi
Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi
Klynger hænger sammen
Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Vertikal værdikæde fra-jord-til-bord
Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere
Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m.
Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Andre erhvervssektorer
Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering
Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Forskning udvikling & uddannelse Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Know-how Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Energi Gyllehåndtering Teknologi: - bæredygtighed - miljø - klima Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering
Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Forskning udvikling & uddannelse Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Know-how Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Energi Gyllehåndtering Teknologi: - bæredygtighed - miljø - klima Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering
.. Plus den globale dimension...
Den danske fødevareklynge- Væsentlige aktører og sammenhænge Maskiner, inventar Landbrugsskoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Tekniske skoler bygninger m.m. Forskning Forskning Know-how udvikling udvikling Know-how & uddannelse uddannelse Landbrug Landbrug Forarbejdning Gartneri Forarbejdning Gartneri af råvarer Forædling af råvarer Fiskeri Fiskeri Offentlige Offentlige myndigheder myndigheder Erhvervs- Erhvervs- og og fødevarepolitik fødevarepolitik Innovationsordninger Innovationsordninger m.m. m.m. Teknologi: Energi Teknologi: - bæredygtighed bæredygtighed Gyllehåndtering Gyllehåndtering - miljø miljø - klima klima Distribution Engroshandel Forbrugere Detailhandel Turisme Turisme Erhvervs- Erhvervsog og branchebranche- organisationer organisationer Fagbevægelsen Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder -foder -foder - kemikalier kemikalier - kapital kapital - rådgivning rådgivning -enzymer -enzymer -m.m. - mm m.m. Gastronomi Gastronomi Restauranter Restauranter Kantiner Kantiner Take Take away away Andre Andre erhvervssektorer erhvervssektorer Food Food service service Catering Catering
Den danske fødevareklynge - vertikal Sektorer Brancher Produkter Virksomheder
Distribution Forsyning Landbrug Forarbejdning Engroshandel Forbrugere Gartneri Forædling Detailhandel Sektor Fiskeri Food service Aquakultur Restauranter m.m. Produkter Foder Kød Planteværn Mælk Gødning Fisk Maskiner Æg Bygninger Pels Kapital Grøntsager F&U Blomster og planter Rådgivning Huder Planteforædling Sukker Frø og udsæd Kartofler Enzymer Mel Uddannelse Brød Transport Drikkevarer Mark og havefrø Snacks Energi Branche Grovvare Slagterier Engroshandel Landbrugsmaskiner Mejerier Detailhandel Proces udstyr Ægpakkerier Food Service Landbrugsskoler Sukkerfabrikker Forskningsinstitutioner Drikkevareindustri Konsulent branchen Energisektor Biotek Dybfrost industri Finans Blomster og grønt Miljøteknologi Fiskeindustri Pelsdyr sektor
Snacks Energi Branche Grovvare Slagterier Engroshandel Landbrugsmaskiner Mejerier Detailhandel Proces udstyr Ægpakkerier Food Service Landbrugsskoler Sukkerfabrikker Forskningsinstitutioner Drikkevareindustri Konsulent branchen Energisektor Biotek Dybfrost industri Finans Blomster og grønt Miljøteknologi Fiskeindustri Pelsdyr sektor Virksomheder DLG Danish Crown COOP Danmark (Eksempler) Kongskilde Arla Foods Dansk Supermarked Konsulentcentre Danæg SuperBest Københavns Universitet Kopenhagen Fur SuperGros Dansk landbrugsrådgivning Royal Greenland Gasa Nordea Scanhide Nykredit Danisco Sejet Planteforædling Gasa DLF TRIFOLIUM DLG Dangrønt Danespo Danespo Cerealia Nordisk Landbrugsskole Carlsberg GARTA DLF TRIFOLIUM Novozymes KiMs Danisco Rynkeby TopDanmark Flensted AgroBusiness park Rose Poultry A. Espersen
Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance
Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark
Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa
Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport
Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport Store andele af verdensmarkedet (= int. konkurrenceevne)
Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport Store andele af verdensmarkedet (= int. konkurrenceevne) Stærk placering i dansk erhvervsliv
Hvad kendetegner den danske fødevareklynge ekl? Stærk vertikal integration Stærk horisontal integration inden for brancherne Mindre tværbranche-integration Fokus på core business Få konglomerater Råvare-orienteret Meget globalt orienteret Globale kompetencer
Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer
Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer Dog: Stigende fokus på oprindelse og sporbarhed Betydning via andelsejet
Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer Dog: Stigende fokus på oprindelse og sporbarhed Betydning via andelsejet Nye klynger udspringer af fødevareklyngen Clean-tech Miljø-teknologi Enzymer til bioenergi Insulin m.m.
Fordele ved klynger
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m.
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger Høj teknologisk udvikling p.g.a. intens konkurrence
Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger Høj teknologisk udvikling p.g.a. intens konkurrence Høj grad af tillid mellem deltagerne i klyngen