D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE



Relaterede dokumenter
D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

FAG. D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE. Idræt. Musik DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

FAG. D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE Idræt. Musik DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Vardes Kulturelle Rygsæk

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Læringsmål og indikatorer

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

Musik Fælles Mål 2019

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

1.OM AT TAGE STILLING

Læreplaner. Vores mål :

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Musik (valgfag) Fælles Mål

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Vardes Kulturelle Rygsæk

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Mål for børnehaveklassen

3 x 1 times danseprogram til brug i skolen - et begyndermateriale

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

KULTURENS BØRN. Kreative børn

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Forestillinger Værk i kontekst

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

Alsidige personlige kompetencer

Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16

forventningsko og oplevelseskort

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Årsplan C Skoleåret Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe

LEGEKATALOG

Træningsmateriale sprint

Interview med drengene

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Forslag til undervisningsplan for børnehaveklassen på Den dansk-franske Skole

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Forberedelse - Husk inden:

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Vi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Mini guides til eksamen

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Undervisning og AV Synlighed og Information

Overordnet pædagogisk grundlag

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Nye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold

Pædagogiske læreplaner

Praktiske-Musiske fag kl. Tingstrup Skole,

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Transkript:

DEN KULTURELLE RYGSÆK l sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv l giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog l giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser l styrker børn og unges kulturelle ballast l ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK Børnehaveklasse Teater 1. - 3. klasse Musik Sang og opera MODERNE DANS OG BALLET 4. - 6. klasse Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst 7. - 9. klasse Performance Film Litteratur og Spoken Word 10. klasse Kunst og innovation UNDERVISNINGSMATERIALE MODeRNE D NS og BALLEt a INDHOLD Eleverne l oplever en professionel danseforestilling l deltager i en workshop af min. 90 minutters varighed med professionelle dansere l modtager oplysning om mulighederne for at danse i fritiden l bliver tilbudt en professionel danseforestilling sammen med deres familie PERIODE Vinter/forår 2016 DE n RYGS æk

1. MåL Ved brug af dette materiale tilgodeses Fælles Mål på følgende måde: Målgruppe 1. - 3. klasse på alle folkeskoler og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fag Idræt Musik Andre fag kan inddrages - fx dansk og historie, hvis man vil udvide til et bredere tværfagligt forløb. Fagformål for idræt Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2: Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3: I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Kompetencemål efter 2. klasse Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse Dans og udtryk - fase 1: Eleven kan bevæge sig rytmisk til en variation af musikformer. Eleven har viden om kroppens grundlæggende bevægelsesmuligheder. Dans og udtryk - fase 2: Eleven kan skabe enkle kropslige udtryk med bevægelse. Eleven har viden om brug af tid og kraft i bevægelsesudtryk.

Kompetencemål efter 5. klasse Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. Færdigheds- og vidensmål efter 5. klasse Dans og udtryk - fase 1: Eleven kan udføre grundlæggende bevægelser inden for dans og udtryk. Eleven har viden om variationer i bevægelser inden for dans og udtryk. Dans og udtryk - fase 2: Eleven kan udføre rytmiske bevægelsessekvenser til musik. Eleven har viden om tempo, puls, rytme og takt. Fagformål for musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2: Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3: I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Kompetenceområde Musikalsk skaben Kompetencemål efter 2. klasse Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter. Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse Bevægelse: Eleven kan skabe enkle bevægelser til musik. Eleven har viden om sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk. Kompetencemål efter 4. klasse Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter. Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse Bevægelse: Eleven kan skabe bevægelsesmønstre med sikker puls- og periodefornemmelse. Eleven har viden om musikalske udtryk i bevægelse.

Læseplan Idræt (uddrag af læseplan) Dans og udtryk 1. - 2. klasse: Dans og udtryk tager sit udgangspunkt i elevens rytmiske færdigheder og kendskab til forskellige bevægelses- og udtryksformer med og uden musik. Undervisningen fokuserer på elevernes kendskab til og undersøgelse af kroppens grundlæggende bevægelsesmuligheder med og uden musik. Det gælder både grundlæggende bevægelser, herunder hoppe, dreje, svinge, hinke og rulle, men også bevægelsens kendetegn, herunder store og små bevægelser, bløde og hårde bevægelser, hurtige og langsomme bevægelser. Eleverne eksperimenterer med forskellige kropsformer og at strække, bøje, krumme og svaje. Der arbejdes til en variation af musikformer, der understøtter og inspirerer til forskellige bevægelser. Eleverne arbejder først med basale rytmiske bevægelser til musik, og efterfølgende arbejdes der med elevernes evne til at kunne skabe egne kropslige udtryk. 3. klasse: Eleverne skal lære at udføre grundlæggende bevægelser inden for dans og udtryk, herunder forflytninger, drejninger, hop, rulninger på gulv og balancer. Der arbejdes med isolerede bevægelser og totalbevægelser. Eleverne skal udvikle forståelse for musikkens tempo, puls og taktart og kunne udføre rytmiske bevægelsessekvenser til forskellige musikformer. Der arbejdes med at kunne holde rytmen og kunne bevæge sig varieret til musikken. Eleverne skal eksperimentere med at skabe forskelligartede kropslige udtryk. Der arbejdes her med brug af rummet, som fx niveauer, retninger, placeringer og bevægelsens forløb. Der arbejdes med relationer, som fx par, gruppe, solo samt synkrone og forskudte bevægelser, og der arbejdes med bevægelsernes dynamik, som fx hurtige og langsomme bevægelser, kraftfulde og lette bevægelser, frie og bundne bevægelser. Der arbejdes først med kendskab til grundlæggende bevægelser inden for dans og udtryk.

Musik (uddrag af læseplan) Bevægelse 1. - 2. klasse: Bevægelse omhandler elevernes arbejde med at skabe enkle bevægelser til musik. Eleverne skal lære at bruge kroppen til at skabe enkle bevægelsesmønstre til musik. Eleverne skal i arbejdet tage udgangspunkt i egne bevægelsesmønstre. Arbejdet med at sætte bevægelser til musik skal foregå inden for tydeligt beskrevne rammer, men med så mange valgmuligheder, at eleverne føler ejerskab over produktet. 3. klasse: Eleverne skal fortsat bruge kroppen til at skabe bevægelsesmønstre til musik, men kravene til kompleksitet og udtryk øges. Eleverne skal i arbejdet med bevægelsesmønstrene udvikle deres puls- og periodefornemmelser ved at skabe bevægelse til musikstykker, som indeholder flere tydelige formled. DEn RYGSæK

2. InDHoLD Indholdselementer Eleverne skal i forløbet: Opleve mindst en professionel danseforestilling. Deltage i en workshop med professionelle dansere af mindst 90 minutters varighed. Modtage oplysninger om mulighederne for at modtage undervisning i dans i deres fritid. Læringsmål Mål for elevernes læring: Eleverne kender til forskellige dansegenrer. Eleverne kan lave enkle bevægelsesmønstre til musik med opmærksomhed på tempo, puls og takt. Eleverne kan lave simple, grundlæggende bevægelser inden for dans. Eleverne kan lave enkle, kropslige udtryk med dans. Læringsmål er udledt til det konkrete forløb. Læringsmål er udledt på baggrund af færdigheds- og vidensmål for 1.- 3. årgang (jf. afsnit 1 - Mål). Læringsmål kan udvides/justeres i forhold til klassens årsplan. DEn RYGSæK

Dannelsesideal Dans er blandt de kunstneriske udtryksformer, som indgår i Den Kulturelle Rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her skal eleverne præsenteres for og selv arbejde med dansens forskellige udtryksformer. Dans er i lighed med de andre kunstarter med til at udvikle elevernes alsidighed at definere samfundsidealer at udfordre og udvikle elevernes læringsstile at lære eleverne at arbejde i kreative og innovative læringsmiljøer. Læringsstilenes betydning for det enkeltes barns oplevelse og indlæring fordrer, at der i undervisningen både er auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske indtryk og udfoldelsesmuligheder. Det giver mulighed for at inddrage alternative læringsmiljøer og samarbejdspartnere i undervisningen - fx aktører fra kulturlivet. Undervisningen i dans tilgodeser især de kinæstetiske udfoldelsesmuligheder, men de øvrige læringsstile vil også blive stimuleret i løbet af det samlede undervisningsforløb. Dans kan - som andre kunstarter - fortælle en historie og kan varieres uendeligt gennem improvisation. I dansen fortælles historien især gennem brug af kroppens udtryksmuligheder. Dans kan endvidere være knyttet sammen med andre kunstformer - oftest musikken - men kan også stå alene. Dans indeholder elementer af legens motiverende kraft og støtter indsatsen i skolen omkring brugen af æstetiske læreprocesser. Samlet set er dans en vigtig brik i det kulturelle og pædagogiske dannelsesideal, der udgør fundamentet for det danske skolesystem. DEn RYGSæK

Detaljeret beskrivelse af indholdselementer Workshop for undervisere De tilknyttede lærere skal som optakt til forløbet om moderne dans og ballet deltage i to forberedende workshop med professionelle dansere. På de to workshoppen arbejdes med dans som kunstnerisk udtryksform, og der introduceres til det samlede forløb med moderne dans og ballet i Den Kulturelle Rygsæk - herunder til samarbejdet med Dansehallerne, SDU og lokale danseinstruktører. Undervisningselementer for eleverne Introduktion til dans Eleverne skal have en introduktion til dans i form af et forberedende oplæg fra egen lærer. Der er tale om et kort oplæg og lærervejledningen (jf. afsnit 3) indeholder et forslag til, hvordan introduktionen til eleverne kan gribes an. Danseforestilling Den Kulturelle Rygsæks forløb med moderne dans og ballet indeholder en danseoplevelse til alle elever i form af en professionel danseforestilling. Forestillingerne afvikles på 7-8 forskellige skoler, så nogle skoleelever skal besøge en af naboskolerne i forbindelse med forestillingen. Lærervejledningen (jf. afsnit 3) indeholder et bud på, hvordan danseforestillingen efterfølgende kan bearbejdes i undervisningen. Danseworkshop med professionelle dansere Eleverne skal også deltage i en workshop med professionelle dansere af min. 90 minutters varighed. Workshoppen afvikles i samarbejde med Dansehallerne, og den skal give eleverne en spændende kropslig oplevelse af moderne dans og ballet, hvor de får rig mulighed til selv at afprøve forskellige elementer af dans og bevægelse. Den Kulturelle Rygsæks forløb om Moderne dans og ballet skal præsenteres for forældrene på skoleintra og forældremøder.

3. UNDeRVISNINg SFORLØB Lærervejledning Nu står du for at skulle tage de første skridt i arbejdet med Den Kulturelle Rygsæk i Faaborg- Midtfyn Kommune. Måske melder følgende spørgsmål sig: Hvordan kommer jeg i gang? Hvordan får jeg præsenteret forløbet om moderne dans og ballet for mine elever? Vi foreslår, at du kan bruge nedenstående fremgangsmåde til at introducere til og arbejde med forløbet om moderne dans og ballet i Den Kulturelle Rygsæk. Så har eleverne allerede ved den første danseforestilling mulighed for at få et godt udbytte af det, de oplever. Du kan også gribe dele af undervisningen an på anden vis, men du skal være opmærksom på, at danseforestillingen, danseworkshoppen samt opfølgningsforløbet er obligatoriske elementer i elevernes undervisning, som ikke kan vælges fra. Desuden forventes det i udgangspunktet, at du deltager i workshoppen for undervisere, så du er godt klædt på til det efterfølgende arbejde med dans. Hvis du bruger andre fremgangsmåder i arbejdet med dans, vil det være godt at dele dine erfaringer om måder at gribe undervisningen an på. Så sørg for at koordinatorerne for Den Kulturelle Rygsæk får kendskab til DINE idéer, så lærervejledningen løbende udvikles. God fornøjelse DEn RYGSæK

FØR DANSEFORESTILLINGEN Hvad er dans? (25 minutter) Start undervisningen med at kigge på et verdenskort. Tag for eksempel udgangspunkt i Amerika. Spørgsmål: Hvem boede oprindeligt i Amerika? Ved du hvilke danse, de dansede? Hvorfor dansede de disse danse? Fortsæt på samme måde rundt i verden, så eleverne får et indblik i, at mennesker altid har danset. Find eventuelt billedeksempler på de forskellige danse på Google billeder. Hvad er moderne dans? (20 minutter) Spørgsmål: Hvad forestiller du dig, at moderne dans er? Har du set moderne dans eller klassisk ballet før? Hvad var din oplevelse? Søg stemningsbilleder på Google billeder og diskuter de forskellige stemninger. Hvad føler du, når du ser disse billeder? Kan man udtrykke en stemning i dans/bevægelse? Hvordan? Lidt om danserne (15 minutter) Spørgsmål: Vidste du, at man kan leve af at være danser? Hvad synes du om det at være danser? Lyder det som et spændende job? Under forestillingen Bed eleverne om at være opmærksomme på: Hvilken musik der bliver danset til? Hvilke kostumer der bliver brugt? Hvordan lyset er? Hvad er de forskellige danseres rolle/karakter/mimik og udtryk? Efter forestillingen Diskuter i klassen hvad de enkelte elever lagde mærke til ved selve scenografien - kostumer/lys og lyd. Lad eleverne beskrive de enkelte dansere og kom ind på, hvad koreografien handlede om.

IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE BILLEDKUNST Tegning af danseoplevelsen (1. - 3. klasse) (1. lektion) Forarbejde Find musik og materialer (A4 papir, farveblyanter). Proces Nu skal du tænke på forestillingen og på, hvad du oplevede var vigtigt. Du skal vælge det, der gjorde indtryk på dig. Den oplevelse tegner du. De næste 10 min. tegner I alle sammen i stilhed. I må gerne tegne mere end én tegning. Der spilles afslapningsmusik under denne øvelse, fordi det virker godt til at skærpe koncentrationen. Nu har I koncentreret jer og været stille længe. Nu må I godt begynde at tale sammen. I tegner bare videre, og imens vil jeg gå rundt og se på jeres tegninger. Dansebilleder (1. - 3. klasse) (1. lektion) Forarbejde Find musik og materialer (kulissepapir og akrylfarver). Papiret skæres til i stykker på 1,5 x 3 meter (et papir til 3 elever) og lægges ud på gulvet. De valgte farver sættes klar, så der er 3 forskellige farver ved hvert papir (det kunne fx være gul, rød, hvid). Det er en god ide, at holde sig til enten de kolde eller varme farver alt afhængig af den valgte musik. Proces Nu skal vi lave et dansebillede. Først skal I lytte til musikken. Imens I lytter, må I gerne tænke på hvilken dans, der passer til musikken. Efter at have lyttet til musikken i et par minutter, tager eleverne sko og strømper af og ruller bukserne op. Eleverne deles op i grupper på 3, hvorefter hver gruppe går hen til deres papir. Nu skal I til at lave dansebilledet, og som I nok allerede har gættet, skal I male med fødderne, da det jo er fødderne, vi danser med. I får hver en farve. Når jeg starter musikken, skal I dyppe jeres fødder i farven. Så tager I hinanden i hånden og træder forsigtigt over på papiret. Her begynder I så at danse til musikken, indtil den stopper. Det er tilladt at dyppe fødderne i malingen, når I trænger til ny maling. DEn RYGSæK

MATEMATIK Stopdans (1. - 3. klasse) (15 minutter) Forarbejde Find egnet musik og del eleverne op i grupper på 6. Til denne øvelse skal du bruge et stort tomt rum. Proces: Lige om lidt spiller jeg noget musik for jer, som I skal danse til. Når I danser, skal I bruge hele rummet. I skal dog sørge for hele tiden at danse i nærheden af jeres gruppe. Når jeg stopper musikken, får I en besked. Det kunne fx være: Dan en cirkel. I skal herefter så hurtigt som muligt danne en cirkel ved fx at lægge jer i en cirkel på gulvet. Idéer til opgaver Dan en trekant Dan et rektangel Dan tallet 34 Regnedans (1. - 3. klasse) (15 minutter) Forarbejde Find egnet musik. Find 16 regnestykker, der passer til klassens niveau og skriv hvert facit på et stykke karton i størrelse A2. Det er en god idé at lave flere stykker karton med samme facit. Fordel nu facitterne langs væggene i lokalet. Til denne øvelse skal du bruge et stort tomt rum. Proces Lige om lidt spiller jeg noget musik, som I skal danse til. Når jeg stopper musikken, får I et regnestykke. Det kunne for eksempel være: Hvad er 16 + 15? Når I har regnet ud, at facit er 31, skal I skynde jer hen til det karton, hvor der står 31. Idéer til opgaver Hvad er 18-11? Hvad er 5x5? Hvad er 20:5? Dansegeometri (1. - 3. klasse) (10 minutter) Forarbejde Find egnet musik. Tegn store geometriske figurer med kridt i skolegården. En figur skal have en størrelse på mindst 3x3 meter. Overvej før øvelsen hvordan du vil dele eleverne op. Proces Kan I se, at jeg har tegnet forskellige geometriske figurer? Hvad hedder den der figur? Når jeg starter musikken, skal alle pigerne danse på cirklen. Idéer til opgaver Alle med blå øjne danser på trekanten Alle der er 8 år danser på firkanten Alle med røde sko danser på cirklen

DANSK Skriv en anmeldelse (3. klasse) Når du skal skrive en anmeldelse, må du først gøre dig klart, hvem den skal henvende sig til. Hvem er din målgruppe, og hvad skal de bruge din anmeldelse til? Skal dine venner læse den, skal den måske være morsommere formuleret, end hvis det er en anmeldelse, der henvender sig til nogen, du ikke kender. Hvad skal anmeldelsen bestå af? Stjerner Giv mellem 0-6 stjerner. Stjernerne er det første læseren ser, og de påvirker den måde anmeldelsen bliver læst. Er der få stjerner, læser man måske resten af teksten mere kritisk, end hvis der er mange stjerner. Beskrivelse Når du ser en forestilling og ønsker at skrive en anmeldelse, skal du forsøge at videregive den oplevelse, du selv havde. Du skal prøve at skrive, så andre kan forestille sig det, du vil dele med dem. Du skal skabe billeder i læserens tanker. Det er ikke nok at skrive, at forestillingen var flot eller sjov, det bliver læseren ikke klogere af. Du må begrunde og uddybe, hvordan den var sjov, og hvorfor den var flot. Du bør lave en beskrivelse af nogle situationer fra forestillingen. Hvad lagde du specielt mærke til? Var det musikken, dansernes udseende, bevægelser, kostumer eller måske lyset? Du kan vælge at skildre gode som dårlige ting. Det kan være alt fra stort til småt. Du skal beskrive, HVAD der skete, og hvilken VIRKNING det havde på oplevelsen. Vurdering I vurderingen kan du så komme med din egen personlige mening. Fx hvad var godt, og hvad var mindre godt? Husk at vælge en god og beskrivende titel! Slut af med dit navn og en dato. Sæt et billede eller to ind fra forestillingen, hvis du har mulighed for det. Hjælpespørgsmål til anmeldelsen Hvad hed forestillingen? Hvilken form for dans var det (ballet, moderne dans, folkedans )? Hvad var dine forventninger, og stemte de overens med det, du så? Kunne du finde en handling eller en historie i forestillingen eller mellem danserne? Har du fået lyst til at se flere danseforestillinger? Har du fået lyst til at begynde at danse selv? DEn RYGSæK

MUSIK/IDRÆT Puls og rytme (1. - 3. klasse) (15 minutter) Forarbejde Find musik. For eksempel Stampuhh!! af The Prophet vs Deepack fra albummet Stampuhh!! Proces Bed eleverne stille sig i en cirkel. Spørgsmål og instruktion: 1) Hvad er en puls og en rytme? Mærk på hjertet eller på brystkassen for at mærke, hvordan pulsen er. Når jeg siger nu, skal I hoppe, indtil jeg siger stop. Lad eleverne hoppe i et halvt minut. 2) Hvad er der sket med jeres puls? Tiden giver vi også en puls og en rytme (timer, minutter og sekunder). Forsøg at klappe hvert sekund. Musikken har en rytme, som vi også kan klappe. Når jeg tænder for musikken, skal I prøve at klappe i forskellige taktslag. Tænd musikken og lad eleverne klappe forskellige taktslag. Brug andre kropsdele til at vise taktslagene. Fx hovedet, albuen eller fødderne. Cirkelpuls (1. - 3. klasse) (15 minutter) Forarbejde Find musik. Fx Love To Infinity Survival Mix af Tor-Cheney-Nahana fra albummet Sacred Spirit. Proces Denne øvelse er opbygget efter følg mig-princippet, hvor du som lærer er den styrende i forhold til bevægelsestempo og skift. Eleverne sidder/står i en cirkel. Nu skal I lytte til musikken og finde grundrytmen ved at klappe i hænderne. Denne grundrytme skal I holde hele øvelsen igennem. Start musikken. Når du kan se, at alle har fundet ind i rytmen og bevægelsen, sætter du nye bevægelser i gang. Vælg simple bevægelser, som alle hurtigt kan fange - fx: Klap i hænderne og på lårene Klap foran og bag kroppen Sid på hug og rejs jer Rul underarmene rundt om hinanden Tramp i gulvet Gå 4 skridt ind mod midten og 4 ud igen Hop, spark, stræk jer og frys i en stilling Du kan lege med grundrytmen og lade bevægelsestempoet ændre sig. Lad for eksempel bevægelsen vare 4 taktslag, (1-4), (5-8) eller (3-6), så det hele tiden ændrer sig. Når eleverne er fortrolige med øvelsen, kan du bede en af eleverne være bevægelsesleder.

Praktisk information Samarbejdspartnere Dansehallerne Pasteursvej 14, 2. sal 1799 København V Tlf. 33 88 80 00 info@dansehallerne.dk www.dansehallerne.dk www.tafatomdansen.dk/dansefyrtaarn-fyn/ sart Danseteater http://sartdanseteater.dk/ Teaterskolen Spektaklet - teater, dans, parkour Lise Ørtved Tlf. 72 53 83 96 likoe@fmk.dk musikskolen.fmk.dk/tilbud/oevrige-tilbud/spektaklet/ Nyttige links Den kulturelle rygsæks webportal http://rygsaek.fmk.dk www.dansforborn.dk/inspiration/materialer www.dansetid.dk DEn RYGSæK