Prædiken 5. søn. e. påske 5 maj 2013 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28 I vor herres Jesu Kristi navn. Amen Menighedssvar Jesus sagde:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Prædiken Hvad er lykke i grunden? Hvad tænker du, når du tænker på lykke? For nylig så jeg en tegning i Politiken, den var delt op i tre. På første billede fra 2000 sidder en mand og kone i to liggestole med en kop kaffe uden for deres hus, bilen holder i garagen og manden siger til konen: Hvad HAR vi dog gjort, siden vi skal ha det så godt. Næste billede 7 år senere er kaffen skiftet ud med dyr rødvin, bilen er blevet en luksusmodel, der er parabol på taget, den håndskubbede græsslåmaskine er skiftet ud med
en robotgræsklipper, og konen har helt tydeligt fået lavet større bryster. Men de taler ikke sammen. Sidste billede fra 2013 ligner til forveksling det første, bilen er igen skrumpet, rødvinen erstattet med kaffen, parabolen er væk, og den gamle håndskubbede græsklipper er igen fundet frem, det eneste, der er tilbage fra 2007, er hendes store bryster. Alligevel siger manden: Hvad HAR vi dog gjort, siden vi skal have det så elendigt. Hvad tænker du, når du tænker på lykke? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig, om du er lykkelig? I dag kan vi fejre Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag. Kierkegaard er den tænker og teolog, der af mange er kendt for udsagnet om, at livet forstås baglæns, men må leves forlæns. Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et lykkeligt menneske...og det var for ham det samme som spørgsmålet om, hvordan lever vi i overensstemmelse med os selv. Så hvad ville Søren Kierkegaard mon sige til manden i liggestolen foran sit hus. Det liv de to gode danske bedsteborgere selvfølgelig har levet forlæns, mens legen var god, men som tog en finanskrisestyret rutsjetur tilbage til start, lige på nær konens nye bryster... med dyb utaknemmelighed til følge. Det selvsamme liv (bortset fra konens bryster), som de det ene øjeblik betragter og bedømmer med ordene: Hvad HAR vi dog gjort, siden vi skal ha det så godt, og 13 år sene-
re definerer sig selv som netop utaknemmelige med ordene: Hvad har vi dog gjort, siden vi skal have det så elendigt. Inden vi vender tilbage til Søren Kierkegaard, skal vi prøve at se på Jesu ord til disciplene i dag. De ord jeg netop læste fra evangeliet. Ordene er taget fra den afskedstale, Jesus holdt for sine disciple den sidste aften, inden han blev taget til fange og korsfæstet. De er med andre ord talt ind i den allermest intense tid, som disciplene har sammen med Jesus... som de lever fuldt ud, forlæns sammen med ham, men som de først langt senere ganske langsomt og helt baglæns - begynder at forstå bare lidt af. Kun efterhånden forstår de alt det, Jesus gjorde og sagde, de år han vandrede og levede sammen med dem, og alt det, der skete skærtorsdag aften, langfredag og påskemorgen. Kun i bagklogskabens ulideligt klare lys ser de, hvad det er, Jesus prøver at sige til dem, da han her minder dem om, at beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. For det havde oprindeligt jo lydt så forjættende, tænk hvis lykken kan hentes i at jeg får det, jeg beder om: Rødvin, større bil og bryster. Hvilken mirakelkur bilder man sig ind - mod al landsens ulykker og alverdens finanskriser. Bed, og der skal gives jer. Søg, og I skal finde. Bank på, og der skal lukkes op for jer. Hvilket liv! Hvilke muligheder! Det må være enhver sælgers største drøm, at køre kam-
pagne med sådan et reklamebanner i bagruden. Du skal bare be om det, så får du det! Men ganske langsomt eller rettere sagt meget hurtigt, og i hvert fald helt baglæns indser de gode disciple, at de har overset en lille, men ikke uvæsentlig detalje. Bønnen skal være i Jesu navn. beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Det er ikke mig og mig og mig og mit og mit, mit. Hvor vi i dag tudes ørerne fulde af selvudvikling og behovsopfyldelse, hvor du skal være dit eget livs egen arkitekt og finde din x-factor og bare kan træne dig slank og lykkelig... Ja, så handler Jesu ord om selv- AFvikling i stedet for selvudvikling. Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. For hvad vil det sige at bede om noget i Jesu navn, ja, en ting er sikker: Be r vi i Jesu navn, så kommer vi ikke uden om korset. De eneste tre bønner, vi kender, som Jesus beder for sig selv, det er om natten i Gethsemane, hvor Jesus i frygt og bæven, mens disciplene sover fra det hele, tre gange beder den samme bøn om at slippe fri af lidelse og død, men hvor han slutter med ordene: Dog ikke som jeg vil, men som du vil, ske din vilje. De to andre er fra langfredags kors; hvor han først skriger sin smerte ud i det tomme rum: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig. og til sidst Fader, i dine hænder betror jeg min ånd... det er fuldbragt. Gud kom med andre ord ikke og frisatte Jesus til et lyserødt, lidelsesfrit liv fjernt fra al
ulykke. Og hvor havde det da været en smålig lykke. Man skulle hurtigt ønske sig en endnu større bil eller endnu større bryster. Nej, hos Gud ligger lykken ikke i mig selv, men i relationen. Gud er ikke et svar på alle mine spørgsmål eller en løsning på alle mine problemer. Gud er en relation, som ikke brister... ikke engang når øjet og hjertet brister. Gud er den, der flytter mig væk fra mig selv og minder mig om, at det hele ikke kun handler om mig og mine behov, men at jeg er en del af noget større og noget vigtigere. Og den relation har jeg fået, allerede før jeg har bedt om den den relation blev Jonas sat ind i for lidt siden, da han blev døbt... da han blev indlemmet i Guds store, trygge kærlige familie...da han podet ind på livets træ det livets træ, som Adam og Eva blev forvist fra, men som Jesus genåbner porten ind til. Jonas og alle vi andre er altså døbte ind i en organisk sammenhæng med Gud selv så Gud vokser i os, og vi vokser i Gud. Og her handler bøn i Jesu navn ikke om et lidelsesfrit liv eller en problemfri tilværelse. Korset og lidelsen og sorgen og problemerne slipper intet menneske for men det afgørende er ikke at slippe det afgørende er ikke at være alene, det afgørende er tværtimod relationen det afgørende er, at vi aldrig skal være alene. Og det hele bilen, rødvinen og brysterne kan i grunden være lige meget, hvis det hele kun handler om mig og mit og vi ikke har nogen at være sammen med og dele det hele med. Hvis vi ikke vedkommer hinanden, hvis vi ikke har noget at sige hinanden.
Se, det havde Kierkegaard et skarpt skarpt blik for, ikke mindst i sin sønderlemmende kritik af datidens kirkes og ikke mindst præsternes bekvemmelige levebrødstilværelse, hvor troens afgørelse og viljen til at bære lidelsen blev erstattet af en statsgaranteret præsteløn og spidsborgerlig magelighed. Igen og igen tordner han mod kirken og præsterne, fordi de ikke vil gøre indrømmelsen indrømmelsen af, at den sandhed de lever af at forkynde, den sandhed lever de ikke selv i. Igen og igen plæderer han for springet ud på de 70.000 tusind favne vand, troens spring ud på det dybe vand... ud i selvafviklingen... ud i tjenesten for medmennesket.... i erkendelse af, at jeg aldrig ved om jeg vælger rigtigt, når jeg vælger i mit liv.... i erkendelse af, at jeg aldrig med sikkerhed kan vide, om jeg vælger det gode, uanset hvor etisk korrekt jeg prøver at være og leve....og i erkendelse af, at jeg aldrig med min forstand kommer til at fatte, at i medmennesket møder jeg Jesus fra Nazaret, den korsfæstede, men igen opstandne, og i dette menneske får jeg del i den relation, han har til sin far, Gud selv. Alene i dette menneske findes den relation til Gud, der gør, at hvad jeg end vælger, hvordan mit liv end former sig - og former mig alene i dette menneske findes den relation, der ikke afhænger af mig og mig selv og mine valg men som står fast og holder fast i mig helt om på den anden side af min død. Mit liv kan forgå, men relationen vil bestå.
Om jeg sidder i min liggestol og taknemmeligt jubler: Hvad har vi dog gjort, siden vi skal have det så godt. Eller jeg i præcis den samme liggestol utaknemmeligt sukker: Hvad har vi dog gjort, siden vi skal have det så elendigt. Så er Gud der for os. For det er slet ikke i selvoptagetheden, lykken ligger gemt. Lykken er, at selv dér, hvor jeg og mit liv er helt afviklet, dér hvor det står lysende klart, at mine hænder er fuldstændig tomme, uanset hvor meget jeg hele livet synes, jeg har haft hænderne fulde af at gøre det rigtige... selv dér består relationen dér er du og jeg i Guds hænder. Og da forstår vi, at vi har fået mere, end det vi nogensinde selv kan finde ud af at bede om, selv hvis det lykkes os at bede i Jesu navn. Dér er vores liv endelig i gode hænder Der er også Jonas liv nu i gode hænder...og vi har vel at mærke intet og jeg gentager, intet gjort selv. Derfor siger vi i taknemmelighed: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.amen. 13. KIRKEBØN Himmelske far, Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige
kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter, og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed. Velsign og bevar vor, dronning Margrethe og hele hendes hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen! Meddelelser På tirsdag kl. 15.30 har vi næste møde i vores studiekreds om teologi og kristendom. Det handler om en skøn, men ofte noget overset del af bibelen, nemlig Salmernes bog. Alle er velkomne, og man behøver ingen forkundskaber eller kendskab til bibelen for at være med. Og jeg vil bede jer bemærke, at der er en lille fejl i kirkebladet, hvor der i oversigten er skrevet rigtig dato, men hvor ugedagen desværre ved en fejl er angivet som onsdag. På torsdag er det kr. Himmelfartsdag, og derfor er der højmesse kl. 10.30. Det er ved Henrik Skoven. På søndag er det 6. søndag efter påske, og da er det Dorte Volck Paulsen, der har tjenesten kl. 10.30 Efter gudstjenesten er der i dag som sædvanligt kirkekaffe i våbenhuset. Jeg håber, at så mange som muligt af jer har lyst til at få en kop med.
Og lad os så rejse os og med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.