NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov Den 27. februar 2014 Sagsnr.: 14-60011-000001 TINRAV Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 26. februar 2014 Deltagere: Medlemmer Karsten Biering Nielsen, NaturErhvervstyrelsen Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening Per Kølster, Økologisk Landsforening Johannes Nebel, Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer Jesper Lund-Larsen, 3F Karen Hertz Larsen, Forbrugerrådet Peter Bernt Jensen, Fødevareindustrien i Dansk Industri Kirsten Jacobsen, Den danske detailhandel Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening Randi Kok, Friland A/S De særligt sagkyndige Robert Langberg Lind, Fødevarestyrelsen Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Mads Helms, Brancheudvalget for mælkeproducenter NaturErhvervstyrelsen Lone Pinnerup Frederiksen, Center for Projekttilskud, Projektdesign Lise Helene Koustrup, Center for Projekttilskud, Projektdesign (deltog under punkt 2) Torben Kåre Berg, Center for Projekttilskud, Policy Joan Reimann, Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov Anders Christiansen, Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov Tina Ravn, Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov - referent Afbud fra: Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Heidi Ravnborg, Miljøministeriet Uffe Bie, Landbrug & Fødevarer Villy Larsen, Dansk Akvakultur Ole Bloch Engellyst, Videncentret for Landbrug Niels Halberg, ICROFS Ane F. Førde, NaturErhvervstyrelsen 1
Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden - referat af møde den 20. november 2013 vedlagt (Bilag1) - mødeplan for 2014 (Bilag 2) 2. Status for evaluering og ideudvikling ØH2020 (Bilag 3 + 4) Resultatet af den gennemførte evaluering og analyse præsenteres af Kasper Westphal Pedersen fra Operate 3. Orientering om arbejdet med målrettet miljøregulering 4. Evaluering af økologiforordningen og den europæiske aktionsplan 5. Fejring af 25 års fødselsdag for Ø-mærket (Bilag 5) 6. Eventuelt Ad 1 - Godkendelse af dagsorden Indledningsvist blev Peter Bernt Jensen, Fødevareindustrien i Dansk Industri, budt velkommen som nyt medlem af Det Økologiske Fødevareråd (DØFR). Godkendelse af referat af mødet den 20. november 2013 Udkast til referat blev udsendt den 22. november 2013. Der var en frist for at komme med bemærkninger den 9. december 2013. Der er modtaget en bemærkning til referatet fra Lise Walbom, DI, angående holdning til det røde Ø mærke og EU økologimærket. Dette er indarbejdet i den udgave af referatet, der var sendt ud sammen med dagsordenen til dette møde. Referatet blev godkendt. Mødeplan for 2014 Der var udsendt et forslag til mødedatoer, som blev accepteret. Datoerne er bl.a. fastsat ud fra hensynet til tidsplanen for arbejdet med ny økologisk handlingsplan, hvor DØFR forudsættes inddraget ad flere omgange. Der blev spurgt til tidsplan og omfang for inddragelse af DØFR i processen omkring ØH2020, version 2.0. DØFR vil blive inddraget i processen ad flere omgange efter afholdelse af idéworkshops og seminar i marts og april. På mødet fredag den 25. april 2014 Resultatet af idégenerering og den videre proces for arbejdet med ny økologisk handlingsplan. På mødet tirsdag den 17. juni 2014 Drøftelse af anbefalinger. På mødet tirsdag den 19. august 2014 Drøftelse af råudkast til ny økologisk handlingsplan. På mødet tirsdag den 30. september 2014 Drøftelse af udkast til ny økologisk handlingsplan. På dette møde vil behandling af ansøgninger til køkkenprojekter under økologifremmeordningen også være på dagsordenen. 2
Planen er, at der skal foreligge en Økologisk Handlingsplan 2020, version2 sidst på året. Ad 2 - Status for evaluering og ideudvikling ØH2020 Resultatet af den gennemførte evaluering og analyse blev præsenteret af områdedirektør Kasper Westphal Pedersen fra Operate A/S. Udkast til delrapport 1 om evaluering og udvikling af den danske økologiindsats var udsendt i en foreløbig udgave som bilag til dagens møde. Delrapport 1 samler de centrale bidrag i det eksisterende videngrundlag om økologiindsatsen. Delrapport 1 indeholder en analyse og syntese af 12 evalueringsrapporter om det økologiske område fra perioden 2008 til 2013. Operate har sendt udkast til delrapport 2 til NaturErhvervstyrelsen den 25. februar. NaturErhvervstyrelsen skal nu afgive bemærkninger til rapporten, ligesom de fremsatte bemærkninger fra mødet i DØFR vil blive taget med ved udarbejdelse af den endelige udgave af rapporten. Delrapport 2 er baseret på 35 interviews med centrale aktører i økologisektoren - primært medlemmerne af DØFR. Interviewene er gennemført over telefonen i januarfebruar 2014, og respondenterne er blevet bedt om at evaluere den samlede økologiindsats, herunder indsatserne i ØH2020 og de dertil hørende tilskudsordninger, samt vurdere effekten af dem. De 35 respondenter repræsenterer forskellige områder indenfor økologien. Det betyder, at antallet af respondenter, som har erfaringer med en specifik indsats, ofte er begrænset. Der vil derfor være indsatser og ordninger, som ikke ret mange respondenter har forholdt sig til og heller ikke kan forholde sig konkret til mens der er andre indsatser, som over halvdelen af respondenterne forholder sig konkret til. Denne fordeling siger ikke noget om betydningen af den enkelte indsats. Der er tillige den udfordring ved evaluering af ØH2020, at planen først trådte i kraft medio 2012, og det derfor er vanskeligt allerede nu at vurdere effekterne. På trods af de metodiske forbehold tegner der sig dog klare mønstre i respondenternes vurdering af økologiindsatsen og ØH2020. Det blev påpeget, at mange ikke var blevet spurgt til pleje af græs- og naturarealer og til akvakultur, selvom de havde holdninger til det. Operate vil gå tilbage og se på dette. Der er i den samlede økologiindsats en overvægt af initiativer, der er designet til at kompensere for et marked, der ikke i tilstrækkelig grad efterspørger økologiske varer til den pris, de udbydes til. Det gøres gennem støtteordninger, tilskud, oplysningskampagner, offentlig efterspørgsel, drift af offentlige arealer og lignende. 3
Der er generel tilfredshed med indsatsen, og den vurderes at være meningsfuld og nødvendig. Der er særlig tilfredshed med den offentlige indsats, når den foregår i tæt dialog med erhvervet, tager afsæt i lokale forhold, er opsøgende, ubureaukratisk og nytænkende. Men der er også ønsker om mere. Flere penge, mere omlægning, mere vejledning og mindre bureaukrati. Nogle respondenter har peget på, at der er konkrete områder med betydning for den samlede økologisektors udvikling, som ikke er med i ØH2020. Det drejer sig om: Natur- og miljøperspektivet Detailhandlen (manglende fokus på detailhandlen) Lettere adgang til finansiering De enkelte områder i økologiindsatsen blev gennemgået med fokus på, hvad det offentlige kan gøre for at styrke den økologiske sektor. Med udgangspunkt i en model udarbejdet af Michael Porter (Harvard Business School) fokuseres på fem faktorer: Politiske og forvaltningsmæssige rammevilkår Et stærkt marked Adgang til kompetencer og viden Adgang til forskning Gode produktionsvilkår Der var en god drøftelse af de enkelte emner i delrapporten, og der blev fremsat en række bemærkninger, som vil indgå i det videre arbejde: Der er grund til at se på hele strukturen omkring økologi, hvor der er mange forskellige interessenter involveret både på tværs af ministerier og den offentlige sektor i øvrigt, i erhvervet og på tværs af interesseorganisationer. Det handler om at integrere økologi i andre politikområder. Der skal fokus på, hvem der gør hvad. Man kan med fordel se på den struktur, der er anvendt i eksportstrategien. Hvad kan det offentlige gøre for at få den økologiske sektor til at gøre noget? Det er vigtigt at integrere økologiindsatsen med de øvrige politiske indsatser, som fx opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionen. Der skal fokus på tiltag, der kan fremme efterspørgslen efter økologiske produkter. Det er vejen til mere økologisk areal. Der er behov for ikke kun at fokusere på areal, men også på kvalitet og pris for de økologiske produkter. Der bør lægges spor for økologien, som rækker udover 2020. Der ses gerne andre mål udover arealmålsætningen. 4
Der bør tænkes i en bredere forankring af økologiindsatsen på tværs af ministerier. Sæt fokus på at få de forskellige politiske tiltag til at spille sammen, så det bliver lettere at være økolog fx i forhold til miljøgodkendelser. Omlægning af offentlige arealer det offentlige må gå foran som rollemodel og få omlagt flere arealer. Det vil være en fordel at få andre ministerier, og især Miljøministeriet, mere på banen i forbindelse med en bred forankring af økologiindsatsen, så det ikke kun er en opgave, som Fødevareministeriet skal løfte. Konklusion: Tilskud er fortsat vigtige for at fremme økologien og skal fortsat være der, men der skal nyt og mere til udover tilskud. Den offentlige efterspørgsel er vigtig og prioriteres. Vi skal have økologisektoren engageret mere. Der skal fokus på samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Vi skal holde fast i arealmålsætningen og have fokus på tiltag, der kan fremme opfyldelse af arealmålet. Der er overvejelser om eventuelt at supplere arealmålet med en eksportmålsætning. - og så en afsluttende opfordring om at komme til de to workshops med mange gode idéer. Ad 3 - Orientering om arbejdet med målrettet miljøregulering NaturErhvervstyrelsen har som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionen fået til opgave at se på en anden og mere målrettet form for areal- og miljøregulering. Der er nedsat en underarbejdsgruppe, der sørger for involvering de forskellige interessenter. Den nye regulering baseres på forskellige arealers forskellige evne til at tilbageholde kvælstof (retention), afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarheden for det enkelte vandområde. En ny, differentieret og målrettet kvælstofregulering vil betyde, at reguleringen kan variere væsentligt mellem forskellige typer arealer og bedrifter. For arealer med en høj retention (robuste arealer) kan det blive muligt at øge kvælstoftilførslen, mens andre arealer med en lavere retention (sårbare arealer) vil kunne tilføres en mindre kvælstofmængde end i dag. Nogle landmænd vil derfor opleve, at kvælstofreguleringen fremover lempes, mens andre vil blive reguleret mere restriktivt. NaturErhvervstyrelsen har bestilt en national kortlægning et retentionskort opdelt i kvadrater på 1500 ha. Herudover overvejes det, om den enkelte landmand skal få mulighed for selv at betale for en mere detaljeret kortlægning, for dermed at kunne målrette tiltag yderligere. 5
NaturErhvervstyrelsen skal til august komme med en forvaltningsmodel, og det vil være et emne, der vil blive taget op igen til drøftelse i DØFR. Det nye bliver, at landmanden fremover får større mulighed for selv at bestemme, hvordan sammensætningen af virkemidler skal være set i forhold til, hvad arealet og miljøet kan tåle. En opdeling i sårbare og robuste arealer vil medføre en omfordelingsdiskussion. Der blev spurgt til det pilotprojekt, der tidligere har været nævnt i forbindelse med målrettet areal- og miljøregulering. Svaret er, at der bliver tale om et simuleringsprojekt. NaturErhvervstyrelsen vil følge op på involvering af økologiens interessenter. Det blev nævnt, at økologien nok vil få øgede muligheder på de sårbare arealer, men at der skal findes løsninger, så det stadig kan være attraktivt at være økolog på de robuste arealer. Herudover skal der ses på mulige modeller i relation til omfordelingsdiskussionen. Endelig blev det nævnt, at det bør drøftes, om der er områder, hvor økologer kan siges at være grønne pr. definition. Ad 4 - Evaluering økologiforordningen og den europæiske aktionsplan Kommissionen har i løbet af de seneste to år gennemført en konsultationsproces og en konsekvensanalyse af økologiområdet. Det udmønter sig nu i et forslag til ny forordning. Kommissionen vil samtidig lancere en aktionsplan til afløsning for den fra 2004. Aktionsplanen vil formentlig ikke være til diskussion. Der er flere væsentlige diskussioner i forbindelse med en ny forordning og aktionsplan: Økologien skal både udvikles og udbredes. Kan regelsættet forenkles? Skal der fortsat være en årlig kontrol eller skal kontrollen være mere risikobaseret? Kendskabet til EU-logoet skal fremmes og retten til at anvende Ø-mærket på samme vilkår som i dag skal sikres. Eksporten skal styrke efterspørgselssiden, så økologien udbredes. I hvilket omfang skal Kommissionen kunne gøre brug af delegerede retsakter (tilpasning til Lissabontraktaten)? 6
Forslaget forventes offentliggjort i marts 2014 med drøftelse på ministerrådsmødet den 24. 25. marts 2014, samt i rådsarbejdsgruppe den 9. april 2014. Dialoggruppen om økologiforordningen vil blive indkaldt til møde, når forslaget har været drøftet i rådsarbejdsgruppen første gang. Der blev fremsat en række foreløbige bemærkninger vedrørende forslaget til ny økologiforordning, men der var enighed om, at konkrete indspil skal ske i regi af dialoggruppen og naturligvis i den almindelige EU-procedure. Ad 5 Fejring af 25 års fødselsdag for Ø-mærket Arbejdsgruppen om 25 års fødselsdagen havde holdt møde den 24. februar 2014, og der blev givet en mundtlig orientering herfra. Der er nedsat to underarbejdsgrupper, der arbejder med hhv. design og økologibudskaber. Arbejdet er nu så langt, at der bliver indhentet oplæg til 25 års fødselsdags design og øko toolbox fra 3 bureauer, som præsenterer deres oplæg for arbejdsgruppen den 3. april 2014. Design og øko toolbox skal være klar, så detailhandlen kan anvende materialet ved kampagner fra starten af 2015 dvs. oktober 2014. Der udarbejdes tillige en kalender med økologievents i løbet af 2015, som kan kobles sammen med fejring af 25 års fødselsdagen. Arbejdsgruppen er gået væk fra tanken om en særlig event eller fest som en del af fejringen, da det meget vanskeligt vil kunne laves, så det favner alle. For at komme bredt ud overvejes det i stedet, om der kan laves en fødselsdagsavis med inspiration fra Fair Trade avisen, der er sendt ud med Politiken. Der blev fremsat en række gode idéer til det videre arbejde: En samlet portal for økologi. En datolinje for økologiens historie gennem de 25 år. At få en historiker til at skrive økologiens historie. En dokumentarudsendelse om økologiens historie. At sætte fokus på, at vi kan være stolte af økologien i Danmark. Vi kom først med en økologilov og vi har det næststørste forbrug af økologi pr. indbygger. Styrke PR-siden også på de sociale medier. Overveje, om der også skal være materiale på engelsk. Kampagneuger, der ikke har fokus på, at det skal være billigere, men på at udbyde en mangfoldighed af økologiske varer. Herudover var der en drøftelse af de 4 økologibudskaber. 7
Konklusionen er, at hvert ord i de 4 økologibudskaber er nøje overvejet, da de skal kunne holde, også juridisk, i forhold til at have Fødevareministeriet som afsender. I forbindelse med fejringen af Ø-mærkets 25 års fødselsdag er det tanken, at hvert af de 4 økologibudskaber foldes ud med korte tekster om økologi Vidste du, at. for at øge kundskabsniveauet. Det blev endelig påpeget, at vi skal passe på med kampagner, hvor fokus er på, at økologi skal være billigere. Det signalerer, at det er for dyrt til hverdag. I stedet bør der fokus på, hvorfor det er dyrere, og hvad man får ekstra ved at købe økologi. Ad 6 Eventuelt Ane Frost Førde, der i mange år har arbejdet med økologi, og været med i DØFR som særligt sagkyndig, har fået nyt arbejde i NaturErhvervstyrelsen. Ane skifter til en ny stilling som teamleder for KO-kontrollen. Næste møde i Det Økologiske Fødevareråd er den 25. april 2014. 8