LEDELSE AF SYGEPLEJE Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019 Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital Klinisk Institut, Aalborg Universitet
2
3 SYGEPLEJE AF BETYDNING FOR HVEM?
SYGEPLEJE 4
5
6 FORDELING AF MEDARBEJDERE PÅ AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL 2018 Øvrige medarbejdere 39% Læger 15 % Sygeplejersker 46 %
7 FLERE SYGEPLEJERSKER NU DSR-anbefalinger inddelt i seks temaer: Gør flere studiepladser praktisk muligt Flere studiepladser kræver også flere praktikpladser af høj kvalitet. Det forudsætter de nødvendige ressourcer samt erfarne mentorer og kliniske vejledere på sygehusene og i kommunerne. Flere skal gennemføre sygeplejerskeuddannelsen En politisk målsætning om at øge gennemførelsen på sygeplejerskeuddannelsen fra 75 % til 85 % og tilhørende målrettede indsatser kan øge antallet af nyuddannede sygeplejersker markant og have effekt fra år et. Frem mod 2026 vil dette hovedforslag give godt 2.000 flere sygeplejersker. Flere ressourcer til sygeplejerskeuddannelsen Flere sygeplejersker kræver en uddannelse af høj kvalitet, der kan bidrage til en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Derfor skal besparelserne på sygeplejerskeuddannelsen afskaffes nu. Styrk kvaliteten af uddannelsens praktiske del Næsten halvdelen af sygeplejerskeuddannelsen foregår i praktik. Både praktikken og sammenhængen mellem praktik og teori skal styrkes. Det skal give øget kvalitet samlet set og bidrage til mindre frafald. En god start for nyuddannede sygeplejersker Nyuddannede sygeplejersker skal have en god start på arbejdslivet med et veltilrettelagt introduktionsforløb og arbejdsvilkår, der fremmer arbejde på fuldtid, herunder en etårig garanti for fuldtidsansættelse. Hvis alle nyuddannede sygeplejersker vælger at blive ansat på fuldtid, kan dette forslag frem mod 2026 øge det samlede antal timer med et omfang, der svarer til 380 ekstra sygeplejersker. Tilbagerekruttering og fastholdelse i sygeplejefaget Omkring hver tiende uddannede sygeplejerske arbejder uden for sundhedsvæsenet. En del af disse kan formentlig rekrutteres tilbage til sygeplejerskefaget ved at fokusere på løn, arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og kompetenceudvikling. Det vil samtidig styrke fastholdelsen af de eksisterende medarbejdere.
8 Hvad er grundlæggende sygepleje/sygeplejens fundament? Hvad er sygepleje? Hvad er omsorg?
TERMINOLOGI Behovsbaseret sygepleje Patientcentret sygepleje Specialiseret sygepleje Grundlæggende sygepleje 9 Evidensbaseret sygepleje Opgavecentreret sygepleje Personcentreret sygepleje Værdibaseret sygepleje
MUNDPLEJE 10
14 BEHOVSOMRÅDER 11 Virginia Henderson 1897 1996 1. At trække vejret (respiration) 2. At spise og drikke (ernæring) 3. At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer) 4. At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden (mobilisering, indtagelse af stillinger) 5. At sove og hvile (søvn og hvile) 6. At vælge tøj, at klæde sig på og af (påklædning) 7. At regulere legemstemperaturen (varmeregulation) 8. At holde kroppen ren og soigneret, at beskytte hud og slimhinder (personlig hygiejne) 9. At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre (sikkerhed og tryghed) 10. At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer eller meninger (meningsfuld kontakt) 11. At praktisere egen tro og egne værdier (livsværdier) 12. At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse (produktivitet) 13. At foretage rekreative aktiviteter (velvære og adspredelse) 14. At lære, at opdage, at udvikle sig (udvikling)
12
13 NÅR SYGEPLEJE ER MANGELFULD HVAD VED VI? Mangelfuld sygepleje Utilsigtede hændelser og i særlige tilfælde dødsfald Mangelfuld -infektionskontrol -mobilisering -ernærring -hydrering
Når sygepleje udebliver konsekvenser 14 Patienterne risikerer: Utilstrækkelig ernæring Længere indlæggelsesforløb Genindlæggelse Hospitalserhvervet infektion Langsom rehabilitering Fysiske handicap Fald Reduceret livskvalitet Dehumanisering Heraf også samfundsmæssige konsekvenser: Højere morbiditet og mortalitet Højere sundhedsudgifter
15
16 forskning afspejler mangelfuld sygepleje MEN IKKE HVORFOR Betragtes sygepleje som ren opgaveløsning uden indlevelse og forståelse? Relaterer problemet direkte til sygeplejeprofessionen/sygeplejerskeuddannelsen? Udføres sygepleje udelukkende på baggrund af tillærte rutiner uden refleksion? Er der mere respekt for sygeplejersker, der udøver sygepleje i en avanceret højteknologisk klinisk praksis? Har pleje/omsorg lavstatus? Påvirker den højteknologiske og avancerede praksis sygeplejerskers evne til at udføre sygepleje? Er sygepleje begrundet i Hendersons teori forældet? Er der et gab mellem viden og klinisk sygeplejepraksis? Uoverensstemmelse imellem krav og ressourcer?
17 TRE INTERNATIONALE ANTAGELSER 1: Bio-mekanisk tænkning dominerer 2: Pleje/omsorg ingen værdi i ressourcemæssigt og økonomisk perspektiv 3: Sygeplejersker og sygeplejeprofessionen evner ikke at italesætte sygepleje
18 Sygeplejerske 2019: Opgaveorienteret/instrumentel Glad for lægeopgaver Akademisering/EBP Patientinvolvering Dokumentation Høj grad af kompleksitet Mangel på sygeplejersker og læger Selvledelse Patienternes behov har en anden karakter Sygeplejerskernes rolle ændres
HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Tage vare på vores troværdighed Back to basic Behov for massive investeringer i forskning omhandlende effekt og betydning af sygepleje
Hvordan kommer vi videre? 20
Hvordan kommer vi videre? 21
22 Mål Genopretning af dialektikken mellem sygeplejeprofessionens fag (inderside) og sag (yderside). Middel Afklaret forståelsesgrundlag ( backbone in nursing ) og videreudvikling af fagets vidensgrundlag, der giver mening både blandt fagets egne og andre udøvere Med henblik på En proaktiv professionsbaseret adfærd
Forståelse af sygepleje dengang og nu? 23
24 Fundamentals of Care ~ FoC Internationalt anerkendt betegnelse En dansk betegnelse findes ikke Hvilken dansk betegnelse kan favne kompleksiteten, der knytter sig til sygepleje?
25
26 Seminarer Oxford/medlemslande Forskning
Kitson A, Conroy T, Kuluski K, Locock L, Lyons R (2013). Reclaiming and redefining the Fundamentals of Care: Nursing s response to meeting patients basic human needs. 27
28
29 Fundamentals of Care i en dansk sygeplejefaglig kontekst Nationalt og internationalt samarbejde hviler på en fælles begrebsramme: Med afsæt i den er det muligt at diskutere, forstå, undervise, udøve og forske i FoC. (Kitson 2016)
30 FoC kalder på klinisk lederskab og evidensbaseret praksis Plejeform Rammer og vilkår Evidensbaseret praksis Kompetenceudvikling
Program FoC 2018-2024 31
Program Fundamentals of Care (FoC) 32
33
34
35 FoC - En begrebsramme - Ikke en teori, ej heller handlingsanvisende - Minde om' hvilke elementer af sygepleje og integrering heraf, sygeplejersker bør være opmærksom på - Rammen med dens elementer kan stimulere til inddragelse af evidensbaseret viden og teorier
36 FoC - En ledelsesmæssig forankring af begrebsrammen - Undervisning - Nøglepersoner - Lamineret udgave placeret strategisk rigtige steder - Strategiske indsatsområder - Plejeform - MUS samtaler - Sygeplejekonferencer - Tværfaglige konferencer
37 Debat Begrebsrammen: - Genindsætter sygepleje på dagsordenen - Er dynamisk - Kan rumme/samle andre forståelser af sygepleje - Kalder på dokumentation/forskningsbaseret viden - Videreudvikles internationalt med DK/RN som vigtig aktør
TILBAGE PÅ SPORET 38
39 Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital Klinisk Institut, Aalborg Universitet Info: www.foksy.dk ees@rn.dk