Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul



Relaterede dokumenter
for matematik på C-niveau i stx og hf

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

GrundlÄggende variabelsammenhänge

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i hf Karsten Juul

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

Variabel- sammenhænge

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul

Trekants- beregning for hf

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

Funktioner. 1. del Karsten Juul

Eksponentielle sammenhænge

Simple udtryk og ligninger

for matematik pä B-niveau i hf

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

Variabelsammenhænge og grafer

Variabel- sammenhænge

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf Karsten Juul

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Integralregning. med Ävelser. for B-niveau i gymnasiet og hf Karsten Juul

Deskriptiv statistik for hf-matc

Bogstavregning. En indledning for stx og hf Karsten Juul

Funktioner. 2. del Karsten Juul

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

d Kopier formlen fra celle A3 ned i kolonne A. Kopier formlen fra celle C3 ned i kolonne C. Undersøg, hvad der sker med formlen, når den kopieres.

bruge en formel-samling

sammenhänge for gymnasiet og hf 2010 Karsten Juul

Opgaver om koordinater

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Undersøge funktion ved hjælp af graf. For hf-mat-c.

International matematikkonkurrence

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Sammenhæng mellem variable

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin by bernitt-matematik.dk 1

Tal, funktioner og grænseværdi

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.

Funktioner. 3. del Karsten Juul

GEOMETRI I PLAN OG RUM

for matematik pä B-niveau i hf

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Matematik B. Studentereksamen

sammenhänge 2008 Karsten Juul

Differential- ligninger

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient

4x + 3y + k 4(x + 3y + k) 2(y + x) + 2(xy + k) 7(2y + 3x) 2(k + 2(y + x))

Differential- regning

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.

Differentialligninger

Ligninger med Mathcad

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau maj maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler

Matematik for malere. praktikopgaver. Tegneopgave Ligninger Areal Materialeberegning Procent Rumfang og massefylde Trekantberegninger.

Eksempler på problemløsning med differentialregning

for gymnasiet og hf 2017 Karsten Juul

Ligningsløsning som det at løse gåder

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl GUX-MAA

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet Karsten Juul

Vejledende Matematik A

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Ligninger... 1 Funktioner & modeller... 3 Regression... 6 Sjove opgaver... 7

for matematik pä B-niveau i hf

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version

GrundlÄggende. Bogstavregning. for stx og hf Karsten Juul

Formelsamling Matematik C

Matematik 3. klasse Årsplan

Matematiske færdigheder opgavesæt

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK

Differential- regning

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Differentialregning med TI-Interactive! Indledende differentialregning Tangenter Monotoniforhold og ekstremum Optimering Jan Leffers (2009)

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

Fraktaler. Vejledning. Et snefnug

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Matematik A. Studentereksamen

Vejledende besvarelse

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Vektorer i planen. Et oplæg Karsten Juul

Geometri i plan og rum

FP10. 1 Kan Charlotte få råd til at bo i. 2 Patienter med forbrændinger 3 Antal personer indlagt på. 4 Figurfølger 5 Diofantiske trekanter. lejlighed?

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Grundlæggende Opgaver

Matematik B. Studentereksamen

fortsætte høj retning mellem mindre over større

Transkript:

Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul

1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse = vandret akse y-akse = lodret akse Figur 1 Pil pä hver akse: tallene bliver stårre i pilens retning Det er altsä en fejl at sçtte pil i den anden ende 1 Koordinater for punkt Det råde punkt pä Figur 1 har koordinatsçttet ( 4, 7) 4 er -koordinaten fordi 4 er tallet får kommaet 7 er y-koordinaten fordi 7 er tallet efter kommaet At punktets -koordinat er 4, betyder: NÄr vi fra punktet gär lodret ned (eller op) til -aksen, sä kommer vi til tallet 4 pä -aksen At punktets y-koordinat er 7, betyder: NÄr vi fra punktet gär vandret ind pä y-aksen, sä kommer vi til tallet 7 pä y-aksen 13 Funktion Graf pä Figur viser areal som funktion af lçngde Graf pä Figur 3 viser lçngde som funktion af areal Det er tallet pä y-aksen der er funktion af tallet pä -aksen Figur Figur 3 14 AflÄse punkt på graf Figur 4 viser areal som funktion af lçngde Figur 4 Opgave: Bestem areal när lçngden er 8 Dvs: Bestem y när er 8 Nspire: Vi afsçtter punkt pä graf, vi retter punktets -koordinat til 8, vi ser at punkts y-koordinat bliver 6 Dvs: Areal er 6 när lçngde er 8 Figur 5 viser håjde i cm som funktion af vçgt i gram Figur 5 Opgave: Bestem vçgt när håjden er 4 cm Dvs: Bestem när y er 4 Nspire: Vi afsçtter punkt pä graf, vi retter punktets y-koordinat til 4, vi ser at punktets -koordinat bliver 8,65 Dvs: VÇgten er 8,65 gram när håjden er 4 cm Dette er IKKE en brugsanvisning til Nspire Jeg forudsçtter at du pä anden mäde har fäet at vide hvordan man bruger Nspire Jeg har skrevet råde tal pä akserne for at huske dig pä at det er her tallene stär I dine besvarelser er det nok at koordinatsçttet stär ved punktet Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 1 014 Karsten Juul

15 Ikke alle grafer er graf for en funktion Figur 6 Figur 7 Figur 8 Figur 6 og Figur 8 viser samme oplysninger om temperatur og antal minutter, MEN: Grafen pä Figur 6 er IKKE graf for en funktion Se hvorfor i 16 Grafen pä Figur 8 er graf for en funktion 16 Hvordan ser vi om en graf er graf for en funktion? PÄ Figur 6 er antal minutter y ikke en funktion af temperaturen da der er en -vçrdi som har to y-vçrdier Feks (se Figur 7): när er 5, kan y bäde vçre 1,9 og 10,4 PÄ Figur 8 er temperaturen en funktion af antal minutter, da ingen -vçrdi har to y-vçrdier Der mä gerne vçre flere -vçrdier der har samme y 17 Forskrift for funktion For en bestemt type figurer gçlder: håjden y kan udregnes ved at dividere 7 med bredden 7 Denne regel kan vi skrive sädan: y Ligningens håjre side er forskriften for håjden y som funktion af bredden 18 FunktionsvÄrdi I forskriften fra 17 indsçtter vi 5 for og fär: NÄr er 5, er y lig 14,4 Vi siger: FunktionsvÇrdien af 5 er 14,4 Vigtig sprogbrug! Det hedder IKKE funktionen af 19 Andre betegnelser end og y Vi behåver ikke bruge og y som betegnelser for -vçrdi og y-vçrdi I eksemplet fra 17 kan vi feks kalde -vçrdien for b og y-vçrdien for h SÄ gçlder h 7 b Vi kan ogsä skrive häjde 7 bredde Figur 9 110 Udregne punkt på graf (a) Som eksempel vil vi bruge forskriften fra afsnit 17 Denne linje er en kopi fra Nspire-skÇrmen SÄdan kan det se ud hvis du skriver din besvarelse i Nspire sä (6, 1) er et punkt pä grafen for håjden y som funktion af bredden (b) Nspire: Vi afsçtter punkt i koordinatsystem Vi fremkalder punktets koordinater Vi retter punktets koordinater til 6 og 1 (c) PÄ Figur 9 har vi afsat endnu et punkt som ligger pä grafen PÄ Figur 10 har vi afsat flere punkter som ligger pä grafen Derefter taster vi forskriften og fär Nspire til at tegne graf ud fra denne Vi ser at grafen gär gennem de punkter vi har udregnet Tegne graf uden hjçlpemidler: Vi afsçtter punkterne pä papir og tegner blåd kurve gennem dem Figur 10 Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 014 Karsten Juul

111 DefinitionsmÄngde DefinitionsmÇngden for en funktion er de tal vi mä indsçtte for Figur 11 viser grafen for funktionen y =,71,15, 7 < 4 DefinitionsmÇngden er intervallet 7 < 4 Dvs definitionsmçngden bestär af tallene mellem 7 og 4 samt tallet 4 Symbolet 7 < 4 lçses: minus syv mindre end mindre end eller lig 4 Figur 1 viser grafen for funktionen y =,71,15, DefinitionsmÇngden er intervallet Dvs definitionsmçngden bestär af tallet og tallene stårre end Intervallet kan ogsä skrives < Symbolet lçses: uendelig Figur 11 Figur 1 Intervallet < < bestär af alle tal Bestemme y eller i tekstopgave 1 Bestem y i tekstopgave For nogle dyr gçlder y = 0,31,, hvor y er vçgten, mält i gram, og er alderen, mält i uger Hvad er vçgten af et dyr hvis alder er 13 uger? Da = alder og y = vägt kan spårgsmälet Bestem vägt när alder er 13 oversçttes til Bestem y när er 13 Da y = 0,31, gçlder: Et dyr hvis alder er 13 uger, har vçgten 3, gram Det er ikke korrekt matematiksprog at skrive eller eller Skriv Denne linje viser hvordan det kan det se ud hvis du skriver din besvarelse i Nspire VIGTIGT: UndgÄ de fejl der er vist i rammen ovenfor Kontrol ved elektronisk afläsning på graf: Bestem y i tekstopgave Vi taster forskrift 0,31, og fär Nspire til at tegne graf ud fra denne Vi afsçtter et punkt pä graf Vi retter -koordinat til 13 Vi ser at y-koordinat bliver 3,098 Vi ser at vores elektroniske aflçsning pä graf giver samme resultat som vores udregning 3 Kontrol ved tabel: Bestem y i tekstopgave Vi taster forskriften 0,31, og fär Nspire til at lave tabel ud fra denne Vi ser at när er 13, er y lig 3,098 Vi ser at tabel giver samme resultat som vores udregning Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 3 014 Karsten Juul

4 Bestem i tekstopgave For nogle dyr gçlder y = 0,31, hvor y er vçgten, mält i gram, og er alderen, mält i uger Hvilken alder har et dyr hvis vçgt er 7,5 gram? Da = alder og y = vägt kan spårgsmälet Bestem alder när vägt er 7,5 oversçttes til Bestem när y er 7,5 Da y = 0,31, gçlder: NÄr y = 7,5 er 7,5 = 0,31, Nspire låser ligningen 7,5 = 0,31, mht og fär = 17,6549 Nspire: Et dyr hvis vçgt er 6,7 gram, har alderen 17,7 uger 5 Kontrol ved elektronisk afläsning på graf: Bestem i tekstopgave Vi taster forskriften 0,31, og fär Nspire til at tegne grafen ud fra denne Vi afsçtter et punkt pä grafen Vi retter y-koordinaten til 7,5 Vi ser at -koordinaten bliver 17,6549 Vi ser at vores elektroniske aflçsning pä graf giver samme resultat som vores udregning Figuren viser ikke om der er låsninger uden for grafvinduet 6 Kontrol ved tabel: Bestem i tekstopgave Vi taster forskriften 0,31, og fär Nspire til at lave tabel ud fra denne Vi sçtter -trin til 0,1 Vi ser at när er 17,7, er y tçttest pä 7,5 Vi ser at tabel giver samme resultat som vores udregning En tabel kan ikke vise at der ikke er flere låsninger 7 Bestemme y eller i opgave med svär tekst Det er ikke godt nok hvis du pråver at indsçtte tal for indtil resultatet er 7,5 Du skal regne dig frem til resultatet Det kan du gåre ved at låse ligningen med solve Hvis det er en simpel ligning, kan du låse den ved at omskrive den ved hjçlp af ligningsregler Med almindeligt matematiksprog skal vi skrive hvad Nspire går i solve-linjen, fordi solvelinjen ikke er almindeligt matematiksprog I 1 skal vi ikke skrive noget ekstra fordi der her ikke er forskel pä Nspire-sprog og almindeligt matematiksprog For nogle pakker med brikker gçlder y = 1,1 + 4,5 0,6 hvor y er den mindste diameter (mält i cm) af en brik i pakken, og er den gennemsnitlige vçgt (mält i g) af brikkerne i pakken Bestem den gennemsnitlige vçgt af brikkerne i en pakke hvor den mindste diameter af en brik er 8cm Bestem den mindste diameter af en brik i en pakke hvor den gennemsnitlige vçgt af brikkerne er 1,4g Da = gennemsnitlige vägt og y = mindste diameter fär vi: SpÅrgsmÄlet: Bestem gennemsnitlig vägt när mindste diameter er 8 oversçtter vi til: Bestem när y er 8 SpÅrgsmÄlet: Bestem mindste diameter när gennemsnitlig vägt er 1,4 oversçtter vi til: Bestem y när er 1,4 NÄr vi har oversat, bruger vi metoden fra 1-3 eller metoden fra 4-6 Hvis beskrivelsen af eller y er lang, feks gennemsnitlig vägt af brikkerne i pakken, sä tror nogle elever at det er en svçr opgave og springer den over Du kan låse sädan en opgave hvis du bruger tilstrçkkelig tid pä at gåre dig klart at den lange formulering er det tal der skal indsçttes for eller y Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 4 014 Karsten Juul

8 Bestemme når ikke alle punkter på grafen svarer til noget i virkeligheden Antal fugle beskrives ved modellen y = 161, hvor y er antal fugle, og er antal Är efter 014 HvornÄr er der 35 fugle? 161, = 35 har låsningen = 4,3 Forkert svar: I 018 (efter 4 Är) Är er antal ikke helt 35, sä det mä vçre lidt inde i 019 at antal er 35 Dette er forkert, da antal fugle falder i begyndelsen af Äret Model beskriver: hvordan antallet Çndres fra Är til Är Model beskriver IKKE: hvordan antallet Çndres i låbet af Äret M3: NÄr en model er en graf, er det ofte kun nogle af grafpunkterne der svarer til noget i virkeligheden For hvert Ärstal har man Çt tal der angiver resultatet af en optçlling Det er kun de store prikker pä den stiplede graf der svarer til noget i virkeligheden Vi gär ud fra at spårgsmälet betyder SÄ er det korrekte svar: HvornÄr er der 35 fugle? HvornÄr er der ca 35 fugle? I 018 er der ca 35 fugle Hvis spårgsmälet er HvornÄr overstiger antal fugle 35? sä er det korrekte svar: I 019 overstiger antal fugle 35 31 OplÄg 3 StÉrstevÄrdi og mindstevärdi En funktion har forskriften y = 0 4 18 18 1) NÄr =1 er y=18 ) NÄr =3 er y stårre end när =1 4 3 4 50 3 18 18 3) NÄr =8 er y mindre end när =3 4) StÅrst mulige y er 50 3 Bestemme så y er stérst Et dyr behandles med et stof som det indtager gennem fåden Koncentrationen af stoffet i blodet kan beskrives ved y = 8(0,98 0,15 ), 0 hvor y er koncentration af stoffet i blodet (mält i nanogram pr liter) pä tidspunktet timer efter indtagelse LÇg mçrke til at der ikke stär at du skal Bestem tidspunktet hvor koncentrationen er stårst mulig finde den stårste vçrdi Der stär at du skal finde det tal som er när y er stårst mulig Afsnit 3 fortsçtter pä nçste side! Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 5 014 Karsten Juul

Vi fär Nspire til at bestemme i intervallet 0 sä 8(0,98 0,15 ) er stårst mulig og fär =,4007 Nspire: Koncentration er stårst pä tidspunktet,4 timer efter indtagelse 33 Bestemme den stérste värdi af y fortsçttelse af 3 Bestem hvor stor koncentrationen er när den er stårst NÄr koncentrationen er stårst, er den 6 nanogram pr liter 34 Kontrol ved elektronisk underségelse af graf: Bestem stérstevärdi Med almindeligt matematiksprog skal vi skrive hvad Nspire går i fma-linjen, fordi fmalinjen ikke er almindeligt matematiksprog I 33 skal vi ikke skrive noget ekstra fordi der her ikke er forskel pä Nspire-sprog og almindeligt matematiksprog Husk at fma ikke finder den stårste vçrdi fma finder det tal som er när y er stårst mulig SÄdan kan det se ud hvis du skriver din besvarelse i Nspire Denne linje er korrekt matematiksprog UndgÄ fejlene i rammen i 1 Hvis du skriver i händen, skal du ikke skrive de parenteser som Nspire har sat om 0,98 og 0,15 Vi taster forskriften 8(0,98 0,15 ), og ud fra denne fär vi Nspire til at tegne grafen i intervallet 0 PÄ grafen ser vi at det er for en -vçrdi mellem 0 og 10 at y er stårst Vi fär Nspire til at undersåge grafen med hensyn til maksimum for -vçrdier mellem 0 og 10 Vi ser at y er stårst mulig när =,4007 og at stårstevçrdien er y = 6,38 Vi ser at vores elektroniske undersågelse af graf giver samme resultater som vores udregninger Vi skal skrive hvilke oplysninger vi giver Nspire, og hvilke handlinger vi fär Nspire til at udfåre Vi skal IKKE skrive hvordan vi taster og klikker for at fä Nspire til at udfåre disse handlinger PÄ grafen kan vi ikke se om der er en stårre y-vçrdi uden for graf-vinduet Dette er kun et matematisk problem, da vi ved at koncentrationen ikke begynder at stige igen 35 Kontrol ved tabel: Bestem stérstevärdi Vi taster forskriften 8(0,98 0,15 ) og fär Nspire til at lave en tabel med -trin=5 Se Tabel 1 I y-såjlen stiger tallene indtil =5 og falder derefter Vi laver ny tabel med -trin=1 Se Tabel I y-såjlen stiger tallene indtil = og falder derefter Vi laver ny tabel med -trin=0,1 Se Tabel 3 I y-såjlen stiger tallene indtil =,4 og falder derefter Vi laver ny tabel med -trin=0,01 Se Tabel 4 Vi ser at i y-såjlen stiger tallene indtil =,4 og falder derefer Det ser ud til at y er stårst när =,4 og at det stårst mulige y er 6,38 Tabel 1 Tabel Tabel 3 Tabel 4 Det er samme resultat som vi fik ved udregningen En tabel kan ikke vise at funktionen ikke har en endnu stårre y-vçrdi 36 MindstevÄrdi Opgaver med mindstevçrdi låser vi som opgaver med stårstevçrdi, bortset fra at vi bruger fmin i stedet for fma, og bortset fra at vi fär Nspire til at undersåge grafen med hensyn til minimum i stedet for maksimum Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 6 014 Karsten Juul

41 OplÄg 4 HvornÅr er de lige store? y = 7 0,4 när y er grånt areal, og y = 4 0,1 när y er rådt areal 1) NÄr = er grånt areal stårre end rådt areal ) NÄr = 6 er grånt areal stadig stårst 3) NÄr = 13 er rådt areal stårst 4) NÄr = 10 er grånt areal lig rådt areal 4 HvornÅr er de lige store? For to planter A og B gçlder: A: y = 58 450,98 B: y = 4 1096 hvor y er håjde i cm, og er antal dågn efter flytning HvornÄr er de to planter lige håje? håjde af A = håjde af B 58 450,98 = 4 1096 Nspire låser ligningen 58 450,98 = 4 1096 mht for 0 og fär = 39,8059 40 De to planter er lige håje 40 dågn efter flytning 43 Kontrol ved tabel: HvornÅr er de lige store? Vi taster forskrifterne for A og B og fär Nspire til at lave tabeller ud fra disse I tabellen ser vi at for lig 40 er A og B ca lige store Dette er lig resultatet af udregningen i 4 En tabel kan ikke vise at der ikke er flere låsninger Her stär hvad Nspire går i solve-linjen Det er ikke nok at skrive solve-linjen da denne ikke er almindeligt matematiksprog 44 Kontrol ved elektronisk underségelse af figur: HvornÅr er de lige store? For hvert tal pä -aksen er der to y-koordinater (plantehåjder), Ñn pä hver graf Vi skal finde tallet pä -aksen hvor de to y-koordinater (plantehåjder) er lige store Det er de i grafernes skçringspunkt Vi taster forskrifterne y = 58 450,98 og 4 1096 og ud fra disse fär vi Nspire til at tegne de to grafer Vi fär Nspire til at finde skçringspunktet mellem de to grafer, og ser at skçrinspunktets -koordinat er 39,8059 40 Vi ser at vores elektroniske undersågelse af figur giver samme resultat som vores udregning Figuren viser ikke at der ikke er flere skçringspunkter Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 7 014 Karsten Juul

51 OplÄg Figurerne viser grafen for funktionen med forskriften 4 y 13 5 Udregne Ändring af y eller NÄr vi Çndrer fra 3 til 4, sä Çndres y fra 5 til 7, dvs y bliver enheder stårre NÄr vi Çndrer fra 6 til 8, sä Çndres y fra 9 til 10, dvs, y bliver 1 enhed stårre 5 Udregne Ändring af y Nspire skriver input med blät og output VÇskehÅjden i en karaffel stiger sädan at y = 9 0,6 med grånt Hvis du skriver i händen, + 15 kan du skrive det hele med samme hvor y er håjden i mm, og er minutter efter kl 800 farve, feks med almindelig blyant Hvor meget stårre bliver håjden i låbet af de fårste minutter efter kl 800? Vi udregner håjden 0 minutter efter 800: Vi udregner håjden minutter efter 800: Vi udregner hvor meget stårre håjden er blevet: De fårste minutter efter 800 bliver håjden 14 mm stårre Vi aflçser elektronisk y-koordinaterne til de punkter pä grafen som har -koordinater 0 og Vi fär de samme håjder som vi fik ved udregning 53 Udregne Ändring af VÇskehÅjden i en karaffel stiger sädan at y = 9 0,6 + 15 hvor y er håjden i mm, og er minutter efter kl 800 Hvor lang tid tager det at Çndre håjden fra 5 mm til 35 mm? Vi bestemmer tidspunktet hvor håjden y er 5: 5 = 9 0,6 + 15 Nspire låser ligningen 5 = 9 0,6 + 15 mht og fär = 1,19196 Nspire: Vi bestemmer tidspunktet hvor håjden y er 35: 35 = 9 0,6 + 15 Nspire låser ligningen 35 = 9 0,6 + 15 mht og fär = 3,7844 Nspire: Vi udregner hvor lang tid der er gäet: Jeg har skrevet råde tal pä akserne for at huske dig pä at det er her tallene stär I dine besvarelser er det nok at koordinatsçttene stär ved punkterne Vi taster forskriften for håjden og fär Nspire til at lave en tabel ud fra denne Vi ser at när Çndres fra 0 til, sä Çndres y fra 15 til 8,6414 Det er samme håjder som vi fik ved udregningen Det tager,6minutter at Çndre håjden fra 5 mm til 35 mm Vi aflçser elektronisk -koordinaterne til de punkter pä grafen som har y-koordinater 5 og 35 Vi fär de samme tidspunkter som vi fik ved udregning Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 8 014 Karsten Juul

61 RÄkkefÉlge af udregninger 6 Udregn gange fér plus eller minus 6 Find forskrift Rektanglets areal y er en funktion af cirklens diameter Det er oplyst at vi kan udregne areal sädan: 1) TrÇk diameter fra 0 ) Gang resultat med 4 Skriv forskrift for funktionen Rigtigt svar: (0 )4 Det i parentesen skal udregnes fårst (när vi har indsat et tal for ) Forkert svar: 0 4 Her stär at vi skal gange får vi trçkker fra NÄr et tal stär mellem gange og minus (eller plus), sä er det gange der skal udregnes fårst (när vi har indsat et tal for ) 63 Kontrol af forskrift: NÄr diameter er 5, udregner vi areal pä to mäder Udregning ved hjçlp af sprogligt formuleret regel: 1) TrÇk 5 fra 0: resultat er 15 ) Gang resultat med 4: resultat er 60 Udregning ved hjçlp af forskrift: udregnet af Nspire Begge mäder giver resultat 60 Da de giver samme resultat, er det sandsynligt at forskriften er rigtig Vi kan evt pråve efter med andre tal end 5 for at blive endnu mere sikre 64 Eksempler Överste rektangel: HÅjden er og bredden er +3 areal = (+3) 3 Nederste rektangel: Venstre del har areal og håjre del har areal 3 areal = +3 3 65 Udregn potens fér gange En funktion har fålgende forskrift: y = 0,5 3 NÄr = er y = 0,5 3 = 0,58 = 4 Vi mä IKKE starte med at gange 0,5 med NÄr der stär gange foran potens, gçlder: Vi skal oplåfte til potens får vi ganger Hvis meningen er at vi skal gange fårst, sä skal vi skrive y = (0,5) 3 66 Eksempler Venstre figur: Hvert af kvadraterne har areal og der er tre af dem areal = 3 HÅjre figur: Kvadratets side er 3 og arealet er siden i anden areal = (3) Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 9 014 Karsten Juul

67 ReducÇr 68 Regler om at gange 4 Arealet y som funktion af mä vçre bredden 4 gange håjden 3 Vi vil reducere forskriften 3 y = ( 4)3 Vi ganger tal ind i parentes ved at gange hvert led Leddene er og 4 Det er kun + og der adskiller led, sä og er ikke led = 3 43 NÄr vi ganger flere tal, er resultatet det samme uanset hvilken rçkkefålge vi ganger tallene i I 3 starter vi med at gange og 3 = 6 1 69 Regler om fortegn og regler om at samle led 610 Eksempel Bredden y pä figuren er en funktion af bredden Vi ser at vi fär y när vi fra 7 trçkker tallet 5 Vi vil reducere forskriften 7 y = 7 (5 ) y 5 = 7 (+5 ) Da der ikke stär minus foran 5, er fortegnet plus = 7 5+ Vi fjerner parentesen og minusset foran parentesen Samtidigt skal vi Çndre fortegnene i parentesen Dette er reglen for at hçve en minusparentes = + 7 og 5 er led af samme type (de er begge tal uden ) Vi kan derfor regne dem sammen til Üt led 611 Eksempel Bredden y pä figuren er en funktion af bredden Vi ser at vi fär y ved til at lçgge det vi fär ved fra 6 at trçkke Vi vil reducere forskriften y 6 y = + (6 ) = + (+6 ) Da der ikke stär minus foran 6, er fortegnet plus = +6 Vi fjerner parentesen og plusset foran parentesen uden at Çndre fortegnene i parentesen Dette er reglen for at hçve en plusparentes = + 6 og er led af samme type (de er begge et antal 'er) Vi kan derfor regne dem sammen til Üt led 61 Eksempel T = 1 4( + a) T = 1 ( 8 + 4a) FÅrst ganger vi ind i parentesen uden at hçve parentesen T = 1 +8 4a Derefter hçver vi parentesen T = 9 4a 613 Angiv som funktion af Opgave: Svar: Vi laver rektangler hvor bredden er 8 Bestem en forskrift for arealet som funktion af håjden håjden er -vçrdien da der stär som funktion af håjden arealet er y-vçrdien da der stär arealet som funktion af Arealet y kan vi finde ved at gange bredden 8 med håjden, sä y 8 Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 10 014 Karsten Juul

614 Bestem rumfang som funktion af Opgave: Vi laver en kasse uden läg af tre kvadratiske plader med siden Kassens fire sider fär vi ved at skçre to af pladerne midt over Bestem kassens rumfang R som funktion af Svar: R = grundflade håjde R = 1 R = 1 3 615 Bestem areal som funktion af Opgave: Pladen pä figuren bestär af to kvadrater Bestem pladens areal som funktion af skulderbredden Svar: Lille kvadrats side er 5 Lille kvadrats areal er ( 5 ) 5 4 0 Store kvadrats areal er 5 5 Hele figurens areal A er A 5 5 4 0 5 A 4 0 50 5 616 Bestem omkreds eller areal som funktion af Opgave: Bestem klodsens overflade A som funktion af Svar: FÅrst udregner vi areal af hver sideflade: Den skrä forside er et rektangel hvis håjde h er hypotenuse i en retvinklet trekant hvor begge kateter er IfÅlge Pythagoras er h h SkrÄ forside: Bund: ( ) Bagside: Tag: Side: 1 trekant plus kvadrat Side: 1 Vi fär Nspire til at lçgge de seks siders arealer sammen: trekant plus kvadrat A ( 11) Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 11 014 Karsten Juul

617 Udtryk h ved, og udtryk derefter y ved 618 Opgave: Svar: Den viste figur bestär af et rektangel (med bredde og håjde h) og en trekant (med håjde y) Rektangels areal skal vçre 100 Trekants håjde fär vi ved at lçgge rektangels håjde til en fjerdedel af rektangels bredde Bestem y som funktion af Da rektangels areal er 100, er h = 100 sä (1) h 100 Trekants håjde y er rektangels håjde h plus 4 1 af rektangels bredde, sä () y h 4 I () indsçtter vi (1) og fär: y 100 4 Her er y bestemt som funktion af h HUSK fålgende: Vi isolerer h i den ene ligning Det udtryk vi finder for h, skriver vi i stedet for h i den anden ligning Dette er en almindelig metode y 619 Opgave: Der er et hegn om et bed Hegnets lçngde L og bedets areal A er givet ved 1 L h og A h hvor h og er bedets lçngde og bredde Hegnets lçngde er 30 Udtryk h ved, og går rede for at A som funktion af kan beskrives ved A 15 ( 1 ) Svar: L h Dette er oplyst 30 h Vi har indsat 30 for L 30 h 30 h 15 h Her er h udtrykt ved HUSK fålgende: Bedet set ovenfra Vi isolerer h i den ene ligning Det udtryk vi finder for h, skriver vi i stedet for h i den anden ligning Dette er en almindelig metode A A A A h 1 1 Dette er oplyst ( 15 ) Vi har indsat 15 for h 1 15 15 ( 1 ) Dette er formlen vi skulle gåre rede for Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 1 014 Karsten Juul

71 f () forklaret ved eksempel 7 SkrivemÅden f () For nogle figurer er areal a som funktion af lçngde givet ved: a = + Ofte skriver man sädan: a() = + a(4) = 4 + 4 = 4 a(8+t) = (8+t) + (8+t) a() = 3 låser vi ved at låse + = 3 a(4) = 4 fortçller: areal er 4 när lçngde er 4 a(4) = 4 fortçller: y-koordinat er 4 for grafpunkt med -koordinat 4 Se figur I oplysningen a(5) = 35 gälder: 5 er 35 er y a(5) er y a(5) er IKKE 5 Hvis du lçrer dette udenad sä du bliver helt sikker i det, sä er der meget der bliver meget, meget nemmere 7 Bestem g()-forskrift ud fra f ()-forskrift Opgave: f ( ) 4 15 3 og Bestem forskrift for g () f ( ) g( ) Svar: g( ) f ( ) 3 4 15 15 4 Nspire: Opgave: Svar: a( ) og b( ) 3 og c( ) b( ) a( ) Bestem forskrift for c () c( ) b( ) a( ) (3 ) ( ) 3 Nspire: 73 Bestem f ( ) Opgave: En funktion f har forskriften f ( ) Bestem f () Svar: f ( ) sä f ( ) ( ) ( ) f ( ) 4 f ( ) 6 Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 13 014 Karsten Juul

74 LÉs ligningen f () = Opgave: En funktion f har forskriften f ( ) 8 3 LÅs ligningen f ( ) 13 Svar: f ( ) 13 8 3 13 da f ( ) 8 3 3 15 3 15 3 3 5 er låsningen til ligningen f ( ) 13 75 Bestem f ( ) og forklar hvad dette tal fortäller Opgave: VÇgten af et dyr er givet ved hvor f () f ( ) 4 0, 94 Bestem f (0) er vçgten i gram og er alderen i uger, og forklar hvad dette tal fortçller Svar: f ( ) 4 0, 94 f ( 0) 4 0,94 f ( 0) 17,6177 f ( 0) 17,6 0 sä udregnet af Nspire 17,6 er y-vçrdien som er vçgten, og 0 er -vçrdien som er alderen, sä tallet 17,6 fortçller at dyrets vçgt er 17,6 gram när alderen er 0 uger 76 Bestem f () når er Opgave: Svar: En funktion f har forskriften f ( ) Bestem f () när er 3,1 Dvs bestem f (3,1 ) NÄr er 3,1, er f () lig f ( ) f ( 3,1) 3,1 Nspire udregner dette: f ( 3,1) 11, 674 dvs f ( 3,1) 11, 7 3,1 PÄ Nspire fär vi denne ligning sädan: Vi tager en kopi af den foregäende ligning, håjreklikker pä den og vçlger Attributter, Skjul input, OK og trykker pä Enter (NÄr markår stär i feltet, kan vi se input) PÄ Nspire: Skriv 31 i stedet for 3,1 77 Bestem når f () er Opgave: En funktion f har forskriften Bestem när f () er 4 f ( ) Svar: Vi skal finde sä: f ( ) 4 Nspire låser ligningen 4 mht og fär 1, 38617 sä 1, 39 när f () er 4 Nspire: Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 14 014 Karsten Juul

78 Opgave hvor tekst oversättes til: Bestem f () når er (, 5 Opgave: For nogle planter er f ) 0,45 1, 5 hvor f () er vçgten i gram og er diameteren i cm Bestem vçgten af en plante hvis diameter er,0 cm Svar: Da = diameter og f () = vägt kan spårgsmälet Bestem vägten när diameteren er,0 oversçttes til Bestem f () när er,0 Se 75 f ( ) 0,45, 5 NÄr er,0, er f () lig f,0) 0,45,0 1, 5 1,5 (, 5 Nspire udregner dette: f (,0) 4, 04558 dvs vçgten er 4,0 gram när diameteren er,0 cm 79 Opgave hvor tekst oversättes til: Bestem når f () er (, 5 Opgave: For nogle planter er f ) 0,45 1, 5 hvor f () er vçgten i gram og er diameteren i cm Bestem diameteren for en plante hvis vçgt er er 5,0 gram Svar: Da = diameter og f () = vägt kan spårgsmälet Bestem diameteren när vägten er 5,0 oversçttes til Bestem när f () er 5,0 Se 76 f ( ) 0,45, 5 5, 5 1,5 Vi skal altsä finde sä 0,45 1, 5 5, 5 Nspire låser ligningen 0,45 1, 5 mht og fär, 7165 sä diameter er,3 cm när vçgt er 5,0 cm Nspire: 710 Opgaver hvor svär tekst oversättes 0,8 Opgave: For en vare gçlder at f ( ) 116000 1500 hvor f () er det gennemsnitlige overskud pr salgssted, og er antal salgssteder pr kvadratkilometer Bestem gennemsnitligt overskud pr salgssted när antal salgssteder pr km er 4,6 Bestem antal salgssteder pr km när gennemsnitligt overskud pr salgssted er 7500 kr Svar: Da = antal salgssteder pr km og f () = gennemsnitligt overskud pr salgssted fär vi: Tekst: Bestem gennemsnitlig overskud pr salgssted när antal salgssteder pr km er 4,6 Oversat: Bestem f () när er 4,6 Tekst: Bestem antal salgssteder pr km när gennemsnitligt overskud pr salgssted er 7500 kr Oversat: Bestem när f () er 7500 NÄr vi har oversat, bruger vi metoden fra 75 eller metoden fra 76 Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 15 014 Karsten Juul

711 Bestem så g() er stérst Opgave: For en bestemt type figurer er arealet bestemt ved hvor g() g( ) 8,5, 4, 1 9 er arealet og er håjden Bestem sä arealet er stårst muligt Svar: Nspire bestemmer i intervallet 1 9 sä 8,5, 4 er stårst, og fär 3, 13585 Arealet er stårst muligt när 3, 14 Nspire: Bestemme q sä 7,q 1,4q er stårst: 71 Bestem den stérste värdi af g() Opgave: For en bestemt type figurer er arealet bestemt ved hvor g() g( ) 8,5, 4, 1 9 er arealet og er håjden Bestem det stårst mulige areal Svar: Nspire bestemmer i intervallet 1 9 sä 8,5, 4 er stårst, og fär 3, 13585 NÄr har denne vçrdi, er arealet g( 3,13585) 8,5 3,13585,4 3,13585 g( 3,13585) 7,5604 Det stårst mulige areal er 7,53 Nspire: 713 Bestem t så h(t) er mindst Opgave: I en model er prisen for en vare fastlagt ved 1,6 t h( t), 0 t t 15 hvor h(t) er prisen i kr og t er tiden i timer Bestem det tidspunkt hvor prisen er mindst Svar: Nspire bestemmer t i intervallet 0 t sä Prisen er mindst pä tidspunktet 13,7 timer 1,6 t er mindst, og fär t 13, 7477 t 15 Nspire: 714 Bestem den mindste värdi af h(t) Opgave: I en model er prisen for en vare fastlagt ved 1,6 t h( t), 0 t t 15 hvor h(t) er prisen i kr og t er tiden i timer Bestem den mindst mulige pris Svar: Nspire bestemmer t i intervallet 0 t sä NÄr t har denne vçrdi, er prisen 1,6 13,7477 h( 13,7477) 13,7477 15 h( 13,7477) 1,83303 Den mindst mulige pris er 1,83 kr 1,6 t er mindst, og fär t 13, 7477 t 15 Nspire: Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 16 014 Karsten Juul

715 Opgave hvor tekst oversättes til: Bestem så f () = g(): Opgave: Svar: VÇgten af to orme M og N er givet ved m( t) 1,7 0, 11t og n( t) 9,4 6,5 0, 98 hvor m(t) og n(t) er vçgt i gram af M og N, og t er antal dågn efter hudskifte Hvilket antal dågn efter hudskifte er vçgten af M og N den samme? At vçgten af M og N er den samme pä tidspunktet t kan skrives sädan: m( t) n( t) 1,7 0,11t 9,4 6,5 0, 98 Nspire låser ligning t t t 1,7 0,11t 9,4 6,5 0, 98 mht t for t 0 og fär t = 47,58 VÇgten af M og N er den samme 47 dågn efter hudskifte Nspire: 716 Udregne Ändring i f () Opgave: MÇngden af vand i en beholder kan beskrives ved f ( ) 0,1 0,4 9,6 hvor f () er vandmçngde mält i liter, og er antal minutter efter start Bestem Çndringen i vandmçngde fra til 5 minutter efter start Svar: minutter efter start er vandmçngde f ( ) 0,1 0,4 9,6 8, 4 5 minutter efter start er vandmçngde f ( 5) 0,15 0,45 9,6 5, 1 ándring i vandmçngde: f ( 5) f () 5,1 8,4 3, 3 VandmÇngde aftager 3,3 liter fra til 5 minutter efter start 717 Udregne Ändring i Opgave: MÇngden af vand i en beholder kan beskrives ved f ( ) 0,1 0,4 9,6 hvor f () er vandmçngde mält i liter, og er antal minutter efter start Hvor lang tid er vandmçngde om at falde fra 3 til 0 liter Svar: Vi bestemmer tidspunkt hvor vandmçngde f () er 3: f ( ) 3 0,1 0,4 9,6 3 Nspire låser 0,1 0,4 9,6 3 mht for 0 og fär = 6,3666 Vi bestemmer tidspunkt hvor vandmçngde f () er 0: f ( ) 0 0,1 0,4 9,6 0 Nspire låser 0,1 0,4 9,6 0 mht for 0 og fär = 8 Vi udregner forskel pä de to tidspunkter: 8 6,3666 1,6334 VandmÇngde er 1,6 minutter om at falde fra 3 til 0 liter Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 17 014 Karsten Juul

81 Tegn graf uden hjälpemidler 8 LÉse opgaver om grafer Vi vil tegne grafen for funktionen f ( ) 1 NÄr vi tager -koordinaten for et punkt pä grafen og indsçtter i forskriften, sä fär vi punktets y-koordinat NÄr er 1, er ) 4 f ( lig f ( 1 ) 1 1 1 1 1 4 4 1 sä punktet ( 1, 11) ligger pä grafen for f Se figur til håjre 4 PÄ samme mäde udregner vi flere ståttepunkter for grafen: 0 4 1 1 4 f () 1 1 1 3 Vi tegner disse punkter i koordinatsystemet og tegner en afrundet kurve gennem dem 1 1 1 4 8 Ligger punktet P på grafen? Ligger punktet P(4, 15) pä grafen for funktionen f ( ) 80 3? NÄr vi tager -koordinaten for et punkt pä grafen og indsçtter i forskriften, sä fär vi punktets y-koordinat Grafpunktet med -koordinat 4 har y-koordinat f ( 4) 80 4 3 16 som ikke er 15, sä P ligger ikke pä grafen 83 AflÄs graf uden hjälpemidler 84 Vi vil aflçse tallet f ( ) Vi går fålgende: Vi finder det punkt pä grafen hvor er Vi ser at for dette punkt er y lig,8 AltsÄ er f ( ),8 f f ( ),8 85 Vi vil aflçse låsningerne til ligningen g() =,1 Vi går fålgende: Vi finder de punkter pä grafen hvor y er,1 Vi ser at for disse punkter er lig 1,5 og 4, AltsÄ er låsningerne 1,5 eller 4, g Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 18 014 Karsten Juul

86 Udregne -koordinat eller y-koordinat når den anden er kendt Figuren viser grafen for f som har forskriften f () = 0,4 + 1,4 1,8 87 NÄr vi tager -koordinaten for et punkt pä grafen og indsçtter i forskriften, sä fär vi punktets y-koordinat 88 Udregn n (se figur) 89 Udregn m (se figur) PÄ figuren stär at = 3 PÄ figuren stär at y = f (3) = n f (m) = f Q 0,43 + 1,4 3 1,8 = n 0,4m + 1,4 m 1,8 =,1440 = n Udregnet pä Nspire Nspire låser denne ligning mht og fär n =,14 m = 1,84417 m = 1,84 P 810 SkÄringspunkter mellem graf og -akse 3 Figuren viser grafen for f som har forskriften f ( ) 1 NÄr vi tager -koordinaten for et punkt pä grafen og indsçtter i forskriften, sä fär vi punktets y-koordinat, sä när vi indsçtter P's eller Q's -koordinat, fär vi 0: f ( ) 0 3 1 0 Nspire låser denne ligning mht og fär 1 eller 1 Grafen skçrer -aksen i punkterne (, 0) og (, 0) Nspire: P Q f 811 SkÄringspunkt mellem graf og y-akse 3 Figuren viser grafen for f som har forskriften f ( ) 1 NÄr vi tager -koordinaten for et punkt pä grafen og indsçtter i forskriften, sä fär vi punktets y-koordinat, sä när vi indsçtter 0, fär vi R's y-koordinat: R ' s ykoordinat f (0) 3 R ' s ykoordinat 0 0 1 R ' s ykoordinat 1 Grafen skçrer y-aksen i punktet ( 0, 1) R f 81 SkÄringspunkt mellem to grafer Figuren viser graferne for f og g som har forskrifterne f ( ) 0,551, 43 og g( ) 1,50 1, 15 NÄr vi tager -koordinaten for et punkt pä grafen og indsçtter i forskriften, sä fär vi punktets y-koordinat NÄr vi indsçtter -koordinaten til skçringspunktet, giver de to forskrifter samme y : f ( ) g( ) f ( ) g( ) f g 0,551,43 1,501,15 Nspire låser denne ligning mht og fär = 4,60415 Grafpunktet med denne -koordinat har y-koordinaten 4,60415 f ( 4,60415) 0,551,43 f ( 4,60415),85465 SkÇringspunktet er ( 4,60,,85) Udregnet pä Nspire Nspire: Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 19 014 Karsten Juul

813 Graf og längde af linjestykke 814 LÄngde af AB AB er parallel med -aksen, sä vi skal bruge -koordinaterne Da B ligger lçngere til håjre end A, skal 14 stä får minustegnet: AB 14 ( 6) 0 A (6, 11) B(14,11) 815 LÄngde af BC BC er parallel med y-aksen, sä vi skal bruge y-koordinaterne Da B ligger lçngere oppe end C, skal 11 stä foran minustegnet: C(14, 3) D(, 3) BC 11 3 8 816 LÄngde af CD CD 14 Grafen for f ( ) 8 1 1 er pä figuren 817 LÄngde af PQ Q's y-koordinat er 3 Med metoden 89 udregner vi Q's -koordinat : f ( ) 3 8 1 1 3 1 8 16 4 da > 0 PQ 4 1 3 Se 814 9 P(1, 3) Q S R f 818 LÄngde af RS Med metoden 87 ser vi at R's y-koordinat er 1 1, sä 8 RS 9 ( 1 8 1) 8 1 8 Se 815 819 Opgave g( ) 30 Figuren viser lidt af grafen for g og et grånt linjestykke hvis håjde er 4 Rammer grafen det grånne linjestykke? Svar Vi ser pä det punkt pä g-grafen hvor er 7 Se nederste figur Vi udregner dette punkts y-koordinat: Se 87-88 g(7) y 30 y 7 7 4,11 y g g 4 y-koordinaten er stårre end 4, sä grafen rammer ikke det grånne linjestykke Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 0 014 Karsten Juul

Övelse 11 (a) LÇs afsnit 11 PÄ figur skal du skrive ved -akse og y ved y-akse (b) LÇs fårste halvdel af afsnit 1 Et punkt A har koordinatsçttet (15, 9) A har -koordinaten og y-koordinaten (c) LÇs anden halvdel af afsnit 1 Udfyld fålgende ved at se pä figur: B har -koordinaten og y-koordinaten D B har koordinatsçttet (, ) C har koordinatsçttet (, ) D har koordinatsçttet (, ) (d) Tegn fålgende punkter pä figuren: E( 5, 3), F(, 0), G(0, 3), H(5, 4) C B Övelse 1 (a) PÄ figuren skal du skrive ved -aksen og y ved y-aksen (b) Udfyld fålgende ved at se pä figur: A(, ), B(, ), C(, ), D(, ), E(, ), F(, ) (c) Tegn fålgende punkter pä figuren: G( 4, 3), H(, 3), I(, 0), J(4, 0) F E D C B A Övelse 13 (a) PÄ figuren i Åvelse 1 skal du tegne punktet P(6,,3) Nu er der tegnet fire punkter som har egenskaben er 6 Der er uendelig mange punkter der har denne egenskab Disse uendelig mange punkter udgår en linje Tegn denne linje (b) Tegn et punkt der har egenskaben y er 1 stärre end Der er uendelig mange punkter der har denne egenskab Disse punkter udgår noget du kan tegne GÅr det Övelse 14 (a) LÇs afsnit 13 Graf A viser som funktion af Graf B viser som funktion af Graf C viser som funktion af A B C (b) LÇs afsnit 14 PÄ figur med A-graf: Tegn punkt pä -akse hvor =15 Tegn punkt pä graf hvor =15 I dette punkt er y= NÄr temperaturen er 15 grader, er antallet (c) PÄ figur med A-graf: Tegn punkt pä y-akse hvor y=5 Tegn punkt pä graf hvor y=5 I dette punkt er = NÄr antal er 5, er temperaturen grader (d) Hvor stort er antallet när temperaturen er 35 grader? Svar: (e) Hvad er temperaturen pä et tidspunkt hvor antallet er 5? Svar: grader (f ) PÄ figur med B-graf: Tegn det punkt pä grafen hvor er 9 for dette punkt er y lig Hvad fortçller dette om lçngde og bredde? Svar: (g) PÄ figur med B-graf: Tegn det punkt pä grafen hvor y er 7 For dette punkt er lig Hvad fortçller dette om lçngde og bredde? Svar: (h) PÄ figur med C-graf: Tegn de punkter pä grafen hvor y er 6 For disse punkter er = eller = Hvad fortçller dette om pris og diameter? Svar: Övelse 15 (a) PÄ graf C i Åvelse 14 kan vi se prisen pä en vare af type C när vi kender diameteren For en vare af type D gçlder at for enhver diameter er prisen 1 kr håjere end for type C For en vare af type D med diameter mm er prisen kr Tegn denne oplysning som et punkt pä figuren til håjre Tegn grafen der for type D viser pris som funktion af diameter (b) For varer af type E gçlder: For hver diameter er prisen halvdelen af prisen for C Tegn grafen der for type E viser pris som funktion af diameter Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 1 014 Karsten Juul

Övelse 16 Se afsnit 11-1 (a) PÄ figur skal du skrive ved -akse og y ved y-akse (b) P(, ), Q(, ), R(, ) (c) Tegn A(0, 4), B(4,5, ), C(, 1), D(, 3,7) (d) Tegn et punkt E hvor er lig y Tegn et nyt punkt F til hvor er lig y (f) Der er uendelig mange punkter hvor er lig y Disse udgår noget du kan tegne Tegn dette P Q R Övelse 17 Se afsnit 13-14 (a) For en bestemt type kasser viser b-grafen bredden som funktion af lçngden Tegn det punkt pä grafen hvor er 40 For dette punkt er y lig Hvad fortçller dette om lçngde og bredde? Svar: (b) Hvad er bredden när lçngden er 80? Svar: (c) For enhver lçngde er kassens håjde halvanden gange bredden For en kasse med lçngde 10, er håjden (d) Tegn en h-graf der viser håjden som funktion af lçngden b Övelse 18 (a) LÇs afsnit 15-16 AfgÅr for hver graf om den er graf for en funktion Svar: A B C Övelse 19 (a) LÇs afsnit 17-18 For figurer af type A fär vi arealet ved at gange grundlinje med og lçgge 8 til resultatet NÄr y er areal og er grundlinje, sä vil forskriften for areal som funktion af grundlinje vçre y = FunktionsvÇrdien af 4 er 7 er FunktionsvÇrdien af,5 er FunktionsvÇrdien af 0,5 er (b) For figurer af type B fär vi arealet ved at lçgge 8 til grundlinjen og gange resultatet med NÄr y er areal og er grundlinje, sä vil forskriften for areal som funktion af grundlinje vçre y = FunktionsvÇrdien af 4 er 7 er 30 FunktionsvÇrdien af 1 er FunktionsvÇrdien af 3 er Övelse 110 (a) LÇs afsnit 110 (a) En funktion har forskriften: y = ( 3) NÄr = 1 er y = = sä (, ) er et punkt pä grafen Tegn dette punkt pä figuren (b) Bestem flere punkter ved at udfylde fålgende tabel, og tegn punkterne : 1,5 3 3,5 4 y: (c) LÇs afsnit 110 (c) og 111 Tegn grafen for funktionen givet ved y = ( 3), 1 4 Övelse 111 (a) Her er nogle funktionsvçrdier for y som funktion af : GÇt en forskrift: y = (b) Her er nogle funktionsvçrdier for y som funktion af : GÇt en forskrift: y = (c) Her er nogle funktionsvçrdier for y som funktion af : GÇt en forskrift: y = (d) Her er nogle funktionsvçrdier for y som funktion af : GÇt en forskrift: y = : 1 3 4 y: 3 4 5 6 : 1 3 4 y: 3 6 9 1 : 1 3 4 y: 1 6 4 3 : 1 3 4 y: 5 10 17 Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 014 Karsten Juul

Övelse 11 Se afsnit 110-111 Udfyld tabel og tegn graf for funktionen : 1 4 8 y: y 5 4, 1 8 Övelse 1 (a) LÇs afsnit 1 og 4 For nogle figurer gçlder y = 3 36, 1 <, hvor er omkredsen og y er arealet Hvis vi bliver spurgt om hvad omkredsen er for en bestemt af figurerne, er det sä eller y vi skal finde? Svar: Hvis vi fär at vide at arealet er 51, er det sä eller y der er 51? Svar: (b) Bestem arealet for en figur hvor omkredsen er 0 (c) Bestem omkredsen for en figur hvor arealet er 10 Övelse (a) LÇs afsnit 7 Ved fabrikation af en vare gçlder at y = 5 0,31, hvor y er vçskehåjde i mm, og er den procentdel af arbejdet der er udfårt Udregn den procentdel af arbejdet der er udfårt pä det tidspunkt hvor vçskehåjden er 100 mm Övelse 3 Se afsnit 7 Det er fastsat at y = 40,55 hvor y er den mçngde (mält i gram) af et stof som man mä indtage pr uge, og er det som stoffets densitet (mält i gram pr kubikcentimeter) overstiger 1,1 Hvor stor en mçngde af stoffet mä man indtage pr uge hvis dets densitet er 0, over 1,1? Övelse 4 (a) LÇs afsnit 8 Vi har en forskrift for overskuddet (i mio kr) i Ärsregnskabet som funktion af antal Är efter 005 Vi sçtter forskriften lig 40 og låser med hensyn til Är og fär 6,3 Hvis spårgsmälet er HvornÄr er overskuddet 40 mio?, er facit: Hvis spårgsmälet er HvornÄr overstiger overskuddet 40 mio?, er facit: (b) Vi har en forskrift for ovnens temperatur (i C) som funktion af tiden (i timer) Vi sçtter forskriften lig 600 og låser med hensyn til tiden og fär 1,5 Hvis spårgsmälet er HvornÄr er ovnens temperatur 600 grader, er facit: Övelse 5 Se afsnit 8 Vi har en forskrift for antal der bestär en bestemt eksamen som funktion af antal Är efter 00 Vi sçtter forskriften lig 100 og låser mht Är og fär 9,3 Hvis spårgsmälet er Hvilket Är vil antal der bestär eksamen, overstige 100?, er facit: Övelse 6 Det skçrmbillede du laver i denne opgave, skal du skitsere til håjre, og du skal skrive de relevante oplysninger pä skçrmbilledet Lav kontrol af (b) og (c) i Åvelse 1 ved elektronisk aflçsning pä graf pä den mäde som er vist i afsnit og 5 Övelse 7 Svarene i denne Åvelse kan du finde ved at du pråver dig frem (a) I afsnit 1-6 undersåger vi forskriften y =0,31, Hvis = 1 er y = Ligger punktet (1, 3) pä grafen? Svar: Hvis vi erstatter 0,3 i forskriften med, vil grafen gä gennem punktet (1, 3) (b) Hvis vi i forskriften y =0,31, erstatter 1, med, vil grafen gä gennem punktet (1, 3) (c) Vi ser nu pä funktionen med forskriften y = 0,5 I grafpunktet med den positive -koordinat er y-koordinaten 1 stårre end -koordinaten Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 3 014 Karsten Juul

Övelse 8 Se afsnit 7 I en speciel uddannelse er y = 1 0,5 hvor y er elevens karaktergennemsnit, og er gennemsnittet af antal fejl i 10 pråver Bestem gennemsnittet af antal fejl i de 10 pråver for en elev hvis karaktergennemsnit er 3,7 Övelse 31 (a) Figuren viser grafen for en funktion Vi forestiller os at vi har forskriften NÄr vi indsçtter for i forskriften og regner udtrykket ud, er resultatet (b) NÄr vi indsçtter for, er resultatet stårst mulig Det stårst mulige resultat er (c) LÇs anden del af afsnit 3 I Nspire taster vi fma(- - -,) 06 med forskriften i stedet for - - - Resultatet er NÄr vi indsçtter dette resultat for i forskriften, er resultatet (d) FunktionsvÇrdien af er NÄr =, er funktionsvçrdien stårst mulig Den stårst mulige funktionsvçrdi er Övelse 3 Se afsnit 3-33 For en bestemt type figur er y = 3 1,1 0,1, 0 3 hvor y er rumfanget og er lçngden Bestem det stårst mulige rumfang Facit: Övelse 33 (a) LÇs afsnit 36 10 (b) For en bestemt type figur er y =, 0 < hvor y er håjden og er bredden 10 Bestem bredden sä håjden er mindst mulig Facit: Övelse 34 Se afsnit 36, 3-33 (a) Figuren viser grafen for en funktion Vi forestiller os at vi har forskriften NÄr vi indsçtter 1 for i forskriften og regner udtrykket ud, er resultatet (b) NÄr vi indsçtter for, er resultatet mindst mulig Det mindst mulige resultat er (c) I Nspire taster vi fmin(- - -,) 16 med forskriften i stedet for - - - Resultatet er NÄr vi indsçtter dette resultat for i forskriften, er resultatet (d) FunktionsvÇrdien af 1 er NÄr =, er funktionsvçrdien mindst mulig Den mindst mulige funktionsvçrdi er Övelse 41 Figuren viser grafer for to funktioner A og B Vi forestiller os at vi har forskrifter for de to funktioner A Hvis vi indsçtter for, B sä vil A-forskrift give resultat, og B-forskrift vil give resultat Hvis vi indsçtter 8 for, sä vil A-forskrift give resultat, og B-forskrift vil give resultat Hvis vi indsçtter 6 for, sä vil A-forskrift give resultat, og B-forskrift vil give resultat Hvis vi indsçtter for, sä vil A-forskrift og B-forskrift give samme resultat Vi laver en ligning ved at sçtte de to forskrifter lig hinanden NÄr vi låser ligningen, fär vi = Övelse 4 NÄr vçgt mäles i gram gçlder efter uger: A's vçgt er y = 31, og B 's vçgt er y = 71,1 PÄ et tidspunkt gçlder A's vçgt er 10 dvs 31, = 10 dvs = PÄ et tidspunkt gçlder B's vçgt er 10 dvs dvs = PÄ et tidspunkt gçlder A's vçgt er lig B's vçgt dvs dvs = Tegn i et Nspire-vindue grafer for A s og B s vçgt og en lodret linje l (grafindtastning/ligning/linje/=c) Bestem skçringspunkter mellem l og de to grafer (Geometri/Punkter og linjer/skçringspunkt) TrÇk l frem og tilbage og se hvad der sker med skçringspunkternes y-koordinater PrÅv at erstatte et eller flere af tallene 3, 1,, 7, 1,1 med andre positive tal, og se om du kan opnä at pä hvert tidspunkt er B s vçgt gange A s vçgt Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 4 014 Karsten Juul

Övelse 43 (a) Figuren viser grafer for to funktioner A og B I Nspire taster vi fma(- - -,) 06 med forskriften for A i stedet for - - - Resultatet er (b) Forskrifterne for de to funktioner sçtter vi lig hinanden Denne ligning har låsningen (c) NÄr svar fra (a) indsçttes i A-forskriften er resultat (d) NÄr svar fra (b) indsçttes i A-forskriften er resultat (e) NÄr svar fra (b) indsçttes i B-forskriften er resultat Övelse 51 (a) LÇs afsnit 51 Figuren viser grafen for en funktion NÄr er, er y lig NÄr er 6, er y lig NÄr vi Çndrer fra til 6, sä Çndres y fra til NÄr vi Çndrer fra til 6, sä vil y blive enheder stårre (b) NÄr vi Çndrer fra 8 til 1, sä Çndres y fra til NÄr vi Çndrer fra 8 til 1, sä vil y blive enheder stårre (c) NÄr y Çndres fra 4 til 6, sä er blevet enheder stårre Övelse 5 (a) LÇs afsnit 5 Det planlçgges at antallet af beboere skal Çndres sädan at y = 951,4 hvor y er antal beboere og er antal Är efter 015 Hvor meget (mält i antal), er antal beboere stårre i 00 end i 017? (b) LÇs afsnit 53 Hvor mange Är er antallet om at stige fra 500 til 1000? Övelse 53 Det skçrmbillede du laver i denne opgave, skal du skitsere til håjre, og du skal skrive de relevante oplysninger pä skçrmbilledet I denne opgave skal du finde facit ved at aflçse elektronisk pä graf En funktion har forskriften y = 0,001 3 +0,015 0,175+7,15 NÄr stiger fra 1 til 3, sä aftager y fra til NÄr y stiger fra til 3, sä aftager fra til Övelse 54 (a) Om en funktion gçlder: NÄr =0 er y= NÄr stiger fra 0 til 4, sä vil y blive 1 enhed stårre NÄr stiger fra 4 til 8, sä vil y blive 3 enhed stårre NÄr stiger fra 8 til 1, sä vil y blive 5 enhed stårre Skitser grafen i koordinatsystemet til håjre (b) De fire ståttepunkter skal du ogsä afsçtte i et koordinatsystem i Nspire I samme koordinatsystem skal du fä Nspire til at tegne grafen for funktionen med forskriften y = 4 + 0,1 PrÅv dig frem med at Çndre tallene 4 og 0,1 indtil grafen gär gennem punkterne Skriv forskriften her: y = Övelse 55 (a) Lav det viste skçrmbillede i Nspire (b) PrÅv dig frem med at Çndre tallene 3 og 4 i forskriften indtil grafen gär gennem punkterne Skriv forskriften her: y = Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 5 014 Karsten Juul

Övelse 61 (a) LÇs afsnit 6 I nogle spil kan vi udregne antal point när vi kender antal krydser = antal krydser I et spil kan vi udregne antal point sädan: LÇg antal krydser til 10 Gang resultatet med 4 Er det (1) eller () der angiver disse udregninger? (1) 10 4 () ( 10 ) 4 Svar: (b) I et spil kan vi udregne antallet y af point sädan: Gang 3 med antal krydser LÇg resultatet til 5 Angiv disse udregninger ved at skrive forskrift med : y = Hvis 6 er y = (c) I et spil kan vi udregne antal point sädan: LÇg 4 til antal krydser Gang med resultatet Angiv disse udregninger ved at skrive forskrift med : y = Hvis 5 er y = Övelse 6 Se afsnit 6 Udregn uden regnehjçlpemiddel: (a) 5+3 = = (d) 0 53 = = (g) 3 5 = = (b) 35 = = (e) 35+ = = (h) (5 )3 = = (c) 3(5 ) = = (f) 3(5+) = = (i) 0+53 = = Övelse 63 Figuren viser en retvinklet trekant Skriv forskrift for trekantens areal y som funktion af y = Övelse 64 Figuren viser et rektangel Skriv forskrift for rektanglets areal y som funktion af y = 8 10 5 Övelse 65 Skriv forskrift for arealet y af rådt rektangel som funktion af y = 3 Övelse 66 Arealet af trekanten er 6 Skriv forskrift for arealet y af råd figur som funktion af y = Övelse 67 LÇs afsnit 65 Udregn uden regnehjçlpemiddel: (a) 5 3 = = (b) (5) 3 = = (c) 1 3 3 6 = = Övelse 68 Se afsnit 65 (a) I en terning har enhver af kanterne lçngden 3 Terningens rumfang er y = (b) I nogle terningeformede klodser har alle kanter lçngden En figur bestär af 6 af disse klodser Figurens rumfang er y = Övelse 69 LÇs afsnit 68 (a) 54 = (b) 6 = (c) 83 = (d) 14 11 = (e) 3( )+5 = = (f) 4(+1)+1 = = (g) (+5) 8 = = (h) (4 3) 5+3 = = Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 6 014 Karsten Juul

Övelse 610 FÅrst kåber vi 4 båger, og derefter kåber vi 7 båger til For hver bog betaler vi månter (a) For de fårste 4 båger betaler vi månter, og for de nçste 7 båger betaler vi månter, sä vi betaler i alt + månter for bågerne (b) Vi har i alt kåbt + båger, og for hver af dem betaler vi månter, sä vi betaler i alt ( + ) månter for bågerne (c) I (a) og (b) skrev vi to udtryk der begge var det vi betaler i alt De to udtryk mä altsä give samme tal uanset hvilket tal vi indsçtter for Brug et lighedstegn til at skrive at de to udtryk er lig hinanden: (d) I (c) skrev du en ligning Gyldigheden af denne ligning kan vi ogsä begrunde ved hjçlp af en af reglerne fra afsnit Övelse 611 stär for et bestemt tal I enhver klasse er der 0 elever, og af disse er piger P1: piger i Ün klasse D1: drenge i Ün klasse E1: elever i Ün klasse P4: piger i fire klasser D4: drenge i fire klasser E4: elever i fire klasser (a) 0 er antal, og 4 (0 ) er antal (b) 4 0 er antal, og 4 er antal, og 4 0 4 er antal (c) NÄr 8 er 4 (0 ) og 4 0 4 (d) Hvilke tal kan vçre hvis 4 (0 ) og 4 0 4 skal vçre samme tal? Svar: Övelse 61 Vi kåber båger som hver koster 19 månter Vi leverer 7 af bågerne tilbage og fär pengene igen (a) For de båger betalte vi månter, og for de 7 båger fär vi månter tilbage, sä for de båger vi beholder, har vi betalt månter (b) Antallet af båger vi beholder er, og vi betalte månter for hver bog, sä for de båger vi beholder, har vi betalt ( ) månter (c) I (a) og (b) har du skrevet to udtryk som begge er lig det vi har betalt for de båger vi beholder, sä de to udtryk er lig hinanden Skriv udtrykkene med lighedstegn imellem: (d) Vi behåver ikke tçnke pä båger for at begrunde ligningen Vi kan begrunde den med regel fra afsnit Övelse 613 (a) LÇs afsnit 610 9 (3 ) = = = (b) LÇs afsnit 611 6 + ( 5) = = = (c) LÇs afsnit 61 9 (3 ) = = = Övelse 614 Se afsnit 67 (a) + ( + 8) = = = (b) 6 (5 4) = = = (c) 9 5(3 + 4) = = = (d) 1 (3 5) = = = Övelse 615 (a) LÇs afsnit 613 (b) Vi ser pä alle rektangler hvor håjden er lig gange bredden Arealet som funktion af bredden er en funktion hvor er og y er (c) Forskriften er y = =, og definitionsmçngden er intervallet (d) Omkredsen som funktion af bredden er en funktion hvor er og y er (e) Forskrift er y = =, og definitionsmçngde er intervallet (f) NÄr bredde=4, er areal = og omkreds = (h) NÄr areal=50, er bredde = Övelse 616 Figuren fäs ved at fjerne et lille rektangel fra et stårre (a) Bestem arealet y som funktion af y = = (b) NÄr = 5 er y = (c) NÄr y = 113, er = 3 10 14 Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 7 014 Karsten Juul

Övelse 617 PÄ figuren er vist en metalramme der har form som et rektangel Desuden er der en metalstang der er skäret i fire stykker Rammen er lavet af de fire stykker (a) Bestem rektanglets areal y som funktion af y = = = (b) NÄr = 1, er y = (c) DefinitionsmÇngden er intervallet Övelse 618 Vi laver en kasse af seks sideflader som vi skçrer ud af en rektangulçr plade der er 6 enheder bred og 1 enheder lang Se figur Bestem kassens rumfang y som funktion af 6 1 6 y = = = Övelse 619 Vi ser pä alle retvinklede trekanter hvor den ene katete er 3 Den anden katete er (a) Bestem arealet y som funktion af kateten : y = = (b) NÄr = er y = 0,75 (c) Bestem omkredsen p som funktion af kateten : p = = Övelse 60 Vi ser pä alle retvinklede trekanter hvor den ene katete er 3 Hypotenusen er h (a) Bestem omkredsen p som funktion af hypotenusen h: p = = (b) Bestem arealet A som funktion af hypotenusen h : A = = Övelse 61 Figuren pä billedet har vi lavet ved at fjerne en kvart cirkel fra et kvadrat (a) PÄ side i formelsamlingen stär formler for areal og omkreds af cirkel (b) Bestem figurens omkreds p som funktion af radius r : p = = = (c) Bestem figurens areal A som funktion af radius r : A = = r r Övelse 6 LÇs afsnit 616 PÄ billedet har vi tegnet en kasse hvor alle sideflader er rektangler Bestem kassens overflade s som funktion af s = s = s = Övelse 63 Bestem arealet A af den grånne figur som funktion af 3 A = = Nedenfor har vi skrevet den grånne figurs omkreds p som funktion af Skriv mellemregninger p = p = 3 p = p = 16 ( 5 3) 5 Övelse 64 (a) I en retvinklet trekant er kateterne og k Udtryk trekantens areal ved og k : areal = (b) Trekantens areal er 6 Udtryk k ved : k = (c) Bestem trekantens omkreds y som funktion af : y = = = Mellemregninger: Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 8 014 Karsten Juul

Övelse 65 I en retvinklet trekant er kateterne og k Hypotenusen er 3 (a) Udtryk k ved : k = Mellemregninger: (b) Udtryk trekantens areal ved og k: areal = (c) Bestem trekantens areal y som funktion af : y = Övelse 66 En grçsplçne er afgrçnset af en mur og et hegn PÄ figuren har vi vist at grçsplçnen kan deles op i en halvcirkel og en retvinklet trekant (a) Udtryk grçsplçnens areal ved k og r: areal = (b) Hegnets lçngde er 10 meter Udtryk k ved r: k = (c) Bestem arealet A som funktion af r: A = Mellemregninger: hegn k mur r r Övelse 71 LÇs afsnit 71 For nogle figurer er p() = 3 1, hvor p() er omkredsen og er bredden (a) p() = = (b) Ligningen p() = 6,5 låser vi ved at låse ligningen = 6,5 LÅsningen er = (c) Hvad fortçller ligningen p(5) = 14 om omkreds og bredde? Svar: (d) Hvad fortçller ligningen p(5) = 14 om grafen for p? Svar: (e) PÄ p-grafen er et punkt med -koordinat 4 Dets y-koordinat er Övelse 7 Se afsnit 71 (a) For nogle figurer er f () = 3 + + 1, hvor f () er lçngde og er håjde f (1,8) = = (b) Ligningen f () = 11 låser vi ved at låse ligningen = 11 LÅsningen er = (c) Hvad fortçller ligningen f (3) = 31 om lçngde og håjde? Svar: (d) Hvad fortçller ligningen f (3) = 31 om grafen for f? Svar: (e) PÄ f-grafen er et punkt med -koordinat 0,5 Dets y-koordinat er Övelse 73 d( ) 4, e( ) 0 d( ), f ( ) d( ) og d( ) g( ) Bestem forskrifter: e() = f () = g() = Övelse 74 (a) LÇs afsnit 73 (b) NÄr f ( ) 7 3 er (c) NÄr f () f () f ( ) 0 er (d) NÄr f ( ) 0 f (3) f (3) f (3) f (4) f (4) f (4) er Övelse 75 (a) NÄr f ( ) 10 3 er f (0) og f (1) og f () (b) NÄr g( ) 3 er g(0) og g(1) og g () Övelse 76 (a) LÇs ramme 74 (b) f ( ) (c) g( ) 53 (d) h( ) 4 11 LÅs f ( ) 18 LÅs g( ) 40 LÅs h( ) 5 = 18 = 40 = 5 eller eller Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 9 014 Karsten Juul

Övelse 77 f ( ) 6 9 (a) Bestem f (3) (b) LÅs f ( ) 3 Övelse 78 (a) LÇs afsnit 75 (b) For en vare er f () prisen i kr og er lçngden i cm Det er oplyst at f ( 10) 5 Hvad fortçller dette om varen? Svar: Övelse 79 For en type slanger er g() alderen i Är og er tykkelsen i mm Det er oplyst at g ( 5) 3 Hvad fortçller dette om denne type slanger? Svar: Övelse 710 Vi stiller en kande te pä bordet h() er teens temperatur efter minutter Det er oplyst at h ( 45) 40 Hvad fortçller dette om teen? Svar: Övelse 711 f ( ) 8 (a) LÇs afsnit 76 og 77 (b) Bestem f () när er 15, (c) Bestem när f () er,5 ( 3 Övelse 71 g ) 6 11 (a) Bestem när g() er 6 (b) Bestem g() när er 1 Övelse 713 Forestil dig at du har fäet en forskrift for hver af fålgende funktioner: f() = udgift i kr til el när man har brugt kwh g() = antal elever pä en skole Är efter 000 h() = temperaturen i en beholder när trykket er hpa i() = antal dage efter fådslen när dyrets vçgt er gram j() = trçets diameter i cm när dets håjde er Opgaven i afsnit 78 kan oversçttes til Bestem f() när er,0, og opgaven i afsnit 79 kan oversçttes til Bestem när f() er 5,0 OversÇt hver af fålgende opgaver (a) Bestem udgiften til el när man har brugt 3000 kwh (b) Bestem tidspunktet hvor der er 500 elever pä skolen (c) Bestem trykket i en beholder när temperaturen er 4 grader (d) Hvor mange dage efter fådslen er dyrets vçgt 37 gram? (e) Hvor håjt er trçet när diameteren er 40 cm? Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 30 014 Karsten Juul

Övelse 714 (a) LÇs afsnit 710 (b) For nogle krybdyr er u P( u) 0,5 u 1, 06 hvor P(u) er forholdet mellem antal rygtakker og ryggens lçngde i cm när det gennemsnitlige antal Çg pr kuld er u Bestem det gennemsnitlige antal Çg pr kuld for et dyr hvor forholdet mellem antal rygtakker og ryggens lçngde i cm er 1,5 Övelse 715 For nogle planter er T ( h),4 h0, 9 hvor T (h) er tiden der er gäet siden vçksten begyndte (mält i uger), og h er håjdetilvçksten efter at vçksten begyndte (mält i cm) HvornÄr er planten 0 cm håjere end da vçksten begyndte? ( 3 Övelse 716 I et spil Çndres et omrädes areal sädan at p t) t 33t 55t 500, 0 t hvor p(t) er arealet i m, og t er antal minutter efter spillets start (a) LÇs afsnit 711 (b) Arealet er stårst minutter efter spillets start (c) LÇs afsnit 71 (d) NÄr arealet er stårst, er det m (e) LÇs afsnit 713 (f ) Arealet er mindst (g) LÇs afsnit 714 (h) NÄr arealet er mindst, er det m minutter efter spillets start ( 3 Övelse 717 For nogle klodser er overfladen O ) 18 0,06 1, 1 17, när håjden er Overfladen er stårst mulig när = ( 3 Övelse 718 For en afrikansk gnaver gçlder at f ) 0,01 0,78 11 1500, 0 80, hvor f () er antallet af individer, og er antal dage efter en skovbrand Antallet af individer er pä det tidspunkt hvor det er mindst 3 ( Övelse 719 Ved fremstilling af en vare er omkostningen f ) 51 360, 6 15, hvor f () er omkostningen i kr og er varens vçgt i gram NÄr vçgten er, er omkostningen mindst mulig ( 3 Övelse 70 Omkostningerne ved at fremstille en vare er f ) 1, 47 79 510, 5 31, hvor f () er omkostningerne (i kr), og er mçngden (i kg) der blev fremstillet den pägçldende dag f ( ) Omkostningen pr kg er givet ved g( ) Omkostning pr kg er mindst när mçngden er kg, og denne mindste omkostning pr kg er kr pr kg ( 3 Övelse 71 Hvis der fremstilles enheder, er omkostningerne f ) 6 70 650, 5 30 Fortjenesten er g( ) 1150 14 f ( ), 5 30 ( f () og g() mäles i en speciel enhed) Fortjenesten er stårst när =, og denne stårste fortjeneste er Övelse 7 b() er pris i kr for at kåre km i en blä bil, og g() er pris i kr for at kåre km i en grån bil I afsnit 714 oversçttes spårgsmälet om ormes vçgt til fålgende matematiske spårgsmäl: LÅs ligningen m(t) = n(t) OversÇt fålgende spårgsmäl om priser til matematiske spårgsmäl: (a) Hvor mange km skal vi kåre i en blä bil for at prisen er den samme som prisen for at kåre 10 km i en grån bil? (b) (c) Hvor mange km skal vi kåre i en grån bil for at prisen er 100 kr? Hvor mange km skal vi kåre for at prisen for at kåre i en blä bil er den samme som prisen for at kåre i en grån bil? Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 31 014 Karsten Juul

Övelse 73 I denne opgave er f ( ) (6,5 7,0,99 ) og g ( ) 5,9 500 Hvis vi fremstiller gram af en vare, sä er udgiften i kr f () hvis vi bruger maskine A, og g() hvis vi bruger maskine B Hvor mange gram skal vi fremstille for at maskine A og maskine B giver samme udgift? Svar: gram Övelse 74 f ( ) 10 (a) NÄr = er f () = (b) NÄr = 5 er f () = (c) NÄr vi Çndrer fra til 5 vil f () blive enheder stårre (d) f (5) f () = (e) NÄr vi Çndrer fra 6 til 8, sä vil f () blive enheder mindre (f) f (8) f (6) = Övelse 75 f ( ) 1 (a) NÄr f () = 10 er = (b) NÄr f () = 0 er = (c) NÄr f () Çndres fra 10 til 0, er blevet enheder stårre (d) NÄr f () Çndres fra 0 til 1, er blevet enheder stårre Övelse 76 Se figuren til håjre (a) Nu er = 1 Hvis gåres 6 enheder stårre, sä vil g() blive enheder mindre (b) bliver enheder stårre när g() aftager fra 3 til 1,5 (c) g(10) g(4) = g Övelse 77 VÇgten af nogle kegler er v( d) 10d hvor v(d) er vçgten i gram, og d er grundfladens diameter i cm (a) En lille kegle vejer 1690 gram En stor kegle vejer 100 gram mere Hvor mange cm er den store kegles diameter stårre end den lille kegles diameter Svar: cm (b) Hvor stor forskel er der pä vçgten af to af keglerne hvis grundfladers diametre er 14 cm og 15 cm? Svar: (c) v ( 15) v(14) cm Övelse 78 En plantes håjde er udplantningen h( t) 0,4t 0,05t 1, hvor h(t) er håjden i cm og t er antal dage efter (a) Hvor lang tid er en plante om at vokse fra 10 cm til 0 cm? Svar: dage (b) h( 100) h(50) og dette tal fortçller at Övelse 81 (a) f ( ) f ( 3) 3 1 3 f ( ) = (b) f ( 1) = (c) 1 0 1 (d) LÇs afsnit 81, og tegn grafen for f f() 1 8 1 Övelse 8 1 4 3 g( ) (a) 1 0 1 (b) LÇs afsnit 81, og tegn grafen for g g() Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 3 014 Karsten Juul

Övelse 83 (a) LÇs afsnit 8 (b) Ligger punktet P(4,16 ) Mellemregning: pä grafen for 1 4 g( )? Svar: 3 Övelse 84 (a) LÇs afsnit 83 (b) Bestem h(,4) (c) Bestem h(1,5 ) (d) Bestem h(0,7) (e) LÅs h( ) 1 (f) LÅs h( ) 1 h Övelse 85 Punkterne P, Q, R og S ligger pä grafen for funktionen f ( ) 30 4 (a) LÇs afsnit 86 (b) P(, 6), Q(6, ), R(, ), S(, 6) Övelse 86 g( ) 8 (a) Grafpunktet med -koordinat har y-koordinat (b) Grafpunktet med -koordinat 0 har y-koordinat (c) Grafpunktet med y-koordinat 6 har -koordinat (d) Grafpunktet med y-koordinat 0 har -koordinat (e) Grafen skçrer -aksen i punktet (f) Grafen skçrer y-aksen i punktet Övelse 87 f ( ) 1 g( ) 10 I f-grafens punkt med = 4 er y = f(4) = I g-grafens punkt med = 4 er y = g(4) = I f-grafens punkt med = 5 er y = f(5) = I g-grafens punkt med = 5 er y = g(5) = Tallet = er en låsning til ligningen f() = g() Övelse 88 Se figuren til håjre (a) g (10) (b) f ( ) = 8 (c) f ( ) = g (8) (d) f ( ) = g(4) f g Övelse 89 9 g( ) 3 f ( ) (a) LÇs afsnit 81 (b) Bestem koordinatsçttet til skçringspunktet mellem graferne for f og g Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 33 014 Karsten Juul

Övelse 810 (a) LÇs afsnit 814-816 (b) (c) (d) AB = AC = AD = A (5, 8) B(, 8) C(t, 8) D( 5, n 1) Övelse 811 (a) LÇs 817-818 (b) A A B C(4, 6) E (c) (d) (e) B D CD g D F g( ) 1 (f) EF Övelse 81 Bestem arealet af det grånne rektangel som funktion af h( ) 8 1 Övelse 813 (a) LÇs afsnit 819 (b) AfgÅr ved udregning om grafen for f ( ) 1,4,7 5, 1 linjestykke med endepunkter A(6, 71) og B (6, 7) Övelse 814 Figuren viser en gavl Gavlens form kan beskrives ved funktionen (a) (b) f ( ) 0,05 Udregn gavlens bredde Udregn gavlens håjde 3 har et punkt fçlles med det lodrette f Övelse 815 Figuren viser et rektangel og grafen for g ( ) 0,5, 3,7 Rektanglets bredde er 5 Udregn rektanglets omkreds Övelse 816 Figuren viser et kvadrat og grafen for h( ) 4 Udregn kvadratets areal g h Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf 34 014 Karsten Juul

Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf A aflçs graf 1, 18 D definitionsmçngde 3 E elektronisk aflçsning3, 4, 6, 7 F f () 13 f () fortçller14 forskrift, 9, 10 fortegn 10 funktion 1, funktion af 9, 10 funktionsvçrdi G gange ind i parentes10 graf18, 19 H hçve parentes 10 K koordinater for punkt1 koordinatsystem1 M mindstevçrdi 5, 16 R rçkkefålge af udregninger 9, 10 S samle led 10 skçringspunkt 19 stårstevçrdi 5, 16 T tabel 3, 4, 6, 7 tegn graf, 18 tekstopgave 3, 4, 15, 17 U udregn -koordinat 19 udregn y-koordinat 19 udtryk h ved 1 X -akse 1 Y y-akse 1 Ä Çndring i y eller 8, 17 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmçngde 1 Bestemme y eller i tekstopgave3 3 StÅrstevÇrdi og mindstevçrdi 5 4 HvornÄr er de lige store?7 5 Udregne Çndring af y eller 8 6 Find forskrift9 7 SkrivemÄden f ()13 8 LÅse opgaver om grafer18 Övelser1-34 Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf â 014 Karsten Juul Nyeste udgave af dette hçfte kan downloades fra http://mat1dk/noterhtm 6/4-015 HÇftet mä bruges i undervisningen hvis lçreren med det samme sender en e-mail til kj@mat1dk som oplyser at det bruges og oplyser hold, niveau, lçrer og skole