Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret eller gået den forkerte vej de senere år. Dermed er Danmark ikke blevet bedre til at producere uden brug af store mængder materialer og energi eller uden at udlede mere CO 2, siden vi underskrev verdensmålene. Det er problematisk, hvis der kun kan opnås reduktioner i energiforbrug og -intensitet, når væksten i økonomien er lav særligt hvis reduktionerne ikke kan fastholdes, når økonomien vokser hurtigere igen. af analytiker Sofie Holme Andersen 28. april 19 Analysens hovedkonklusioner Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. Siden 14 er det gået den forkerte vej med mange af de miljø- og klimaverdensmål, der er definerede og datadækkede til og med 17. Det drejer sig om, at faldet i energiforbrug pr. produceret enhed er ophørt, at mængden af materialer, der skal forbruges for at producere en enhed, er øget, samt at CO 2-udledningen i forhold til produktionen er stagneret efter en del års fald. Derimod er andelen af vedvarende energi fortsat med at stige og ligger nu på næsten en tredjedel af det samlede energiforbrug. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 25 18 34 la@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
for miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På en række af de delmål, der omhandler rammeværk, vurderer Danmarks Statistik, at Danmark er i mål. Det handler f.eks. om at have en national handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion 1 eller at have en strategi for at tilpasse økonomien til klimaforandringerne 2. Men på flere af de målbare delmål er udviklingen siden 14 stagneret eller gået den forkerte vej. Dvs. at siden Danmark tilsluttede sig verdensmålene, er det ikke gået fremad på området. Det er svært at få et dækkende billede af, hvordan Danmark klarer sig på alle mål, der vedrører miljø og klima. Billedet mudres af, at der på en lang række delmål endnu ikke findes definitioner eller data. I den følgende analyse er der derfor valgt 5 delmål, som alle er datadækket helt frem til 17. Det er Danmarks Statistiks monitering af opfyldelsen af disse delmål, som ligger til grund. De fem delmål er: 7.2: Andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt 7.3: Hastigheden for forbedringen af energieffektiviteten skal fordobles 8.4.2: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion 9.4: Opgrader alle industrier og infrastrukturer for bæredygtighed 12.2.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt Udviklingen i delmål 7.2 om vedvarende energi er braget i den rigtige retning, men for de fire øvrige delmål gælder, at udviklingen siden 14 er gået i den gale retning eller har stået stille. For disse fire måles der på indikatorer, der har det til fælles, at de måles relativt til udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) eller bruttoværditilvæksten (BVT). Dermed er Danmark ikke blevet bedre til at producere uden brug af store mængder materialer og energi eller uden at udlede mere CO 2, og det kan problematiseres, om Danmark gør nok for at nå målene, når den vækstmæssige medvind ikke engang kan få indikatorerne, som er relative, til at flytte sig i den rigtige retning. Forbedringen af energieffektiviteten står i stampe Det 7. verdensmål omhandler bæredygtig energi. Et af delmålene er, at hastigheden for forbedringen af energieffektiviteten skal fordobles. Dette måles ved energiintensiteten, der dermed skal falde hurtigere for at opnå målet. Fra 1 til 14 faldt energiintensiteten, hvormed den samme produktion har kunnet opretholdes med et lavere energiforbrug eller en højere produktion har kunnet leveres uden en tilsvarende forøgelse af energiforbruget. Siden 14 har energiintensiteten dog ligget på omtrent samme niveau med en svag tendens til et højere energiforbrug pr. produceret enhed i produktionen, hvilket ses af figur 1. 1 Delmål 12.1 2 Delmål 13.2 2
Figur 1. Energiintensitet GJ pr. mio. kr. BNP GJ pr. mio. kr. BNP 75 7 65 55 5 45 35 3 75 7 65 55 5 45 35 3 Energiintensitet Energiintensitet (ekskl. bunkring mv.) Hastigheden er dermed ikke fordoblet, men nærmere slået i bakgear. Det skyldes primært danske transportfirmaers bunkring, dvs. danske skibes påfyldninger af brændstof. Fjernes bunkring fra opgørelsen, er energiintensiteten faldet i hele perioden. Faldet er dog mindsket efter 14, selv når man tager højde for bunkring. Det svarer til, at hastigheden hvormed forbedringer i energieffektiviteten sker, ikke er tiltaget, som delmålet angiver, at den bør, men tværtimod er aftaget. Det er problematisk, hvis der kun kan opnås reduktioner i energiforbrug og -intensitet, når væksten i økonomien er lav særligt hvis reduktionerne ikke kan fastholdes, når økonomien vokser hurtigere igen. Der bruges flere ressourcer til produktionen Det 8. verdensmål omhandler anstændige jobs og økonomisk vækst, mens det 12. verdensmål omhandler ansvarligt forbrug og produktion. De har begge et delmål omhandlende effektiv eller bæredygtig brug af ressourcerne, og indikatoren til at måle fremskridt på for delmål 8.4.2 og 12.2.2 er den samme. Der ses på, hvor mange materialer der anvendes i produktionen. Ingen af delmålene er specificeret i forhold til størrelsen på effektivitetsforbedringen eller bæredygtighedsgraden. Udviklingen i den indenlandske materialeanvendelse ses i figur 2. Siden 14 er der blevet brugt flere og flere materialer for at producere samme output. Tallene kan ikke opdeles på brancher, men de kan godt opdeles på materialetyper. Af denne opdeling ses, at det særligt er anvendelsen af sand og grus, der er steget siden 14. Det tyder på, at det særligt er bygge- og anlægsbranchen, der har anvendt flere materialer. Det bør problematiseres, at der i en periode med højere vækst ikke blot skal bruges samme mængde materialer for at producere BNP for en krone, men at der skal bruges en stigende mængde. 3
Figur 2. Indenlandsk materialeanvendelse Tons pr. mia. kr. BNP 72. 7. 68. 66. 64. 62. Tons pr. mia. kr. BNP 72. 7. 68. 66. 64. 62... Indenlandsk materialeanvendelse CO 2-udledningen er fulgt med BVT-væksten op Det 9. verdensmål omhandler industri, innovation og infrastruktur. Et af delmålene omhandler, at industrien og den øvrige produktion skal blive mere bæredygtig. Indikatoren for dette er CO 2-udledningen i forhold til værditilvæksten. Heller ikke her er det dog specificeret, hvor meget CO 2-udledningen skal falde blot at alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet. Udviklingen ses af figur 3. Ligesom energiintensiteten er den relative CO 2-udledning faldet indtil 14, og derefter er udviklingen stagneret. Figur 3. CO 2-udledning pr. 1-kr. BVT 11 9 7 11 9 7 5 5 I alt (alle brancher) 4
En dekomponering på brancher viser samme tendens som den samlede økonomi. Det drejer sig om industrien, landbruget samt øvrige serviceerhverv. I bygge- og anlægsbranchen er det gået svagt fremad med at få nedbragt CO 2-udledningen i forhold til værditilvæksten, mens forsyningsvirksomheden er duks blandt brancherne, da deres CO 2-udledning i forhold til værditilvækst er raslet ned. Det er særligt vigtigt, at vores el- og varmeforsyning er godt på vej i forhold til at mindske CO 2-udledningen. I handelsog transportbrancherne er det gået den forkerte vej, siden opsvinget tog til. Derudover har råstofindvindingen ikke reduceret deres relative udledning i noget år, siden 11. Det tegner dermed ikke godt for Danmarks målopfyldelse, hvis BVT ikke kan øges, uden en tilsvarende stigning i CO 2-udledningen følger med. Udviklingen i CO2-udledning pr. 1-kr. BVT fordelt på brancher fremgår af figur 4. Figur 4. CO 2-udledning pr. 1-kr. BVT fordelt på brancher 1 1 1 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Bygge og anlæg Øvrige serviceerhverv Råstofindvinding Forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Andelen af vedvarende energi er stigende Det er ikke på alle målene, at det går den forkerte vej. Et delmål under verdensmålet om bæredygtig energi omhandler andelen af vedvarende energi. Målet er, at andelen i det globale energimix skal øges væsentligt. Danmark er et lille land og kan muligvis ikke skubbe meget til den globale andel, men det går stadig markant fremad. Andelen af vedvarende energi ses af figur 5. Den har været stigende i alle år, og i 17 er den steget med 46 pct. siden 11. Således kommer næsten en tredjedel af det danske energiforbrug fra vedvarende energi i 17. Det er muligvis derfor, at forsyningsvirksomhedsbranchen klarer sig så godt på CO 2-udledning i forhold til værditilvækst. 5
Figur 5. Andelen af vedvarende energi Pct. 35 3 25 15 1 5 Pct. 35 3 25 15 1 5 Andel vedvarende energi På miljø- og klimaområdet er der 1 plus og 4 minusser Andelen af vedvarende energi er steget hvert år siden 1. For de fire øvrige delmål gælder, at udviklingen, siden regeringen underskrev FN verdensmål, er gået i den gale retning. Det drejer sig om målene hastigheden for forbedringen af energieffektiviteten skal fordobles, brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, opgrader alle industrier og infrastrukturer for bæredygtighed samt brug og håndter naturressourcer bæredygtigt. Dermed er Danmark ikke blevet bedre til at producere uden brug af store mængder materialer og energi eller uden at udlede mere CO 2. 6