OM SPÆD & SMÅBØRN. Nyheder og rådgivning om børneernæring. Gode bakterier giver sunde børn. Spiseudvikling hos børn

OM SPÆD & SMÅBØRN Nyheder og rådgivning om børneernæring Gode bakterier giver sunde børn Spiseudvikling hos børn Nr. 1 / 24. årgang / juni 2016

INDHOLD Overgangen til familiens mad har stor betydning for udviklingen af småbørns tarmbakterier 4 Eline Holm, freelancejournalist Bakterier er bedre end deres rygte Reportage fra Sempers temadage 2015 8 Eline Holm, freelancejournalist 4 Gode bakterier giver sunde børn 12 Eline Holm, freelancejournalist Spiseudvikling hos børn 16 Ellen Backman, autoriseret logopæd. og ph.d. i sundhed og livsstil ved Högskolan i Halmstad Om Semper 18 8 12 16 OM SPÆD & SMÅBØRN UDGIVES AF SEMPER DANMARK Om Spæd & småbørn belyser aktuelle emner og spørgsmål inden for ernæring til spæd- og småbørn. Tidsskriftet er rettet mod sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl. der arbejder professionelt med spæd- og småbørn. Redaktion: Katja Baltzer Lindrup katja.lindrup@semper.dk Sarah John sarah.john@semper.dk Mathilde Østergård mathilde.ostergaard@semper.dk 2 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 Ansvarlig udgiver: Katja Baltzer Lindrup Redaktionens adresse: Semper Danmark Om Spæd & småbørn Sankt Nikolajs Vej 8, 4. Sal DK-1953 Frederiksberg C Produktion: Right Arrow v. Dan Bjaarnø Tryk: Kailow Graphic

LEDER Er vores indre økosystem vejen til et langt og sundere liv? Måske! Lige nu er forskning i tarmens udvikling, bakteriesamfund og dets rolle i forhold til vores sund i hvert fald HOT!!! Vi er allerede blevet gjort bekendt med probiotika, altså mælkesyrebakterier som er små levende bakterier der huserer i vores tyktarm og som hjælper os til at få flere sunde bakterier og færre dårlige bakterier. Specielt udviklingen af spædbarnet mave-/tarmsystem er der stor fokus på, og hvor man tidligere mente at barnets tarm var steril ved fødslen, mener man nu at der allerede mens barnet ligger i morens maven sker en kolonisering af bakterier. Dette var nogle emner som vi berørte i efteråret 2015 på Sempers fantastiske temadage i hhv. Århus og København stor tak til jer der deltog og var med til at gøre dagene til en rigtig god oplevelse. På temadagene var der foredrag om udviklingen af barnets tarm samt om probitika, ligesom chefpsykolog fra Rigshospitalet Svend Aage Madsen holdt et spændende og tankevækkende foredrag om Faderrollen anno 2015. Vi sluttede dagen af med et musikalsk indslag fra entertaineren Thomas Buttenschön. Læs en reportage fra temadagen i København på side 8. I to artikler i magasinet følger vi op på emnerne om udviklingen af barnets tarm og betydningen af at have en god bakteriesammensætning i tarmen. En spændende artikel, som på baggrund af helt ny forskning har vist, at der sker en stor udvikling og kolonisering af bakterier i barnets tarm, når barnet ved 9 måneders alderen begynder at spise familiens mad på side 4. Og en artikel om at sunde bakterier giver sunde børn på side 12. Måltidet skal tages alvorligt - sådan lyder det fra logopæd og ph.d i sundhed og livsstil svenskeren Ellen Backmann. Hun fortæller i artiklen på side 16 om spiseudviklingen hos børn fra 0-5 år interessant læsning. Dansk Mælk Dansk mælk det vil være budskabet på vores nye Allomin æsker, som kommer i butikkerne efter sommerferien. For det er faktisk sådan at den mælk der er i vores Allomin produkter kommer fra danske køer. Mælkepulveret laves på en fabrik i Danmark, hvorefter pulveret sendes til vores egen fabrik i Götene i Sverige. Her kommer mælkepulveret i mindre pakker til de danske og norske forældre med små børn, der bruger Allomin produkterne (og ja, Allomin findes også i Norge). Det er vi ret stolte af, og derfor vil vi forsøge at sprede det gode budskab. Semper Temadage Vi gentager succesen og afholder igen i år Semper Temadage, hvor vi har et stærkt program med spændende foredragsholdere klar til jer. Temadagene afholdes som altid i november, nærmere betegnet den: 14. november 2016 i København og den 21. november 2016 i Århus Send mig en mail på katja.lindrup@semper.dk, hvis du allerede nu vil sikre dig en plads. Sommeren er over os forhåbentlig med masser af sol og ingen regn. God sommer og rigtig god læselyst. De bedste sommerhilsner Katja OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 3

4 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

OVERGANGEN TIL FAMILIENS MAD HAR STOR BETYDNING FOR UDVIKLINGEN AF SMÅBØRNS TARMBAKTERIER Det er ikke kun indholdet på menuen, der ændrer sig på barnets vej fra at leve af en mælkebaseret kost til at spise samme mad som resten af familien. Diversiteten af tarmbakterierne gennemgår også en markant udvikling i takt med, at flere fødevarer tilføjes til kosten. Et nyt studie fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet viser, at overgangskosten har større betydning for, hvordan bakteriesamfundet i småbørns tarme udvikler sig, end hidtil antaget. Forfatter: ELINE HOLM, freelancejournalist Når et spædbarn går fra at leve af modermælk, spædet op med ris- majseller hirsegrød, til at begynde også at sætte gummerne i en bid rugbrød, et stykke ost eller en frikadelle, er det ikke kun mundmotorik, smagssanser og øje-hånd koordination, der gennemgår en rivende udvikling. Det samme gør spædbarnets tarmbakterier. Faktisk har overgangen til familiens mad, som typisk begynder omkring ni-måneders alderen, større betydning for udviklingen af bakteriesamfundet i spædbarnets tarm, end man hidtil har troet. Det viser et nyt studie fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet. Studiet er baseret på afføringsprøver fra SKOT (Småbørns Kost og Trivsel) studierne, hvor børnene bliver fulgt fra ni til 36 måneders alderen på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Martin Frederik Laursen, som er ph.d. studerende i Forskningsgruppen for Tarmmikrobiologi og Immunologi på DTU, har undersøgt børnenes tarmbakteriesamfund. Det nye er, at vi identificerer nogle kostkomponenter, som ser ud til at påvirke tarmbakterierne hos børnene, i den periode hvor de spiser overgangskost. Vi har i lang tid vidst, at modermælken var vigtig, samt at der med introduktionen til skemad i form af eksempelvis risgrød sker ændringer i tarmbakteriernes sammensætning. Det, vi ser nu, tyder på, at der også virkelig sker noget, når spædbørnene går over til familiens mad. Der kommer simpelthen flere typer af bakterier, forklarer han. Protein og fibre påvirker tarmsystemet Martin Frederik Laursen uddyber, at mens der tidligere har været forsket en del i tarmbakteriesamfundets allerførste udvikling fra fødslen og op til seks-måneders alderen, har der hidtil ikke været så meget viden om, hvad der sker i ni-måneders alderen, hvor barnets kost bliver mere alsidig. Men denne periode er altså interessant. Det hænger især sammen med, at familiens mad er rig på fiber og protein, eksempelvis i form af kød, rugbrød og ost. De korn-baserede fibre kommer ufordøjet ned i tyktarmen, hvor de kan stimulere væksten af bestemte typer af bakterier, som måske ikke tidligere har kunnet etablere sig. Derfor etableres der andre bakteriearter, som kan leve af nogle af disse forskellige fibre, og diversiteten stiger, forklarer han. I de senere år har der været stigende fokus på tarmbakteriernes betydning for menneskers sundhed. Det har vist sig, at de medvirker til at bestemme, om vi bliver overvægtige, får allergi eller diabetes senere i livet ligesom de påvirker immunsystemet generelt. OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 5

Jo længere de er i processen med at få almindelig mad, desto mere mangfoldigt er deres bakterielle økosystem. Hvert menneske har sin unikke sammensætning af bakterier i tarmen, og hvordan denne sammensætning ender med at se ud, bestemmes i perioden fra fosterstadiet og op til tre-fem-års alderen, hvor tarmsystemets bakteriepopulation er færdigudviklet. Derfor er det meget relevant at udbygge vores viden omkring, hvad der i den tidlige barndom har indflydelse på, hvordan bakteriesamfundet ender med at se ud. Mors vægt påvirker mindre end overgangskost Det nye studie har sammenlignet børn af normalvægtige mødre med børn af overvægtige mødre, fordi man ved, at der er forskel på tarmbakteriesamfundene hos overvægtige og normalvægtige voksne. Formålet var at finde ud af, om morens vægt har indflydelse på tarmbakteriesamfundets udvikling ved overgangen til familiens mad, enten fordi børnene under fødslen bliver podet med en anden slags bakteriesamfund fra moderen, eller fordi familiens kostvaner er anderledes. Det ser dog ud til, at tarmbakteriesamfundet hos børn af henholdsvis normalvægtige og overvægtige mødre udvikler sig på samme måde, når børnene begynder på overgangskost. Vi fandt ikke nogen signifikant forskel. Hvis de overvægtige mødre har overført nogle bestemte bakterietyper, der er associeret med fedme, så kan vi ikke se det med de metoder, vi har til rådighed, når vi undersøger tarmbakteriesamfundet i ni-måneders alderen. Man kan måske sige, at overgangskosten udvasker den påvirkning, der kan være sket tidligere i livet, forklarer Martin Frederik Laursen. Ændret sammensætning af bakterier Selv om der er en lille forskel på kostvanerne for børn af overvægtige mødre sammenlignet med børn af normalvægtige mødre, ser det altså ikke ud til at have den store betydning for tarmbakteriesamfundets udvikling. Derimod kan der ses en forskel på bakteriesamfundene hos de børn, der stadig får meget modermælk eller modermælkserstatning, og de børn, der allerede i ni-måneders alderen hovedsageligt spiser rugbrød med leverpostej, ostehapsere, kødsovs og anden familiemad. Jo længere de er i processen med at få almindelig mad, desto mere mangfoldigt er deres bakterielle økosystem. De børn, der stadig får en meget mælkebaseret kost har stadig mange bifidobakterier, som er gode til at udnytte næringsstofferne i mælken, mens de børn, der er helt overgået til familiens mad, har rigtig mange lachnospiraceae, som er en bakteriegruppe, der kan nedbryde kostfibre, mens andelen af bifidobakterier er faldet, forklarer Martin Frederik Laursen. Ligesom morens overvægt ikke ser ud til at have den store betydning for tarmbakteriesamfundets udvikling, når familiens mad kommer på bordet, fandt studiet heller ikke signifikant forskel på tarmbakteriernes reaktion, når overgangskosten blev introduceret til børn født ved kejsersnit, for tidligt fødte børn og børn, som havde fået antibiotika tidligere i livet alle faktorer, som menes at have indflydelse på tarmbakteriernes sammensætning umiddelbart efter fødslen og i månederne herefter. Martin Frederik Laursen tilføjer dog, at det ikke er ensbetydende med, at disse faktorer kan fjernes fra ligningen, når der skal ses på tarmbakteriesamfundets udvikling. For selvom der ikke blev målt nogen forskel ved ni-måneders alderen, kan den godt have været til stede på et tidligere tidspunkt. Men disse effekter er formentlig blevet udvasket af de stærke effekter af modermælk og overgangskost. For tidligt at ændre på anbefalingerne Dog vil han ikke anbefale hverken forældre eller fagpersoner, der arbejder med småbørn og kost til dagligt, at begynde at skrue på timingen i, hvornår overgangskosten bliver introduceret eller madens sammensætning for den sags skyld. Martin Frederik Laursen understreger, at den nye viden ikke ændrer på, at amning er rigtig godt for tarmsystemets udvikling. Så han vil ikke have mødrene til at stoppe med at amme tidligere. Det er for tidligt at begynde at ændre på noget i forhold til, hvornår man be- 6 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

STUDIET VISER AT: gynder at give sit barn familiens mad. Jeg vil heller ikke give en opfattelse af, at forældrene bare skal fylde deres børn med proteiner og fibre. Man skal stadig holde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, siger Martin Frederik Laursen og tilføjer, at det måske ligger ti år frem i tiden, før forskningen kan give et mere præcist svar på, hvornår det er optimalt for tarmbakteriesamfundets udvikling at erstatte den mælkebaserede kost med familiens mad, samt hvilke specifikke kostkomponenter i familiens kost, der er vigtige i denne sammenhæng. Grobund for ny forskning Hvor studiet virkelig er interessant, er derimod i forskningskredse. Der er lavet rigtig mange studier af bakteriesammensætningen hos voksne, men vi mangler stadig forståelse for, hvad påvirkningerne i barndommen har af betydning for diversiteten af tarmens bakteriesamfund og de sundhedsmæssige konsekvenser, det kan få senere hen i livet. Der er mange ting i det her studie, vi kan bygge videre på forskningsmæssigt. Så vi ser det som endnu en Kilder: byggeklods i vores viden om tarmbakteriesamfundets udvikling. Vi ved, at der er større påvirkelighed i barndommen, og dermed også større mulighed for at få indflydelse på, hvad for en bakteriesammensætning, man ender med at have som voksen. Derfor er det utrolig interessant at beskæftige sig mere med, hvilke påvirkninger der har betydning for vores tarmbakteriesamfund og dermed vores sundhed senere i livet, siger Martin Frederik Laursen. Nogle forskere har for eksempel kigget på tarmbakterierne hos underernærede børn i ulande, og her har det vist sig, at deres bakteriesamfund ikke er så udviklet. Men hvis man giver disse børn bakterier, som ældre sunde og raske børn har, så kan man faktisk reparere på, hvordan de underernærede børn vokser. Det er super interessant. Og det siger igen noget om, hvilke muligheder der ligger i at bygge videre på vores viden om tarmsystemets udvikling i barndommen, mener Martin Frederik Laursen. Infant Gut Microbiota Development Is Driven by Transition to Family Foods Independent of Maternal Obesity, DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet, samt Martin Frederik Laursen, ph.d. studerende i Forskningsgruppen for Tarmmikrobiologi og Immunologi på DTU Overgangskosten har afgørende betydning for udviklingen af småbørns tarmbakteriesamfund. Fibre og protein fra for eksempel rugbrød, ost og kød øger diversiteten i småbørns bakteriesamfund. Forskellen på tarmbakteriesamfund hos børn af hhv. normalvægtige og overvægtige mødre er ikke signifikant i ni-18 måneders alderen, når barnet begynder på eller er overgået til familiens mad. Andre faktorer som for eksempel fødselsmetode, om barnet er født før eller efter termin og brug af antibiotika i den tidlige barndom kan have påvirket udviklingen af tarmens bakteriesammensætning umiddelbart efter, men disse forhold har ringe indflydelse på sammensætningen af bakterier ved ni-måneders alderen. Om studiet: Studiet er lavet ved at analysere afføringsprøver fra mere end 200 danske børn fra SKOT (Småbørns Kost og Trivsel) studierne, hvoraf halvdelen er født af normalvægtige mødre, mens halvdelen er født af overvægtige mødre. Se mere på skot.ku.dk. Prøverne er indsamlet ved ni og 18-måneders alderen, hvor børnenes kost går fra primært at være mælkebaseret til at bestå af den samme mad, som resten af familien spiser. OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 7

REPORTAGE Bakterier er bedre end deres rygte De har et blakket ry som beskidte, sygdomsfremkaldende og farlige. I dag er det dog blevet meget mere interessant at se på bakterier med gode egenskaber og deres store betydning for et velfungerende mave-tarmsystem, ikke mindst hos de små. Hvordan dette spiller sammen med en af tidens største ernæringstrends, probiotika, var hovedemnet på Sempers temadag, hvor også nutidens farrolle og den moderne familie fik et kærligt eftersyn. Forfatter: ELINE HOLM, freelancejournalist Ser du en blinkende, rød advarselslampe for dig, når du hører ordet bakterier`? Det er der slet ingen grund til. Forskningen har nemlig én gang for alle nedbrudt myten om, at alle bakterier er farlige for mennesker. Faktisk er langt størstedelen af de mange millioner bakterier, der findes i og på vores kroppe, helt essentielle for vores sundhed og velvære, og derfor er det relevant at se på, hvordan vi bedst støtter udviklingen af en sund bakterieflora lige fra spædbarnsalderen. Det var budskabet på Sempers temadag, som blev afholdt i november 2015 i København. Over 200 sundhedsplejersker, børnesygeplejersker, diætister og andre fagfolk inden for børneernæringsområdet var mødt op i CPH Conference i DGI byen for at høre om udviklingen af tarmsystemets bakteriesamfund hos børn og evidens for sikkerhed og effekt af probiotika - og i den anden boldgade nutidens farrolle og den moderne familie. De fleste bakterier er gode Martin Iain Bahl, seniorforsker i DTU Fødevareinstituttet, lagde ud med at komme med en overraskende pointe, som siger noget om, hvorfor bakteriesamfundet i tarmen er så vigtigt: Vi mennesker er hjemsted for så mange bakterier, at man kan sige, at vi består af 90 procent bakterier og 10 procent humane celler. Og mens bakterierne huserer overalt på vores kroppe, findes langt størstedelen af dem i tarmen. Men hvilke bakterier er der egentlig tale om, spurgte seniorforskeren salen, og fik prompte svaret E. coli bakterier`. Ja, men faktisk udgør E. coli bakterier kun mellem én promille og én procent af den samlede tarmflora, forklarede Martin Iain Bahl, som understregede, at bakterierne i tarmen på trods af enkelte skurke` samlet set udgør et positivt bofællesskab, som blandt andet regulerer immunsystemet, styrker tarmvæggen, beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier og hjælper med at udvinde energi af maden. Udvikling af mikrobiota starter i fosterstadiet Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at tale om bakterier, når det kommer til spædbørn? Martin Iain Bahl kunne fortælle, at der de senere år er sket en revolution inden for forståelsen af, hvordan tarmsystemet udvikler sig fra fødslen. Det har blandt andet betydet, at endnu en af de mange myter, der omgærder bakteriernes verden, er blevet aflivet: At børn fødes med et sterilt tarmsystem. Denne antagelse er de senere år blevet udfordret, og meget tyder på, at der sker en overførsel fra morens tarmbakterier fra placenta til barnets tarmsystem. Vi ved ikke, præcis hvordan det sker, men meget tyder på, at det er sådan, fortalte Martin Iain Bahl, som sammenlignede barnets tarmbiota ved fødslen med en bar mark. I begyndelsen er den kun bevokset med græs, men efterhånden som barnet vokser, stiger biodiversiteten fra de første små buske vokser frem, til der i to-tre årsalderen står et stabilt system med store træer og et væld af forskellige plantearter. 8 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

Kritisk at forstyrre den tidlige tarmudvikling Alle menneskers tarmbiota består af de samme fem hovedgrupper af bakterier, men inden for disse rækker varierer sammensætningen af arterne fra menneske til menneske og hvordan den endelige skov af bakterier er sammensat, bestemmes i den tidlige barndom. Han nævnte desuden, at vilkårene for de gode bakterier i tarmen hos de helt små også kan fremmes ved at bruge modermælkserstatning med prebiotika, som er stoffer, der ved fermentering ændrer sammensætningen og/ eller aktiviteten af mikrobiota på en gavnlig måde. Derfor er de første to-tre år af et barns liv et meget kritisk tidspunkt at forstyrre tarmsystemets udvikling, fastslog Martin Iain Bahl, som pegede på, at vi med vores moderne livsstil risikerer at udsætte barnet for en række påvirkninger, der hæmmer udviklingen af en optimalt sammensat mikrobiota i tarmen. Det gælder blandt andet det meget rene miljø, vi færdes i, samt brugen af antibiotika, modermælkserstatning og kejsersnit. Alt sammen noget, der bliver kædet sammen med langsigtede konsekvenser som for eksempel astma, allergi, eksem, fedme, inflammatoriske tarmsygdomme og type 1 sukkersyge. Probiotika som forebyggelse De fleste vil dog nok være enige i, at mulighederne for eksempelvis at forløse børn via kejsersnit, behandle syge børn med antibiotika og tilbyde modermælkserstatning, er en positiv udvikling for menneskeheden på trods af de eventuelle følgevirkninger, det kan have på tarmsystemet. Men her kommer probiotika ind i billedet: Ved at give et kosttilskud med naturlige, gode bakterier, kan vi være med til at styrke barnets udvikling af en sund mikrobiota, på trods af de udfordringer, det måtte møde i de første, kritiske år. Kunne man ligefrem forestille sig, at man behandlede børn med gode bakterier i stedet for antibiotika? ville en tilhører i salen vide. Så langt ville Martin Iain Bahl dog ikke gå men han pegede på, at der i nogle lande altid bliver udskrevet probiotika sammen med antibiotika for på den måde at begrænse de negative konsekvenser, en penicillinkur kan have på tarmsystemet. Desuden kunne det være en mulighed at give probiotika som forebyggelse, så man sikrer sig et sundt tarmsystem inden en eventuel infektion med antibiotika-behandling, fastslog Martin Iain Bahl. Virker probiotika? Men hvor stor sikkerhed har vi egentlig for, at probiotika virker? Det var temaet for næste oplæg, som klinisk farmaceut og ph.d. Bettina Nygaard Nielsen stod for. Hun fastslog, at i og med at probiotika er karakteriseret som et kosttilskud, er der ikke de samme høje krav til dokumentation for sikkerheden og effekten, som det er tilfældet med egentlige lægemidler. Dog er der forskellige studier at læne sig op af, hvis man er på udkig efter en rettesnor i forhold til, om det virkelig har en gavnlig effekt at bruge probiotika til børn med kolik, luftvejsinfektioner, gastroenteritis og funktionelle adbominale smerter. I forhold til kolik henviste Bettina Nygaard Nielsen til fem studier, der omhandlede behandling med Lactobacillus reuteri. Efter tre måneder var der en statistisk signifikant forskel på både mindre gråd, gylpen og flere afføringer per dag, fortalte Bettina Nygaard Nielsen. En tilhører stillede sig dog kritisk over for det resultat med henvisning til, at børn med kolik ofte får det bedre efter netop tre måneder. Ja, det er en god pointe, og det skal man selvfølgelig være opmærksom på. Men børnene fik det også bedre i forhold til placebo-gruppen, så der er noget, der tyder på, at probiotika kan have en gavnlig effekt, sagde Bettina Nygaard Nielsen. OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 9

Når faren bliver involveret, er han fuldt ud i stand til at udfylde den samme rolle som moren har i forhold til spædbarnet Bedre dokumentation på vej Også når det gælder luftvejsinfektioner, gastroenteritis og funktionelle abdominale smerter kunne Bettina Nygaard Nielsen henvise til studier, der viste nogen evidens` for behandlingseffekt med probiotika bedst dokumenteret er brugen af probiotika til behandling af gastroenteritis. Men hun pegede på usikkerheden i forhold til, at dokumentationen er stykket sammen fra forskellige studier med hver sin fremgangsmåde fra forskellige steder i verden som eksempelvis Japan, Italien og Mexico. I den forbindelse efterlyste Bettina Nygaard Nielsen et stort studie på danske børn. Vi mangler den videnskabelige dokumentation, vi gerne vil have. Men der er interessante trends i gang, og jeg tror, at vi vil se flere studier i fremtiden, som kan give os bedre evidens for sikkerheden og effekten af probiotika, sluttede Bettina Nygaard Nielsen. Far vil være med Så blev det chefpsykolog Svend Aage Madsens tur til at skildre mandens vej fra fortidens rolle som fjern forsørger og beskytter af familien, der for alt i verden skulle holdes langt væk fra fødsler og spædbørn, til nutidens deltagende og aktive far, der kan indgå i spædbarnets pleje på fuldstændig lige vilkår med moren. Chefpsykologen begyndte med at fortælle om det, der i hans øjne revolutionerede farrollen herhjemme: Den gang mænd begyndte at deltage ved fødsler. Det var faktisk fædrene selv og ikke systemet der prikkede hul på den byld. Hospitalspersonalet forsøgte med alle midler at holde fædrene væk fra fødestuerne. Men i 70 erne begyndte der en folkebevægelse nedefra, hvor mændene simpelthen nægtede at forlade deres kvinder. Der er eksempler på fædre, der har lænket sig selv til sengen for ikke at blive smidt ud, og nogle gange blev politiet tilkaldt, fortalte Svend Aage Madsen. Vigtigt at faren føler sig betydningsfuld Men én ting er at holde i hånd og hente saftevand under fødslen noget andet er at være en aktiv medspiller i forhold til at passe og pleje den nyfødte. Beder man vordende fædre om at sætte billeder på, hvordan de forestiller sig samværet med deres kommende børn, beskriver 65-70 procent en situation, hvor barnet er blevet stor nok til at cykle eller spille fodbold, mens langt de færreste mænd forestiller sig at have et egentligt spædbarn modsat kvinderne, der levende ser for sig, hvordan de passer og plejer deres baby. Dette ændrer sig dog drastisk efter fødslen: Nu beskriver også faren den nærhed og omsorg, der er uløseligt forbundet med plejen af en nyfødt. For faren kan godt. Det viser sig, at når faren bliver involveret, er han fuldt ud i stand til at udfylde den samme rolle som moren har i forhold til spædbarnet, pointerede Svend Aage Madsen. Set i det lys virker det mærkeligt, at stort set alt materiale omkring fødsler og spædbørn henvender sig direkte til moren, mens faren nærmest er ikke-eksisterende. I den forbindelse havde Svend Aage Madsen en appel til de forsamlede sundhedsplejersker: Den allervigtigste opgave i forhold til at støtte op om den nye farrolle, er at vise ham, at han er betydende. For hvis han lige fra fødslen indirekte får at vide, at han kan undværes, er det let at reproducere det mønster resten af livet, understregede Svend Aage Madsen. Og ind på scenen trådte han den moderne far i skikkelse af musiker og entertainer Thomas Buttenschøn. Han sammenfattede det at være en familie så fint ved at synge om, at selv om det hele ind imellem ramler, og man får lyst til at smække døren bag sig så går man altid hjem igen. 10 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

VOX POP PROBIOTIKA KAN HJÆLPE SPÆDBARNET Sille Klyver, sundhedsplejerske, Københavns Kommune Hvorfor er du kommet i dag? Fordi Semper holder nogle rigtig gode temadage, som har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig inden for ernæring til spædbørn. I mit daglige arbejde ser jeg omkring 70 familier, og for den del, der har børn med maveproblemer, er det vigtigt for mig at kunne rådgive om udviklingen inden for probiotika. Hvad har været mest spændende at høre? At Semper har lavet et produkt, som kan hjælpe nogle af de børn, der døjer med maveproblemer. Når jeg en anden gang støder på en familie, der har udfordringer på dette område, vil jeg helt klart anbefale dem at prøve Allomin Syrnet SensiPro. Derudover syntes jeg, det var rigtig fint at høre Svend Aage Madsen og Thomas Buttenschøn fortælle om deres syn på den moderne far og familie. Begge billeder kan jeg genkende fra mit arbejde. VI SKAL HUSKE OGSÅ AT TALE TIL FAR Ulla Lebahn, selvstændig børneergoterapeut Hvorfor er du kommet i dag? Jeg arbejder med børn, der har svært ved at spise, og i den kontekst er jeg også nødt til at kigge på ernæring. Jeg blev trukket hertil af oplæggene omkring bakteriernes udvikling i tarmen og probiotika, for det er en del af det, jeg rådgiver forældre om. Har du lært noget, som du kan bruge i dit daglige arbejde? Ja, helt klart. Jeg fik en bekræftelse af, at mave-tarmsystemets funktion er meget betydningsfuld for, om barnet har det godt, og at det er essentielt, at barnet får en ernæring, der er gavnlig i den forbindelse. Men dagens overraskelse var Svend Aage Madsens indlæg om den moderne farrolle. Jeg troede slet ikke, det ville være interessant for mig, men jeg kan se, at jeg skal hjem og revurdere mine spørgeskemaer, for der er faktisk ikke noget i dem, der henvender sig direkte til faren. Det var en interessant pointe, at faren ikke føler sig inkluderet, når vi kun taler til moren. SAMMEN KAN VI IMPLEMENTERE NY VIDEN Bodil Giversen, ledende sundhedsplejerske, Kalundborg Kommune Hvorfor er du kommet i dag? Normalt deltager jeg ikke i faglige arrangementer som dette, for i min ledende funktion er det ikke mig, der tager ud til familierne og udfører arbejdet i praksis. Men jeg ville gerne have opdateret min viden inden for probiotika, som er et meget spændende område at arbejde med. Hvad har du hørt, som du kan bruge i dit daglige arbejde? Jeg har fået en baggrundsviden, som jeg kan bruge, når vi diskuterer i gruppen. I den forbindelse er det en stor fordel, at vi er 12-13 sundhedsplejersker fra samme arbejdsplads af sted, for på den måde er det lettere at få implementeret ny viden, end hvis det kun var en eller to, der var blevet præsenteret for den. Nu skal vi hjem og fordøje det, vi har hørt og derefter skal vi diskutere, om vi eventuelt skal ændre praksis. VIDEN OM MAVE-TARMSYSTEMET ER ESSENTIELT Trine Sund, sundhedsplejerske, Indre by/østerbro Hvorfor er du kommet i dag? Først og fremmest for at høre det første oplæg omkring mave-tarmsystemet hos spædbarnet. Når jeg er ude hos familierne som sundhedsplejerske og oplever grædende børn omkring treugers-besøget, er det rigtig vigtigt for mig at have en stor viden om, hvad der egentlig sker i mave-tarmsystemet i denne periode. Hvilken pointe fra dagens oplæg har overrasket dig mest? At der allerede sker en overførsel af bakterier fra moren til fostret gennem moderkagen det er noget, som jeg gerne vil søge dybere ned i. I det hele taget var det rigtig spændende at høre, hvor langt vi er kommet med viden om, hvordan mave-tarmsystemet udvikler sig hos spædbarnet. OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 11

Gode giver sunde børn Et velfungerende bakteriesamfund i tarmsystemet er afgørende for vores sundhed og trivsel, og det hele starter i den allertidligste barndom, hvor hver vores unikke sammensætning af bakterier bestemmes. Derfor stiller forskningen i disse år skarpt på, hvordan vi kan understøtte udviklingen af det mest hensigtsmæssige bakteriesamfund og begrænse de negative påvirkninger af kejsersnit, antibiotika og modermælkserstatning eksempelvis med probiotika. Forfatter: ELINE HOLM, freelancejournalist 12 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

Tidligere troede man, at børn blev født med steril tarm. Det tyder ny forskning dog på, er forkert. Dit barn kan få dem som dråber. Tilsat modermælkserstatningen. Sammen med d-dråberne, som spædbarnet alligevel skal have hver dag. I den yoghurt, du selv spiser til morgenmad. Når det kommer til probiotika, er udvalget til spædbørn efterhånden ganske omfattende, og det virker som om, at alle der har noget med sundhed, ernæring og børn at gøre, automatisk interesserer sig for mikroorganismer og bakteriesamfund og hvordan vi kan medvirke til at skabe de mest optimale forhold for, at tarmens bakteriesamfund hos de mindste udvikler sig på den mest hensigtsmæssige måde. Og det er faktisk ikke helt forkert, fortæller Martin Iain Bahl, som er seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet. Der bliver ikke kun talt meget om dette område, der bliver også forsket rigtig meget i det, siger han og henviser til, at vores viden om, hvad bakterierne i især tarmen betyder for menneskers sundhed har taget et kvantespring inden for det seneste årti. Kolonisering fra fosterstadiet Fortidens unuancerede forestilling om bakterier som farlige, usunde og skadelige for menneskets ve og vel er udslettet, og i stedet er det slået fast, at mikroorganismerne er altafgørende for vores sundhed og velvære og kan kædes sammen med, hvor disponerede vi eksempelvis er for overvægt, allergi, astma og inflammatoriske tarmsygdomme. Og da hele grundlaget for udviklingen af et sundt bakteriesamfund i tarmen starter i den allertidligste barndom, er det naturligt at se på, hvad vi kan gøre for at støtte op om den gode udvikling. Tidligere troede man, at børn blev født med steril tarm. Det tyder ny forskning dog på, er forkert. I stedet ser det ud til, at koloniseringen af tarmen så småt begynder allerede i fosterstadiet, og for alvor tager fart i selve fødselsøjeblikket ud fra den mikrobiota, som moren har ved fødslen. Så hvis barnet bliver født naturligt gennem fødselskanalen, bliver det koloniseret, som det er meningen. Det videre forløb sker ud fra det, barnet siden bliver præsenteret for, som modermælk og bakterier i omgivelserne, forklarer Martin Iain Bahl, som sammenligner tarmsystemet hos et nyfødt barn med en bar mark. Bakterier er stadig ukendt land I starten er tarmen kun bevokset med få hurtigt voksende arter, men efterhånden som barnet vokser, kommer der blomster, buske og træer til, indtil der i tre-fem-års alderen står en færdigudviklet, frodig skov. Men i det moderne samfund, hvor mulighederne for at sikre, at børn på trods af de risici, de måtte møde i barndommen kommer helskinnede igennem og vokser op som sunde og raske mennesker, kan vi paradoksalt nok komme til at spænde ben for udviklingen af et optimalt bakteriesamfund i tarmen. Forløses barnet ved kejsersnit, sker der ikke den overførsel af bakterier fra morens underliv, som er med til at kickstarte bakteriesamfundets udvikling. Får barnet modermælkserstatning, får det heller ikke ad den vej adgang til morens bakterier via modermælken. Og får det antibiotika tidligt i barndommen, slår medicinen ikke bare de uvelkomne bakterier ned, men også mange af de gavnlige. Normerne om, at et hjem skal være næsten sterilt rent, kan også blive en hæmsko i forhold til, at barnet bliver eksponeret for færre bakterier, end det tidligere er sket i naturen. Tager man alle de her forhindringer i betragtning, giver det rigtig meget mening at finde ud af mere om, hvordan vi bedst kan understøtte udviklingen af et sundt bakteriesamfund. Martin Iain Bahl understreger dog, at selv om der bliver forsket løs på såvel universiteter som i private virksomheder i ind- og udland, og det efterhånden er slået fast, at størstedelen af vores bakterier er gode med kun få skurke som undtagelser er store dele af bakteriernes verden stadig ukendt land. Udfordringen er, at vores viden om, hvilke bakterier der er gode og dårlige, stadig er begrænset. Tarmen indeholder mellem 150 og 200 bakteriearter, og det er forskelligt fra person til person, hvad vi er koloniseret med. Normalt er der fin balance i vores forskellige bakteriesamfund, men en gang imellem sker der noget, der gør at ligevægten mellem bakterierne bliver forskubbet, forklarer Martin Iain Bahl. Førstehjælp til tarmsystemet Hvad der præcis sker, når der går kludder i bakteriebalancen, er der heller ikke hundrede procent klarhed over. Men hos spædbørn mistænkes uligevægt i det stadig umodne tarmsystem blandt andet at kunne forårsage kolik, diarré og refluks og på længere sigt kroniske lidelser som overvægt, astma og allergi. Her bliver det interessant at se på, om man som forældre kan være med til at reducere den uheldige påvirkning af bakteriesamfundet, eksempelvis med probiotika. Det beskæftiger man sig med hos det svenske firma BioGaia, som er verdensledende inden for produktion af probiotika. Probiotika kan hjælpe spædbarnet ved både at gøre livet sværere for mulige sygdomsfremkaldende organismer, og ved at reducere antallet af dem, forklarer Salme Portinson, som er Scientific Information Manager i BioGaia. Veldokumenteret effekt Firmaet arbejder især med bakteriearten Lactobacillus reuteri, som kan producere antimikrobielle stoffer, der hæmmer væksten af andre bakteriegrupper. Denne art har ifølge BioGaia også den fordel, at den har evnen til at leve gennem hele fordøjelsessystemet, fra munden til tyktarmen i modsætning til mange andre bakteriearter, som ikke klarer turen gennem mavesækkens sure miljø. Samtidig er L. reuteris virkning blandt de mest veldokumenterede. Ifølge Salme Portinson findes der et væld af studier på nyfødte og for tidligt fødte børn, som fastslår den gavnlige effekt af L. reuteri Protectis, som er det kommercielle navn af BioGaias mest brugte probiotiske stamme. Det er den eneste type probiotika, som har vist resultater i forhold til at reducere gråd hos spædbørn med koliklignende symptomer, og en ny systematisk gennemgang af forskellige typer behandling af disse viste, at L. reuteri Protectis har en bedre virkning end andre af de tilgængelige behandlingstyper. Samtidig er det en af de eneste typer probiotika, som har vist sig at have en gavnlig effekt i forhold til at forhindre refluks og forstoppelse hos ellers raske spædbørn, fortæller Salme Portinson, som også peger på, at blandt andet ESPG- OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 13

HAN (European Society of Pediatric Gatroenterology, Hepatology and Nutrition) anbefaler brugen af L. reuteri Protectis til behandling af diarré hos småbørn som supplement til væsketerapi en anbefaling, som støttes af børnelæger i Latinamerika. Find din egen holdning Hun forklarer, at siden L. reuteri er en bakterieart, der forekommer naturligt i fordøjelsessystemet hos mennesket, og som spædbarnet får automatisk gennem modermælken, hvis det ammes, kan denne type probiotika i princippet bruges til alle spædbørn. De fleste forældre vælger dog kun at bruge den, hvis der viser sig specifikke udfordringer. Martin Iain Bahls anbefaling, baseret på vores nuværende viden, er da også at reservere brugen af probiotika til småbørn til særlige omstændigheder. Hos små børn skal man passe på med at skabe problemer, der ikke er der. Fordøjelsessystemet er så komplekst, at man endnu ikke har helt overblik over, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Så det er også et spørgsmål om, hvilken holdning man har, og det må den enkelte forælder gøre op med sig selv. I nogle lande er det for eksempel helt normalt, at man ordinerer probiotika sammen med antibiotika, fordi man mener, at probiotika kan reducere den negative effekt på fordøjelsessystemet, som antibiotika har, siger han. Overføre hele bakteriesamfund Sikkert er det dog, at der ligger et stort potentiale i at dykke dybere ned i udviklingen af bakteriesamfundet i tarmen. Martin Iain Bahl fremhæver, at der i øjeblikket foregår forsøg på at behandle forskellige mavetarmsygdomme og særligt Clostridium difficile infektion, ved såkaldt fecal transplantation, hvor man i stedet for at give tilskud af enkelte bakteriearter, som det er tilfældet med probiotika overfører hele bakteriesamfund fra en rask donor, hvilket sker på meget lavpraktisk vis. På den måde kan man genskabe et sundt bakteriesamfund i sin helhed, i stedet for at forsøge reparere med meget få reservedele. For småbørn kunne dette eksempelvis være interessant i den situation, hvor en kur med antibiotika har skabt uligevægt i tarmsystemet. Det er i et meget tidligt stadie, og det er ikke nemt at overbevise folk om, at det er en god idé direkte at overføre afføring fra et menneske til et andet. Det ville blive rigtig interessant, hvis man kunne finde en metode til at koge det ned`, og give det i pilleform. Udfordringen er at finde ud af, hvilke bakterier der skal være i blandingen. For som det er i dag, ved man reelt ikke, hvad det er, man flytter over, og det ligger der en risiko forbundet med, mener Martin Iain Bahl. Stort potentiale for probiotika Salme Portinson fra BioGaia er enig i, at der skal mere forskning på området. Mens effekten af L. reuteri Protectis ifølge hende er velbelyst på visse områder, når det gælder børn, er der brug for yderligere evidens for virkningen af probiotika som helhed. Også for at kaste lys over det væld af lidelser, som menes at kunne kædes sammen med menneskets bakteriesamfund. Som gruppe er der behov for mange flere studier af høj kvalitet. Det vil være interessant, også fordi der er mange nye områder, hvor probiotika menes at kunne spille en positiv rolle, og her vil vi se studier i fremtiden. Det gælder for eksempel forebyggelse af allergi og lidelser som autisme og ADHD hos børn, siger hun. Én ting er sikkert: Går forskningen inden for udviklingen af spædbarnets bakteriesamfund og probiotikas effekt på dette ligeså stærkt i det kommende årti som i det foregående, vil vi blive meget klogere på bakteriernes verden i den nærmeste fremtid. Til gavn for vores egen og de kommende generationers sundhed. HVAD ER PROBIOTIKA? Levende mikroorganismer ofte i form af mælkesyrebakterier som, når de findes i tilstrækkelige mængder, har en gavnlig effekt på helbredet. Formålet med at bruge probiotika er at forbedre balancen i mavetarmkanalens bakteriesammensætning, og på den måde at forbedre tarmens funktion og fremme sundheden. Hos spædbørn kan probiotika potentielt have gunstige effekter på helbredet, som for eksempel at modvirke langvarig gråd som følge af mavekneb, diarre og refluks. Konklusionerne vedrørende brug af probiotika ved visse sygdomme er lovende. Der kræves dog flere, større og bedre studier, før man kan komme med mere specifikke anbefalinger. Kilder: Sundhed.dk, BioGaia og Martin Iain Bahl, DTU Fødevareinstituttet 14 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

Semper Temadage 2016 Husk at sætte kryds i kalenderen. Semper Temadage afholdes i år: Mandag d. 14. november 2016 i København Mandag d. 21. november 2016 i Århus Temaet i år er forældreskab, hvor vi sætter fokus på en god start for mor og nyfødt, samt snakker om mentalisering og fars plads i familien. Deltagelse er selvfølgelig gratis. Tilmelding sker efter først-til-mølle -princippet og kan ske pr. mail til katja.lindrup@semper.dk eller telefon 2531 8989. Husk at oplyse navn, telefonnummer og mailadresse samt hvor du arbejder. SÆT KRYDS I KALENDEREN

Spiseudviklingen hos børn har klare milepæle og kan objektivt måles med vækstkurver. Evnen til at spise udvikles primært i løbet af barnets første tre år og er drevet af medfødte evner, nysgerrighed og lyst til at lære i kombination med forældrenes evne til at være opmærksomme på barnets signaler og skabe en positiv, tryg stemning ved måltiderne. Forfatter: ELLEN BACKMAN, autoriseret logopæd og ph.d. i helse og livsstil ved Högskolan i Halmstad Ud over mad ud fra et vækstperspektiv, opfylder måltidet også en vigtig rolle i den kulturelle læring og det sociale samvær. Måltider giver en kontekst til at udvikle ordforråd, træffe valg og tale om begivenheder i det daglige liv. Følgende tekst beskriver de fælles udfordringer, der findes for børn og forældre på denne spændende rejse. 0-6 måneder Allerede i livmoderen trænes evnen til at spise, og sug- og synkebevægelser ses allerede i uge 10-14. Fosteret sluger fostervand og stimulerer ansigts- og mundregionen gennem berøring og ved at sutte på fingre. For det nyfødte barn er evnen til at spise en af de første funktioner, det selv kan styre gennem søge- og sugerefleksen. En lille kæbe, en tunge, der fylder størstedelen af mundhulen, og fedtpuder på indersiden af kinderne skaber de rette forudsætninger for et effektivt sug. Anatomien i det nyfødte barns mund og svælg er specielt tilpasset til at kunne koordinere vejrtrækning med sugning og synkning. Mundregionen er den del af kroppen, der modtager den største mængde sensorisk information, for eksempel hvad angår smag, lugt, vibrationer, tryk, temperatur og 2-punktsdiskrimination. Børn bruger tidligt munden til at udforske deres omgivelser og overvældes af indtryk ved at have fingrene i munden, tykke på legetøj, smage på mad eller kysse søskende, hvilket er en vigtig del af deres udvikling, som gør dem klar til at gå fra flydende til fast føde. Måltiderne i spædbarnets første tid er også en platform til at skabe følelsesmæssigt og kommunikativt samspil mellem børn og forældre. De lærer sammen hinanden at kende, og forældrene hjælper i denne første tid barnet ved at tolke og bekræfte de signaler, der kommer fra barnets krop. Gennem dette samspil lærer barnet vigtige ting: Barnet bliver bevidst om kroppens signaler, finder ud af, at det kan kommunikere og får tillid til, at omgivelserne kan give barnet det, som det har brug for. 6-12 måneder Barnets ansigt er nu blevet større, og der er mere plads i mundhulen til øget tunge- og kæbe-aktivitet. Allerede fra fire måneders alderen kan børn smage små mængder af familiens øvrige mad, hvis det viser interesse for dette: måske slikke sovs fra en finger eller mærke på lidt kartoffelmos. Fra ca. seks måneders alderen er barnet klar til at få anden føde som supplement til modermælk eller modermælkserstatning. Børn, der bliver ammet, er ofte mere åbne for forskellige smage end børn, der kun har fået mad med flaske, på grund af den smag som modermælken får af moderens varierede fødeindtagelse. Smagspræferencer er også stærkt påvirket af erfaringer og opfattelser, der er knyttet til måltidet. Ved fødslen foretrækker børn søde frem for sure eller bitre smage, og ved fire måneders alderen begynder barnet at foretrække salt mad. I løbet af sidste halvdel af det første leveår lærer barnet løbende at spise grov mos og bløde stykker mad, i takt med at det får mere og mere motorisk kontrol over kæben, læberne og tungen samt bedre øje-hånd-koordination, nakkekontrol, stabilitet og håndfærdigheder. Evnen til selv at kunne regulere fødeindtagelsen ved at føle sult og mæthed er en del af spiseudviklingen. Appetit kan beskrives som en kombination af sult, lyst til mad og fysiske forudsætninger. Fysiologiske sultfølelser på grund af lavt blodsukker, og at mavesækken trækker sig sammen, beskrives som appetitreguleringens største drivkraft. Appetitten påvirkes også af lyst til mad, der vækkes gennem for eksempel syns- og duftindtryk eller indlærte sociale situationer og rutiner. Når små børn bliver præsen- 16 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

teret for mad, kan appetitten tydeligt påvirkes ved hjælp af rutiner og en behagelig og tydelig præsentation. Allerede når barnet bliver præsenteret for smagsprøver, kan barnet opmuntres til at spise så meget som muligt selv, da undersøgelser har vist, at raske børn, der selv spiser, tilgodeser deres ernæringsbehov og får en bedre appetitregulering. 1-2 års alderen Ved et års alderen kan børns tunge og kæbe bevæge sig mere frit i forhold til hinanden. Dette giver forudsætninger for, at barnet på en mere avanceret måde kan håndtere konsistenser og bearbejde maden. Tungefærdigheder udvikles og kan med fordel stimuleres ved hjælp af blød mad i stave, som barnet selv kan holde, og som ikke kan risikere at havne i den gale hals på samme måde som mad i små stykker. Det er vigtigt, at forældrene tilbyder barnet god mad, skaber trygge og behagelige måltider og opmuntrer barnet til at være selvstændigt. Hvis måltider opleves som en positiv begivenhed, og den tilbudte mad er tilpasset til barnets forudsætninger, vil et raskt barn spise, vokse og blive selvstændigt til måltiderne. Familiens måltider skal tages alvorligt. I denne periode er det vigtigt at udnytte barnets nysgerrighed og tilbyde det en række forskellige smage og konsistenser som en forberedelse til den periode med neofobi, frygt for nye ting, der finder sted i slutningen af denne periode. 2-5 års alderen Børn på mellem to til fem år er mest tilbageholdende, hvad angår nye smage, hvilket er beskrevet som havende en evolutionær baggrund. Barnet er nu mere motorisk selvstændigt og udforsker omgivelserne længere væk fra forældrene. Neofobi er en iboende kontrolfunktion, der forhindrer barnet i at stoppe hvad som helst i munden og udelukkende spise velkendt mad. For at lokke barnet til at udvide sit smagsrepertoire er familiemedlemmerne vigtige forbilleder, ligesom mange gentagelser af den nye smag, verbal opmuntring i forbindelse med smagsprøver og barnets tidligere erfaring under måltiderne. I to års alderen har barnet en veludviklet mundmotorik, men det kan mangle tilstrækkelig styrke til at håndtere for eksempel kød eller sejt brød. I tre års alderen plejer barnet at kunne spise selv, og spiseudviklingen i børnehavealderen består af en mere forfinet anvendelse af grov- og finmotoriske bevægelser samt udvidelse af forskellige smage og konsistenser. Måltidet er sjældent en konfliktfri zone. For et barn i børnehavealderen er måltider en mulighed for at teste grænser af, for eksempel vedrørende hvordan man spiser, hvor meget eller hvad man vil spise. Et fornuftigt måltid bygger på en voksen, der tager et tydeligt ansvar for, hvad, hvornår, hvordan og hvor måltider forløber, men som også stoler på og lytter til barnets signaler, hvad angår timing, mængde, præference og evne til at spise, hvilket lærer barnet, at dets egne signaler spiller en rolle. Hver families specifikke vaner og regler vedrørende måltider, giver signaler til barnet om holdninger om og forventninger til måltidet, men også en mulighed for social og følelsesmæssig udvikling på et større plan. Fælles måltider i familien hænger sammen med godt psykisk helbred og succes i skolen samt lavere forekomst af alkohol- og stofmisbrug og voldelig adfærd hos børn og unge. Der er altid grund til at tage familiens måltider meget alvorligt. BOGTIPS Smil! Vi skal spise af Jesper Juul, Akademisk Forlag 2000 Børn som spiser for lidt af Dorte Bordal, Blue Ocean Media 2014 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 17

Om Semper MFGM og mælkefedt er helt unikt og findes kun i Allomin Alle vores Allomin modermælkserstatninger indeholder mælkefedt og MFGM (mælkefedtkuglemembran). Forskning har vist at netop MFGM fremmer barnets kognitive udvikling og styrker barnets immunforsvar. Mælkefedt fremmer optagelsen af de gode fedtsyrer i tarmen, så barnet får det optimale ud af fedtet i kosten. Allomin er den eneste modermælkserstatning i Danmark, som indeholder MFGM og mælkefedt. Kun produkter i Børnemadskvalitet Ny Allomin produktoversigt Nu findes der er ny produktoversigt over alle Allomin produkterne til bestilling på vores website semper.dk/sundhedspersonale under menuen Materialer. Husk login er: allomin Den nye produktoversigt er lavet som en blok, hvor man kan rive en enkelt side af. 100% frugt og grønt i smart pouch Alle Semper produkter er i Børnemadskvalitet, hvilket betyder at vi følger nogle strenge krav for kvaliteten af vores mad til børn som fx: Tilpasset barnets behov for næring og energi alle middagsretter og grød indeholder mindst 300 kj/100 g Ingen tilsat salt og sukker Ingen konserveringsmidler, farvestoffer eller kunstige sødemidler Minimalt indhold af svampegifte, tungmetaller eller rester af sprøjtemidler Med vores frugtrige smoothies kan barnet selv holde, klemme og suge. Uden pletter og spild uanset om man er på udflugt, i toget eller bilen. 100% frugt og grønt i forskellige smagsvarianter. Semper Smoothies skal bruges som en del af en varieret kost. Det er godt at skylle med vand efter et måltid for at skåne tænderne. 18 OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016

Det bedste fra Allomin Syrnet og Semper BioGaia Allomin tilberedningsvejledninger på forskellige sprog + = Allomin Syrnet SensiPro har alle de gode egenskaber, som du kender fra Allomin Syrnet og lidt til. Syrnet SensiPro indeholder nemlig den velkendte mælkesyrebakterie Lactobacillus reuteri Protectis fra BioGaia, der findes i Semper Dråber. Allomin Syrnet SensiPro 1 er en unik modermælkserstatning med mælkefedt, beriget med MFGM og Lactobacillus reuteri Protectis. Brug Allomin Syrnet SensiPro: Ved moderat fordøjelsesbesvær Ved mavekneb Forebyggende ved træg mave Til forældre der ikke taler dansk, har vi vejledninger til hvordan man blander Allomin modermælkserstatninger på flere forskellige sprog. Se mere på semperbornemad.dk/bestil-materiale, hvor du kan downloade og udskrive vejledningerne alt efter behov. Vidste du at Allomin erstatningerne er lavet med dansk mælk? Ved gylp Få besøg af Katja Alle vores Allomin erstatninger er lavet med dansk mælk derfor vil dette mærke være at finde på vores Allomin emballage fremover. Få besøg af vores ernæringskonsulent Katja. Hun kan opdatere jer på vores Allomin produkter og øvrige sortiment, eller holde et ernæringsfagligt oplæg inden for spædbørnsernæring. Kontakt Katja på email: katja.lindrup@semper.dk eller tlf.: 2531 8989 Den mælk der er i vores Allomin produkter kommer fra danske køer. Mælkepulveret laves på en fabrik i Danmark, hvorefter pulveret sendes til vores egen fabrik i Götene i Sverige. Her kommer mælkepulveret i mindre pakker, som er dem der kommer i supermarkedet. OM SPÆD & SMÅBØRN JUNI 2016 19