Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik



Relaterede dokumenter
Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

f f: fcykelpolitikken

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

CYKELREGNSKAB

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Cykelstiplan Indledning

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

Mere sikker på cykel i Randers

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Trafiksikkerhedsplan

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

10 gode råd om færdsel

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

temaanalyse ulykker med unge teenagere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE


Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Hvem styrer busdriften?

Generelt for hele distriktet

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

CYKELPOLITIK for første gang

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

Cyklens potentiale i bytrafik

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Cykelparkeringsplan for Århus

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

5. klassernes cykeldag fredag den 12. juni 2015

Højresvingskampagne 2015

Den nationale cyklistundersøgelse

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, Thomas Jensen,

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

Skivholme Herskind cykelstien

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for

Cykeltrafik - noget for sig?

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Trafikpolitik Mou Skole

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Evaluering Opland Netværkssted

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Tvis Skoles trafikpolitik

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

CYKLING OG DETAILHANDEL

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Knallerter på stier i eget tracé?

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Transkript:

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr 3 Årgang 2 Januar 2003 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket med støtte fra Trafikministeriet Indeks Nyt udstyr skal reducere antallet af uheld mellem cyklister og højresvingende lastbiler Forsøg med gadespejle i Odense Ulykkesudvalg i Odense side 1 side 4 Forsøg med gadespejle i Odense Ny afmærkning giver færre cykeluheld side 5 Projekt Indkøbscyklen i Præstø Kommune side 6 Evaluering af Vi cykler til arbejde kampagnen 2002 side 8 Med støtte fra Trafikministeriet gennemfører Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Odense Kommune og Daresco A/S et forsøg med opstilling af gadespejle i fire udvalgte kryds i Odense. Forsøget forventes gennemført i foråret 2003. Forsøg med gadespejle Ganske almindelige gadespejle opsat i signalregulerede kryds skal fremover sikre, at lastbilchauffører fra deres plads bag rattet har det nødvendige udsyn til cykelstien og kan tage bestik af situationen, inden de går i gang med et højresving. Højresvingende lastbiler kombineret med ligeudkørende cyklister i vejkryds med fremført cykelsti er den cocktail, der indebærer nogle af de mest risikofyldte situationer i trafikken. Herom taler ulykkestal fra mange påkørsler med svært tilskadekomne og dræbte gennem de seneste år deres tydelige sprog. CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik v/ Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5-7, 1362 Kbh. K. Hjemmeside: http://www.cykelviden.dk Redaktør: Pablo Celis. E-mail: pce@dcf.dk I redaktionen: Jens E. Pedersen Redaktionen afsluttet: 10. januar 2003 Forventet deadline for næste nummer: Medio marts 2003...fortsættes på side 2 Cykelviden.dk udgives af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket med støtte fra Trafikministeriet. Carl Bro A/S er hovedsponsor.

Landet rundt Kort nyt & Hvad tænker du på? HELE LANDET: I maj 2003 arrangerer Dansk Cyklist Forbund med støtte fra Trafikministeriet en kampagne med titlen "Hvad tænker du på" for at få voksne cyklister til at køre mere sikkert. Temaet er cyklisters kørsel i kryds. De lokale færdselssikkerhedsudvalg samt Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger er inviteret til at være lokale samarbejdspartnere. En kampagneavis er udsendt til de lokale færdselssikkerhedsudvalg og til DCF s lokalafdelinger i november 2002. Kampagneavisen kan rekvireres af alle, der er interesserede i at være samarbejdspartnere. Ring til Dansk Cyklist Forbund for yderligere information på tlf. 33 32 31 21 eller skriv til sikkercyklist@dcf.dk Tilmeldingsfristen for samarbejdspartnere i kampagnen er d. 20. februar 2003. Cykelstier frem for motorveje HELE LANDET: Søndagsavisen har netop lavet en undersøgelse af befolkningens prioritering inden for trafikinvesteringer. Og prioriteringen er klar: Befolkningen ønsker sig mest af alt flere cykelstier. 63% giver flere cykelstier høj prioritet, mens flere motorveje på 9. pladsen kun opnår 22%. Forsøg med gadespejle - fortsat fra side 1 Desværre har diverse tiltag, herunder lovinitiativer med bl.a. krav om bedre sidespejle på lastbiler, ikke haft den forventede positive effekt på antallet af denne type trafikulykker - tværtimod. De samlede ulykkestal for hele 2002 forelå ikke ved nyhedsbrevets deadline. Men ulykkesopgørelsen fra de første tre kvartaler af året viser, at der i denne periode skete 45 ulykker med personskade, hvoraf de fire var med dødelig udgang. Sammenlignes situationen med ulykkestal for de to foregående hele år, er der al mulig grund til at forvente en forøgelse, når også resultatet fra fjerde kvartal af 2002 om kort tid dukker op. En sådan udvikling er selvsagt langtfra opmuntrende. Inspiration fra ny uheldsundersøgelse Der foreligger allerede en god portion viden om højresvingsulykker i vejkryds med lastbiler og cyklister som aktører. Senest har Dansk Cyklist Forbund bidraget med en uheldsanalyse foretaget af trafikingeniør Pablo Celis. Undersøgelsen omfattede en gennemgang af 30 uheld bl.a. via interviews med trafikofre. Et hovedresultat er, at over tre fjerdedele af ulykkerne er sket i firebenede signalregulerede kryds med fremført cykelsti. Samtidig fremgår det, som en væsentlig pointe i undersøgelsen, at cyklisternes placering på cykelstien mellem lastbilens inderside og fortovskanten forringer chaufførens orienteringsmuligheder via nærzonespejlet. Det er bl.a. erfaringerne fra den nylig afsluttede uheldsundersøgelse, der har fået Pablo Celis ind i konstruktive overvejelser om, at opsætning af almindelige gadespejle i signalregulerede kryds med fremført cykelsti vil kunne give lastbilchauffører et fuldt udsyn til cykelstien. Og specielt til den del, som sidespejlenes "blinde" vinkler forhindrer. Pilotprojekt Ifølge Pablo Celis ventes resultater af pilotprojektet klar i løbet af foråret. I første fase af projektet opsættes et enkelt gadespejl i et signalreguleret kryds med fremført cykelsti. Prøveopstillingen har til formål at belyse, hvilken type spejl der giver chaufføreren det bedste indtryk at cyklisternes hastighed og sande position....fortsættes på side 3 2

Kort nyt Landet rundt & Pendlercykler godt for kollektiv transport HELE LANDET: Pendlercykler kan tilsyneladende være med til at tiltrække kunder til de kollektive transportformer, skriver vejsektoren.dk. Det viser et pendlercykelprojekt iværksat af Nordjyllands Trafikselskab i samarbejde med Aalborg Kommune, Dansk Cyklist Forbund, Aalborg Rutebilstation A/S og Vejdirektoratet. Projektet er delvist finansieret af Trafikpuljen. Nordjyllands Trafikselskab har udarbejdet en evaluering af projektet og følgende hovedresultater kan fremhæves: - Der har i gennemsnit har været udlejet 11-22 cykler pr. måned, men en enkelt måned var antallet af udlejede cykler helt oppe på 34. - Brugere af pendlercykelordningen har været meget tilfredse med udlejningsordningen. - 7% af brugerne har adgang til bil, men fravalgte denne til fordel for kombinationen cykel/kollektiv transport. Dette tyder på, at udlejningsordningen kan være med til at fastholde og tiltrække kunder til bus og tog. Læs mere om evalueringen på: http://www.cykelviden.dk Forsøg med gadespejle - fortsat fra side 2 Første fase af projektet evalueres gennem interviews med lastbilchauffører. Endvidere skal prøveopstilligen tilvejebringe erfaringer med eventuelle eksterne gener på spejlet såsom spejlning fra signaler, sol og billygter. Efterfølgende vil der i projektets fase 2 blive opsat gadespejle i fire udvalgte signalregulerede kryds. Evalueringen efter prøveperioden foretages af uvildige eksperter. Det sker på baggrund af videoregistrering af lastbilernes og cyklisternes adfærd og køremåde henholdsvis før og efter opsætning af gadespejlene. Der er ikke på nuværende tidspunkt klare retningslinjer for foranstaltninger til bekæmpelse af højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. Derfor lægges der med gadespejlsprojektet op til, at erfaringer herfra kan blive et vigtigt grundlag for Vejdirektoratets vejregelforberedende arbejde. Det er klart, at resultaterne fra undersøgelsen efter evalueringen bliver afgørende for, om gadespejle i kryds er en foranstaltning, der mere bredt skal satses på i den forebyggende indsats mod højresvingsulykker. Jeg ser positivt på mulighederne, og der er ikke tvivl om, at det vil være en utrolig hjælp til chaufførerne. Det er ingen hemmelighed, at chaufførerne er i en yderst vanskelig situation netop på grund af de påviseligt "blinde" vinkler, som bilens spejle ikke dækker. Her bør vi gøre noget, siger Pablo Celis. Af Kai Thygesen ChaufførNyt Læs mere om højresvingende lastbiler på www.chaufførnyt.nu Læs mere om uheldsundersøgelsen 2002 på www.cykelviden.dk 3

Odense Cykelby Ny cykelruteplan ODENSE CYKELBY: I stil med Kraks velkendte ruteplanlægger har Odense Kommune i samarbejde med Krak nu udviklet en cykelruteplan. Cykelruteplanen er baseret på adresser, så brugeren skal indtaste start- og slutadresse og evt. et via-punkt. Man kan også vælge en af de foruddefinerede lokaliteter som f.eks. en svømmehal. Cykelruteplanen er opbygget som Kraks ruteplanlægger på nettet, men med rutelængden som det afgørende i stedet for rejsetiden som på Kraks ruteplanlægger. Brugeren skal foruden indtastning af startog slutadresse markere, om det er den korteste eller den anbefalede rute, der skal angives. Af Mette Fynbo - Odense Kommune Odense Kommune Ulykkesudvalg i Odense Formålet med et nyt Ulykkesudvalg er at fremme trafiksikkerheden i Odense Kommune, bl.a. via øget viden om de mest alvorlige ulykker samt øget opmærksomhed i offentligheden. Odense Kommune oprettede i 2002, som led i udførelsen af Handlingsplan for trafiksikkerhed 2002-2012, et såkaldt Ulykkesudvalg. Ulykkesudvalget består af et samarbejde mellem kommunen, Odense Politi, Fyns Amt og Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. Udvalget rykker ud, når der sker dødsulykker eller alvorlige ulykker med gående/cyklende børn. Gruppen kan udvides efter behov med f.eks. bilinspektører eller trafikpsykologer. Det er muligt at få præsenteret ruten på to måder hengholdsvis Rutevisning på kort og Rutebeskrivelse på tekst. Den anbefalede rute tager hensyn til familier, børn og ældre. Derfor vil ruten fortrinsvis følge cykelstier, hvilket kan betyde, at brugeren skal køre længere end den korteste rute, men at ruten vil være mere behagelig og ikke mindst mere sikker. Prøv cykelruteplanen på: http://www.cykelby.dk/ruteplan.asp Cykling i gågader ODENSE CYKELBY: Cyklisterne i Odense har længe ønsket mulighed for at cykle i gågaderne uden for butikkernes åbningstid, og 1. december 2002 blev det tilladt at cykle i udvalgte gågader i Odense i tidsrummet kl. 21.00-9.00. Gruppen får ulykkesdata fra både politiet og skadestuen, når en ulykke indtræffer. Herefter foretages en fælles besigtigelse af ulykkesstedet inden for 1 uge. Der udarbejdes en ulykkesrapport indeholdende bl.a. ulykkesdata over en længere periode, formodet ulykkesårsag m.m. Rapporten konkluderer på muligheden for både kort- og langsigtede løsningsforslag. Det skal dog nævnes, at det langt fra er sikkert, at der bliver foretaget fysiske ændringer på alle lokaliteter, da analyserne bl.a. indeholder ulykkesdata for en længere tidsperiode og ikke kun det faktuelle uheld. Pressen kontaktes ikke direkte, men de har dog selv henvendt sig ad flere omgange. Gruppen startede officielt i oktober 2002 og har indtil midt januar 2003 været i aktion 7 gange. Løsningsforslagene har indtil nu varieret fra signalmæssige ændringer, opsætning af vejbelysning, ændret skiltning, ændret hastighedsgrænse, brev til knallertkørelærere omkring påvirkning af de unge samt brug af trafikinformatører. Indtil videre har samarbejdet givet værdifuld øget viden, både på den enkelte lokalitet samt generelt. Vi har gode faglige diskussioner omkring nogle trafiksikkerhedsmæssige problemer/foranstaltninger, set med forskellige øjne. Fordelen er, at cyklisten spares for at køre en omvej. Men det skal ske med mindst mulig gene for fodgængerne. I nattetimerne kan det til gengæld skabe tryghed hos undersøgelse af cyklisters placering ved lastbiler i kryds og analyse af Desuden har det ført til videre undersøgelser f.eks. en spørgeskema- fodgængerne, hvis der med cyklisterne bliver skabt mere liv i gadebilledet. 312-uheld. Se mere på: 4 http://www.cykelby.dk/cykigaagade.asp

Kort nyt Landet rundt Nye vejregler for cyklister HELE LANDET: Et vejarbejde vil, uanset hvor lille det er, medføre ulempe og risiko for cyklisterne og vejarbejderne. Det er derfor vigtigt, at man både ved planlægningen og ved udførelsen af arbejdet er omhyggelig med afmærkningen. Det skal de nye Vejregler for afmærkning m.m. bidrage til, skriver vejsektoren.dk. Se vejreglerne på: http:///www.vejregler.dk Bussen holder STORKØBENHAVN: I et nyt hæfte fra HUR angives vejledninger til sikre udformninger af cykelstier i forbindelse med etablering af busstoppesteder. & vejsektoren.dk Ny afmærkning giver færre cykeluheld Et let opfatteligt harlekinmønster i vigepligtsregulerede kryds giver færre cykeluheld. Det fremgår af notatet "Mere sikker på cykel i Randers" fra Danmarks TransportForskning. Etablering af harlekinmønstre i kryds har medført en nedgang i uheldstallet for cyklister og knallertkørere på 40-45%. Det viser en før/efteruheldsevaluering fra Randers, skriver vejsektoren.dk. I hele Hovedstads-regionen findes der ca. 9700 busstoppesteder af meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppesteder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væsentligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet. Det overordnede formål med det nye hæfte fra HUR er at medvirke til at forbedre kvaliteten ved stoppestederne. Hæftet kan bruges som inspiration og som en vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder Se hele hæftet på: http://www.hur.dk I årene 1995-1997 blev fire nye typer af afmærkninger ved ca. 120 busstoppesteder, ca. 115 sideveje i vigepligtsregulerede kryds samt i 18 signalregulerede kryds etableret i Randers Kommune. Evalueringen af uheld fra før og efter etableringen af afmærkningerne viser, at de etablerede harlekinmønstre og cykelfelter ved sideveje medførte et stort fald i uheld mellem venstresvingende bilister og ligeudkørende cyklister. Samtidig faldt antallet af uheld med cyklister, der kom cyklende ud fra sidevejene, med omkring to tredjedele. Netop den sidste type af uheld er et af de mest alvorlige problemer for cyklisters sikkerhed i dagens Danmark. Det er derfor opmuntrende, at der nu er fundet et effektivt og billigt tiltag til løsning af dette problem. Læs mere om undersøgelsen på Danmarks Transport Forsknings hjemmeside - www.dtf.dk 5

Af Bo Vilberg Nielsen - Præstø Kommune Præstø Kommune Projekt "Indkøbscyklen" i Præstø Kommune Testpilot med "Donkey-anhænger" i Præstø By. Projektets målsætning: Projektets overordnede mål var at bidrage til Trafik 2005s målsætning om overflytning af 4% af persontransportarbejdet fra personbil til cykel og gang inden år 2005. Det specifikke projektmål var at øge cyklens andel af ture til indkøb i Præstø Kommune med 25% gennem projektperioden. Der har været stor tilfredshed med cykelprodukterne blandt testpiloterne og antallet af indkøbsture på cykel er steget igennem projekt forløbet, dette både blandt testpiloterne og Præstøborgerne i øvrigt udtaler Bo Vilberg Nielsen. Med projekt "Indkøbscyklen" (Trafikpuljen 1997) har Præstø Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet og Præstø Handelsstands forening afprøvet forskellige tiltag m.h.p. at fremme indkøb på cykel, for derved at mindske forureningen (udledning af CO 2 m.v.) og skabe et bedre bymiljø. Projektet blev gennemført i perioden fra foråret 1999 frem til eftersommeren 2001. Formålet med projekt "Indkøbscyklen" har været at kortlægge barrierer og muligheder for at foretage indkøb på cykel. Det er sket ved: 1) at testpiloter (borgere) afprøvede forskellige former for cykeludstyr til transport af indkøbsvarer (store og små varemængder). 2) at afprøve en cykelbudordning til udbringning af større varemængder. 3) at indtænke cykelfremmende tiltag (cykelparkering i forbindelse med ny rutebilstation m.v.) i forbindelse med anlægsarbejder i Præstø Bymidte. Test af cykeludstyr og resultaterne I det følgende er der alene fokus på den del af projektet, der vedrører udlån af cykeludstyret. Læs hele evalueringsrapporten "Indkøbscyklen" på www.praesto.dk Hele projektet er nærmere beskrevet i den netop offentliggjorte evalueringsrapport "Indkøbscyklen" som kan læses på www.praesto.dk....fortsættes på side 7 6

Kort nyt Landet rundt & Af Bo Vilberg Nielsen - Præstø Kommune Over 30.000 ofre for cykelulykker HELE LANDET: Hvert år får skadestuerne over 30.000 henvendelser på grund af cykelulykker. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. - Det er ikke vores indtryk, at kommuner har optrappet vedligeholdelsen af veje og cykelstier de seneste år, udtaler DCF's direktør Jens E. Pedersen i Fyens Stiftstidende. Læs undersøgelsen i Ugeskrift for Læger: http://www.dadlnet.dk/ufl/0244/vphtml/vp39479.htm Tre ud af fire husker cykellygten HELE LANDET: På landsplan kører tre ud af fire cyklister ud i mørket med rigtig lys på cyklen. Det fremgår af en landsdækkende lygtetælling netop gennemført af Dansk Cyklist Forbund. - Den helt store glædelige overraskelse i år er tallene fra København. Knap 80 pct. af københavnerne kører med korrekt lys på cyklen. Det er en stigning på næsten 5 pct. i forhold til sidste år, hvilket er virkelig flot, siger Jens E. Pedersen, direktør i Dansk Cyklist Forbund. - Jeg er dog ikke helt tilfreds endnu, vi skal op over de 90 pct. før, det bliver rigtig godt, tilføjer han. De nye diodelygter er en af årsagerne til det gode resultat. - De nye lygter er bedre, batterierne holder længere, og de er nemme at have med i lommen. Men vi vil fortsat arbejde hen imod at alle cykler skal have indbyggede cykellygter. Før de har det, bliver det ikke rigtig godt, understreger Jens E. Pedersen. Projekt Indkøbscyklen i Præstø Kommune - fortsat fra side 6 Udlån af forskellige typer cykeludstyr til "testpiloter" (dvs. aktive borgere) har skullet give viden om en række cykelprodukters anvendelighed til indkøb i Præstø Bymidte på cykel. Over 50 testpiloter (ud af ca. 3500 indbyggere i Præstø) har i perioden 1999-2001 afprøvet forskellige typer af cykel-anhængere, sammenklappelige cykelkurve og andre bagageløsninger. Der har været stor tilfredshed med cykelprodukterne blandt testpiloterne og antallet af indkøbsture på cykel er steget igennem projektforløbet, dette både blandt testpiloterne og Præstøborgerne i øvrigt. En interviewundersøgelse har vist, at der gennem projektforløbet i Præstø er sket en stigning i antallet af indkøbsture som bliver foretaget på cykel. Denne stigning har været på 17,5% mod et projektmål på 25%. Rent konkret betyder det, at over 25% af indkøbsturene i 2001 foretages på cykel. Antallet af indkøbsture som er foretaget i bil har gennem projektperioden været faldende, om end der er tale om et lille fald. Dette tal skal sammenholdes med en stigning i transportarbejdet for biler på landsplan. Hvorvidt stigningen i cykeltrafikken alene kan relateres til projekt "Indkøbscyklen" kan diskuteres. Det har vist sig at være svært at identificere de klare årsagssammenhænge for stigningen. Vejrliget har eksempelvis stor betydning for, om de handlende er mest motiveret for at cykle til indkøbsmulighederne. Solskin på interviewdagene trækker således tallene i den "rigtige retning". Men det faktum, at over 50 borgere har vist et stort engagement i projektet gør, at denne projektdel betragtes som en succes. Og ser man specifikt på testpiloternes transportvaner er der sket en ændring. Langt flere anvender cyklen - langt mere end tidligere. Det indikerer, at cykeludstyret er brugbart til indkøb. Testpiloternes fortsatte tilstedeværelse i gadebilledet den dag i dag viser, at det er muligt at foretage indkøb på cykel - ikke mindst når cykeludstyret og motivationen er tilstede. Læs hele evalueringsrapporten - "Indkøbscyklen" på http://www.praesto.dk 7

Kort nyt Landet rundt & Af Gitte Lilholdt - Dansk Cyklist Forbund Nye tal for cykeltrafikken HELE LANDET: Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 pct. kører på cykel, og 13 pct. kører med offentlige transportmidler. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som i august 2002 har undersøgt familiernes miljøvaner, herunder deres brug af transportmiddel. Interviewpersonerne er blevet spurgt om deres egne, sædvanlige transportvaner. De personer, der er fyldt 18 år og som er i fast arbejde eller under uddannelse, er blevet spurgt om transportmåden, transportafstanden og hyppigheden af transporten til arbejdsstedet eller til uddannelsesinstitutionen. Uden for hovedstaden er bilen det foretrukne transportmiddel, hvorimod cyklen er det mest anvendte transportmiddel i hovedstaden. Hele 53% bruger cyklen til arbejde eller uddannelsessted i Hovedstaden. Det hænger bl.a. sammen med transportafstandene mellem hjem og arbejdssted eller uddannelsesinstitution. 55 pct. af dem, der bor i hovedstaden, og 69 pct. af dem, der bor i hovedstadens forstæder, siger, at de har mellem 5-24 km i transportafstand. Kilde: Danmarks Statistik Se hele opgørelsen fra DS på http://www.cykelviden.dk/databasen/trafikindex Evaluering af Vi Cykler til Arbejde kampagnen 2002 Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund gennemførte i 2002 den landsdækkende kampagne Vi Cykler til Arbejde for 5. år i træk. I efteråret 2002 gennemførte TetraPlan A/S en ekstern evaluering af kampagnen. Evalueringen modtog økonomisk støtte fra Trafikministeriet. Den overordnede konklusion på evalueringen lyder, at kampagnen har understreget sin succes med deltagelse af mere end 100.000 ansatte på danske virksomheder. 75% af deltagerne har været med i kampagnen mere end én gang. Det indikerer, at kampagnen har formået at indgå som et led i at fastholde en cykelkultur i befolkningen. Som sådan har kampagnen en tydelig berettigelse. Kampagnens effekt Evalueringsrapporten viser, at der samlet set er sket en stigning i kørte kilometer på cykel til arbejde på 2%. I alt 14% af deltagerne cykler oftere og/eller længere efter kampagnen. Af dem angiver næsten 80%, at cyklen har erstattet bilen på turen til arbejde. Ca. 10% af deltagerne oplyser, at de har mindre cykelbrug efter kampagnen. 43% af deltagerne er ikke daglige cyklister forud for kampagnen. Det er således i denne gruppe, man kan forvente, at kampagnen har et potentiale i forhold til at øge cykelbrugen. Ud af denne gruppe har 36% samlet øget deres cykelbrug efter kampagnen med 150%. Ud over stigningen i kørte kilometer på cykel til arbejde på 2%, viser rapporten også, at cyklen benyttes oftere af deltagerne efter kampagnen. Der ses således en markant effekt på cykelbrugen til øvrige formål. 18% bruger cyklen mere i fritiden efter kampagnen. 31% af disse var førstegangsdeltagere i 2002. Fortsættes på side 9... 8

Kalenderen X 28. april - 25. maj 2003 Vi Cykler til Arbejde 2003 Tilmelding foregår på http://www.vicykler.dk, hvor du også kan få yderligere information om kampagnen 5.-18. maj 2003 Hvad tænker du på? I maj 2003 lancerer Dansk Cyklist Forbund med støtte fra Trafikministeriet en ny kampagne med titlen "Hvad tænker du på" for at få voksne cyklister til at køre mere sikkert i kryds. Se mere om tilmelding til kampagnen på http://www.dcf.dk 2. juni 2003 Trafikministeriets cykelkonference Mandag, den 2. Juni 2003 kl 10.00-17.00 afholdes Trafikministeriets cykelkonference i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København. Evaluering af Vi Cykler til Arbejde - fortsat fra side 8. Hvorfor deltager deltagerne? Adspurgt om, hvorfor man deltager i Vi cykler til arbejde kampagnen, svarer overbevisende mange (82% af deltagerne) at sundhed og velvære er den primære begrundelse for at deltage i kampagnen. Dette stemmer godt overens med, at mange af deltagerne cykler, selvom de har langt til arbejde. Deltagerne cykler i gennemsnit 6,8 kilometer til arbejde. På en delt andenplads kommer henholdsvis chancen for at vinde præmier, at være mere miljøbevidst og et stærkere kollegialt sammenhold. Arrangørerne havde en klar forventning om, at det er de personlige gevinster, sundhed, præmier og det kollegiale fællesskab, der motiverer deltagerne. Det er meget positivt at se, at også miljøbevidstheden er vægtet så højt. Det er overvejende kvinder, der deltager i kampagnen, hvilket ligger helt i tråd med tidligere evalueringer af kampagnen. Kun 1/3 af deltagerne er mænd. En sådan fordeling blandt deltagerne repræsenterer meget godt fordelingen mellem kvinder og mænd, der cykler, men ændrer ikke ved, at der også fremover skal arbejdes for at få flere mænd til at deltage i kampagnen - og få dem til fortsætte med at cykle efterfølgende. Vi cykler til arbejde kampagnen 2003 kører fra 28. april til 25. maj og der er åbnet for tilmelding. Lokale samarbejdspartnere i kommunerne blev inviteret til at deltage allerede i november måned. Læs mere på kampagnens hjemmeside: http://www.vicykler.dk Tilmelding til konferencen kan ske på www.ida.dk. Call for papers offentligtgøres på www.cykelviden.dk i løbet af uge 7 25.-26. august 2002 Trafikdage 2003 Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder igen i 2003 til en todages trafikkonference i dagene 25. - 26. august 2003. Se mere på http://www.trafikdage.dk 9

Andre sponsorer? Cykelviden er finansieret af Trafikministeriet. Finansieringen dækker udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode på et år. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst Jens E. Pedersen - Dansk Cyklist Forbund på mail-adressen: jep@dcf.dk eller på dir. tlf. 33 38 24 60. Styr på cykeltrafikken Cykeltrafikken er i fokus i dagens trafikdebat. Cykling er sundt, og mange korte bilture kan og bør i højere grad erstattes af en cykeltur. Sikre og trygge cykelarealer er et plus for vores byer og kan medvirke til, at flere tager cyklen. At få flere til at cykle kræver, at vi er parate til at tage et fælles ansvar og gøre en indsats på mange fronter. Samtidig indebærer det, at en række forskellige aktører må medvirke. Her har Carl Bro as Trafik & Transport mange års erfaring med planlægning af cykeltrafik, og gennem vores rådgivning kan vi tilbyde: bistand til vejbestyrelser ved udarbejdelse af en sammenfattende cykelpolitik planlægning af cykelrutenet - for pendleren, skolebarnet og turcyklisten gennemgang af eksisterende cykelruter og vurdering af fremkommelighed, trafiksikkerhed og tryghed udformning af sikre og cyklistvenlige færdselsarealer udpegning af og information om sikre skoleveje vurdering af potentialer for overflytning fra bil til cykel deltagelse i kampagner til fremme af cykeltrafik og bedre trafikkultur i samarbejde med politikere, vejbestyrelse og lokalpresse udarbejdelse af systemer til løbende tilstandsvurdering og hovedeftersyn af en vejbestyrelses cykelstinet planlægning af drift og vedligehold af cykelarealer inddragelse af cykeltrafikken i trafik- og miljøhandlingsplaner, parkeringsplaner, pendlerplaner, Parker & Rejs, vejvisning mm. Yderligere oplysninger kan fås hos Thomas Gätke eller Erik Basse Kristensen, Carl Bro as Trafik & Transport, Granskoven 8, 2600 Glostrup, tlf. 43 48 60 60.

TARCO har en målsætning om at blive Danmarks grønneste entreprenør I 2002 vandt vi Fyns Amts Miljøpris for gennem flere år at have udviklet de nødvendige teknologier for genanvendelse af forskellige restmaterialer i produktionen af nye vejmaterialer. Hermed er der sparet store mængder naturlige råstoffer, og de miljø- og landsskabsmæssige problemer, som normalt er forbundet med både affaldsbortskaffelse og råstofindvinding, er mindsket betydeligt. Meget få forbinder måske asfalt med miljø - men i Tarco har vi mulighed for at tilbyde asfaltprodukter, hvor der er taget miljøhensyn i produktionen, og hvor forbruget af råstoffer er så lavt som muligt. For at skabe mulighed for at bedømme de enkelte produkter har vi nu udviklet Det Grønne Index, som tydeliggør ressourceforbruget og gør det nemmere at være miljøbevidst indkøber af asfaltarbejde. Målet er at miljø fremover vægtes som en væsentlig faktor, når det gælder valg af nye belægninger til veje og cykelstier i det danske land. God tur i det grønne... TARCO VEJ A/S Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg, Tlf. 6331 3535, Fax: 6331 3536, Web: www.tarco.dk, Mail: tarco@tarco.dk