Sognebladet Messetider:

JESU HJERTE SOGN Stenosgade 4A, 1616 København V. Tlf. 33 24 65 80 / 33 21 85 88, Fax 33 25 07 38 e-mail stenosgade@mail. dk Sognebladet Messetider: Jesu Hjerte Kirke Nr. 5 november 2011 Søn- og helligdage: 10. 30 Højmesse 2. søndag på latin 20. 00 Stille aftenmesse 1. & 3. søndag: 18. 00 Messe efter den Ekstraordinærer ritus. 2. søndag: 18. 00 Kroatisk messe Mandag-fredag: 17. 00 hverdagsmesse Lørdag: 18. 00 Søndagsmesse på italiensk Fradragsberettigede gaver til sognet kan indbetales på girokonto 5094925. bankkonto 4400 3120 021907 12 1

Sognebladets redaktion Bente Nielsen (redaktør) p. Gerhard Sanders S. J. (ansvarshavende) Elisabeth McOwan Sognebladets e-mail er: sogneblad@jesuhjertekirke.dk Layout: John Toft Menighedsrådets medlemmer Lægfolk: Stig Sørensen (formand) Tlf. 29 82 49 24 E-mail: stig@jesuhjertekirke.dk Peter Dal (næstformand) Tlf. 46 73 06 13 E-mail: peter@jesuhjertekirke.dk Bente Nielsen (sekretær) Tlf. 36 46 46 13 E-mail: bente@jesuhjertekirke.dk Anna Siekierska Tlf. hemmeligt nummer E-mail: anna@jesuhjertekirke.dk Anne Marie Raft Tlf. 21 29 51 49 E-mail: anne-m@jesuhjertekirke.dk Jolanta Dal Tlf. 23 62 83 77 E-mail: jolanta@jesuhjertekirke.dk Vilhelm Stender (pastoralrådsmedlem) Tlf. 33 26 97 12 Præster: p. Gerhard Sanders S. J. (sognepræst), Tlf. 33 26 97 04 E-mail: sanders@jesuhjertekirkel. dk pastor Michael Hornbech-Madsen Tlf. 33 21 59 34 E-mail: donmich@jesuhjertekirke. dk Andre præster: P. August Ziggelaar S. J. tlf. 33 26 97 07 P. Peter (Kim Thang) Nguyen tlf. 33 26 97 13 P. Thomas Pulickiyil OCD tlf. 33 26 97 11 2

Nyt om kirkens og sognets fremtid af Peter Dal Kære menighed I denne udgave af sognebladet har jeg været lidt i tvivl om rigtigheden af at bruge ordet Nyt i overskriften. Der er nemlig ikke fremkommet ret meget nyt det være sig forslag som beslutninger - om, hvad der skal ske med vor kirke og menighed. P. Sanders kunne efter sit møde i september med den tyske provincial bekendtgøre, at de tyske jesuitters beslutning om at forlade Stenosgade ligger fast. Men det vil tage nogen tid til at finde ud af, hvad der skal ske med de forskellige ejendomme, som tilhører Sankt Knuds Stiftelse. Det ligger derimod fast, at jesuitterne pr. 31. juli 2012 overdrager Jesu Hjerte Menighed til bispedømmet og at p. Sanders ophører som sognepræst samme dag. Jesuitternes aktiviteter fortsætter i Aarhus, hvor de overgår til den polske Warszawa-provins. Denne overgang er planlagt men endnu ikke fast besluttet til at ske i 2015. Der er endnu ikke taget stilling til, om det ville være muligt for jesuitterne fra 3 Aarhus også at være til stede i Stenosgade. I givet fald vil der dog ikke kunne blive tale om at stille med en sognepræst. Menighedsrådet skrev i august til den polske provincial for at fortælle om kirkens situation og med en anmodning om, at den polske Warszawa-provins ville sikre jesuitternes fortsatte tilstedeværelse i Stenosgade. Vi modtog et imødekommende svar, dog ikke noget konkret tilsagn om hjælp. Der er fortsat et spinkelt håb om hjælp derfra; men så skal der snart ske noget. Hvor står vi så nu? Ja, vi må nok erkende, at situationen er næsten uændret i forhold til situationen den 8. juni, hvor menigheden havde lejlighed til at mødes med biskop Czeslaw. På menighedsrådets opfordring har biskoppen sat drøftelsen af menighedsstrukturen på stand by, mens der var samtaler mellem jesuitter fra Danmark, Tyskland og Polen. Nu er disse samtaler ved at være afsluttet, og vi må så forvente, at biskop Czeslaw vil tage bestik af situationen og komme med et udspil.

Én ting er dog givet. Hvad enten Jesu Hjerte Kirke videreføres som sognekirke eller bliver en citykirke uden for sognestrukturen vil menighedsrådet arbejde for at Jesu Hjerte Kirke bevares som en aktiv og levende kirke i det centrum at det sikres, at der i og omkring kirken kan blomstre et rigt åndeligt liv, hvortil hører, at der stadig er fysiske lokaler mv. til rådighed. at det sikres, at Jesu Hjerte Kirke kan indgå som et centralt element i det åndelige, katolske liv, der forhåbentlig kan komme til at blive levet i Stenosgadekomplekset i fremtiden, således at arven fra jesuitterne kan bevares og udvikles under de nye forhold. Menighedsrådet vil informere om det videre forløb ved kirkekaffen om søndagen, på hjemmesiden og i sognebladet. Der er noget sommerligt ved Julen! Og når alle lys er tændt. Og her lugter brunt og brændt er det som en sommerdag, der hvor træet kommer fra. En lille dreng blev engang stillet følgende spørgsmål i et interview om hvad folk mente om Julen: Nå, Hvad synes så du om julen, lille ven? Jo, sagde drengen, der er noget sommerligt ved julen! Mon han kendte Mogens Lorentzens og Egil Harders smukke juletræssang, Juletræet med sin pynt, hvorfra overskriften til dette indlæg er hentet fra det 3. vers? Eller havde den lille dreng i sig den barnlige glæde, som vi voksne også kender den fra en solfyldt sommersolskinsdag? Det kan jo også være at han kendte H.C. Andersens smukke fortælling om Grantræet? Vi husker sikkert hvordan det lille træ i skoven står så alene (synes det selv) og vil så gerne vokse. Hvordan det hører om at det som voksent træ kan 4

komme til et fint herskabshjem og blive et juletræ, pyntet og stå med lys! Ganske og aldeles glemmer træet at lytte til de goder det har, der i den fri solbeskinnede sommerdag, ja selv når sneen lægger sig på dets grene, i Guds frie natur, i fuglenes sang, og i samværet med sine søskende, de andre træer! Og træet oplever suset af berømmelse, at blive til et juletræ, at blive beundret, så at sige at blive stjerne for en aften, som i X-factor! Det hele ender dog med at det efter julen står ene og forladt på loftet, hvor det begræder sit liv endnu engang, men omsider erkender hvad det burde have glædet sig over i livet, at være tilstede, hvor det var, og at finde glæden der, en glæde der kan vare selv i døden. Andre forfattere har skrevet om julens budskab til os som et billede på vår, på sommerlighed. F.eks. i Vilhelm Gregersens: Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, hvor næste linie lyder: som forår, skønt skoven har mistet hvert blad. Eller i Grundtvigs skønne salme Velkommen igen, Guds engle små, hvor englene har dejlige solskinsklæder på! At vi bor i et koldt nordisk land, i en mørk tid, kan måske forklare hvorfor salmedigtere bruger det sommerlige som billede på glæden ved det lille barn i Bethlehem, som lyset, der med solhverv vender alt til det sommerlige, til glæden ved Livet, tillige gemt i opstandelseshåbet. Som Grundtvig siger det så smukt: Bethlehemsbarnet i krybberummet, det er den evige vår. Sangen om juletræet fra før, har et sidste vers, der lyder sådan: Juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg med besked derudefra, at det lysner dag for dag og at solen fra sit skjul ønsker os en glædelig Jul. Jo, drengen fra interviewet havde forstået, og sagde det helt præcist: Der er noget sommerligt ved Julen! Han har bl.a. inspireret undertegnede til at fundere over hvad det er! Lad os i Jesu Hjerte finde denne sommerglæde og dele den med andre. Glædelig jul. Birte Mandrup Christensen 5

Børnehjørnet af Elisabeth McOwan Skt Ignatius af Loyola Har I undret jer over hvem den store forgyldte statue på væggen mellem altered og sacramentskapellet er? Og hvorfor han peger, som om vi skulle gå ud af kirken? Nu skal I høre: Han er Ignatius af Loyola (Loyola ligger i den nordlige Spanien) og han blev født juleaftensdag i 1491. Han var lillebror til otte brødre og tre søstre i en adelig familie, og blev ret tidligt sendt hjemmefra for at blive væbner og senere ridder. Som voksen kæmpede Ignatius for kongen af Spanien mod kongen af Frankrig. Det ser ud til at han havde det ganske fint som soldat indtil han kom meget alvorligt til skade, mens franskmændene belejrede Pamplona i 1521. En kanonkugle strejfede ham og brækkede hans højre ben og flænsede et dybt sår i hans venstre ben. Spanierne måtte opgive kampen om Pamplona, men franskmændene var så imponerede over, hvor tapper Ignatius var, at de sørgede for han kom hjem til sin familie. Der skulle gå lang tid inden han blev rask og han har haft mange slemme smerter. Da han fik det lidt bedre begyndte han at kede sig det gør man når man skal blive liggende i sin seng. Han spurgte sin svigerinde om han kunne få noget at læse i. Han ville godt have haft nogle bøger om riddere, der kæmpede tappert og reddede skønne jomfruer, men den slags havde hans brors kone ikke. Hun kom med bøger om Jesus og om helgenerne, andre fortællinger havde hun ikke. Ignatius var jo klar over, at han ikke blev soldat mere, men lidt efter lidt, gik det op for ham, at han kunne kæmpe en helt anden kamp. Han kunne kæmpe for Jesus ved at fortælle om ham til folk, der ikke havde gidet høre efter før, eller måske slet ikke havde haft muligheden! Selv for Ignatius, som vist var en meget stædig mand, var det lidt for meget at kæmpe helt alene, så han samlede nogle venner (det er dem I kan se på vægmaleriet over sakramentskapel-let) og dannede noget helt nyt: Jesu Selskab præster, der lever efter de regler Ignatius skrev til sin nye orden. Siden 1534, da Jesu Selskab blev startet, har jesuitterne rejste til næsten alle jordens lande for at bygge kirker og skoler og fortælle om Jesus. Det er derfor Ignatius peger ned mod døren han ville have at vi skal ud og fortælle og Jesus. 6

Medjugorje ungdomsfestival 2012 af Brian Aleksander Wettendorf Waldorff Jeg må indrømme at jeg er meget skeptisk overfor påstået Jesus og Maria åbenbaringer. Søger man på nettet, så kan man finde et meget stort udbud af hjemmesider som indeholder påstået budskaber fra Jesus og Jomfru Maria givet til privatpersoner. Jeg har læst en stor del af dem, og nogle gange har jeg ikke kunne fralægge mig en lang række negative meninger om dem. Allerede før jeg startede på konvertitundervisningen, for snart seks år siden, havde jeg stiftet bekendtskab med Mariaåbenbaringerne i Medjugorje. Interessen for Medjugorje er meget synlig i den Katolske Kirke i Danmark, og mange af de katolikker som jeg talte med havde været i Medjugorje, og ingen af dem jeg talte med gav noget dårligt indtryk af deres oplevelser. Alle som fortalte om deres rejse til Medjugorje virkede meget begejstret, og det fik min interesse for Medjugorje og de påstået Mariaåbenbaringer til at stige. Mariaåbenbaringerne i Medjugorje startede den 24. juni, 1981, da Jomfru Maria åbenbarede sig for To unge mennesker, Mirjana Dragicevic og Ivanka Ivankovic. Dagen efter åbenbarede Jomfru Maria sig for yderligere fire unge Marija Pavlovic, Jakov Colo, Vicka Ivankovic og Ivan Dragicevic. Tre af de seks påståede seere får daglige åbenbaringer af Jomfru Maria, og den 25. i hver måned giver Jomfru Maria et budskab som offentliggøres. Budskaber tager udgangspunkt i og understreger betydningen af bøn, den Hellige Messe, læsning af bibelen, faste og skriftemål. Hvert år, den første uge i August, bliver der afholdt en international ungdomsfestival i Medjugorje for unge ca. i aldersgruppen 18 til 35. Jeg deltog første gang i 2010. Jeg tog af sted sammen med en gruppe på tolv unge som var samlet fra det meste af Danmark. Jeg vidste ikke rigtigt hvilke forvent- 7

ninger jeg egentligt havde til rejsen og deltagelsen i festivalen. Jeg kan måske bedst beskrive mig som afventende parat til gode og dårlige oplevelser, uden at have den fjerneste ide om hvilke gode eller dårlige oplevelser jeg kunne forvente. Jeg blev positivt overrasket! - Det var en af de smukkeste oplevelser jeg har haft i mit liv! Det er svært for mig at beskrive de følelser og de indtryk som deltagelsen i festivalen har og stadig beriger mit liv med. Åbningen af festivalen sker med fejring af Messen. At mærke bruset af overstrømmende glæde som bølger henover festivalpladsen før den første Messe går i gang er en helt unik oplevelse. Festivalpladsen er fyldt med tusinder og atter tusinder af mennesker. National Flag og bannere med Jesus og Jomfru Maria pryder luften over menneskemængden. Hele dette indtagende scenarie gik direkte i hjertet på mig, og så var festivalen ikke engang startet endnu! Festivalugen er fra mandag til fredag. Hver dag starter kl. 09.00 til kl. 14.00. I det tidsrum er der vidnesbyrd, som tager udgangspunkt i forskellige menneskers oplevelser og kald og som regel med udgangspunkt i personlige oplevelser som relaterer sig til Medjugorje. Mellem de forskellige vidnesbyrd er der sang og musik på scenen på festivalpladsen. Programmet fortsætter igen fra kl. 16 hvor der er en times rosenkransbøn inden Messen. Man bestemmer selv i hvor stor grad man ønsker at følge det fastlagte program. Hele dagen er der mulighed for at skrifte. Der er udendørs skriftestole ved siden af kirken. Hver dag er der lange køer af mennesker som venter på at komme til at skrifte hos en af de mere end 50 præster som sidder ved skriftestolene. Lige meget hvor i Medjugorje man befinder sig i denne uge, så er der mennesker som beder rosenkransen og små grupper som spontant begynder at synge og spille. Der er en meget stærk følelse af enhed og fred, og det er vidunderligt at opleve bøn og sang på alverdens sprog! Jeg oplever det på ingen måde 8

som overfladisk at betegne de tilstedeværende mennesker som mine søstre og brødre i Kristus tværtimod er det en sublim følelse jeg oplever som en realitet. Det lyder måske som en overreaktion på en række smukke oplevelser, men det er netop derfor det er så svært at beskrive de følelser og indtryk som festivalen har beriget mit liv med. Derfor kan jeg kun varmt anbefale den internationale ungdomsfestival i Medugorje, så du kan få dine egne erfaringer. Hvorvidt Mariaåbenbaringerne er ægte eller ikke, det er op til kirken at vurderer. Det vigtigste for mig ved de påstået Mariaåbenbaringer i Medjugorje er at de understreger kirken som én, hellig, katolsk og apostolisk, og at kirken har disse egenskaber fra sin Guddommelige kilde, Kristus. Hvilket kun troen kan erkende. Hvis du skulle være interesseret i at deltage i festivalen, så er du velkommen til at kontakte Linda Maria Palm-Nielsen: 2571 3224 eller lpalm@ymail.com S T E N O K L U B B E N Tirsdag d. 20.dec.: Vi tænder adventskransen v/pastor Michael Hornbeck Madsen, som også i år vil glæde os med én af sine gode fortællinger. Der bliver kaffebord med den sædvanlige gode hjemmebagte julekage, og det traditionsrige lotteri. Kom og vær med til at sprede glæde i en mørk tid. Januar: Ingen Stenoklub-møde. Tirsdag d. 21. februar: Vi får besøg af p. Samuele Lando, Sct. Pauls kirke i Tåstrup. Han vil fortælle om sin italienske opvækst og sin vej til og om Neokatekumenatet. Tirsdag d. 20. marts: Optimisme for Kirkens fremtid! Grethe Livbjerg, kendt af de fleste, kommer og holder foredrag om et til alle tider aktuelt emne. Tirsdag d. 17. april: Vores sognepræst (endnu) p. Gerhard Sanders S.J., vil fortælle om Jesuitterne i Stenosgade, i Jesu Hjerte sogn. Lørdag d. 12. maj: Vi slutter sæsonen med vores årlige udflugt. Sted og program for turen følger senere. Alle er velkomne til Stenoklubbens møder, ung som gammel! 9

NOVEMBER Søn 20.: Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Fre 25.: Kl. 19.00 - ca.21.30. Forsonings- og Helbredelsesmesse. Skriftemål og samtaler fra kl. 18. DECEMBER Fre 02.: Jesu Hjerte Fredag. Stille tilbedelse af det udstillede Helligste Sakramente fra kl. 16. Sakramental velsignelse kl. 16.45. Messe kl. 17. Lør 03.: Kl. 15-17 i menighedssalen: Nikolausfest for hele menigheden. Søn 04.: Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Fre 09.: Kl. 18-19.30 Åben Dør. Personlig samtale og forbøn. (Forsoning og Helbredelse.) Søn 11.: Kl. 18.00 Messe på kroatisk. Tor 15.: Kl. 19.30 Menighedsrådsmøde. Fre 16.: Bønsaften. Kl. 17 Messe, efterfulgt af sakramental tilbedelse. Afslutning kl.19 med sakramental velsignelse. Lør 17.: Kl. 12 Tro-og-Lys gruppen holder eftermiddagsmøde. Dagens emne: Glæden ved at være magtesløse. Afslutning (muligvis med messe) kl. 16.30. Nye venner er velkomne! Søn 18.: Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Tir 20.: Sognekalender Kl. 14.30 i menighedssalen: Stenoklubbens adventsmøde med pastor Michael Hornbech-Madsen. Lør 24.: Ingen italiensk messe kl. 18. Julenat: Kirken åbnes kl. 23. Koret synger julen ind kl. 23.30. Kl. 24 Midnatsmesse. Derefter kan vi ønske hinanden Glædelig Jul i menighedssalen, Stenosgade 4 B. 10

Søn 25.: Juledag. Kl. 10.30 Julehøjmesse. (Ingen kirkekaffe). Kl. 20 Aftenmesse. Man 26.: Stefan, 2. juledag. Messe kl.10.30. Lør 31.: Taksigelsesmesse for året, der gik, kl. 16. JANUAR Søn 01.: Guds Moders Fest, Nytårsdag. Messe kl. 10.30 og 20. Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Søn 01.: Festen for Maria, Guds Moder. Messe kl. 10.30 og 20. Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Fre 06.: Jesu Hjerte Fredag: Udstilling af det Helligste Sakramente til stille tilbedelse kl. 16. Sakramental velsignelse kl 16.45. Søn 08.: Herrens Åbenbarelse. Kl. 18 Messe på kroatisk. Fre 13.: Kl.18-19.30 i menighedssalen og samtaleværelserne: Åben Dør (Forsoning og helbredelse). Søn 15.: Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Fre 20.: Bøn og tilbedelse: begynder med messen kl. 17 og afsluttes med sakramental velsignelse kl. 19.00. Lør 21.: Fre 27.: Kl. 12 Tro-og-Lys gruppen holder eftermiddagsmøde. Dagens emne: Glæden ved at være ydmyg. Kl. 19.00 Forsonings- og helbredelsesmesse. Skriftemål fra kl. 18. Søndag efter 10. 30-messen indbyder vi til "Kirkekaffe" i menighedssalen, indgang: Stenosgade 4 B. Hver tirsdag efter messen kl. 17: rosenkransbøn. Religionsundervisning: Forberedelse til Første Hellige Kommunion: hver lørdag kl. 10-12. Onsdag kl. 19.30 i præstegården: Studiekreds over aktuelle emner v/p. Hornbech-Madsen. Alle er velkomne. 11

JESU HJERTE SOGN Stenosgade 4A, 1616 København V. Tlf. 33 24 65 80 / 33 21 85 88, Fax 33 25 07 38 e-mail stenosgade@mail. dk Sognebladet Messetider: Jesu Hjerte Kirke Nr. 5 november 2011 Søn- og helligdage: 10. 30 Højmesse 2. søndag på latin 20. 00 Stille aftenmesse 1. & 3. søndag: 18. 00 Messe efter den Ekstraordinærer ritus. 2. søndag: 18. 00 Kroatisk messe Mandag-fredag: 17. 00 hverdagsmesse Lørdag: 18. 00 Søndagsmesse på italiensk Fradragsberettigede gaver til sognet kan indbetales på girokonto 5094925. bankkonto 4400 3120 021907 12 1