Sundheds- og forebyggelsespolitik

2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger Formål Mål Principper Anbefalinger Borgerrettet, patientrettet og strukturel forebyggelse Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Strukturel forebyggelse Kvalitet og virkning Lighed i sundhed Kost Rygning Alkohol Motion Seksuel sundhed Misbrug Litteratur 2

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Baggrund Arbejdet med sundhed og forebyggelse i Hvidovre bygger på mange års erfaring. Kommunen har leveret sundhed og forebyggelse i årtier. Dels som tilbud, der har direkte adresse til borgernes sundhed (fx sundhedspleje, tandpleje, ældrepleje). Dels i form af indsatser, der egentlig har et andet formål end sundhed, men som også er sundhedsfremmende (fx kloakering, foreningsidræt, etablering af cykelstier). Med kommunalreformen og den tilhørende sundhedsreform fra 2007 overtog Hvidovre Kommune en række af det tidligere Københavns Amts sundhedsopgaver. Sideløbende har kommunen udviklet en række nye tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunerne har et stort ansvar for det forebyggende arbejde i Danmark og regnes nu som en del af det danske sundhedsvæsen. Med Sundhedsloven fulgte også regler om kommunal medfinansiering af regionens sundhedsudgifter. Jo flere lægebesøg og hospitalsindlæggelser, jo højere kommunale udgifter. Man taler om en ny incitamentsstruktur. Fra 2011 øges det økonomiske incitament for at forebygge indlæggelser yderligere. Budskabet er klart og tydeligt: Kommunerne skal medvirke til at nedbringe antallet af personer, der får behov for læge og hospital. Kommunerne skal medvirke til, at borgerne lever et sundere liv og undgår de store folkesygdomme og tidlig død. Fælles ansvar Samarbejdet og snitfladen mellem Hvidovre Kommune, almen praksis og hospitalerne i Region Hovedstaden reguleres i Sundhedsaftalerne, som indgås mellem kommunerne og Region Hovedstaden hvert 4. år. Den nye sundhedslov skitserer en ny arbejdsdeling, der blandt andet betyder, at kommunen varetager en lang række opgaver, som før hen lå på hospitalerne (genoptræning, patientundervisning, behandling af borgere i eget hjem mm.). Målgruppen for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen kan opdeles i to undergrupper: Patienter forebygge at sygdom udvikles yderligere Borgerne opsporing af risici, forebygge at sygdom ikke opstår Hvidovre Kommunes nye sundheds- og forebyggelsespolitik beskæftiger sig især med det borgerrettede forebyggelsesarbejde, borgernes adgang til det kommunale sundhedsvæsen, om gennemsigtighed og ikke mindst om sundhedsfremme og strukturel forebyggelse i bred forstand. Det vil sige med den del af sundheds- og forebyggelsesarbejdet, der ikke er omfattet af sundhedsaftalerne. Let adgang til sundhed er også et vigtigt parameter, når nye familier vælger at slå sig ned i hovedstadsområdet. Sundhedspolitikken skal derfor være med til at afstikke nogle rammer, der sikrer, at Hvidovre er et godt sted at bo for de nuværende og kommende borgere i alle aldre om 4 og om 40 år. Sundheds- og forebyggelsespolitikken er et strategisk værktøj der skal sikre, at alle i kommunen arbejder i samme retning for at fremme folkesundheden. 3

I dag er usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion årsag til ca. 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Og den usunde livsstil er mest udbredt i de mindre ressourcestærke grupper. Fra Forebyggelseskommissionens kommissorium, april 2009 Handleplaner for folkesundhed Den nye sundheds- og forebyggelsespolitik skal danne den overordnede ramme - være en rettesnor - for de kommende fire års indsats. Den indeholder en række anbefalinger, som bygger på kommunens egne erfaringer, på litteraturen og lovgivningen og ikke mindst på Sundhedsstyrelsens og Sund By Netværkets veldokumenterede anbefalinger. Sundheds- og forebyggelsespolitikken vil blive fulgt op af konkrete initiativer og handleplaner, som kan forankres i en af kommunens forvaltninger. Disse initiativer og handleplaner skal imødekomme nogle af de største udfordringer på sundhedsområdet. Det er uligheden i sundhed, livsstilssygdommene og de stigende sundhedsudgifter. Men også den stigende levealder, som medfører øget pres på sundhedsvæsenets ydelser og kapacitet. Her er det vigtigt at understøtte borgernes evne til egenomsorg og sundhedsfremme. Dertil kommer, at en række nye muligheder inden for forebyggelse, sundhedsfremme og behandling fremover vil medføre et øget krav om prioritering på sundheds- og forebyggelsesområde. I den første Sundheds- og forebyggelsespolitik i Hvidovre blev det slået fast, at sundhed er hver enkelt borgers eget ansvar. Kommunen har i fællesskab med borgerne et medansvar for sundheden gennem arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Det bedste resultat opnås ved tidlig indsats. Sundhed skal derfor medtages i al planlægning og i alle kommunale aktiviteter. Hvidovre Kommune vil fortsætte arbejdet med at skabe rammer for sundhed og trivsel for alle og udvikle nye tilbud og sundhedsfremme og forebyggelse. 4

Fra vision til anbefalinger Vision Hvidovre er om 40 år kendt som byen, der tiltrækker og fastholder borgere, som ønsker et aktivt og sundt liv Formål Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i 2011 2014 skal medvirke til, at færre borgere vokser op med og vælger en risikobetonet livsstil med dårlige kostvaner, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, misbrug af rusmidler og med risikobetonet seksualitet. For at leve op til formålet er sundhed et parameter i alle kommunale politikker og servicetilbud som har betydning for sundheden - for børn, familier, unge, voksne, ældre og handicappede - herunder bl.a. byudvikling, trafikplanlægning og boligpolitik. Mål En række ambitiøse delmål skal bidrage til at opfylde vision og formål. Vi skal forbedre folkesundheden i Hvidovre Kommune, øge den tidlige indsats for børn og unge, mindske den sociale ulighed i sundhed og vende stigningen i antallet af borgere med livsstilssygdomme. Principper Sundheds- og forebyggelsespolitikken skal skabe grundlag for valg og prioriteringer af den kommunale indsats sikre synlighed, tilgængelighed og dialog om mål og indsats skabe forbindelse mellem indsatser styrke grundlaget for tidlig indsats danne grundlaget for samarbejdet mellem den enkelte, familien, netværket, kommunen og øvrige parter i nærområdet danne grundlaget for økonomisk styring og prioritering på sundheds- og forebyggelsesområdet danne grundlaget for konkrete handleplaner, der hver især forankres i en forvaltning Folkesundheden fremmes gennem målrettet strukturel forebyggelse ved særlig fokus på tidlig indsats ved at øge den sociale lighed i sundhed ved let adgang til vejledning, rådgivning og hjælp til sundhed og forebyggelse ved at differentiere og målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser ved at prioritere ressourcer til indsatser med en dokumenteret positiv virkning på folkesundheden i udmøntningen af andre politikområder Anbefalinger Denne Sundheds- og forebyggelsespolitik tager fat, hvor den første Sundheds- og forebyggelsespolitik slap. I evalueringen anbefalede Sundheds- og forebyggelsesgruppen, at der formuleres nogle 5

overordnede visioner og mål, som peger mange år frem i tiden. Forebyggelse skal ses i et langsigtet udviklingsperspektiv. En væsentlig erfaring fra de seneste år er en øget tendens til polarisering af befolkningen, når det drejer sig om sundhed. Det er derfor relevant løbende at overveje, hvordan vi styrker de sundhedsskabende rammer om borgernes liv og i højere grad tilpasser indsatsen til forskellige relevante grupper. Anbefalingerne bygger på vore egne lokale og andre kommuners erfaringer, på litteraturen og lovgivningen og sidst men ikke mindst på noget af den forskningsbaserede viden, som i dag findes om virkning og effekt ved forebyggende indsatser i kommuner. Anbefalingerne skal danne grundlag for politiske prioriteringer af de kommende års indsatser, som forankres i en forvaltning og følges tæt af direktionen, chefgruppen og/eller sundheds- og forebyggelsesgruppen i kommunen. Der bliver løbende brug for politiske beslutninger, der hjælper til med at gøre det sunde valg til det lette valg. Til gavn for alle borgere børn, voksne, ældre, kronisk syge og handicappede. 6

Borgerrettet, patientrettet og strukturel forebyggelse Hvidovre Kommune samarbejder med almen praksis og hospitalerne i Region Hovedstaden om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Kommunen varetager som nævnt både borgerrettet og patientrettet forebyggelse og arbejder i stigende grad mere og mere med strukturel forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse Den borgerrettede forebyggelse er for raske borgere og borgere i risikogrupper, der ønsker at leve sundere. Borgerrettet forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og til at forebygge, at sygdom og ulykker opstår, blandt andet ved at støtte borgerne i at foretage sunde valg. Den borgerrettede forebyggelse består allerede i dag af en vifte af meget forskellige tilbud og tiltag. Hvidovre Kommune vil i den kommende fireårige periode arbejde for let og lige adgang til sundhedsvæsenet let adgang til information og rådgivning at opretholde og videreudvikle en vifte tilbud om hjælp til at ændre vaner og livsstil at udbrede viden om sammenhængen mellem sund livsstil og fravær af sygdom opsporing af og støtte til borgere med risikofyldt livsstil støtte til pårørende til borgere med risikofyldt livsstil forebyggelse og sundhedsfremme på et professionelt og højt fagligt grundlag Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse er især rettet mod patienter med kroniske sygdomme. De mest udbredte kroniske folkesygdomme er Blodpropper og blødninger i hjernen Diabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-karsygdom Knogleskørhed (osteoporose) Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme) Psykiske lidelser Rygerlunger (Kronisk obstruktiv lungesygdom: KOL) Patientrettet forebyggelse for kronisk syge har et særligt sigte, fordi der ikke længere er udsigt til helbredelse. Målet med patientrettet forebyggelse er at forebygge komplikationer og yderligere forværring. Patientrettet forebyggelse skal fremme den enkelte patients generelle sundhed og evne til at leve med en kronisk sygdom. En del tilbud til de kronisk syge er identiske med de borgerrettede tilbud: Rygestop, motion, kostvejledning og så videre. Men omfatter også sygdomsspecifik undervisning, ligesom kommunale genoptræningstilbud og samarbejdet med patientforeninger indgår i kommunens bidrag til kronisk syge og deres pårørende. De kronisk syge er desuden altid velkomne til at benytte de øvrige kommunalt finansierede gratis borgerrettede sundhedstilbud, fx sundhedstjek og rygestop i SundhedsCentret, og kommunalt støttede sundhedstilbud, fx i idrætsforeninger og aftenskoler. 7

Hvidovre Kommune vil fortsat arbejde for at kronisk syge borgere får hjælp til at leve et godt liv med en kronisk sygdom og hjælp til at kronisk sygdom ikke udvikler sig unødigt behandling og sundhedsfremme af høj kvalitet et tæt og løbende samarbejde med læger og hospitaler sammenhæng mellem ydelserne, fx i forløbsprogrammer støtte til pårørende til kronisk syge borgere et gennemsigtigt sundhedsvæsen kort ventetid på behandling Strukturel forebyggelse Den tredje og mest effektive vej til en sundere kommune går gennem strukturel forebyggelse og handler om, at gøre det let at træffe det sunde valg i Hvidovre. Lidt forenklet kan man sige, at borgernes livsstil medfører en række sygdomme, som koster kommunen penge. Sundheds- og forebyggelsespolitikkens fornemste - og sværeste - mål er derfor at påvirke borgernes livsstil og valg i en retning, der fremmer sundheden. Ved at påvirke borgernes adfærd bliver det muligt, at flytte ressourcer fra sygdomsbekæmpelse til forebyggelse og trivselsfremmende aktiviteter. Det er dokumenteret, at det ikke er mangel på viden i befolkningen, der er årsag til de store livsstilssygdomme, fx overvægt eller kræft. Det er derimod familiens vaner, nem og behagelig transport med bus og bil, antallet af usunde fastfoodrestauranter i nærmiljøet, udbuddet af supermarkeder og holdningen til tobak blandt venner og kolleger. Alt dette har betydning for den enkelte borgers bevidste eller ubevidste valg og vaner. Strukturel forebyggelse handler om at udvikle nogle gode rammer for et sundt liv i alle nærområder. Strukturel forebyggelse handler også om, at de kommunale serviceydelser for børn, unge, voksne, ældre og handicappede gøres helt sunde så det bliver let at være sund og svært at være usund. Vedtagelsen af sundheds- og forebyggelsespolitikken 2011-2014 er derfor kommunalbestyrelsens beslutning om, at der også fremover i alle væsentlige beslutninger og prioriteringer er tænkt på sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune. Indsatsen er et fælles ansvar og et fælles anliggende for alle kommunens forvaltninger. Hvidovre Kommune vil arbejde for at sundhed altid er med som en vigtig parameter i udviklingen af nye kommunale servicetilbud (fx børnehaver), trafik- og byplanlægning osv. der vedtages og arbejdes med lokale sundhedspolitikker i alle borgerrettede tilbud, enten i form af en samlet sundhedspolitik, eller i form af flere politikker: Kost- og ernæringspolitik, rygepolitik, alkoholpolitik samt en politik for motion og bevægelse reducere risikoadfærd, herunder ulykker i hjemmet og ulykker som følge af dårligt arbejdsmiljø trafikplanlægningen i kommunen fremmer gang og cykel, herunder sikkerheden for ikke motoriserede og svage trafikanter 8

Kvalitet og virkning I de næste fire år arbejdes målrettet med kvalitet og virkning af den forebyggende indsats. Der er en velbegrundet og stadigt stigende interesse for, om indsatsen virker. Derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad formålet er med indsatsen, hvilken virkning man forventer og det er vigtigt at evaluere og finde ud af, i hvilket omfang målene er opfyldt. Der er to formål med at foretage evaluering af kvalitet og virkning af det forebyggende arbejde. Det ene er kontrol, det andet er læring. Evalueringen skal dels sikre, at ressourcerne til sundhed og forebyggelse anvendes fornuftigt. Evalueringen er desuden et middel til læring hvad virker, hvad skal vi gøre bedre, hvad kan vi godt droppe. Det er samtidig vigtigt at undgå formålsløs dataindsamling, afrapportering og måling, som ikke bliver omsat og brugt godt nok. Den viden, vi opsamler, skal være relevant den skal efterspørges. Ved planlægning af det forebyggende arbejde skal det helst ikke være sådan, at ressourcer går fra det borgerrettede arbejde til evalueringer, som ikke læses af nogen. Men en række spørgsmål skal besvares, for at sikre høj kvalitet i indsatsen. Hvidovre Kommune vil i de kommende fire år arbejde for, at der iværksættes målrettede og afgrænsede handleplaner, der bygger på evidens eller anden dokumenteret viden om indsatsens virkning og effekt bygger på viden og anbefalinger fra WHO, Regeringens Forebyggelseskommission, Sundhedsstyrelsen, Sund By Netværket og/eller forskningsinstitutionerne kan evalueres selvstændigt med henblik på at opsamle resultater og viden, der kan implementeres i den daglige drift, fx på børne- og ungeområdet skal fungere som eksempel og med enkle midler og få ressourcer kan overføres på andre områder/institutioner/målgrupper (best practice) kan inspirere til det videre arbejde med kommuneplanen Social- og sundhedsforvaltningen holder Hvidovre Kommune ajour med den nyeste viden om virkning og evidens på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet, til brug for det daglige arbejde med sundhed og forebyggelse og til evaluering af særlige indsatser og handleplaner. 9

Lighed i sundhed Det er dokumenteret, at ressourcestærke borgere foretager mange flere sunde valg end ressourcesvage borgere. Sundheden påvirkes markant af det sociale miljø, de lokale traditioner, miljø og fysiske rammer. Økonomi og levevilkår har ligeledes stor betydning for sundheden. Derfor har det stor vægt, at Hvidovre Kommune arbejder med tidlig indsats og skaber sundhedsfremmende rammer for borgerne i nærområderne, der hvor børn vokser op og livet leves. Uddannelse, fattigdom og øvrige sociale forhold bliver ofte brugt som forklaring på dårligt helbred. Der er evidens for, at de samme socioøkonomiske forhold er årsag til både sygdom og til sociale problemer. Det er forhold som økonomisk fattigdom, lav eller ingen uddannelse, det fysiske miljø hjemme, i daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, ængstelse og usikkerhed, arbejdsløshed, misbrug (tobak, alkohol, euforiserende stoffer), kost, ernæring og transport. Den sociale ulighed i sundhed er en stor udfordring for den enkelte borger og for fællesskabet. Hvidovre Kommune kan ikke alene løse alle problemer. Men i samarbejde med lokale institutioner og samarbejdspartnere, andre kommuner, Region Hovedstaden og de statslige myndigheder er det muligt at påvirke nogle af årsagerne til social ulighed i sundhed. Hvidovre Kommune vil i den kommende periode arbejde for, at sundhed er et parameter i al byudvikling, trafikplanlægning, boligpolitik og i alle kommunale servicetilbud. sundhed er et parameter i samarbejdet med erhvervslivet i kommunen stille krav til og hjælpe uddannelsesinstitutioner, virksomheder, leverandører og samarbejdspartnere til en mere sund og arbejdsmiljøvenlig adfærd gennemføre løbende udvikling og forbedring af kommunale servicetilbud gennemføre tiltag, der fremmer sunde vaner hos borgere, og øger social lighed i sundhed vurdere og udnytte muligheder for at gøre det sunde valg til det lette valg gennem regulering. 10

Særlige fokusområder Allerede ved godkendelsen af den første Sundheds- og forebyggelsespolitik var det kendt, at Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) er altafgørende for folkesundheden. En overvejende andel af de sygdomme, befolkningen lider og dør af, er livsstilsbetingede. Bagsiden af velfærdssamfundet er en voldsom stigning i de såkaldte livsstilssygdomme. Sygdommenes udbredelse hænger tæt sammen med borgernes vaner med hensyn til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Især risici ved rygning er veldokumenteret: Der er evidens for, at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme. Lige så veldokumenteret er den nære sammenhæng mellem sygefravær og sundhedsudgifterne til henholdsvis seksuel sundhed og misbrug af rusmidler mv. Kost En række nye mærkningsordninger gør det nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvilke fødevarer der er sunde, og hvilke der er mindre sunde. Men udbuddet af billige, usunde fødevarer er stort. For langt de fleste borgere er indkøb, tilberedning af mad og selve måltidet præget af vanetænkning, og ikke mindst af det nemme valg. Kommunen vil gå foran og sikre, at samtlige kommunale madtilbud obligatoriske og frivillige - har en høj kvalitet. Hvidovre Kommune har i flere år arbejdet målrettet med sund kost. Dette arbejde bør udbredes til alle dele af kommunen. Hvidovre Kommune vil endvidere arbejde for at der fortsat afsættes økonomi og personale til at sikre kvaliteten i kommunale madordninger en målrettet opfølgning på overholdelse af kost- og ernæringspolitikkerne for 0-6 og 6-16 årige, med fokus på sukker og næringsindhold sund mad og drikke i idrætshaller og -anlæg samt øvrige kulturelle institutioner at der fortsat tilbydes patientrettet kostvejledning for børn og unge, livsstilspatienter og småtspisende borgere. at der fortsat tilbydes en bred vifte af faglig sparring, vejledning og undervisning om sund kost for forskellige målgrupper, herunder børn, ældre og handicappede 11

Rygning Under den første sundheds- og forebyggelsespolitik vedtog kommunalbestyrelsen, at rygning var et indsatsområde, og der blev udviklet en plan for den tobaksforebyggende indsats. Kommunen har implementeret rygeloven, og borgerne gør flittigt brug af de kommunale tilbud om rygeforebyggelse. Antallet af rygere er meget højt i Hvidovre men er heldigvis faldende. Mange ældre borgere er svækkede og har en meget begrænset bevægelsesfrihed på grund af KOL, eller rygerlunger. Alligevel er antallet af unge, der begynder at ryge vandpiber og cigaretter stadig alarmerende højt. Udgifterne til tobaksrelaterede livsstilssygdomme er tilsvarende høje. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for tobaksforebyggende indsatser for børn og personale i alle kommunale institutioner, hvor der færdes børn og unge at fremme røgfrihed på ungdomsuddannelser målrettet rygeforebyggelse til særlige grupper at der stadig er forskellige typer rygestoptilbud til borgere og ansatte at der fortsat er en sammenhængende rygeforebyggende indsats rettet mod kommunens børn og unge. Alkohol Antallet af personer med et stort alkoholforbrug er højt i Hvidovre. Især de unge er udsatte, med tidlig debut og et stort og ødelæggende alkoholforbrug. Et stort alkoholforbrug reducerer levetiden med næsten 5 år. Dertil kommer dødsfald i trafikken og på arbejdspladserne som følge af alkohol samt fysiske skader og handicaps, øget kriminalitet og vold, arbejdsskader og anbringelse af børn af misbrugsramte familier uden for hjemmet. Den danske alkoholkultur er svær at udfordre. Det er nok årsagen til at 50 % af borgerne har en ven eller nærtstående familiemedlem med alkoholproblemer, mens kun 7 % af befolkningen ikke drikker alkohol. Der er behov for en bred og nuanceret forebyggelsesindsats. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for målrettede informations- og forebyggelsestilbud på alkoholområdet, herunder vurdere muligheden for at regulere adgangen til alkohol en aktiv alkoholpolitik på ungdomsuddannelser at medarbejdere med borgerkontakt fortsat oplæres til at spore og handle i forhold til uhensigtsmæssige alkoholvaner første gang de møder problemet, og til at yde en aktiv indsats, særligt i forhold til børn og børnefamilier at der fortsat udvikles forskellige typer af behandling og efterbehandling for borgerne at styrke den sammenhængende indsats for at forebygge børn og unges tidlige alkoholdebut 12

Motion Borgernes motionsvaner er i sagens natur meget personafhængige og kan ikke reguleres på samme måde som fx rygning gennem en rygelov. Fysisk aktivitet spænder bredt fra fysisk krævende arbejde, over leg og idræt til målrettede sportspræstationer og genoptræning. Samtidig er motion og krop noget meget privat, og det er svært at påvirke den enkeltes vaner. En stor gruppe borgere er almindeligt eller meget fysisk aktive i løbet af en uge, mens andre er truet af livsstilssygdomme på grund af inaktivitet. Hovedkonklusionen fra evalueringen af den første sundheds- og forebyggelsespolitik er, at der er brug for at målrette indsatsen til de grupper, som er fysisk inaktive og truet af dårlig motorik, overvægt og livsstilssygdomme. Fysisk aktive borgere lever længere og har det meget bedre, mens de lever. Fysisk aktivitet påvirker os positivt både fysisk og mentalt. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for at motion og bevægelse er et parameter i al byudvikling, trafikplanlægning, boligpolitik og i de kommunale serviceydelser og borgerrettede tilbud at der bliver bedre adgang til grønne områder og fysisk aktivitet over alt i kommunen at indretningen af og adgangen til idrætsfaciliteter, bevægelseshuse, legepladser, udendørs motionsbaner, parker og pladser tilpasses fremtidens familiemønster og livsstil at øge den sociale lighed i fysisk aktivitet, fx ved at undersøge muligheden for at udvikle udlåns- og tilskudsordninger på kultur- og fritidsområdet, så ordningerne indeholder incitamenter, der fremmer folkesundheden hos alle borgere tilgængelighed og socialt ansvar i tilbud om fysisk aktivitet, sport og motion daglig motion og fysisk aktivitet i alle kommunale institutioner og tilbud, hvor der færdes børn målrettede tilbud om fysisk aktivitet til særlige grupper etablering af og nem adgang til legepladser i hele kommunen, legepladser der opfordrer til fysisk aktivitet og leg 13

Seksuel sundhed Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser en vigtig parameter for sundhed - men desværre belaster seksuel usundhed mange borgere fysisk, psykisk og socialt. Antallet af seksuelt overførte sygdomme og aborter er stigende, og arbejdet med at forebygge dette udfordres stadig af en lang række tabuer. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for at reducere virkningerne af usikker sex: HIV, klamydia, herpes og uønskede graviditeter at øge adgangen til information om seksuelle problemer og adgang til hjælp på problemerne at medarbejdere med borgerkontakt oplæres til at spore og handle i forhold til seksuel sundhed og seksuelle overgreb tidlig og evidensbaseret indsats, når vi møder problemet første gang det tværfaglige samarbejde om seksuel sundhed videreudvikles Misbrug En del børn, unge og voksne i Hvidovre bruger illegale rusmidler og misbruger medicin. Særligt bekymrende er brugen af stoffer blandt stadig yngre børn. Risikovilligheden er stor i nogle fest miljøer og brugen af illegale rusmidler sker ofte sammen med et stort alkoholforbrug og rygning. Der er behov for en målrettet tidlig indsats i forhold til de relativt mange børn, der vokser op i misbrugsmiljøer. De er udsat for en stor risiko for selv at havne i misbrug og andre sociale problemer. Også blandt voksne er der et stort misbrug. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for at nedsætte tilgængeligheden af illegale stoffer at reducere brugen af illegale rusmidler at det tværfaglige samarbejde om forebyggelse af stofmisbrug videreudvikles at medarbejdere med borgerkontakt oplæres til at spore og handle i forhold til stofmisbrug blandt børn, unge og voksne at der fortsat tilbydes og udvikles forskellige typer af behandling og efterbehandling for misbrugere og børn af misbrugere at styrke tidlig indsats mod misbrug af hash blandt børn og unge. 14

Litteratur Her kan du læse mere: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, udkommer primo 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2008, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2008 Seksuel sundhed. Den gode kommunale model. Sund By Netværket 2010 Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Regeringens forebyggelseskommission. April 2009 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed, 2009 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model, Sund By Netværket 2006. De hårde kendsgerninger. WHO publikation om sociale forhold af betydning for sundheden, oversat til dansk i 2004 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002 10. Regeringen. September 2002 15