Rapport om Pris-/kvalitetsdatabase Nuuk, Endeligt udkast af 16. december 2003 Rådgivende Ingeniør Steffen Ulrich-Lynge ulrich-lynge@greennet.gl Tel 313131 Fax 313133 Mobil 554433
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 3 2. Sammenfatning 4 3. Indledning 5 3.1 Forprojektets to dele 5 3.2 Perspektiver for senere udbygning 5 4. Forprojektets administrative del 6 4.1 Forslag til indrapporteringskriterier 6 4.2 Forslag til indrapporteringssystem 6 4.3 Forslag til forskrifter med henblik på at gennemføre indrapporteringspligt 6 4.4 Forslag til udvikling og drift af databasen, herunder forslag til bemanding 6 4.5 Forslag til udbygning af registreringen ved 1 og 5 års eftersyn 6 4.6 Forslag til organisering af Følgegruppen 7 5. Forprojektets tekniske del 8 5.1 Formål 8 5.2 Produktivitet og nøgletal 8 5.3 By og Byg's produktivitetsdatabasemodel 8 5.4 Gennemførelse i praksis af analyser 10 5.5 En model for Grønland 11 5.6 Kommentarer til kontoplanen 12 6. Litteratur 14 Bilag A: Projektbeskrivelse 15 Bilag B: Den danske kontoplan 16 Bilag C: Eksempler på anvendelse af referencedimensioner 17 Bilag D: Forslag til en grønlandsk kontoplan 18 Bilag E: Grønlandsk database, version 1 19 Bilag F: Intern vejledning til øvelser med Pris-kvalitet.mdb 20 Bilag G: Inddataskema, version 1 21 Side 2
1. Forord Det er fremlagt, at prisniveauet er for højt og kvaliteten for lav ved boligbyggeriet i Grønland. I dag findes der intet datamateriale, der giver en samlet dokumentation for dette. Da det er de offentlige bygherrer, der dominerer i byggesektoren i Grønland, vil en løbende registrering og analyse af byggepriserne samt vurdering af byggeriets kvalitet være en enestående mulighed for at få det systematiseret. Grønlands Hjemmestyre har derfor fundet det naturligt at få undersøgt mulighederne for at opstarte en proces, hvor de nævnte faktuelle oplysninger kan systematiseres. Som opfølgning på Midtvejsrapport om Pris/kvalitetsdatabase af januar 2003 har Direktoratet for Boliger og Infrastruktur på konsulentbasis truffet aftale om udarbejdelse af en demomodel til en pris/kvalitetsdatabase. Hos By og Byg i Danmark har forskningen blandt andet beskæftiget sig med produktivitetsanalyser, baseret på prisinformationer for de enkelte bygningsdele m.m., og med evalueringsmetoder for den arkitektoniske kvalitet af allerede færdiggjorte boliger. Som nævnt i midtvejsrapporten er udarbejdelsen af Produktivitetsdatabase for byggeriet hos By og Byg af særlig relevans for indeværende projekt, idet denne database med få tilretninger kan bruges til en demomodel af en pris/kvalitetsdatabase for grønlandske byggerier. By og Byg forestår - ved seniorforsker Mogens Buhelt - udarbejdelsen af den tilrettede database. For udarbejdelsen af rapporten er Konsulent Steffen Ulrich-Lynge ansvarlig. 3
2. Sammenfatning Der er nu udviklet en demomodel af en pris/kvalitetsdatabase for grønlandske byggerier, og dette er sket i form af: Opbygning af regneark til indrapportering og forbehandling af indrapporterede data, se bilag G. Tilretning af databasetabeller efter forslaget til indrapporteringssystem, se punkt 4.2. Se også bilag D og E. Foreløbig version af uddatasystem i form af en forespørgselstabel i databasen, som kan eksporteres til et regneark. Kort instruktion i anvendelse af demosystemet, se bilag F. Der er ligeledes udarbejdet følgende forslag, se kapitel 4: Forslag til indrapporteringskriterier Forslag til indrapporteringssystem Forslag til forskrifter med henblik på at gennemføre indrapporteringspligt Forslag til udvikling og drift af databasen, herunder forslag til bemanding Forslag til udbygning af registreringen ved 1 og 5 års eftersyn Forslag til organisering af Følgegruppen. Det er af afgørende betydning for at projektet kan lykkes, at der først og fremmest afsættes ressourcer i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur prøveperioden i ca. 1-2 år. Dette kan ske ved at afsætte midler til en konsulent og/eller til en medarbejder, der kan forestå driften af databasen samt driften og implementeringen af denne i web-siden byginfo.gl. 4
3. Indledning 3.1 Forprojektets to dele Den administrative del Den administrative del omfatter udarbejdelse af: Forslag til indrapporteringskriterier Forslag til indrapporteringssystem Forslag til forskrifter med henblik på at gennemføre indrapporteringspligt Forslag til udvikling og drift af databasen, herunder forslag til bemanding Forslag til udbygning af registreringen ved 1 og 5 års eftersyn Forslag til organisering af Følgegruppen. Den tekniske del Den tekniske del omfatter udarbejdelse af demosystemet baseret på den demonstrationsmodel der er beskrevet i "By og Byg Resultater 019 - Produktivitetsdatabaser for byggeriet - Datastruktur og demonstrationsmodel". Denne demonstrationsmodel består af en Access 97 database og et uddatasystem. Inddata indtastes direkte i databasen, mens uddatasystemet overfører de data, som brugeren vælger, fra databasen til et Excel 97 regneark. I dette regneark udarbejdes analyser og grafiske afbildninger. Tilpasningen af denne model til det aktuelle grønlandske demosystem er delvis gennemført og sker på basis af den administrative dels forslag. Den forudsættes at bestå af følgende aktiviteter: Opbygning af regneark til indrapportering og forbehandling af indrapporterede data, se bilag G. Tilretning af databasetabeller efter forslaget til indrapporteringssystem, se punkt 4.2. Er gennemført, se også bilag D og E. Tilretning af uddatasystem i henhold til "Følgegruppens" vurderinger af relevant uddata. Afventer Følgegruppens vurderinger. Instruktion i anvendelse og videreudvikling af demosystemet. Foreløbig er en kort skriftlig instruktion udarbejdet, se bilag F 3.2 Perspektiver for senere udbygning Systemet kan evt. senere indarbejdes i byggeportalen "byginfo.gl", som pt. er under udvikling, således at såvel indrapportering som formidling af byggepriser/kvalitetsniveau og byggeerfaringer bliver automatiseret og www-baseret. Systemet kan evt. senere udbygges til en egentlig produktivitetsdatabase, hvorved der blandt andet åbnes muligheder for sammenligninger mellem forskellige bygningstyper. Systemet kan evt. senere udbygges med registreringer af teknisk og evt. arkitektonisk kvalitet, herunder evt. registreringer af svigt og skader konstateret ved 1 og 5 års eftersynene. 5
4. Forprojektets administrative del Følgende er en beskrivelse af den administrative del af opgaven. 4.1 Forslag til indrapporteringskriterier Det foreslås, at indsatsområderne i første omgang bliver Hjemmestyrets personaleboliger, støttet kommunalt udlejningsbyggeri, andelsboliger og private 10/40/50 boliger. Det foreslås, at der tages stilling til om og hvornår andre hjemmestyrestøttede boligbyggerier og renoveringsopgaver skal medtages i en pris/kvalitetsdatabase efter en prøveperiode på 2 år. 4.2 Forslag til indrapporteringssystem Byggelederen eller en anden der forestår udarbejdelsen af det færdige byggeregnskab af et ovenfor nævnt byggeri skal indrapportere ved at udfylde skemaet, som fremgår af Bilag G. Indrapporteringen til demosystemet baseres så vidt muligt på færdige byggeregnskaber, og påregnes at skulle foregå elektronisk til en databasebestyrer, som validerer (kontrollerer) og justerer inddata, hvorefter de overføres til databasen. Databasebestyreren opsamler herved erfaringer med henblik på en fremtidig automatisk validering af inddata. Databasebestyreren udtrækker i øvrigt interessante nøgletal (enhedspriser) og analyser, som offentliggøres via byggeportalen "byginfo.gl". 4.3 Forslag til forskrifter med henblik på at gennemføre indrapporteringspligt En indrapporteringspligt kunne gennemføres ved udarbejdelse af et forslag til Grønlands Hjemmestyres cirkulære af x. x. 200x om indrapporteringspligt ifm. byggeregnskaber. Cirkulæret skal henvende sig til samtlige direktorater med tilhørende institutioner, herunder nettostyrede virksomheder, som udfører eller yder støtte til byggearbejder. Cirkulæret skal gælde for hjemmestyrets byggearbejder. Cirkulæret vil således omfatte byggeri, til hvilke hjemmestyret yder støtte, refusion, lån eller garantier, eller som finansieres helt eller delvist over de årlige landstingsfinanslove, medmindre andet følger af lovgivningen. 4.4 Forslag til udvikling og drift af databasen, herunder forslag til bemanding Det er af afgørende betydning, at Databasebestyreren er fortrolig med Pris/kvalitetsdatabasen. Det skal derfor forslås, at Mogens Buhelt, tidligere Seniorforsker i By og Byg nu pensioneret, forestår databasebestyrerhvervet i en prøveperiode på ca. 1-2 år. I denne periode oplæres en medarbejder fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur til at overtage hvervet. 4.5 Forslag til udbygning af registreringen ved 1 og 5 års eftersyn Inden for prøveperioden skal det af Følgegruppen og Databasebestyreren vurderes, om registreringen skal udbygges til at omfatte 1 og 5 års eftersyn. Formålet med denne registrering er blandt andet at få indblik i omfanget af skader og svigt samt i byggeriets kvalitet i øvrigt efter 1 og 5 år. 6
4.6 Forslag til organisering af følgegruppen En gruppe fagfolk, herefter benævnt Følgegruppen, skal følge indrapporteringerne til demosystemet og anbefale initiativer og særlige erfa-meldinger i takt hermed. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur udvælger 4-6 medlemmer til Følgegruppen, som primært skal repræsentere byggebranchen i Grønland. Gruppen udvælger en formand og en sekretær i blandt sine medlemmer. Følgegruppen skal selv supplere sig ved afgang af medlemmer og planlægge sine mødeaktiviteter. 7
5. Forprojektets tekniske del 5.1 Formål Dette kapitel beskriver et værktøj der kan benyttes til at opsamle de relevante data og - afhængigt af inddatas detaljeringsgrad - beregne en lang række produktivitetsnøgletal eller m 2 -priser. Kapitlet beskriver en databasestruktur, som kan implementeres med et næsten vilkårligt moderne databaseprogram. Både den danske og den grønlandske model, som er beskrevet i kapitlet, foreligger implementeret med databaseprogrammet Microsoft Access 97. 5.2 Produktivitet og nøgletal Produktivitet kan defineres som resultat divideret med ressourceforbrug. Ofte opgør man den reciprokke størrelse, ressourceforbrug divideret med resultat. Denne størrelse benævnes ofte nøgletal eller i helt simple tilfælde enhedspris. En produktivitetsdatabase er en database, som opsamler data vedrørende byggesagers og bygningers ressourceforbrug (omkostninger) og resultater (værdier, mængder). Tabel 1 viser nogle praktiske eksempler på sådanne data. Disse data kan således benyttes til beregning af nøgletal. Nøgletallene opsamles ikke i databasen, men beregnes efter behov på basis af de senest opdaterede data. Tabel 1. Eksempler på basisregistreringer til beregning af produktivitetsnøgletal På ressourceforbrugssiden Omkostninger På resultatsiden Mængder som fx Byggeprisindex - Antal enheder (lejligheder) (til justering af omkostninger) - Bebygget areal = nederste etages areal (i m 2 ) - Etageareal = summen af alle etagers areal (i m 2 ) 5.3 By og Byg's produktivitetsdatabasemodel Omfang, standard eller kvalitet, udtrykt gennem en klassificering i følgende klasser: 2: Skrabet udførelse 5: Normal udførelse 8: Luksusudførelse. Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg) har gennem ca. 8 år, i samarbejde med flere byfornyelsesselskaber, udviklet et koncept for en produktivitetsdatabase, som er afprøvet på nogle af disse byfornyelsesselskabers renoveringssager. Byfornyelsesselskaberne er meget tilfredse med dette værktøj. En database efter samme koncept er også ved at blive anvendt på en serie nye undervisningsbygninger i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. Konceptets hovedelementer er De fire referencedimensioner Produktivitetsdataobjektet 8
Referencedimensioner Databasens struktur kan opfattes som et 4-dimensionalt koordinatsystem med dimensionerne (koordinatakserne): Konto (tidligere benævnt Delprodukt) (den bygningsdel eller ydelse, som ressourcen er brugt til) Fase (det tidspunktet i byggeprocessen, hvor data registreres) Sag (den aktuelle byggesag) Sted (tidligere benævnt Topologi) (bygningens eller bebyggelsens geografiske placering) Konto Dimensionen Konto er nok den vigtigste og mest interessante. Den samlede byggesag opdeles i konti som Fundament, kælder og terrændæk Ydervægge (facader og gavle) Tagkonstruktion Vinduer, udvendige døre og porte Elinstallationer Teknikerhonorar Finansieringsomkostninger. En liste over de konti som By og Byg arbejder med i Danmark, også benævnt "Den danske kontoplan", er medtaget som bilag B. Fase Da man kan registrere produktivitetsdata i forskellige faser af byggeprocessen og dermed med forskellig grad af "sandhedsværdi", er det nødvendigt at kunne markere, fra hvilken af byggeriets faser de pågældende data stammer. Et sæt typiske faseværdier er: 1. Byggeprogram (C-overslag) 2. Byggestart (kontraktpris) 3. Aflevering (byggeregnskab) Sag Man bør kunne henføre ethvert sæt produktivitetsdata til en bestemt byggesag. Sted Denne dimension er ikke helt uafhængig af sagen. Til en given sag hører der en entydig geografisk placering. Men det omvendte gælder ikke. For en given bygning eller bebyggelse (en bestemt geografisk placering) kan der godt være flere sager, fx en opførelsessag og senere vedligeholdelses- og renoveringssager. Produktivitetsdataobjektet Alle basisregistreringer som i tabel 1 gemmes i såkaldte produktivitetsdataobjekter, som er den mindste enhed for registrering af data. Ethvert produktivitetsdataobjekt refererer til én bestemt værdi for hver af de fire referencedimensioner. Tabel 2 viser et eksempel. 9
Produktivitetsdataobjekterne er poster i en databasetabel. Tabel 2. Et eksempel på et produktivitetsdataobjekt Referencer til de fire dimensioner Konto: 3.2 Bade- og wc-rum Fase: 3 Aflevering (byggeregnskab) Sag: 1057, Byfornyelse København Sted: Ejendommen Ryesgade 57 m.m., København Ressourceforbrug Omkostning (bruttopris ekskl. moms): 583.620,- kr. Resultat Antal enheder: 12 Bebygget areal (m2): 181 Etageareal (m2): 1058 Omfang, standard, kvalitet: 9 (nyetablering) Øvrige data Startdato: 1990-09-01 Slutdato: 1991-07-01 Byggeprisindeks (på startdatoen): 119 Indholdet af dette produktivitetsdataobjekt tolkes således: I "Byfornyelse København"s sag nr. 1057, som vedrører 12 bolig- og erhvervsenheder i ejendommen Ryesgade 57 m.m., er der i perioden 1. sept. 1990-1. juli 1991 etableret bade- og wc-rum. Dette har ifølge byggeregnskabet kostet 583.620,- kr. for alle badeværelserne i den pågældende byggesag. For en given kombination af værdier i de fire referencedimensioner (svarende til et givet punkt i det 4-dimensionale koordinatsystem) kan der kun være ét produktivitetsdataobjekt. Der er én og kun én bruttopris samt én og kun én klasse for omfang, standard og kvalitet på bade- og wc-rum i sag 1057 (som vedrører Ryesgade 57) efter byggeriets og byggeregnskabets afslutning. Beregning af nøgletal For hvert produktivitetsdataobjekt kan der beregnes et nøgletal. Først bør man justere bruttoprisen til et referenceprisindeks, fx byggeprisindekset pr. 1. juli 1995 (138). I dette eksempel gøres det ved at gange bruttoprisen med 138 og dividere med 119. Herefter divideres den justerede bruttopris med en passende mængde. I dette eksempel er det måske relevant at dividere med antallet af bade- og wc-rum i sagen. Hvis dette tal ikke kendes kan man - især når det drejer sig om renovering af ældre boliger - antage at der er ét bade- og wc-rum pr. boligenhed og altså dividere den justerede bruttopris med antallet af enheder (12). Herved fås et nøgletal eller en justeret enhedspris for et bade- og wc-rum i den aktuelle byggesag. For produktivitetsdataobjektet i dette eksempel fås således nøgletallet (583.620 / 12) (138 / 119) = 56.400 kr./badeværelse. Analyseeksempler Bilag C viser tre principielle eksempler på udvælgelse af produktivitetsdataobjekter og gennemførelse af analyser, dvs. sammenligning af disse produktivitetsdataobjekters nøgletal. 5.4 Gennemførelse i praksis af analyser Dette afsnit redegør for hvorledes de analyser, der er beskrevet principielt i bilag C, kan gennemføres i praksis, når man måske har indsamlet data til flere tusinde produktivitetsdataobjekter. 10
Alle de indsamlede data er gemt i produktivitetsdataobjekter med referencer til de fire dimensioner i en struktureret database som beskrevet ovenfor. Når der skal udføres analyser, skal de relevante produktivitetsdataobjekter udvælges på basis af et sæt kriterier, hvorefter der skal beregnes nøgletal på dem. Endelig skal sammenligningen opstilles og præsenteres på en overskuelig måde. Udvælgelse af de relevante produktivitetsdataobjekter sker i en database ved hjælp af en såkaldt forespørgsel. Forespørgslen definerer udvælgelseskriterierne (altså hvilke poster der skal medtages), hvilke felter der skal medtages fra disse poster samt hvordan posterne skal sorteres. De udvalgte poster kopieres til et regneark, hvor man nemt kan beregne nøgletal. Herefter kan man ved hjælp af regnearket analysere og afbilde nøgletal, totalpriser eller hvad der nu er relevant. De fleste mennesker, der skal foretage sådanne analyser, er fortrolige med regneark og kan arbejde nogenlunde sikkert med dem. Der er færre som uden videre er i stand til at oprette en forespørgsel i et databaseprogram. Derfor har man hos By og Byg udarbejdet et program der opbygger en forespørgsel, i nogen grad efter brugerens valg, og kopierer nogle bestemte felter fra de udvalgte poster til et regneark. Her har man naturligvis i høj grad givet afkald på fleksibilitet mod at få en høj grad af brugervenlighed. Et tilsvarende program kan udarbejdes så det passer til en kommende grønlandsk pris/kvalitetsdatabase. Når de relevante data er kopieret til et regneark, vil de fleste relevante brugere være i stand til at udføre de ønskede beregninger og analyser ved hjælp af regnearkets faciliteter. Men det er meget tidsrøvende, hvis man skal lave mange ensartede beregninger, analyser og grafer. Derfor har man hos By og Byg udarbejdet et andet program som på basis af regnearkets indhold kan udføre nogle ganske bestemte beregninger og tegne nogle ganske bestemte grafer som præsenterer nøgletal til sammenligning på en bestemt måde. Det betyder at brugeren ved et enkelt museklik på en knap på skærmen kan få præsenteret de udvalgte data på en pæn, standardiseret måde og spare måske ½ times kedeligt tilpasnings- og justeringsarbejde for hver graf. Også et sådant program kan udarbejdes så det passer til en kommende grønlandsk pris/kvalitetsdatabase. En database er god til at holde styr på de mange data og deres indbyrdes relationer, men det er besværligt at lave analyser i den. Et regneark er et godt værktøj til at foretage analyser med, men det er ikke så godt egnet til opbevaring af data i en kompliceret struktur. Derfor er kombinationen af database og regneark en god og rationel løsning. 5.5 En model for Grønland I Grønland ønsker man at starte med en forenklet udgave af dette system, da problemerne ligger på et andet niveau end i Danmark. Senere kan man eventuelt gå videre til et mere fintmasket system, fx som det ovenfor beskrevne. Et forslag til en forenklet udgave er beskrevet i det følgende. Kontoplanen Det vurderes ikke at være praktisk muligt (i hvert fald ikke i starten) at benytte en opdeling i bygningsdele eller delprodukter, men derimod en opdeling som gør det muligt at anvende sædvanlige tilbud eller byggeregnskaber som datakilder. Det vil sige at kontoplanen stort set bliver en liste over entrepriser med tilføjelse af punkter som Arkitekt, Ingeniør, Administration, Finansiering og Tilslutningsafgifter. I bilag D er vist et foreløbigt forslag til en kontoplan. Sags- og steddimensionen Da databasen i første omgang kun påregnes anvendt til nybyggeri og ikke til senere vedligeholdelse/renovering af de samme bygninger, kan sags- og steddimensionerne slås sammen til én dimensi- 11
on. Det vil så være en sagsdimension, evt. med tilknyttede geografiske data, idet sagsnummeret eller sagsnavnet identificerer bygningen eller bebyggelsen entydigt. Fasedimensionen Fasedimensionen kan benyttes uændret med faser som 1. Byggeprogram (C-overslag) 2. Byggestart (kontraktpris) 3. Aflevering (byggeregnskab) Demosystemet En første version af en grønlandsk database foreligger allerede siden slutningen af august 2003. Databasefilens navn er "Pris-kvalitet.mdb", og den er beregnet til brug i forbindelse med databaseprogrammet Microsoft Access 97, men kan formentlig nemt konverteres til andre versioner af dette program. Databasen er nærmere beskrevet i bilag E. 5.6 Kommentarer til kontoplanen Den beskrevne database med den foreslåede kontoplan vil være et velegnet værktøj til sammenligning af nøgletal inden for visse begrænsninger. Mange af kontiene kan sammenlignes med tilsvarende konti i den danske kontoplan. Fx vil el-entreprisen svare ret nøje til kontoen El-installationer, og VVS-entreprisen vil svare ret nøje til summen af de øvrige installationskonti under hovedkonto 4 i den danske kontoplan. Hvis man sammenligner beton-, murer- og tømrer/snedker-entrepriserne i ensartede byggerier, fx etageboliger opført med betondæk, betongavle og træfacader, kan man fx sammenligne priserne i byer med priserne i bygder, eller man kan sammenligne priserne i forskellige egne af landet. Med den forenklede kontoplan får man derimod ingen erfaringer om, hvad forskellige typer tagkonstruktioner koster i forhold til hinanden, eller om hvad et træbaseret råhus koster i forhold til et betonbaseret. Figur 1 illustrerer sammenhængen mellem delproduktsummer og entreprisesummer. Hvis man ønsker at registrere delproduktsummer i stedet for entreprisesummer, skal de enkelte entreprisesummer opdeles efter bygningsdele. Denne opdeling vil formentlig alligevel foreligge hos entreprenørerne i forbindelse med tilbudsberegningen. Den er nok vanskeligere at etablere i forbindelse med aflevering og byggeregnskab, især hvis den skal afspejle det faktiske tids- og materialeforbrug for hvert delprodukt og ikke blot være en gentagelse af delpriserne fra tilbudsfasen med korrektioner for efterregninger m.m. Men den sidstnævnte opdelingsmetode kan jo være helt tilstrækkelig, hvis der ligger tilstrækkelige erfaringer bag tilbudsberegningen. 12
Figur 1. Totalprisens sammensætning Entreprise Delprodukt Beton Murer Tømrer Snedker Delproduktsum Fundament, kælder xxx.xxx xxx.xxx SSS.SSS Udvendige vægge xxx.xxx xxx.xxx SSS.SSS Indvendige vægge xxx.xxx xxx.xxx SSS.SSS Etageadskillelser xxx.xxx xxx.xxx SSS.SSS Tagkonstruktion xxx.xxx SSS.SSS Vinduer, yderdøre xxx.xxx SSS.SSS Altaner, udv.trapper xxx.xxx xxx.xxx SSS.SSS Entreprisesum SSS.SSS SSS.SSS SSS.SSS SSS.SSS TTT.TTT I hvert tilfælde synes der ikke at være problemer med at fremskaffe sådanne opdelte priser i Danmark. Der foreligger dog ingen oplysninger om, hvor pålidelige disse delpriser er. En af begrundelserne for evt. at tilstræbe en sådan opdeling på længere sigt kan illustreres med følgende lille eksempel. Man ønsker at sammenligne tømrerarbejdet på to bebyggelser A og B. Bebyggelse A er i en etage, og bebyggelse B er i tre etager. For tømrerarbejdet foreligger kun en entreprisesum for hver bebyggelse. Disse entreprisesummer vil man i den situation normalt dividere med etagearealet for at få et nøgletal. Men i bebyggelse A er tagfladens areal lidt større end etagearealet, mens tagfladens areal i bebyggelse B kun er lidt større end 1/3 af etagearealet. Hvis tagkonstruktionen i begge bebyggelser udgør den altovervejende del af tømrerentreprisen, og hvis udgiften pr. m 2 tagflade er ens i de to bebyggelser, vil nøgletallet for tømrerarbejdet i bebyggelse A være tre gange så stort som nøgletallet for tømrerarbejdet i bebyggelse B. Eksemplet viser at nøgletal beregnet som entreprisesum divideret med etageareal i mange tilfælde kun kan bruges til sammenligning af meget ensartede byggerier. 13
6. Litteratur Buhelt, M. (2002). Produktivitetsdatabaser for byggeriet: Datastruktur og demonstrationsmodel (By og Byg Resultater 019). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Bertelsen, N. H. (1999). Kortlægning af 88 byfornyelsessager: En analyse af slutregnskaber og renoveringsomfang (SBI-rapport 307). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003). Kvalitet i projektstyring: Udvikling af roller, samarbejde og produktivitet i renovering (Projekt Renovering: projekt nr. 274). København: Erhvervs- og Boligstyrelsen. 14
Bilag A: Projektbeskrivelse Formål, ide og indhold Projektets langsigtede mål er at bidrage til opnåelse af besparelser og kvalitetsløft i fremtidigt offentligt boligbyggeri i Grønland ved opsamling af erfaringsmateriale vedr. priser og kvalitet. Et oparbejdet statistisk materiale for byggeprisernes sammensætning og udvikling samt dokumentation på f.eks. kvalitet vil være et nyttigt redskab ved kortlægning af hvilke indsatsområder, man bør gøre noget ved, for at opnå besparelser og kvalitetsløft i byggeriet. Byggeriets produktivitet og kvalitet kan forbedres gennem ændringer af byggeriets rammebetingelser eller organisering. I forbindelse med sådanne forsøg er det vigtigt at kunne sammenligne produktivitet og kvalitet før og efter de pågældende ændringer. Til dette formål er en pris- og kvalitetsdatabase med gode uddata- og analysefaciliteter meget nyttig. Derudover kan det statistiske materiale anvendes til at sammenligne Grønland med andre landes effektivitet og kvalitet. De indsamlede oplysninger om priser og kvalitet for alt offentligt byggeri bearbejdes, og resultaterne heraf distribueres. Herved kan problemer lokaliseres, pris/kvalitetserfaringer kan stilles til rådighed for fremtidige byggesager, og offentliggørelsen kan måske motivere til en rimelig prisdannelse. Forprojektet Der gennemføres et forprojekt bestående af en administrativ del og en parallelt forløbende teknisk del. Den administrative del skal danne grundlag for en nærmere analyse af opgavens rammer og forslag til udvikling af procedurer til vurdering af datamaterialets kvalitet. Den tekniske del består i udvikling af et demosystem baseret på By og Byg's demonstrationsmodel for en produktivitetsdatabase for byggeriet. Demosystemet er en ren prisdatabase med faciliteter for ind- og uddata. Demosystemet afprøves og kvalitetsvurderes i mindre målestok af fagfolk. Den administrative dels resultater indgår i grundlaget for den tekniske del, og erfaringerne fra den tekniske del danner evt. grundlag for justeringer af den administrative dels resultater. En gruppe fagfolk ("Følgegruppen") skal følge indrapporteringerne til demosystemet og anbefale initiativer og særlige erfa-meldinger i takt hermed. Indrapporteringen til demosystemet baseres så vidt muligt på færdige byggeregnskaber, se punkt 4.2. 15
Bilag B: Den danske kontoplan En let udvidet udgave af By og Bygs "Kontoplan 30" Hovedkonto Konto 1. Byggegrund og eksterne arealer 1.1 Byggegrund 1.2 Tilslutningsafgifter 1.3 Eksterne installationer 1.4 Terrænarbejder 1.5 Forsyningscentraler 1.6 Mindre bygninger 1.7 Byggegrund i øvrigt 2. Bygning og konstruktion 2.1 Fundament, kælder og terrændæk 2.2 Udvendige vægge 2.3 Indvendige vægge 2.4 Etageadskillelser 2.5 Tag og tagkonstruktion 2.6 Vinduer, døre og porte 2.7 Altaner, udvendige trapper og lignende 2.8 Bygningskonstruktion i øvrigt 3. Rum og aptering 3.1 Køkkenrum 3.2 Bade- og wc-rum 3.3 Øvrige boligrum 3.4 Fællesrum 3.5 Fælles trapper og gange 3.6 Erhvervslokaler 3.7 Rum i øvrigt 4. Installationer 4.1 Afløb og kloak 4.2 Vandinstallation 4.3 Varmeinstallation 4.4 Ventilationsinstallation 4.5 Elinstallation 4.6 Øvrige installationer 5. Fælles for byggesagen 5.1 Byggepladsdrift 5.2 Projektering til byggestart 5.3 Byggestyring med aflevering 5.4 Byggeadministration 5.5 Forsikring 5.6 Finansiering 5.7 Byggesagen i øvrigt 6. Moms og afgifter 6.1 Moms 6.2 Øvrige afgifter 16
Bilag C: Eksempler på anvendelse af referencedimensioner Nøgletallets udvikling fra byggeprogram til færdigt byggeri Den realiserede omfangsklasse og bruttopris afviger måske fra, hvad der var budgetteret med i byggeprogrammet, og det kan være interessant at se hvorledes det har påvirket nøgletallet. Vi taler her om samme delprodukt (dvs. samme konto), samme sag, samme sted (dvs. samme bygning eller bebyggelse) men en anden fase. Hvis der er registreret produktivitetsdata i alle faser, kan man se hvordan omfang og pris og dermed nøgletallet har udviklet sig fra byggeprogrammet til det færdige, afleverede baderum. Overført til billedet af koordinatsystemet kan man sige at man går ud ad faseaksen og fastholder de øvrige koordinater, se figur B1. Steddimensionen er uinteressant i dette eksempel som kun omfatter én sag, og den er derfor ikke vist. Figur B1. Nøgletallets udvikling over faser Fase Figur B2. Nøgletallets udvikling over sager Fase Fase 3: Byggeregnskab Fase 2: Kontraktpris Delprodukt og fase fastholdes Fase 3: Byggeregnskab Nøgletal 1024 Fase 1: Prisoverslag Nøgletal 3 Nøgletal 1038 Nøgletal 1057 Nøgletal 2 Bade- og w c-rum Bade- og w c-rum Sag 1024 Delprodukt Delprodukt, sag og sted fastholdes Nøgletal 1 Sag 1057 Sag Delprodukt Sag 1038 Sag 1057 Sag Nøgletallets udvikling inden for en organisation Helt tilsvarende kan man gå ud ad sagsaksen og kun medtage den pågældende bygherres (Byfornyelsesselskabets) sager samt fastholde delprodukt- og fasekoordinaterne (mens stedkoordinaten følger sagskoordinaten). Man kan da se hvordan nøgletallet har udviklet sig hen gennem sagerne, se figur B2. Hvis bygherren har foretaget ændringer undervejs (fx i udbudsform eller planlægningsprincip) bør den aktuelle udbudsform eller det aktuelle planlægningsprincip registreres i produktivitetsdataobjektet som en betydende parameter på linie med omfang/standard/kvalitet. Hvis man plotter nøgletallet som funktion af fx sagsnummer eller slutdato kan man fx markere forskellige værdier af den betydende parameter (udbudsformen eller planlægningsprincippet) med forskellige signaturer og således direkte få illustreret effekten (med mindre andre forhold har større indflydelse på nøgletallet). Totaløkonomi Efter en årrækkes registreringer kan man gå ud ad sagsaksen mens man fastholder delprodukt-, sted- og fasekoordinaterne. Ved således at fastholde stedet men frigøre sagsnummeret kan man få en samlet oversigt over omkostningerne til bade- og wc-rum i den pågældende bygning eller bebyggelse, fra opførelsen, hen over vedligeholdelse og renovering, og evt. til og med bortskaffelsen. Vi nærmer os her en registrering af totaløkonomien. 17
Bilag D: Forslag til en grønlandsk kontoplan Hovedkonto Konto 1. Byggemodning 1.1 Terrænarbejder (1) (Håndværkerudgifter 1.2 Eksterne installationer (2) til og med fundament 1.3 Forsyningscentraler (fx selvstændig varmecentral) og eventuelt terrændæk) 1.4 Fundament til og med eventuelt terrændæk (3) 1.5 Byggemodning i øvrigt 2. Håndværkerudgifter 2.1 Beton (Håndværkerudgifter 2.2 Murer over fundament) 2.3 Tømrer 2.4 Snedker 2.5 Elektriker 2.6 VVS (Vand, varme, afløb og smed) 2.7 Maler 2.8 Byggepladsdrift (4) 2.9 Håndværkerudgifter over fundament i øvrigt (5) 3. Projektering og administration 3.1 Arkitekt 3.2 Ingeniør 3.3 Administration (6) 4. Afgifter og omkostninger 4.1 Finansiering (rente & provision) 4.2 Forsikring i byggeperioden 4.3 Byggesagsbehandling (afgifter og gebyrer) 4.4 Tilslutningsafgifter 4.5 Byggesagen i øvrigt Note (1): Terrænregulering og udgravning. fjeld-, jord- og belægningsarbejder. Veje, stier, pladser, ramper og trapper. Note (2): Vejbelysning, forsynings- og afløbsledninger i terræn. Note (3): Herunder vægge i det fri fra terræn til underste dæk. Note (4): Herunder anstilling, byggestrøm og snerydning. Note (5): Eventuelle bygherreleverancer medtages under de relevante fagentrepriser Note (6): Juridisk og økonomisk rådgivning og byggeadministration. Revision. 18
Bilag E: Grønlandsk database, version 1 Databasen "Pris-kvalitet.mdb" består af 10 tabeller med indbyrdes relationer, se figur D1. Figur D1. Relationsdiagram Tabellen tabkommuner indeholder kommunekoder og -navne for alle grønlandske kommuner, og tabellen tabbybygd indeholder koder og navne for alle grønlandske byer og bygder. Tabellen tabbygntyper indeholder et lille antal typer som fx: "En rækkehusblok i 2 etager med betondæk, betongavle og træfacader". Nye typer kan tilføjes efter behov. Tabellen tabfinanstyper indeholder et lille antal finansieringstyper som fx: "60/40-byggeri", "10/40/50-byggeri og andelsboliger". Nye typer kan tilføjes efter behov. Tabellen tabprisindex indeholder i øjeblikket danske reguleringsindekser for perioden januar 1985 - april 2003. Indholdet skal udskiftes med relevante grønlandske værdier. Tabellen tabfaser indeholder de tre tidligere nævnte faser: Byggeprogram (C-overslag), Byggestart (kontraktpris) og Aflevering (byggeregnskab). Tabellen tabkonti indeholder de konti der er anført i bilag C. Ved hjælp af disse tabeller kan man ved oprettelse af en ny sag angive en række data ved blot at vælge blandt nogle givne muligheder. 19
Bilag F: Intern vejledning til øvelser med Pris-kvalitet.mdb 1. Kopier Pris-kvalitet.mdb til en passende filmappe, fx "Test", "Sandkasse" eller lign. 2. Åbn databasen 3. Vælg fanebladet "Tabeller" og åbn (dobbeltklik på) tabsag 4. Tilføj en ny sag efter fantasien ved at gå ned på den nederste linie og udfylde alle felterne. 4a. Bemærk kombinationsboksene (rullegardinmenuerne) 5. Luk tabsag og åbn tabprodobj 6. Tilføj poster efter fantasien ved at gå ned på den nederste linie og udfylde alle felterne. 6a. Feltet "Beskrivelse" kan indeholde flere linier for hver post. For at få adgang til hele feltet i et separat vindue: placér markøren i feltet i den aktuelle post og tast Shift-F2. Linieskift i feltet laves med Ctrl-Enter. Afslut det separate vindue ved at klikke på OK (eller tast Enter). 7. Luk tabprodobj 8. Vælg fanebladet "Rapporter" og åbn "rapoversigt" 9. Kig på rapporten og luk den igen 10. Vælg fanebladet "Forespørgsler" og åbn "fspoversigt" 10a. Feltet "Beskrivelse" kan indeholde flere linier for hver post. For at få adgang til hele feltet i et separat vindue: placér markøren i feltet i den aktuelle post og tast Shift-F2. Afslut det separate vindue ved at klikke på OK (eller tast Enter). 11. Luk oversigten igen, men lad den stadig være markeret (blå) på fanebladet 12. Klik på "Filer" i hovedmenuen, og vælg "Gem som/eksporter" 13. Gem forespørgslen til en ekstern fil eller database 14. Vælg en passende mappe ("sandkassen") og filtype (Microsoft Excel 97) og evt. andet filnavn 15. Klik på knappen Eksporter 16. Luk databasen og åbn det nye regneark 17. Nu kan du sortere efter Konto_ID, beregne nøgletal (Bruttopris/AntalEnheder), indskyde tomme linier til adskillelse, sammenligne, tegne grafer,...you name it. 20