Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik En Kommune med en vision om velvære og trivsel

Transkript

1 Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet januar 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed (side 2) 2.2 Forebyggelse og sundhedsfremme (side 3) 2.3 Formål og proces (side 3) 3. Politisk forankring (side 4) 4. Overordnet vision for sundheden i Nyborg Kommune (side 4) 5. Tværgående indsats (side 5) 6. Fokusområder (side 6) 6.1 Overordnet fokusområde (side 6) 6.2 Andre fokusområder (side 6) 6.3 Kroniske sygdomme (side 7) 6.4 Ældre (side 7) 6.5 Børn og unge (side 7) 6.6 Indretning af kommunens faciliteter (side 8) 6.7 Social ulighed i sundhed (side 9) 7. Andre mulige fokusområder (side 10) 7.1 Sund Kost (side 10) 7.2 Genoptræning (side 10) 8. Brede sundhedsindsatser (side 11) 9. Sundhed på arbejdspladsen (side 11) 9.1 Sundhed på borgernes arbejdspladser (side 11) 9.2 Kommunens ansatte (side 12) 9.3 Politik for røgfri miljøer (side 13) 10. Sundhed og borgerne (side 14) 11. Dokumentation og evaluering (side 14) 1

3 12. Forslag til konkrete fokusområder fra (side 15) 1. Lovgivning Som følge af den nye sundhedslov, der trådte i kraft d. 1. januar 2007, har Nyborg Kommune fået ansvaret for en række nye opgaver på sundhedsområdet. Det betyder, at kommunen har fået ansvaret for sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning målrettet borgerne. Sundhedsloven foreskriver, at: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis ( 119) Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne ( 119, stk. 2) Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren, m.v. samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2 ( 119, stk.3) 1 Kommunen varetager derfor fortrinsvis den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme og er kun perifert involveret i den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme, hvilket overordnet styres af Region Syddanmark. Nyborg Kommune har dermed fået ansvaret for at skabe sunde rammer for borgerne samt etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud målrettet borgerne. Det betyder, at kommunen skal sætte fokus på borgernes livsstil og livsvilkår samt styrke indsatsen tæt på borgerne i tæt sammenhæng med de øvrige kommunale opgaver. Desuden skal kommunen sørge for, at der er en god sammenhæng med det regionale behandlingssystem, idet man derved kan skabe gode sammenhængende behandlingsforløb for borgerne. 2. Indledning 2.1 Sundhed Sundhed er andet og mere end bare fravær af sygdom. Sundhed er den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Nærværende politik tager udgangspunkt i WHO s definition af begrebet sundhed. WHO s definitation af sundhed er som følger: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse 2 1 Citater fra Sundhedsloven 2 WHO,

4 Sundhed er imidlertid ikke kun en tilstand, men kan ligeledes betragtes som en ressource eller en kompetence, dvs. en måde hvorpå man kan få magt over sin egen livssituation. Den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig har sammenhæng med evnen til at få kontrol over egen livssituation, og det er derfor vigtigt, at den enkelte gøres medansvarlig for egen sundhed. Borgerne er derfor en vigtig medspiller i forhold til både forebyggelse og sundhedsfremme. 2.2 Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse forstås som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremme individets sundhed og folkesundheden. Sundhedsfremme er forsøget på at styrke sundheden i forhold til individet, en gruppe eller hele samfundet. Dette kan ske gennem en ændring af borgernes omgivelser og vilkår således, at disse bliver sundere, eller ved at gøre det lettere for borgerne at tage det sunde valg. De to begreber griber dermed ind i hinanden i forhold til sundhed, og en skarp skelnen mellem de to begreber er derfor ikke realistisk. Forebyggelse kan imidlertid siges at handle om at undgå uønskværdige tilstande og processer, mens sundhedsfremme kan siges at opnå ønskværdige tilstande og processer. 2.3 Formål og proces Sundhedspolitikken for Nyborg Kommune er primært en borgerrettet sundhedspolitik; imidlertid peger sundhedspolitikken ligeledes indad i organisationen, dvs. er målrettet kommunens egne medarbejdere. Sundhedspolitikken bliver derfor udgangspunktet i forhold til at få sat fokus på sundhed på alle kommunens arbejdspladser. Det betyder, at alle afdelinger skal tænke sundhed ind i deres daglige arbejde, og at afdelingerne skal arbejde sammen i forhold til at få skabt en arbejdsplads, hvor de ansatte trives. Formålet med sundhedspolitikken er bl.a. at skabe et fundament for udvikling af sundhedsområdets organisation og struktur. Politikken beskriver herudover de første mål for den kommunale sundhedsindsats, og den skal bidrage til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Processen med udformning af Sundhedspolitikken er et udviklingsprojekt og skal derfor betragtes som fundamentet for en 1. generations sundhedspolitik, der løbende revideres ud fra nye erfaringer og den generelle udvikling inden for sundhedsområdet. 1. generationspolitikken udstikker en vision og en række pejlemærker for de kommende års sundhedsindsats, men der lægges desuden op til, at der formuleres en række konkrete mål, der skal søges opfyldt indenfor en nærmere angivet periode. Politikken skal justeres hvert 2. år i forbindelse med en status på igangsatte initiativer, nye erfaringer, lovmæssige ændringer, nye opgaver mv., der eventuelt kan medføre justeringer af selve politikken 3

5 Tanken er, at sundhedspolitikken skal spille tæt sammen med kommunens andre politikker og er som udgangspunkt et fundament for disse politikker og handleplaner. Sundhedspolitikken vil derfor være tværgående og medvirke til at skabe sammenhæng og struktur. Sundhedspolitikken er endvidere et vigtigt udgangspunkt i forbindelse med indsatser af sundhedsmæssig karakter til gavn for borgerne. Sundhedspolitikken er formuleret på baggrund af en proces, hvor institutioner, udvalg og borgere har haft mulighed for at komme med idéer og forslag til sundhedspolitikken. Denne sundhedspolitik er udarbejdet med udgangspunkt i de nye opgaver, som kommunen har overtaget på sundhedsområdet. Politikken indeholder en række handlemuligheder i forhold til de opgaver/indsatser/fokusområder, der er beskrevet. Handlemulighederne skal ses som inspiration til, hvordan man vælger at strukturere de nye sundhedsopgaver samt igangsætte indsatser med sundhedsmæssigt sigte. De opstillede handlemuligheder skal desuden inspirere til at tænke anderledes i forhold til opgaveløsningen af de sundhedsmæssige opgaver, hvis dette findes relevant, samt tænke sundhed ind på tværs i organisationen. Handlemulighederne er derfor ikke umiddelbart et oplæg til at afsætte yderligere ressourcer til området, idet der allerede i dag er igangsat flere sundhedsfremmende tiltag forskellige steder i organisationen. Derimod opfordres der til, at der i den daglige drift sættes større fokus og bevidsthed på området således, at der opnås en helhedstænkning og en synergieffekt, og at alle er enige om det fælles mål: At opnå den største effekt i forhold til de sundhedsmæssige indsatser. 3. Politisk forankring Sundhedsudvalget har det overordnede ansvar for koordinering og implementering af sundhedspolitikken i forhold til borgerne samt videregivelse af information om sundhedspolitikken på tværs af fagudvalgene. Økonomiudvalget (som personaleansvarligt udvalg) er i samarbejde med Sundhedsudvalget ansvarlig for, at de sundhedsmæssige indsatser målrettet kommunens egne ansatte udføres i overensstemmelse med sundhedspolitikken. De enkelte fagudvalg får ansvaret for at implementere og forankre sundhedspolitikken indenfor egne områder. Det gælder ligeledes i forhold til institutionerne under de enkelte udvalg. Sundhedsudvalget får i den forbindelse det overordnede ansvar for at følge op på, at udvalgene udfører denne opgave i overensstemmelse med sundhedspolitikken. 4. Overordnet vision for sundheden i Nyborg Kommune Sundhed handler om trivsel og velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man gerne vil, uanset ens fysiske, psykiske eller sociale formåen. Sundhed handler ligeledes om at kunne tage del i og påvirke det samfund, man lever i. 4

6 Sundhed skal betragtes som en ressource og modstandskraft, som den enkelte kan anvende til at modstå belastninger i forhold til f.eks. vanskelige livsvilkår, arbejdsløshed og sygdom. Sunde borgere er derfor ikke kun et spørgsmål om raske borgere, i modsætning til syge borgere, men ligeledes et spørgsmål om livskvalitet, trivsel og velvære. Den overordnede vision for sundheden er, at flest mulige borgere i kommunen har en god livskvalitet og har en følelse af trivsel og velvære i hverdagen. Herudover vil kommunen hjælpe de borgere, der på nuværende tidspunkt eller i fremtiden har brug for støtte til at opnå en god livskvalitet, herunder støtte til at komme ud af forskellige former for misbrug, bryde vaner der sætter dem i risiko for at udvikle alvorlige sygdomme, opfordre borgerne gennem diverse aktiviteter at tænke sundhed ind i hverdagen, hjælpe ensomme borgere til socialt samvær med andre gennem foreninger/væresteder, o.l. Kommunen vil ligeledes styrke den enkelte borgers evne til at tage ansvar for sin egen sundhed således, at denne i højere grad bliver i stand til at mestre sit eget liv. På lang sigt forventer kommunen gennem disse tiltag at kunne reducere mængden af borgere, der rammes af de 8 folkesygdomme (type 2 diabetes, kræft, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger (KOL) ), reducere sygehusindlæggelser, reducere antallet af lægekonsultationer, reducere sygefraværet blandt kommunens egne medarbejdere og borgere, mv. og på den måde ikke bare forhindre, at mange borgere får en forringet livskvalitet og en for tidlig død, men ligeledes spare kommunen mange ressourcer. 5. Tværgående indsats Sundhedspolitikken bliver tværgående for hele kommunen, dvs. at den vil fremgå som en del af de enkelte udvalgs, afdelingers og institutioners arbejdsopgaver. De enkelte afdelinger får ansvar for at tænke sundhed og dermed sundhedspolitikken ind i deres handleplaner. Udgangspunktet er, at der etableres et godt samarbejde med lokale foreninger, herunder idrætsforeninger, humanitære foreninger, væresteder, skoler, institutioner, patientforeninger, m.v. Det eksisterende samarbejde med de praktiserende læger søges udbygget, bl.a. via ansættelsen af en praksiskonsulent i kommunen. Nedenfor ses en række handlemuligheder, som er relevante i forhold til den tværgående indsats. Sundhedspolitikken sætter en dagsorden for sundheden på tværs af de kommunale områder. De enkelte afdelinger udarbejder forslag til handleplaner i overensstemmelse med sundhedspolitikken. 5

7 Der kan nedsættes arbejdsgrupper med repræsentanter fra de berørte afdelinger, der får til opgave at planlægge sundhedsmæssige opgaver, der går på tværs af afdelingerne. Sundhedsudvalget har mulighed for at afsætte midler til det tværgående sundhedsarbejde. Det forventes, at de enkelte afdelinger prioriterer sundhed og derfor selv afsætter midler eller søger sundhedsudvalget om midler til igangsættelsen af sundhedsmæssige tiltag indenfor eget område. Samarbejdet med eksterne partnere kan beskrives nærmere i handleplanerne. Sundhedsudvalget udarbejder i august 2008 en kortlægning af i hvilket omfang, sundhedspolitikken har medført konkrete initiativer indenfor de stående udvalgs og institutioners område. 6. Fokusområder 6.1 Overordnet fokusområde De vigtigste fokusområder er KRAM-faktorerne, dvs. indsatser med fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion, idet usund kost/overvægt, rygning, alkoholmisbrug samt inaktivitet, hører til de største risikofaktorer i forhold til at udvikle kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes 2, blodpropper, mv., der hvert år koster tusinder af danskere livet og forringer samt forkorter deres liv betydeligt. Desuden er det kendt, at disse sygdomme har mange følgeudgifter i form af sygehusindlæggelser, lægekonsultationer, sygefravær, osv. Disse fokusområder er ligeledes de områder, som man fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne fokuserer på. Nyborg Kommune har allerede på nuværende tidspunkt igangsat en række indsatser med fokus på en eller flere KRAM-faktorer, f.eks.: Pilotprojekt på Heldagsskolen vedr. rygestop for skolens personale. Samarbejdsaftale med Nyborg og Ferritslev Apotek vedr. rygestop målrettet borgere. Er du skidt, Mads? - kampagnen, Gang i Danmark: o Gymnastikkaravanen bevægelseskurser målrettet skoler o Sundhedens dag en del af Åben Kommune arrangementet o Aftale med DGI vedr. projektet `Bevægelse i børnehaver og SFO er. Samarbejde med andre fynske kommuner samt Alkoholbehandlingen i Odense vedr. uge 40-kampagnen. Sund skolemad Måltidspolitik for førskoleområdet 6.2 Andre fokusområder 6

8 Sundhedspolitikken indeholder 6 fokusområder, der skal udgøre fundamentet for igangsættelsen af de sundhedsmæssige indsatser i kommunen. Disse fokusområder er udvalgt på baggrund af centrale anbefalinger samt målrettet de grupper/områder, hvor behovet for sundhedsmæssige indsatser på nuværende tidspunkt vurderes at være størst. 6.3 Kroniske sygdomme Der igangsættes indsatser i forhold til borgere med kroniske sygdomme, herunder KOL, diabetes 2, o.l. således, at disse borgeres trivsel og velvære højnes. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man har fokus på: Det forebyggende arbejde (evt. i samarbejde med andre kommuner) i forhold til kroniske sygdomme således, at færre udvikler en kronisk sygdom. Støtte til egenomsorg således, at man reducerer borgerens evt. sygehusophold. Undervisning/rådgivning/vejledning i at leve med en kronisk sygdom. Samarbejde med foreninger/klubber/væresteder, hvor kronisk syge (kan) færdes. 6.4 Ældre Der skal ske en sikring af ældre borgere således, at de får den støtte og hjælp, de har brug for i dagligdagen, og at de ældre borgeres trivsel og velvære højnes. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man har fokus på: At ældre, der er visiteret til denne ydelse, får tilstrækkelig væske og næringsrig mad, herunder vejledning om sund kost, med det formål at højne den almindelige trivsel og mindske risiko for sygdom. At ældre, der er visiteret til bevægelsestilbud eller bor på kommunens plejehjem, får mulighed for regelmæssig bevægelse/motion. Det forebyggende arbejde i forhold til faldulykker, f.eks. gennem træning, D-vitamin samt oplysning om ernæringsrig mad og bevægelse, der kan forebygge knogleskørhed. Hjælp til ensomme ældre således, at disse har mulighed for mere socialt samvær med andre, f.eks. gennem besøgsvenner, samarbejde med forskellige foreninger/klubber/ idrætsforeninger med særlige tilbud til ældre. Flere hjemmebesøg i svage ældres hjem med det formål at mindske antallet af sygehusindlæggelser. 6.5 Børn og unge: Der kan sættes fokus på: 7

9 Børn og unges omgang med alkohol, rygning og andre rusmidler således, at færre børn/unge udvikler vaner, der øger risikoen for at udvikle behandlingskrævende og livstruende adfærd/sygdomme. At reducere udviklingen af kønssygdomme (f.eks. Klamydia) og overvægt, der begge kan få invaliderende konsekvenser At reducere mobning, ensomhed og dårlig trivsel blandt børn og unge. Arbejdet med risikoområder i forhold til børn/unge kan gribes an på forskellig vis, men det lokale SSP udvalg vurderes at være en væsentlig samarbejdspartner i dette arbejde Sundhedsudvalget opfordrer til, at man har fokus på: Vejledning/rådgivning vedr. rusmidler, kønssygdomme målrettet børn/unge, f.eks.gennem ung-til-yngre-rådgivning. Vejledning/rådgivning vedr. overvægt målrettet børn/unge Igangsætning af målrettede indsatser i forhold til rusmidler, kønssygdomme, overvægt og mobning (f.eks. via sund skolemad, frugtordning i skolerne, Præventionsskolen, `Gang i Danmark, støtte til børn/unge i familier med alkoholmisbrug/overvægt, mv.) At støtte op om centrale kampagner med fokus på en eller flere af ovenstående emner. Samarbejde med skoler, institutioner, foreninger, o.l. i forhold til ovenstående emner, herunder mulighed for forskellige fora/rådgivninger, hvor børn/unge med `problemer frit kan henvende sig med deres bekymringer, f.eks. som i dag med åben anonym rådgivning. Oplysning om telefonrådgivning målrettet unge, oplyse om væresteder/klubber for unge, o.l. At styrke mulighederne for fysisk aktivitet i daginstitutioner og skoler. Mulighed for etablering af en sund madordning til børn i daginstitutioner. En væsentlig del af de indkomne høringssvar fra daginstitutioner og skoler fokuserer på en sund livsstil for børnene/eleverne (sund kost og bevægelse). Børne- og Familieudvalget har ønsket et konkret oplæg udarbejdet i forhold til initiativer indenfor udvalgets område. Endvidere er der en proces i gang med udarbejdelse af visioner for folkeskolen, hvori sundhedspolitikken indgår. 6.6 Indretning af kommunens udendørs faciliteter Der skal sikres, at kommunens udendørs faciliteter indrettes således, at disse understøtter sundheden. Det kan f.eks. foregå ved at skabe mulighed for borgere i alle aldre til at kunne bevæge sig rundt på cykel, i løb eller på gå-ture. Det kan være relevant at kortlægge allerede eksisterende cykelstier, grønne områder, risikoområder i forhold til trafiksikkerhed, boldbaner, legepladser, o.l. for at afdække behovet for en evt. udvidelse af områder, der understøtter sundhed. 8

10 Kommunen har mulighed på forskellig vis at understøtte indarbejdelsen af sundhed i udendørs faciliteterne. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man har fokus på: Muligheden for kortlægning, og evt. etablering af nye, sikre cykelstier Muligheden for kortlægning af eksisterende og evt. etablering af flere grønne områder, hvor der er mulighed for gå- og løbeture. Muligheden for kortlægning og evt. etablering af nye handicapegnede indgange til offentlige steder, handicapegnede stier og fortove, o.l. En vurdering af om der er behov for flere bænke i byområder således, at gangbesværede eller handicappede har mulighed for at tage et hvil. En vurdering af om der er tilstrækkeligt med offentlige legepladser, boldbaner, aktivitetsstedet m.v. En vurdering af om markeringer af hastighedsgrænser og fodgængerovergange er tydelige nok 6.7 Social ulighed i sundhed Alle undersøgelser viser, at det er de laveste, sociale grupper fordelt efter uddannelse, erhverv og indkomst, der er udsat for flest sundhedsrisici. Det medfører en højere sygelighed og dødelighed end hos resten af borgerne i kommunen. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse er der derfor en særlig udfordring i at forsøge at modvirke social ulighed i sundhed. Trods det at man ved hvem, der rammes af ulighed i sundhed, ved man meget lidt om hvilke indsatser og metoder, der kan modvirke uligheden. Udsatte grupper er bl.a. psykisk syge, udviklingshæmmede, langtidsarbejdsløse, førtidspensionister, handicappede og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Disse grupper har ofte store udfordringer i dagligdagen og kan derfor have svært ved at tage de sunde valg. Kommunen skal derfor være særligt opmærksom på de udsatte grupper i forhold til igangsættelsen af sundhedsmæssige indsatser. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man har fokus på: Støtte/hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet for de udsatte borgere, der kan klare det. Samarbejde med foreninger og væresteder, der kan rumme de udsatte grupper. Hjælp til børn/unge i udsatte familier, f.eks. i forhold til uddannelse, efter-skoleaktiviteter, ekstra støtte i skoletiden, o.l. At igangsætte målrettede tilbud/aktiviteter til forskellige udsatte grupper. At give støtte via forebyggende tandpleje 9

11 7. Andre mulige fokusområder 7.1 Sund kost Byrådet og Sundhedsudvalget har allerede igangsat en række indsatser vedr. sund kost, bl.a.: Sund skolemad på alle kommunens skoler. Ordningen er opstartet i september 2007 og skal bl.a. sætte fokus på vigtigheden af skolebørns sunde madvaner i forhold til indlæring og almindelig velvære og trivsel. Måltidspolitik for førskoleområdet er udarbejdet. Kampagnen Er du skidt, Mads? Kampagnen forsøger i børnehøjde at synliggøre vigtigheden af sunde madvaner i forhold til daginstitutionsbørn. Sundhedsudvalget opfordrer herudover til, at man har fokus på: Mulighed for sund mad på kommunens egne arbejdspladser. Udarbejdelsen af en overordnet måltidspolitik for kommunens øvrige institutioner. Information om sund mad på intranettet og hjemmesiden. Tilbud om at kommunens sundhedskonsulent besøger interesserede kommunale og private arbejdspladser og underviser/oplyser om sunde madvaner. Tilbud om at kommunens sundhedskonsulent besøger interesserede skoler, institutioner, foreninger og underviser/oplyser om sunde madvaner. 7.2 Genoptræning En af de nye sundhedsopgaver, kommunen har overtaget som følge af den nye sundhedslov, er genoptræning. Kommunen har fået ansvaret at stå for al genoptræning af borgere, der ikke finder sted på sygehuset i forbindelse med en indlæggelse. På nuværende tidspunkt er Nyborg Kommune i samarbejde med Region Syddanmark (og andre kommuner i regionen) indgået i et projekt omkring en IT-strategi, der bl.a. skal sikre, at kommunen inden udgangen af 2008 har en god, digital kommunikation med sygehusene vedr. genoptræning. Det betyder, at de ansvarlige afdelinger får tilsendt elektroniske udskrivelser og elektroniske genoptræningsplaner på patienter, som afdelingen har ansvaret for at genoptræne. Denne elektroniske kommunikation understøtter en hurtig behandling af patienterne efter udskrivelsen fra sygehuset. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man har fokus på: At etablere gode genoptræningsmuligheder for alle borgere, der har behov for det, evt. i samarbejde med de lokale foreninger, ældreklubber m.v. 10

12 At sikre god kommunikation med sygehuset således, at den enkelte borger kommer i gang med genoptræning hurtigst muligt efter udskrivelse (er allerede i gang). At undgå lange ventetider således, at de enkelte borgere hurtigst muligt får tilbudt genoptræning, efter skaden er sket. 8. Brede sundhedsmæssige indsatser En stor del af borgerne kan selv administrere at tænke sundhed ind i deres hverdag, mens en del af borgerne skal have hjælp og støtte til at gøre sundhed til en naturlig del af deres hverdag. Den kommunale opgave kan derfor på nogle områder begrænses til egentlige kampagner, som bygger på tanken om `borgerens egenomsorg. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man har fokus på: At man lokalt følger op på /eller deltager i centrale initiativer/kampagner eller anbefalinger. At information/oplysninger om KRAM-faktorene placeres på hjemmesiden samt andre centrale steder. Oplysning på biblioteker, Borgerservice, på hjemmesiden, i lokale medier, o.l. omkring lokale og landsdækkende kampagner/initiativer med fokus på sundhed. At allerede igangsatte aktiviteter/fremtidige aktiviteter annonceres og beskrives på hjemmesiden, i lokale medier, i Borgerservice, biblioteker, o.l. At informere `svage borgere om kommunens sundhedstilbud i de forummer, hvor kommunens medarbejdere allerede er i kontakt med borgerne, f.eks. Jobcentret, Socialafdelingen, i skoler, i institutioner, hjemmet, mv. 9. Sundhed på arbejdspladsen Der er i de senere år kommet et øget fokus på arbejdsmiljø bl.a. som resultat af, at mange borgere enten har hårdt fysisk arbejde, stillesiddende jobs eller bruger forholdsvis meget tid på arbejdspladsen, hvilket øger risikoen for den generelle tendens til inaktivitet og stress. Herudover kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø (f.eks. mobning) ligeledes medvirke til øget stress samt være en katalysator for depression. Der arbejdes for at skabe sundhed på arbejdspladsen, både for borgerne generelt samt for kommunens egne medarbejdere. Det kan bl.a. ske gennem indsatser, der reducerer rygning/passiv rygning, (jf. den nye lov om røgfri miljøer, der trådte i kraft d. 15. august 2007), reducere stress og mobning, reducere depression, reducere arbejdsulykker og dårligt indrettede arbejdspladser samt øge sikkerheden og reducere problemer relateret til alkohol på arbejdspladser, i hele kommunen. Herudover arbejdes der på at reducere inaktivitet og dårlig kost i forbindelse med udførelsen af medarbejdernes/borgernes daglige arbejde. 11

13 9.1 Sundhed på borgernes arbejdspladser Nyborg Kommune vil fungere som sundhedsambassadør i forhold til eksterne arbejdspladser, og vil derfor dele sine erfaringer med de konkrete tilbud til egne medarbejdere, herunder gratis rygestopkurser, frugtordninger og mulighed for køb af sund (frokost)mad med de eksterne arbejdspladser. Kommunen vil desuden være behjælpelig i forhold til udarbejdelsen af f.eks. røgpolitikker, stresspolitikker, sundhedspolitikker, o.l. på eksterne arbejdspladser. Sundhedsudvalget anbefaler, at man i forbindelse med sundhed på eksterne arbejdspladser sætter fokus på: Sikkerhed i de jobs, hvor der er en øget risiko for arbejdsulykker, herunder undervisning/vejledning af borgere, der arbejder i risikofyldte jobs. At igangsætte forsøgsprojekter med fokus på øget trivsel og velvære på relevante, eksterne arbejdspladser. Støtte i form af konkrete tilbud til borgere, der rammes af stress, depression eller føler sig mobbet/isoleret på deres arbejdsplads. Igangsætning af initiativer på eksterne arbejdspladser, der skal afhjælpe inaktivitet på jobbet, f.eks. morgengymnastik, skridttæller-kampagne, cykel-på-arbejde kampagner, o.l. At støtte borgere, der gerne vil fremme sunde tiltag på deres arbejdsplads, i form af rådgivning/vejledning eller konkrete tilbud til arbejdspladsen. 9.2 Kommunens ansatte Fokus på sundhed på arbejdspladsen i forhold til kommunens egne medarbejdere skal øge medarbejdernes generelle trivsel og velvære, men skal ligeledes betragtes som et værktøj til konkret at reducere sygefraværet i kommunen. Nyborg Kommune vil fokusere på det brede sundhedsbudskab og på, at de gode eksempler formidles ud i organisationen. Desuden vil kommunen i samarbejde med kommunens fritidskonsulent sætte fokus på samarbejdet med foreningslivet i forhold til sundhed på arbejdspladsen. Det er et faktum, at rygere i gennemsnit har flere årlige sygedage og lavere produktivitet end ikke-rygere. Tal fra Sund By Netværket viser, at rygere i gennemsnit koster kr. mere om året i sygefravær, end ikke rygere. Overvægtige tegner sig ligeledes for flere sygedage om året end normalvægtige, og herudover har mange overvægtige sociale problemer, f.eks. i form af social isolation, depression, o.l. Det er vigtigt, at kommunen i forbindelse med håndteringen af de konkrete indsatser vedr. sundhed på arbejdspladsen har fokus på etik og har respekt for det enkelte individ således, at f.eks. overvægtige medarbejdere eller medarbejdere, der ryger, ikke føler sig diskrimineret. Nyborg Kommune har på nuværende tidspunkt udarbejdet en stresspolitik for de ansatte, og nøgleordene i denne er bl.a., at stress ikke må være et tabuemne. Det er derfor vigtigt, at der tales åbent om stress, og at man ikke betragter stress som et individuelt problem 12

14 men hjælper hinanden med at håndtere det. Stresspolitikken tager udgangspunkt i hvad kommunen, arbejdspladsen og den enkelte kan gøre i forhold til at forhindre stress, samt hvordan man håndterer stress, når den opstår. Kommunen, arbejdspladsen og den enkelte medarbejder skal derfor samarbejde i forhold til at skabe stressreducerende rammer og skabe en fælles kultur i forbindelse med håndteringen af stress. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man i forbindelse med sundhed på de kommunale arbejdspladser har fokus på: At der lægges 2 strategier, nemlig en: o Miljøstrategi/forebyggelsesstrategi: Gør de rigtige ting nemt og billigt og en o Højrisikostrategi, hvor medarbejdere med høj risiko for sygdom tilbydes akut bistand. At HR-afdelingen fungerer som tovholder i forhold til igangsættelsen af sundhedsindsatser målrettet kommunens egne ansatte; med mulighed for at søge Sundhedsudvalget om midler til finansiering af disse indsatser. At der udpeges nøglepersoner/videnspersoner internt i organisationen, der har særlige sundhedskompetencer. At støtte medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge, via konkrete tilbud, dvs. gratis rygestopkurser, herunder undervisning/vejledning til medarbejdere i risikofaktorerne ved rygning og passiv rygning. At igangsætte indsatser med fokus på øget trivsel og velvære på kommunens egne arbejdspladser, herunder mulighed for favorabel adgang til fitnesscenter, deltagelse i diverse løbe/gå/cykel-arrangementer, behandlinger ved massør, fysioterapeut, akupunktør, zoneterapeut, e.l. Støtte i form af konkrete tilbud til medarbejdere, der rammes af stress eller trives dårligt på arbejdspladsen. Støtte til medarbejdere med alkoholproblemer via konkrete tilbud, f.eks. behandlingshjem, medicin, terapi (herunder ligeledes til familien). Støtte til medarbejdere med alvorlige psykiske problemer via konkrete tilbud, f.eks. psykologbistand, e.l. Igangsætning af initiativer, der afhjælper inaktivitet på jobbet, f.eks. morgengymnastik, skridttæller-kampagne, cykel-på-arbejde kampagner o.l. målrettet kommunens ansatte. Sætte fokus på sund kost på kommunens egne arbejdspladser, f.eks. ved at indføre sund mad i kantinerne, undervise og vejlede de ansatte om sund kost. 9.3 Politik for røgfri miljøer 13

15 Ifølge den nye lov om røgfri miljøer, der trådte i kraft d. 15. august 2007, er kommunen forpligtet til at udarbejde en politik for røgfri miljøer, der gælder for kommunens egne ansatte. Sundhedsstyrelsen og Sund By Netværket anbefaler, at kommunen udarbejder en klar og restriktiv røgpolitik, der ikke lægger op til diskussion eller misforståelser og som i mindsker passiv rygning mest muligt. Det anbefales ligeledes, at røgpolitikken udformes centralt og er gældende i samtlige kommunale afdelinger/institutioner 3. Sundhedsudvalget har sendt forslaget til en røgpolitik i høring i de stående udvalg samt relevante institutioner med høringsfrist d. 1. februar. Røgpolitikken forventes vedtaget i foråret Sundhed og borgerne Nyborg Kommune vil gerne igangsætte indsatser med fokus på KRAM-faktorerne for derved at højne borgernes trivsel og velvære og reducere indlæggelser relateret til de 8 folkesygdomme. Nyborg Kommune er kendetegnet ved, at der er relativt flere indlæggelser relateret til enkelte af de 8 folkesygdomme, end det er kendetegnet for regionen som helhed. Dette gælder bl.a. for type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og osteoporose. Imidlertid ligger kommunen langt under gennemsnittet i forhold til andelen af borgere, der har været i kontakt med behandlingspsykiatrien. Nyborg Kommune er desuden kendetegnet ved, at kommunen har et stort antal af borgere med et lavere uddannelsesniveau end regionsgennemsnittet. Kommunen har ligeledes flere midaldrende og ældre borgere samt en kortere middelevetid end regions- og landsgennemsnittet 4. Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser med fokus på KRAMfaktorerne kan derfor betyde en reducering af sygdom og indlæggelser relateret til de 8 folkesygdomme og skabe en højere grad af trivsel og velvære blandt borgerne. 11. Dokumentation og evaluering Det er vigtigt, at der sikres et samlet overblik over de sundhedsmæssige indsatser, med henblik på kortlægning, dokumentation og evaluering. Et sådant overblik sikrer, at beslutningen om hvilke indsatser, der skal igangsættes og/eller videreudvikles, kvalificeres. Sundhedsudvalget opfordrer til, at man strukturerer indsatserne på sundhedsområdet på følgende måde: Der udarbejdes en tidsplan for alle igangsatte aktiviteter (samt en opfølgningsperiode vedr. de aktiviteter hvor det er relevant). Der udarbejdes en projektbeskrivelse og en evaluering af alle igangsatte aktiviteter. Ved større aktiviteter, der løber over en længere periode og involverer mange samarbejdspartnere, søges ekstern bistand til dokumentation og evaluering 3 Anbefales af Sund By Netværket og Sundhedsstyrelsen. 4 Yderligere oplysninger om Nyborg Kommunes sundhedstilstand kan ses i bilag 1. 14

16 Ved centrale aktiviteter/projekter (f.eks. `Gang i Danmark ) dokumenteres/rapporteres resultater centralt (f.eks. central hjemmeside). Sundhedsudvalget udarbejder i august 2008 en kortlægning af i hvilket omfang, sundhedspolitikken har medført konkrete initiativer indenfor de stående udvalgs og institutioners område. 12. Forslag til konkrete fokusområder fra Sundhedsudvalget foreslår, at man med udgangspunkt i KRAM-faktorerne igangsætter indsatser med på følgende fokusområder: Rygning: Igangsætning af flere konkrete initiativer med fokus på en reducering af borgere, der ryger, de skadelige virkninger ved rygning og passiv rygning samt den sociale ulighed i forhold til rygning, f.eks. projekt vedr. tilbud om rygestop til en større privat virksomhed, alternative rygestopkurser som supplement til apotekets tilbud, projekt vedr. rygestop målrettet unge på produktionsskoler, projekt vedr. rygestoptilbud til børn/unge (evt. vha. ung-til-yngre-rådgivning, samarbejde med STOP-linien, e.l.). Kroniske sygdomme: udarbejdelse af en kronikerstrategi, igangsætning af konkrete projekter vedr. KOL, Diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme. Overvægt: Igangsætning af konkrete projekter med fokus på overvægt blandt børn/unge, gravide, socialt udsatte, o.l. Rådgivning/vejledning af børn/unge i skolerne/daginstitutionerne omkring vigtigheden af sund kost og bevægelse. Igangsætning af initiativer, der skal forebygge overvægt blandt kommunens ansatte. Igangsætning af konkrete projekter med fokus på overvægt blandt kommunens ansatte. Seksuel sundhed: Tilbud fra Præventionsskolen målrettet skolerne, samarbejde med Sex og Sundhed i forhold til konkrete projekter med fokus på seksuel sundhed blandt unge samt ung-til-yngre-rådgivning. Sundhed på arbejdspladsen: Projekt med fokus på overvægt igangsættes i relevante afdelinger, projekt vedr. nedslidningstruede medarbejdere igangsættes i relevante afdelinger, initiativer til forebyggelse af stress samt tilbud om behandling til medarbejdere med stress 5, tilbud om konkrete aktiviteter til kommunens medarbejdere, f.eks. massage, fysioterapi, zoneterapi, bevægelsesaktiviteter, sund kost, o.l. Projekter, der skal fremme sunde tiltag, på eksterne arbejdspladser, f.eks. sund kost, rygestopkurser, bevægelsesaktiviteter, stressreducerende arbejdsopgaver, o.l. 5 Der henvises i øvrigt til Nyborg Kommunes stresspolitik, der både beskriver, hvordan man forhindrer stress på arbejdspladsen men ligeledes beskriver, hvad der kan/skal gøres, hvis stress er opstået. 15

17 16