NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet



Relaterede dokumenter
Udlejning/salg: Udgangspunktet ved en kommunes indgåelse af aftaler m.v. er, at vilkårene skal fastsættes på markedsvilkår.

Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr :

Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: /515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem

NOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg

Kommunen har anmodet Selskabet om at præcisere, hvilke udgifter der relaterer sig til markedsføring/fremstød for fjernvarmeforsyning.

Kommunens sagsnr Gigantium

CAFE AKTIVITETER I HUSENE. Grundlæggende problematikker: OVERSIGT INDLÆGGET

Skanderborg Kommunes udleje af grund til et hotel

Juridisk vurdering etableringsstøtte til overnatningsfacilitet, modtagefaciliteter og parkeringspladser på FÆNGSLET.

Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt.

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse

Udtalelse til en advokat Henvendelse vedrørende Aarhus Kommune og udbygningsprojektet The Next Level

Forhåndsudtalelse om parkeringshus. Ankestyrelsen vurderer, at Sønderborg Kommune

Bornholms Regionskommunes køb og udlejning af tankstation

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Byrådsmedlem Erik Lund fremsatte den 8. maj 2017 følgende forslag i Kultur- og Idrætsudvalget:

AFGØRELSE i sag om Viborg Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelse af lejemål på ejendommen, beliggende Ærøvej 21 B

NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har besluttet at tage sagen op af egen drift og har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Forhåndsudtalelse om udlejning af tidligere folkeskole

Som underbilag 1 er vedlagt oversigt over tilbagekøbsretter på private ejendomme.

Min vurdering nedenfor knytter sig udelukkende til spørgsmålet om ekspropriationsmuligheden og ikke andre temaer.

Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte sig vedrørende sagen i brev af 8. april 2003.

Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. Vedrørende Deres j.nr

Ankestyrelsens brev til Brønderslev Kommune. Forhåndsudtalelse om genopførelse af en bygning

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Byrådsmedlem Lars Søgaard har ved mail af 26. august 2014 ønsket følgende spørgsmål besvaret:

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet Ikast. Vedr. Ikast-Brande Kommunes Gadebelysning A/S.

- kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Ankestyrelsens principafgørelse om socialpædagogisk støtte - serviceniveau - kompensationsprincippet - efterprøvelse af kommunens skøn

I/S Reno-Nord Markedsprismodellen

Jette S. Linnemann Souschef

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse.

Statsforvaltningens afgørelse af 30. april 2008: Vedr.: Blue Water Arena:

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR

I statsforvaltningens udtalelse af 21. januar 2013 er blandt andet anført følgende:

Redegørelse vedrørende Socialdemokraties benyttelse af Safaribussen og besøg på Produktionsskolen

Ny skole i Aabybro som OPS

Midlertidige lejeboliger til tilflyttere

NOTAT vurdering af udbudsregler ved indkøb afydelser hos Ae Birk A/S

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.

Henvendelse vedrørende bl.a. opkrævning af grundskyld fra golfklubber.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Ankestyrelsens principafgørelse C om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Forhåndsudtalelse vedrørende affaldsforbehandlingsanlæg Bech-Bruuns sagsnr

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet.

Gennemgang og vurdering af regionernes mulighed for at videreføre en række amtskommunale aktiviteter

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed

Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej Hedensted

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Kr. 800 pr. m² om året ekskl. fællesudgifter uden tillæg for særindretninger

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Kommunegaranti til biogasselskab

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

Vedrørende Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr

Opsigelse af kirkeværge

Udbudsstrategi Salg af fast ejendom med henblik på opførelse af almene boliger

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: / / SKR

(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Notat om mulighed for etablering af gratis Internet

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering. 8. juni 2015

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

BIBESKÆFTIGELSESNÆVNET

Strategi bolig med nærhed

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme

De i sagen omhandlede parter må antages at have handlet i tillid til, at klagefristen på 4 uger var passeret, da byggeriet blev påbegyndt.

Kommunal erhvervsvirksomhed. Advokat, partner Johan Weihe DAKOFA, den 3. september 2015

Odsherred Kommunes mulighed for at nedskrive gæld i forbindelse med salg af et kraftvarmeværk til forbrugerne

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Vedr.: Garanti for huslejebetaling, X Musikskole

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at drive Bed & Breakfast på ejendommen Charlotteparken 34

Tilsynet anmoder om en udtalelse særligt vedrørende følgende to forhold, som behandles nedenfor:

Ankestyrelsens brev til Sønderborg Kommune. Vejledende udtalelse om udstedelse af værdikuponer til tilflyttere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom

Transkript:

Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet 1. Indledning og sammenfatning Skanderborg Byråd har besluttet at opføre et administrations- og idrætscenter ("Fælledprojektet"), hvor blandt andet kommunens administration, der i dag er fordelt på 7 lokaliteter, samles. Samtidig påtænkes det, at andre brugere og funktioner kan integreres i byggeriet, herunder fx Skanderborg Lokalpoliti. Byggeriets samlede arealbehov vil udgøre ca. 18.000 kvadratmeter. Efter det af kommunen oplyste, er Skanderborg Lokalpolitis forventede arealbehov på ca. 500 kvadratmeter. Skanderborg Kommune har bedt Bech-Bruun vurdere, om kommunen som led i realisering af Fælledprojektet kan opføre og indgå lejeaftale med Skanderborg Lokalpoliti om ca. 500 kvadratmeter. Sammenfattende er det vores vurdering, at Skanderborg Kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne lovlig vil kunne opføre og udleje ca. 500 kvadratmeter til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet. Hvis Skanderborg Kommunes forudsætning for at udleje lokaler til Skanderborg Lokalpoliti på nuværende tidspunkt er, at kommunen ikke i fuldt omfang vil kunne udnytte samtlige etagemeter af Fælledprojektet, og at der således fra starten, og indtil de påtænkte kommunale funktioner er integreret og samlet i bygningen, vil være et større antal overskydende etagemeter, som Skanderborg Kommune til gengæld på sigt forventer at udnytte i fuldt omfang, kan udlejning efter vores vurdering ske med hjemmel i kommunalfuldmagtens grundsætning om overskudskapacitet. Notatet er disponeret således, at pkt. 2 indeholder en kort gennemgang af forudsætningerne for Fælledprojektet, herunder de interesser, som Skanderborg Kommune har oplyst, at kommunen Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 CVR-nr. 25089944 København Aarhus www.bechbruun.com

har ved det nuværende "naboskab" med Skanderborg Lokalpoliti, og som ønskes videreført som led i realiseringen af Fælledprojektet. I pkt. 3 er kommunalfuldmagtens grundsætning om udlejning af overskudskapacitet behandlet. Pkt. 4 indeholder en gennemgang og vurdering af kommunalfuldmagten i forhold til ønsket om at inddrage Skanderborg Lokalpoliti i Fælledprojektet. Endelig indeholder pkt. 5 en sammenfattende konklusion. 2. Opførelse af nyt samlet administrationscenter og idrætsanlæg på Fælleden Skanderborg Byråd har besluttet at optage byggeriet af et administrations- og idrætscenter på anlægsbudgetterne for 2013-2016 ud fra en vision om at skabe et levende og attraktivt miljø og et dynamisk samlingspunkt for kommunens borgere samt en attraktiv og rationel arbejdsplads. Administrationen i Skanderborg Kommune er i dag fordelt på 7 lokaliteter. Det er samtidig visionen, at andre brugere og funktioner kan integreres i byggeriet, herunder fx Skanderborg Lokalpoliti. Fælledprojektets samlede arealbehov vil udgøre ca. 18.000 kvadratmeter. Fælledprojektet forventes gennemført som et samlet udbud (OPS-projekt) omfattende projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af nybyggeriet. Skanderborg Kommune betaler og bliver ejer af anlægget ved ibrugtagning, hvorefter der betales løbende driftsbetalinger til OPSleverandøren. Skanderborg Lokalpoliti har i dag til huse i Skanderborg Kommunes tidligere rådhus, der ligger i direkte tilknytning til det nuværende rådhus. Det tidligere rådhus ejes i dag af staten. Skanderborg Lokalpoliti ser meget gerne, at det tætte samarbejde, som i dag findes med Skanderborg Kommune som følge af Skanderborg Lokalpolitis nuværende placering, kan fortsætte. Skanderborg Lokalpoliti har derfor rettet henvendelse til Skanderborg Kommune for at undersøge mulighederne for at blive en del af Fælledprojektet. Skanderborg Kommune har oplyst, at kommunen finder, at det nuværende samarbejde med Skanderborg Lokalpoliti indebærer en række gevinster for kommunen. Skanderborg Kommune har derfor en særlig interesse i, at samarbejdet kan fortsætte som led i realiseringen af Fælledprojektet. Den nuværende placering af Skanderborg Lokalpoliti i direkte tilknytning til rådhuset indebærer også for Skanderborg Kommune en række fordele og synergieffekter i form af det "naboskab", der eksisterer mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Lokalpoliti. Hensigtsmæssigheden i, at kommunens medarbejdere som følge af det direkte "naboskab" kan være bindeled 2

mellem borgere, der kontakter kommunen, men som (også) har brug for lokalpolitiets hjælp, kan nævnes som eksempel. Samtidig har borgerne i Skanderborg Kommune en tryghed ved det "naboskab", der eksisterer mellem kommunen og lokalpolitiet. Foruden den nuværende placering af Skanderborg Lokalpoliti i direkte tilknytning til rådhuset, har Skanderborg Lokalpoliti i dag tillige et mindre kontor på Skanderborg Kommunes administrationscenter i Ry, ligesom Skanderborg Lokalpoliti de seneste 6 måneder har haft kontor på Jobcentret i Hørning, hvilket endvidere har styrket de eksisterende relationer mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Lokalpoliti. Skanderborg Kommune ønsker derfor undersøgt, om Skanderborg Kommune lovligt vil kunne indgå lejeaftale med Skanderborg Lokalpoliti om ca. 500 kvadratmeter i Fælledprojektet. Skanderborg Lokalpoliti er del af Sydøstjyllands Politikreds, der organisatorisk er organiseret under Justitsministeriet. Det er derfor som udgangspunkt udelukkende en statslig opgave at opføre og vedligeholde de bygninger og lokaler, som Politiet skal udøve deres virke fra. Der ses ikke i lovgivningen at være særskilt hjemmel til, at kommuner kan opføre og udleje bygninger til Politiet. Med baggrund i Skanderborg Kommunes ovennævnte interesse i at indgå lejeaftale med Skanderborg Lokalpoliti vurderes det i det følgende, om dette kan ske med hjemmel i kommunalfuldmagtens regler. 3. Lovlig overskudskapacitet En kommune kan lovligt med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne udleje overskydende lokaler og bygninger på markedsvilkår, som kommunen for en kortere eller længere periode ikke skal benytte til normale kommunale formål. Begrundelsen herfor er, at ledige lokaler er en overskydende kapacitet, der ikke kan afskaffes, og derfor principielt kan sælges for at undgå et værdispild. Indenrigsministeriet har i en række tilfælde tilkendegivet, at kommuner lovligt kan udleje overskydende lokaler. Samtidig er det anført i den juridiske litteratur, at udlejning af overskydende lokaler må tillades i videre omfang (end til private), når udlejning sker til andre offentlige myndigheder. Hvis Skanderborg Kommune således forventer, at der fra starten af Fælledprojektet og i en årrække vil være en mindre overskudskapacitet, da Skanderborg Kommune finder det mest hensigtsmæssigt fra starten at have en kapacitet, som er tilstrækkelig til at samle de funktioner, som på sigt forventes etableret i det nye administrationscenter, vil kommunen efter vores vurde- 3

ring med den begrundelse lovligt kunne udleje de overskydende lokaler til Skanderborg Lokalpoliti. En aftale med Skanderborg Lokalpoliti skal ud fra samme begrundelse være tidsbegrænset, således at Skanderborg Kommune har mulighed for på et senere tidspunkt at inddrage de lokaler, som forudsættes anvendt af Skanderborg Lokalpoliti til opfyldelse af den oprindelige vision med administrationscentret. Er forudsætningerne for at inddrage Skanderborg Lokalpoliti som en del af Fælledprojektet derimod, at Skanderborg Kommune ønsker at fortsætte det nuværende samarbejde med Skanderborg Lokalpoliti og de særlige fordele og synergieffekter i form af det naboskab, der eksisterer mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Lokalpoliti, kan dette ikke ske med hjemmel i kommunalfuldmagtens regler om overskudskapacitet. Inddrages Skanderborg Lokalpoliti som led i realiseringen af Fælledprojektet ud fra denne forudsætning, som omtalt i pkt. 2, afhænger lovligheden heraf, om Skanderborg Kommune har en særlig kommunal interesse heri. 4. Kommunalfuldmagten Skanderborg Kommune har med hjemmel i kommunalfuldmagten en vis frihed til anvendelse af kommunens økonomiske ressourcer. Kommunens dispositionsfrihed i henhold til kommunalfuldmagten er dog undergivet en række grundsætninger, der indeholder begrænsninger og krav, som angiver, hvilke aktiviteter der ligger hhv. indenfor og udenfor kommunernes dispositionsfrihed. Det bemærkes, at der skal foretages en konkret vurdering af, om Skanderborg Kommune lovligt kan udleje en begrænset del af Fælledprojektet til Skanderborg Lokalpoliti. Det fremhæves, at en evt. aftale mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Lokalpoliti forudsættes indgået på markedskonforme vilkår, og der vil derfor ikke være noget element af tilskud i aftalen. 4.1 Kommunal interesse Det er et centralt punkt i forbindelse med afgrænsningen af kommunalfuldmagten, at en kommune (kun) kan udføre eller støtte en aktivitet, i det omfang der er en kommunal interesse i aktiviteten. Hvordan den kommunale interesse nærmere skal fastlægges, er naturligt nok ikke helt klart. Udgangspunktet tages i, at en kommune grundlæggende er en (tvungen) sammenslutning af borgere inden for et geografisk område, som skal stå sammen om at løse fælles opgaver. Der er derfor en kommunal interesse i en aktivitet, hvis den imødekommer et fælles behov i det lokalsamfund, som kommunen udgør. Det betyder dog ikke, at der bogstavligt skal være tale om et fælles behov, som alle rent faktisk har. En kommune kan derfor støtte eller varetage en aktivitet, hvis denne har en sådan karakter, at alle eller mange af kommunens bor- 4

gere i princippet kunne have nytte af den. Samtidig kan støtte eller varetagelsen af en aktivitet også være indirekte. På denne baggrund anses byplan- og byudviklingsmæssige forhold som udgangspunkt for en kommunal interesse (hvilket i øvrigt har sammenhæng med kommunernes opgaver som planmyndighed efter planloven). Sådanne forhold har fx kunnet begrunde, at kommuner køber og sælger jord til byggegrunde, ligesom kommuner har kunnet overlade en grund gratis til kirkebyggeri ud fra sådanne hensyn. I forbindelse med byplanformål kan også nævnes interessen i et æstetisk bybillede, da Indenrigsministeriet har udtalt, at en kommune lovligt kunne dække statens merudgifter til at anbringe en retsbygning ved byens torv med en passende facade. Indenrigsministeriet har også accepteret, at en kommune stod som bygherre for en selvejende institution af museal karakter, hvis formålet herved var at få indflydelse på tilrettelæggelsen af byggeriet. Indenrigsministeriet har som kommunal tilsynsmyndighed også behandlet spørgsmålet om lovligheden af en kommunes (deltagelse i) opførelsen af en bygning med henblik på efterfølgende udlejning heraf. Indenrigsministeriet har i en udtalelse af 4. februar 2003 vedrørende en kommunes opførelse og udlejning af lokaler til en række uddannelsesinstitutioner udtalt, at den pågældende kommune havde en kommunal interesse i at få samlet uddannelsesaktiviteterne i samme bygning - også for de aktiviteter, der ikke blev varetaget af kommunen. I den konkrete sag ønskede den pågældende kommune at opføre og udleje et samlet uddannelseshus for hhv. en sygeplejeskole, et pædagogseminarium og et handelsgymnasium. Forudsætningen herfor var, at der kunne indgås længerevarende, uopsigelige lejeaftaler med de enkelte uddannelsesinstitutioner. Anlægsudgiften påregnedes forrentet hovedsageligt gennem lejeindtægterne. For så vidt angår handelsgymnasiet kunne kommunen lovligt med hjemmel i lovgivningen etablere lokalerne til brug herfor. Hvad angår sygeplejeskolen blev anlægsudgifterne - der ikke påregnedes forrentet fuldstændigt gennem lejeindtægterne - betalt af amtskommunen. I relation til pædagogseminariet udtalte ministeriet, at udgangspunktet for lovligheden af etablering af lokaler hertil måtte vurderes ud fra, om kommunen lovligt kunne yde anlægstilskud til seminariet - dette på trods af, at kommunen ikke havde til hensigt at yde anlægstilskud. Denne vurdering skulle foretages efter kommunalfuldmagtens regler, da der ikke var hjemmel hertil i lovgivningen, og ifølge ministeriet var lovgivningen derfor omvendt heller ikke til hinder herfor. Ministeriet udtalte, at kommunen lovligt kunne yde tilskud til et privat seminar, hvis der var en særlig kommunal interesse heri. Efter ministeriets opfattelse indebar dette, at en kommune tillige kunne opføre en bygning med henblik på udlejning til det pågældende seminar, hvis kommunen havde en særlig kommunal interesse heri. Konkret fandt ministeriet, at kommunen havde en særlig interesse i pædagogseminariet, da en stor del af seminariets elever var fra kommunen, og da kommunen havde mangel på pædagoger til ansættelse i kommunale institutioner. 5

Det er vores vurdering, at ovenstående praksis fra Indenrigsministeriet viser, at kommuner lovligt kan opføre og stille lokaler til rådighed i en række tilfælde, hvor kommunen har en særlig interesse heri. Den anførte praksis understøtter efter vores opfattelse, at Skanderborg Kommune vil kunne indgå lejeaftale om ca. 500 kvadratmeter i Fælledprojektet med Skanderborg Lokalpoliti. Skanderborg Kommune har som begrundelse for udlejning af en begrænset del af Fælledprojektet til Skanderborg Lokalpoliti anført, at den nuværende placering af lokalpolitiet i direkte tilknytning til rådhuset (kommunen) indebærer en række fordele for kommunen, der ønskes videreført som led i realiseringen af Fælledprojektet. De gevinster, som kommunen opnår, er bl.a. en række synergieffekter på baggrund af det "naboskab", der eksisterer mellem kommunen og lokalpolitiet i dag. Samtidig har borgerne i Skanderborg Kommune en tryghed ved det "naboskab", der eksisterer mellem kommunen og lokalpolitiet. Endvidere har Skanderborg Kommune anført at det forventes, at der vil opstå nye synergier mellem Skanderborg Lokalpoliti og Skanderborg Kommunes administration, idet alle Skanderborg Kommunes forskellige funktioner samles i det nye administrationscenter, ligesom de eksisterende synergier kan intensiveres ved, at de allerede etablerede samarbejder kan udbygges. Inddragelse af Skanderborg Lokalpoliti i Fælledprojektet kan desuden være med til at understøtte kommunens vision for projektet, der er at skabe et levende og attraktivt miljø og et dynamisk samlingspunkt for kommunens borgere. Ved Fælledprojektet samles administrationen i Skanderborg Kommune, der i dag er fordelt på 7 lokaliteter. Placeringen af Skanderborg Lokalpoliti som en del af Fælledprojektet vil således blive en del af - og højne - serviceniveauet, som kommunen kan tilbyde kommunens borgere. Det er på denne baggrund vores vurdering, at Skanderborg Kommune har en særlig kommunal interesse i at inddrage lokalpolitiet i Fælledprojektet. 4.2 Lokalitetsprincippet Yderligere en afgrænsning af kommunalfuldmagten følger af det såkaldte lokalitetsprincip. Det indebærer, at kommuner kun kan varetage opgaver eller støtte opgaver, som interessemæssigt er knyttet til kommunen. Denne afgrænsning har dels en geografisk side dels en side, der trækker grænser i forhold til andre administrative niveauer (regionerne og staten). Lokalitetsprincippet hænger til en vis grad sammen med den kommunale interesse, jf. pkt. 4.1. Der er ingen kommunal interesse for den enkelte kommune i at varetage opgaver, som tilgodeser enkeltpersoner, grupper af personer eller virksomheder i andre kommuner, ligesom der ikke er nogen kommunal interesse i at varetage opgaver, som andre myndigheder er sat til at varetage. 6

Det antages, at Skanderborg Lokalpoliti udøver hovedparten af sin "virksomhed" inden for Skanderborg Kommune, hvilket i det følgende lægges til grund. Som også anført ovenfor, er det dog som udgangspunkt udelukkende en statslig opgave at opføre og vedligeholde de bygninger og lokaler, som Politiet skal udøve deres virke fra, hvilket også gør sig gældende i relation til Skanderborg Lokalpoliti. I relation hertil er det væsentligt at bemærke, at kommuner ikke er afskåret fra at yde økonomisk støtte til eller i øvrigt beskæftige sig med (aspekter af) opgaver, der som udgangspunkt er statslige. I det omfang, der foreligger en kommunal interesse, kan kommunen - i hvert fald i visse tilfælde - yde en økonomisk støtte eller varetage opgaver, som står i forhold til kommunens interesse. Indenrigsministeriet har, som også anført ovenfor pkt. 4.1, udtalt, at en kommunes interesse i placeringen og den ydre tilpasning i bybilledet af en retsbygning kunne begrunde, at kommunen dækkede statens merudgifter ved at anbringe bygningen ved byens torv med en passende facade. Kommuner har også lovligt kunne støtte banegårdsflytninger. Som eksempel herpå fremhæves Indenrigsministeriets brev af 28. december 1993, hvori ministeriet udtalte, at kommuner som udgangspunkt ikke kan varetage (eller yde økonomiske tilskud til varetagelse af) opgaver, som det efter lovgivningen udelukkende påhviler statslige myndigheder at løse. Et kommunalt ønske om at oprette en statslig service for kommunens borgere kan ifølge ministeriet ikke i sig selv antages at være tilstrækkeligt til at fravige dette udgangspunkt. I den konkrete sag fandt ministeriet imidlertid, at kommunen lovligt kunne opføre den pågældende stationsbygning. Ministeriet lagde herved bl.a. til grund, at opførelsen af stationsbygningen i væsentlig udstrækning ville tjene kommunale formål i form af tilvejebringelse af en arkitektonisk helhed i bymidten og tilvejebringelse af faciliteter for buspassager mv. Desuden lagde ministeriet til grund, at der ikke var tale om tilskud til DSB. Hvor en kommune yder tilskud til eller i øvrigt beskæftiger sig med opførelse af en bygning til brug for en statslig myndighed, må dette tilskud eller "støtten" ikke overstige de samlede merudgifter, som det statslige byggeprojekt påføres som følge af det kommunale ønske vedrørende udseende eller placering af bygningen mv. Videre må der ikke være tale om et kommunalt tilskud til staten. Den anførte praksis viser således, at Skanderborg Kommunes interesse i placeringen af Skanderborg Lokalpoliti kan tillægges betydning ved vurderingen af lovligheden af at inddrage Skanderborg Lokalpoliti i Fælledprojektet. Det bemærkes dog samtidig, at ønsket om at placere Skanderborg Lokalpoliti i Fælledprojektet forudsættes ikke at være begrundet i en forudsætning om at bevare lokalpolitiet i kommunen. 7

4.3 Forholdsmæssighed Kommunalfuldmagtens rammer er desuden underlagt et proportionalitetsprincip, hvorved kommunalfuldmagten begrænses af et krav om forholdsmæssighed. Dette krav har nær sammenhæng til kravet om kommunal interesse. Det er en nærliggende konsekvens af dette krav, at en kommune kun kan yde støtte til eller beskæftige sig med en aktivitet, i det omfang det svarer til den kommunale interesse. Det er oplyst, at Skanderborg Kommune forventer at skulle udleje ca. 500 kvadratmeter til Skanderborg Lokalpoliti af Fælledprojektets samlede arealbehov på ca. 18.000 kvadratmeter. Det ønskede antal kvadratmeter, som skal udlejes til Skanderborg Lokalpoliti udgør således en relativt begrænset del af projektets samlede arealbehov. Sammenholdt med kommunens interesse i at integrere Skanderborg Lokalpoliti i realiseringen af Fælledprojektet, jf. ovenfor pkt. 4.1, er det vores vurdering, at den ønskede udlejning af ca. 500 kvadratmeter af projektets samlede ca. 18.000 kvadratmeter opfylder kravet om forholdsmæssighed. 4.4 Forbud mod kommunal erhvervsvirksomhed Det er almindeligt antaget, at der gælder en uskreven hovedregel om, at kommuner (medmindre der foreligger lovhjemmel) er afskåret fra alene eller i samarbejde med andre at drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Som en konsekvens heraf kan en kommune ikke i almindelighed opføre bygninger alene med henblik på udlejning eller salg, medmindre der er lovhjemmel hertil. En kommune, der ejer en ejendom, som den for en kortere eller længere periode ikke skal benytte til normale kommunale formål, kan dog lovligt udleje denne på markedsvilkår. Eksempelvis vil en nedlagt skole kunne udlejes til private til fx kontorformål eller lager, så længe den ikke skal anvendes af kommunen. Det bemærkes i forlængelse heraf, at ovenstående har omdrejningspunkt i opførelse af og/eller udlejning af lokaler til private, mens det i den juridiske litteratur anføres, at en kommune har videre adgang hertil til andre offentlige myndigheder, hvilket i forhold Skanderborg Kommunes ønske om inddragelse af Skanderborg Lokalpoliti i Fælledprojektet skal tillægges betydning. Da Skanderborg Kommune varetager saglige kommunale interesser ved udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti sammenholdt med det generelle forbud mod, at kommunen driver udlejningsvirksomhed, vil det ved udlejning af bygninger og/eller lokaler i Fælledprojektet til Skanderborg Lokalpoliti efter vores vurdering være en betingelse, at Skanderborg Kommune ikke opkræver større lejebetaling af Skanderborg Lokalpoliti end til dækning af omkostningerne, dvs. der må ikke udlejes med henblik på fortjeneste, jf. også ovenfor pkt. 4.2. 8

Under forudsætning af, at omkostningerne til etableringen af den del af Fælledprojektet, som skal udlejes til Skanderborg Lokalpolitiet, dækkes ved forrentning af fremtidige lejebetalinger, vil dette efter vores vurdering ikke være i strid med kommunalfuldmagtens forbud mod kommunal erhvervsvirksomhed. Samtidig bemærkes, at det ved lejefastsættelsen skal sikres, at der ikke ydes tilskud til Skanderborg Lokalpoliti (staten), jf. også ovenfor pkt. 4.2. 5. Konklusion Hvis Skanderborg Kommunes forudsætning for at udleje lokaler til Skanderborg Lokalpoliti på nuværende tidspunkt er, at kommunen ikke i fuldt omfang vil kunne udnytte samtlige etagemeter af Fælledprojektet, og at der således fra starten, og indtil de påtænkte kommunale funktioner er integreret og samlet i bygningen, vil være et større antal overskydende etagemeter, som Skanderborg Kommune til gengæld på sigt forventer at udnytte i fuldt omfang, vil udlejningen lovligt kunne ske med hjemmel i kommunalfuldmagtens grundsætninger om overskudskapacitet. Er forudsætningerne for at inddrage Skanderborg Lokalpoliti som en del af Fælledprojektet derimod, at Skanderborg Kommune ønsker at fortsætte det nuværende samarbejde med Skanderborg Lokalpoliti og de særlige fordele og synergieffekter i form af det naboskab, der eksisterer mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Lokalpoliti, kan dette ikke ske med hjemmel i kommunalfuldmagtens grundsætning om overskudskapacitet. Der ses ikke i lovgivningen at være særskilt hjemmel til, at Skanderborg Kommune kan udleje ca. 500 kvadratmeter af Fælledprojektet til Skanderborg Lokalpoliti, og spørgsmålet om lovligheden heraf skal derfor afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne. Lovligheden af at inddrage Skanderborg Lokalpoliti som led i realiseringen af Fælledprojektet afhænger af, om Skanderborg Kommune har en særlig kommunal interesse heri. Det er vores vurdering, at Skanderborg Kommune har en særlig kommunal interesse i at bevare de fordele for kommunen, som det nuværende "naboskab" med Skanderborg Lokalpoliti indebærer. Samtidig vil inddragelsen af Skanderborg Lokalpoliti i Fælledprojektet kunne bidrage til at understøtte den vision, som Skanderborg Kommune har for projektet. Den foreliggende praksis fra Indenrigsministeriet understøtter desuden efter vores vurdering, at Skanderborg Kommune lovligt kan udleje de ca. 500 kvadratmeter af Fælledprojektet til Skanderborg Lokalpoliti af projektets samlede ca. 18.000 kvadratmeter. Vi lægger i denne forbindelse afgørende vægt på Indenrigsministeriet brev af 28. februar 1993 om opførelse af en stationsbygning til DSB og Indenrigsministeriets udtalelse af 4. februar 2003 vedrørende en kommunes opførelse og udlejning af lokaler til en række uddannelsesinstitutioner, hvor ministeriet i begge tilfælde fandt at de pågældende kommuner varetog en lovlig kommunal interesse. 9

De to nævnte sager har for så vidt angår de faktisk forhold stor lighed med Fælledprojektet og Skanderborg Kommunes ønske om at inddrage Skanderborg Lokalpoliti ved realisering af projektet. Sammenfattende er det vores vurdering, at Skanderborg Kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne lovlig kan opføre og udleje ca. 500 kvadratmeter til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet. Det er efter vores vurdering et krav, at det ved fastsættelse af lejens størrelse sikres, at der ikke opkræves større lejebetalinger end til dækning af omkostningerne ved projektet og fremtidig leje af lokaler, dvs. der må ikke udlejes med henblik på fortjeneste. Aarhus, den 19. februar 2013 Torben Brøgger 10