SJ: 28 years old, in a relationship, lives in Copenhagen, last year student at the university.



Relaterede dokumenter
MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Bilag 5, Interview med Lisa

Bilag 8, Interview med Amalie

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Interview med drengene

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d L: Lars.. = mindre pause

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Bilag 10. Side 1 af 8

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med Thomas B

Bilag 3, Interview med Göcke

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Børnehave i Changzhou, Kina

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 1 H&Ms CSR kommunikation i butikkerne. Billede 1: Plakat bag kassen om H&M Conscious Foundation

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Bilag til. Markedsføring af økologisk børnetøj. - en kvalitativ undersøgelse af forældres værdier og holdninger Bo Juul Jensen

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Ulønnet arbejde kan faktisk godt betale sig

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

Interview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.

Bachelorafhandling 2015 Bilag HA. Tysk

Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen

Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Bilag 3: Andet fokusgruppeinterview onsdag d. 11. november 2015 kl (varighed: 52:55)

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Du er klog som en bog, Sofie!

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Bilag 2: Første fokusgruppeinterview tirsdag d. 10. november 2015 kl (varighed: 1:18:59)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Aggression eller Misforståelser?

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Dukketeater til juleprogram.

Bilag 5: Transskriptioner

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Nej sagde Kaj. Forløb

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

MGP i Sussis klasse.

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Individ og fællesskab

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi Jakob Hannibal

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

Kom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Transkript:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 SJ: 28 years old, in a relationship, lives in Copenhagen, last year student at the university. I: Interviewer SJ: Respondent I: Godt, interviewet her det handler om socialt ansvar, og det handler om tøj, du bliver optaget på bånd lige i øjeblikket, men dit navn vil selvfølgelig blive holdt anonymt? Har du nogle spørgsmål før vi går i gang med interviewet? SJ: Æh, nej, måske kan vi tage dem hen ad vejen? I: Selvfølgelig, godt. Men først vil jeg meget gerne høre, hvordan du vil beskrive socialt ansvar? SJ: Socialt ansvar i forbindelse med tøj eller socialt ansvar generelt? I: Ja, bare socialt ansvar generelt. SJ: Øh, det tror jeg, jeg vil beskrive som et medansvar, æh, et medansvar, man har, og så er det måske i forbindelse med forskellige ting, alt efter hvad det handler om. I: Medansvar i forhold til hvad? SJ: Ja, det er nok, det jeg mener, så kommer det nok an på, om det er socialt ansvar i forhold til klima, eller socialt ansvar i forhold til økologi eller i forhold til, og der mener jeg, der tænker jeg socialt ansvar som medansvar i forbindelse med den enkelte ting, det handler om. I: Ja, ok, så hvilke aspekter? du siger økologi og klima. Er der andre aspekter, du tænker, at socialt ansvar er noget man kan tænke ind? SJ: Det er lige før jeg tror man kan have et socialt ansvar ved alt, næsten, man har vel også et socialt ansvar i forbindelse med integration, og man har et socialt ansvar i forbindelse med uddannelse, men jeg tror, særligt, jeg tænker det i forbindelse med klima, og det er lige før jeg tænker, at økologi, at det hører ind under der, fordi det er sådan noget med at passe på naturen og CO2 udslip i den forbindelse. I: Ja, så du ser de to som lidt sammenhængende? SJ: Ja, det tror jeg, jeg gør. I: Ok, godt. Hvis du skal tænke på, hvad virksomheders sociale ansvar er, hvad synes du så, er deres sociale ansvar? SJ: Jeg tror, det kommer meget an på, hvilken virksomhed det er, men jeg tror, at alle virksomheder har et socialt ansvar med det, de beskæftiger sig med, hvis det f.eks. æh., var, ja, hvad ved jeg, Vestas så har man et socialt ansvar for, det man producerede, at få det til at fungere optimalt og mindst omkostningsfrit, tror jeg. I: Hvad tænker du, mindst omkostningsfrit? SJ: Æh, jamen, der tror jeg måske, at jeg igen er lidt inde på, med klimaet, og med måske økonomisk, man får mest indtjening på mindst mulig forbrug eller et eller andet.

34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 I: Ok, ja. SJ: Ja. I: Så udover det rent klimamæssige og ja, producere-noget-på-mindst-mulig, er der så andet, du tænker, som virksomheder kunne have som socialt ansvar? SJ: Jeg tror, at det er meget op til det enkelte firma, kan du ikke prøve at give et eksempel på et firma, som måske skal forholde, som forholder sig til et socialt ansvar? I: Jamen, det er ikke for at vi skal snakke helt konkret, det er mere sådan noget overordnet. SJ: Ok, så tror jeg, at jeg vil synes, man har et socialt ansvar for personalet og altså, foruden det man producerer, så har man et socialt ansvar for, jamen, for gangen i firmaet, hvis man kan sige det, personaleledelse, hvis der er nogen forbrugere eller kunder eller kontakten til dem, synes jeg også, man har et socialt ansvar til. I: Ok. Ser du dig selv som en social ansvarlig forbruger? SJ: Forbruger generelt eller forbruger af noget bestemt? I: Nej, bare forbruger generelt. SJ: Jeg tror, jeg ser mig selv som ansvarlig forbruger på nogen punkter, jeg tror, jeg ser mig selv som social ansvarlig i forbindelse med forurening, at man afleverer sine batterier, æh, at man køber økologisk, hvis jeg havde flere penge så gad jeg godt købe biodynamisk, også, at man på den måde formindsker CO2 udslip og æh, så tror jeg også, nej, nu kom jeg lige fra det, var det, om jeg var socialt ansvarlig? I: Ja, om du vil betragte dig selv som socialt ansvarlig? SJ: Ja, ja. I hvert fald på de punkter, æh, også f.eks. sådan noget, som ikke at lade vandet løbe, sådanne simple ting, som jeg også tror mange kampagner lægger i baghovedet på én og socialt ansvarlig overfor dem, som man har forskellige lederagtige stillinger overfor, altså set på de arbejder, man har, dem der er under én, øh, men socialt ansvarligt tror jeg f.eks. ikke jeg er, f.eks. forbrug, i København er der lige åbnet et tøjtotek, hvor man kan komme ind og låne på et lånerkort, tøj, som en form for genbrugsbutik, som det fungerer lidt som et bibliotek, at man så låner, gennem et lånerkort, tøj, som man så afleverer igen, så den næste kan låne det. I: Ok? SJ: Det tænker jeg f.eks. er et socialt ansvar overfor den her forbruger-mentalitet, som hersker meget i samfundet, og der tror jeg f.eks. ikke, at jeg overhovedet er social ansvarlig.. I: Ok SJ: Altså, jeg tror gerne, jeg ville gerne synes, at jeg ville gøre det, men hånden på hjertet, så tror jeg, jeg synes, at hvis jeg virkelig gerne ville have nogle ting, så ville hellere købe dem selv. Men jeg ville synes, det var mere ansvarligt og miljøvenligt og bruge f.eks. sådan en tøjtotek. I: Ja, ok, så det er ikke noget, du tænker, du kommer til at bruge?

69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 SJ: Nej, jeg ville gerne sige ja, men det tror jeg ikke nødvendigvis, det kommer an på, hvordan det kommer til at ville være. I:Ja? SJ: Jeg har ikke været inde at se den, øh, jeg skal ikke udelukke, at jeg synes, det kunne være sjovt at komme ind og se f.eks. en cardigan, som godt kunne være fed at have på i weekenden, men jeg er ikke sikker på det. I: Nej, ok. Men hvilke køb, vi snakkede lidt om det i starten, synes du, at du foretager dig, som kan anses for at være socialt ansvarligt? SJ: Æh, jamen helt sikkert i forbindelse med kost. I: Ok SJ: Og så bruger jeg også meget genbrugsbutikker, SJ: det tænker jeg også er socialt ansvarligt, æh, man kunne helt sikkert godt bruge det mere end jeg gør det vil helt sikkert også være mere socialt ansvarligt, men jeg gør det da til en vis grad, I: Ok SJ: Og øh, så ville jeg gerne, æh, jeg ville gerne købe meget mere økologisk og meget mere biodynamisk, men det gør jeg ikke, så det kan man måske ikke sige i forbindelse med køb. I: Hmm, hvad holder dig fra det? SJ: Økonomien helt sikkert. I: Ok, godt, så skifter vi en lille smule emne, over til det lidt mere tøjmæssige. Hvad er grunden til at du køber tøj? SJ: Grunden til at jeg køber tøj? I: Ja SJ: Æh, (griner) det er vel fordi, at man gerne vil have noget på, som man føler sig godt tilpas i, og at når man har haft tøjet i en vis mængde tid, kan det måske blive enten gammelt, så man ikke føler sig tilpas, fordi man ikke ser pæn ud, eller måske bliver man bare træt af det. SJ: Så det er helt sikkert sådan et forfængeligheds aspekt, udover at man skal have tøj på. I: Ja, ok. SJ: Øh, ja. I: Så det er for at du kan føle dig godt tilpas?

100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 SJ: Ja, det er helt sikkert for at jeg kan føle mig godt tilpas, og så er det vel også lidt for at passe ind i sociale sammenhænge, man bliver nødt til købe noget tøj for at have noget på på arbejde, så har man måske noget andet på sammen med sine venner og noget på, når man træner, og på den måde er man vel nødt til at købe tøj til at passe det ind, ligesom når man ligesom ikke bare kan have et sæt, der går til det hele eller? I: Differencierer du så imellem det, når du skal købe til de her tre forskellige ting, du lige nævnte, eller bruger du det samme? SJ: Ja, ja det gør jeg faktisk. Altså selvfølgelig til træning er det vel logisk at man gør det, og til job og til fritid gør jeg også. I: Ok, hvordan kan det være, at det er forskelligt? SJ: Jeg tror, at til fritid er det nok, synes jeg, at det er lidt spændende at eksperimentere lidt, f.eks. at sammensætte noget designertøj med noget secondhand, hvor jeg måske på arbejdet holder mig lidt mere neutral og måske lidt mere klassisk og måske også lidt pænere klædt. Ja, jeg kan ikke helt lige nævne konkrete tilfælde, men jeg har en ide om, at jeg bruger det lidt pænere til arbejde og det lidt mere eksperimenterende i fritiden. I: Ok, så det er også for at passe ind, kan man sige, at du køber tøj nogen gange? SJ: Ja, det er helt sikkert for at passe ind i én bestemt social sammenhæng, ja. I: Ja, du nævnte med designer, er det vigtigt for dig, at det er forskelligt tøj, du køber, at det er design eller er det? SJ: Både, æh ja og nej. For det er vigtigt for mig at have nogen basis ting som er af god kvalitet, og der synes, det betyder noget, eller der synes jeg tit, at det havde sammenhæng med god kvalitet og designer tøj. Men når det så er sagt, så har jeg også, sammensat noget, æh, jeg selv har syet eller secondhand tøj og på den måde har det ikke betydning for mig at vælge designermærker, men jeg har helt sikkert en basis kollektion, eller, en basis garderobe af nogle designer mærker, og så tror jeg, at det er spændende at supplere med det, der ikke er designertøj. I: Ok, hvis du skulle beskrive en normal shoppingtur for dig efter tøj, hvordan ser sådan én ud, så? SJ: Butiksmæssigt eller mærkemæssigt eller? I: Jamen, hvad du går efter, når du skal ud at shoppe tøj? SJ: Øh jeg tror faktisk, at jeg går lidt, sådan som jeg lige har forklaret, at jeg tænker, at jeg går efter nogen store basisting, æh., bukser, jeans, trøjer eller cardigan af mærkevarer og også sådan noget som jakker og sko. SJ: Og så tror jeg, at jeg faktisk tit kigger efter det først, og så synes jeg, det er ret spændende at supplere med ting fra H&M eller Weekday eller secondhand butikker, for at man på den måde ikke lige støder ind i nogen om hjørnet, som har noget, altså, et sæt tøj på, der er helt magen til ens eget.

135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 I: Ok, så det er mest butiksmæssigt, du går eller mere mærkemæssigt. Hvis du nu skulle ud i morgen, hvordan ville det så forme din tur? SJ: Æh, hvis det var i Århus ville jeg helt sikkert gå butiksmæssigt, fordi man jo har sin yndlingsbutikker, og så ville det nok være lidt i Latinerkvarteret og Guldsmedegade og Graven og Volden, så det ville nok være Pede & Stoffer, også Samsøe Samsøe og Carroll & Carmen og dengang, der var Flying A og, jamen, ja. I: Så det er mere butiksmæssigt, at du tænker? SJ: Ja, ja, det er nok helt sikkert butiksmæssigt. I: Ja, godt. Jamen, vi vender lidt tilbage til det sociale ansvar igen, så vil jeg gerne høre, hvordan du vil beskrive socialt ansvarligt tøj? SJ: Ja, men jeg tror næsten, at man kan overføre socialt ansvar i forbindelse med miljø og klima som jeg talte om tidligere til tøj, at jeg tror næsten, at det samme gør sig gældende, at man bruger nogle materialer, som ikke er for hårde mod naturen og jeg tror, at man bruger mindst muligt af de kemikaliske giftstoffer, der kan være i tøj, og så er der selvfølgelig også igen noget med, hvordan det bliver fremstillet, at man har et socialt ansvar i forbindelse med, altså om det er børn, der har siddet med der, om det er børnearbejde eller om det er ordentligt lønnede, voksne mennesker. Og, sammen helt sikkert også noget med materialer igen, ligesom med mad, hvis det skulle være helt optimalt måtte det godt være noget økologisk biodynamisk, ja hvis man skulle optimere det sociale ansvar, så tror jeg, det skulle være det. I: Ja, ok, du nævner noget med børnearbejde, det kommer ikke sådan rigtigt ind under med miljø og klima, når du har snakket om socialt ansvar? SJ: Nej, jeg tænker det er lidt ligesom i forbindelse med en virksomhed, hvor vi talte om personale, tænker jeg det lidt ind under i samme sammenhæng, ja. I: Ja, ok, at man behandler folk ordentligt? SJ: Ja, at man lønner dem. Altså fagforeningen, ja alt i den dur, der ligesom hører til at sikre medarbejderne, ja. I: Ja, hvis du skal give din personlige mening, hvad synes du så om personligt ansvarligt tøj? SJ: Æh, jamen det er nok ligesom med bibliotek.., med tøjtoteket. Jeg ville gerne sige, at jeg ville købe det, hvis jeg stod i valget mellem et eller andet designer mærke og et eller andet tøj, hvor man kunne se, at det var produceret økologisk, og man havde en garanti for medarbejderne, at materialerne var mindst mulige - eller mindst mulig kemikalie indholdige, men det tror jeg ikke jeg ville, hvis jeg stod i situationen. I: Ok SJ: Altså min moral ville gerne, at jeg ville, men jeg tror, nej. med børnearbejde, der ville jeg ikke købe det, altså, hvis jeg vidste, at jeg stod med en trøje, som var fremstillet ved, gennem børnearbejde, så ville jeg ikke købe den, men hvis det stod mellem materialerne, om de var økologiske og

171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 biodynamiske og en eller anden trøje, som var rigtig flot, men som ikke var, så ville jeg vælge efter udseende. I: Ok, så det vil, rent udseendemæssigt, så betyder det en del for dig, hvordan det ser ud? SJ: Ja, det betyder rigtig meget, der tror jeg næsten, at det eneste, der kunne holde mig fra det, ville være børnearbejde, altså vilkårene, hvorunder det var fremstillet, hvis det ligesom ikke var materialerne, der var bedre eller, hvis det ikke bare var noget, der ikke kun gik udover mig selv, hvis det var gået ud over andre, så ville jeg ikke gøre det, så ville det betyde mere. I: Ok, og hvad hvis du skal tænke på socialt ansvarligt tøj, tænker du så, generelt, er det så lidt udseendemæssigt eller forbinder du socialt ansvarligt tøj med et bestemt look? SJ: Æh, det tror jeg, at man gjorde en gang, altså, jeg tror det hører lidt til hippie generationen, fordi der har været så meget fokus på det der, men jeg synes faktisk ikke at man gør det længere, jeg tror, at det er blevet in for mange mærker at fokusere på det, så jeg synes tit, at man ser et eller andet mærke på tøj, som også er designer varer, som ligesom bevidst reklamerer med at, der er én eller anden social ansvarlighed ved det, ved at købe det der tøj. I: Ja. Overvejer du nogensinde selv bæredygtigheden i de tøjprodukter, som du normalvis køber? SJ: Øh, nej ikke andet, sådan noget med at de mærker, man har hørt eller de virksomheder, man har hørt, der har været kendt for børnearbejde, det vil jeg ikke købe, men hvis man tænker sådan noget økologisk materiale og sådan noget, så gør jeg nok ikke. I: Ok, så det er ikke noget, der er vigtigt for dig, i forhold til bæredygtighed i forhold til det tøj, du køber? SJ: Øh, jeg tror at jeg synes, det er vigtigt at overveje, men når jeg står i situationen, tror jeg faktisk ikke, at jeg tænker så meget over det. I: Nej, ok SJ: Så ville jeg, når man bliver spurgt direkte til det, så synes jeg, det er noget, der er vigtigt for mig, men hvis jeg kigger på, hvad jeg reelt set har, så tror jeg ikke, at jeg tænker så meget. Hvis jeg stod med to ting, og de var lige flotte, og jeg gerne ville eje dem begge to, og den ene var mere bæredygtig og socialt ansvarligt produceret, så ville jeg købe den. I: Ok, og det ville du, lige meget hvad, hvis de var ens og så videre? SJ: Hvis de var ens, og jeg synes, de var lige flotte og de kostede det samme, så ville jeg helt sikkert, men hvis jeg synes, den ene var meget pænere, så ved jeg ikke, om.. I: Nej, hvad med prisen, hvad hvis den ene var dyrere? SJ: Jeg tror, at til en vis grænse måtte den bæredygtige og socialt ansvarlige godt være lidt dyrere, men kun til en vis grænse. I: Ok, godt. Er der på noget tidspunkt, du kan huske, at du er gået direkte efter noget, hvad hedder det, socialt ansvarligt tøj?

206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 SJ: Jeg tror faktisk, at jeg overvejede det meget, da man var yngre, jeg tror, det ligesom var en eller anden ideologi, der lå, at være sådan ung og på efterskole og, æh, jamen den hippietrend, der måske også var forbundet med det. Der tror jeg, at jeg overvejede det meget, at gå i secondhand tøj, frem for den forbruger mentalitet, der er, men jeg ved ikke, jeg tror stadig, at jeg overvejer rigtig meget den forbruger mentalitet, der er både i fødevarer og i tøj og i ja, men i alt, at man køber sådan noget ud i så høj grad, men der tror jeg, at mit tøj afspejler, at jeg måske bare køber en lille smule mindre tøj, men ikke at jeg køber noget bevidst bæredygtigt eller secondhand kun eller noget. I: Nej, så det er ikke noget, du sådan går direkte efter nogen gange, når du er ude at shoppe, at være socialt ansvarligt? SJ: Nej I: Hvis du nu så, vi har snakket lidt om det, men hvis et af dine favorit tøjmærker tilbød socialt ansvarlige produkter, så har vi snakket lidt om, om du ville købe det, men hvor du tænker, at vi har været inde på HM og vi har været inde på Weekdays, hvis de havde en social ansvarlig kollektion, så er det helt sikkert noget, du ville overveje at købe eller hvordan? SJ: Ja, det ville jeg helt sikkert overveje at købe og det vil helt sikkert også være en afdeling, jeg ville kigge i, men det ville stadigvæk have afgørende betydning, hvordan jeg synes, det så ud, så at det kunne stadighed være det, jeg kunne købe. I: Ja, hvad tror du, der kunne motivere dig til at skulle købe det her mere socialt ansvarlige produkt? SJ: Æh, jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne blive motiveret gennem kampagner eller skilte eller lignende, jeg tror, det ville være helt afgørende, om jeg kunne lide det eller ej, og også at have på. Altså, at jeg selv synes, det var behageligt at have på og at jeg var pæn i det. Det vil stadig være afgørende. I: Ok, så det er rent udseendemæssigt, der stadigvæk vil være afgørende for, om du ville købe det? SJ: Det er i hvert fald det, der ville være afgørende, det vil helt sikkert have en betydning, og jeg vil helt sikkert også vælge det bæredygtige og socialt ansvarlige, hvis de lå lige i, hvor pænt jeg synes, det var, og hvor rart jeg synes det var at have på og som sagt i prisen. I: Ok. Så, det at lave pænt tøj, så ville det kunne motivere dig, i hvert fald til at købe noget? SJ: Ja I: Æh, hvis du nu købte det, nu har du også, kan man sige, har købt lidt socialt ansvarligt tøj gennem nogle af de her genbrugskøb, du har gjort, hvordan synes du så selv din egen fordel er ved det? SJ: Øh, jamen jeg tror også, at der kommer til at blive lidt en overfladisk fordel, altså en overfladisk tankegang omkring det der, så synes jeg, at jeg skiller mig ud, jeg synes, at man ikke, man ender ikke ud med at, ligesom at have noget helt ens på ved f.eks. at købe second hand tøj, og prisen er selvfølgelig også bedre, og man, det er helt sikkert et eller andet med at skille sig ud, om det så bare er små detaljer, så synes jeg, stadigvæk, det er vigtigt, øh.. I: Ja, hvad, hvis du skulle købe socialt ansvarligt tøj, som ikke var genbrug men fra helt ny af, hvordan ville du så beskrive dine fordele ved det?

243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 SJ: Jamen, så ville det helt sikkert være en eller anden bevidsthed om, det der forbrugersamfund, æh, altså at vi køber og smider så meget ud, og så ville jeg helt sikkert føle én eller anden tilfredsstillelse ved at vide, at det har været mindst omkostnings- rigt for klima og miljø og ja.. I: Ja. Godt. Jamen så skifter vi en lille smule tilbage til det lidt mere overordnede emne, socialt ansvar, æh.., og i forhold til det, hvad er så efter din mening nogle af de største udfordringer, vi oplever i vores samfund i dag? I forhold til socialt ansvar? SJ: Det er helt sikkert miljømæssigt, tror jeg.. SJ: At jeg synes klimamæssigt, miljømæssigt, at CO2 udslip, global opvarmning, så tror jeg også, altså forbrugermentaliteten hører jo også ind under det, med madvarer, produktion af madvarer, æh, altså køb-og-smid-ud mentaliteten, jamen omkring madvarer og omkring tøj, det øger jo også CO2. Jeg tror helt sikkert, at jeg tænker det er miljømæssigt og klimamæssigt, og selvfølgelig også den økonomiske krise (griner). SJ: Altså, der er da også en kæmpe udfordring med at man, ja, at man er nødt til at holde CO2 udslippet nede og have miljømæssige og klimamæssige overvejelser ind over, men at vi også er nødt til at bruge penge for at komme ud af den økonomiske krise. I: Ja, godt. Æh, hvis du så fandt noget, ja, noget socialt ansvarligt tøj, som sagde, at det ligesom kunne mindske de her problemer, var det så noget, du ville købe, hvis der stod, det kunne hjælpe til med at forbedre miljøet eller mindske omkostninger ved produktionen? SJ: Kun, hvis jeg synes, det var pænt. I: Ok. Tror du, at man kan løfte eller mindske de her problemer f.eks. med miljøet gennem socialt ansvarligt tøj? SJ: Det tror jeg, og jeg tror også, at der er sådan en mentalitet, der kunne tage imod det, f.eks. at der er så og så meget fokus på fødevarer, der er så mange, der er begyndt at skrælle, med det her tøjtotek. Og, jeg tror helt sikkert, at der er en eller anden trends omkring det at være bevidst om miljøet og forbruger samfundet. I: Ja, du siger skrælle, hvad mener du så? SJ: Så mener jeg, at man tager ud til Kvickly, og hvad hedder sådan nogle, der hvor man handler, æh, og går i deres containere og tager deres madvarer, som man stadigvæk kan bruge, som ikke er for gammelt, men som er blevet smidt ud af lovmæssige grunde. Ting, der ikke er for gammelt, men som måske har sidste salgsdato, og de derfor ikke må sælge det, men som man i princippet godt stadig kunne spise, og det er der jo meget, altså folkekøkkener, der laver mad på skrællet mad, og jeg tror helt sikkert, at man kunne gøre en forskel ved det, men jeg tror, at man skulle, der skulle mange til, for at det ville ændre noget, tror jeg. I: Ja, godt. Æh, vi har snakket lidt om det der med, at hvis du fandt ud af, at et af dine favoritmærker brugte børnearbejde, så ville du ikke købe det. Ville det være generelt for hele mærket?, altså hvis du

280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 tager Weekdays f.eks., hvis du fandt ud af, at de brugte børnearbejde, ville du så boycutte alt tøj fra dem, eller? SJ: Ja, det tror jeg faktisk at jeg ville. SJ: Ja, det ville jeg I: På længere sigt, også? SJ: Hvis man nu fandt ud af, at de ikke gjorde det igen, så tror jeg ikke, jeg ville, fordi så tror jeg også, at, så nytter det ikke noget at forsøge at straffe dem, hvis at man så bare ville holde fast i det hele vejen igennem. I: Nej, ok SJ: Æh, eller det ved jeg ikke. Jeg forestiller mig, at jeg vil helt sikkert ikke, imens de gjorde det, jeg ved ikke helt sikkert, hvordan jeg ville reagere, hvis de stoppede med det, det tror jeg kommer lidt an på, hvordan de har håndteret sagen, og i hvor høj grad, og om der er sikkerhed omkring det, ja. I: Ja, hvad hvis du fandt ud, eller, hvordan ville du reagere, hvis det var sådan miljømæssigt, at du fandt ud af, at et af dine favoritmærker, at de udnyttede sådan de lidt mere naturlige ressourcer? SJ: Altså, hvis det var mange kemikalier, de f.eks. de bruger, og måske det var også, øh. Jamen men det tror jeg faktisk, der er mange af dem, der gør, altså jeg tror, at det var, der viser mange programmer, der viser, hvor usundt at stå et sted, hvor der bliver produceret tøj, bare i de dampe og sådan, der kommer. Det tror jeg desværre ikke jeg ved særligt meget om, og måske er det også lidt noget man lukker øjnene lidt for, men jeg ved ikke, jeg ville måske, det er jeg faktisk ikke helt sikker på, nok helt sikkert ikke reagere i lige så høj en grad som børnearbejde, I: Nej, ok, så det kan godt være, at du ville reagere? SJ: Øh, ja, ja, jeg ved ikke helt rigtigt hvordan, men det kunne godt være at man ville det. I: Ok, godt. Jamen vi går lidt tilbage til tøjemnet igen, hvad har du fokus på, når du shopper? Efter tøj? SJ: Æh, jeg tror, hvad jeg mangler og det økonomiske aspekt, hvad jeg kan ligesom, hvad jeg må bruge af penge, og så igen lidt, igen, det der med at danne et basis tøjskab. SJ: De ting, jeg mangler, må godt være sådan nogen gode mærkevarer, hellere få dyre ting end en hel masse, men så når jeg har det, og har brug for noget, så kan jeg også sagtens lige tage en shoppetur, hvor jeg supplerer med lidt secondhand eller H&M eller Weekday eller, de butikker, hvor jeg køber. Og nogen gange tror jeg egentlig, man køber mere af det, fordi de andre ting holder længere. I: Ja, hvor vigtigt er materialerne for dig, når du køber tøj? SJ: Æh, det tror jeg faktisk er ret vigtigt, altså jeg er lidt opvokset med en forælder, hvor man ikke måtte købe tøj med mere end 30% kunststof, og det tror jeg faktisk hænger meget fast i min

315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 tankegang, når jeg er ude at shoppe. Jeg tror, at hvis man kiggede mit tøj igennem, havde, ville jeg ikke have særlig meget, der var over 30%, og det er ikke sådan nødvendigvis bevidst, det er bare fordi, det er materialer, der er rarest at have på, man sveder ikke lige pludselig i det, og ens hår bliver ikke vildt elektrisk og ja. I: Og hvorfor, den forælder, hvorfor er det, at man ikke, at der ikke må være mere end 30% kunststof i? SJ: Jamen, det er helt sikkert noget med, at kroppen ikke har det særligt godt i det, og for eks. sådan nogle akryltrøjer og sådan noget, lige pludselig sveder man i dem og lige pludselig fryser man i dem, med uld og bomuld, og selvfølgelig skal der altid være elasthan i eller hvad ved jeg, til at det ligesom kan holde sin kvalitets udseende, men jeg tror helt sikkert, at det har været sådan noget med at ens krop skulle kunne trives i materialerne. I: Ok, så det er vigtigt for dig, at det er nogenlunde naturligt, kan man sige, materialerne? SJ: Ja, det er det, det er både for sådan en komfortabel synsvinkel, men det er også for udseendet, og jeg synes det holder sig pænere, når det ikke er et eller andet kunststof, jeg synes kunststof bliver hurtigere slidt, fnulrer og sådan. I: Ja, hvis du nu køber tøj fra et mærke, som du ikke kender, vil du så normalvis undersøge, hvilket firmamærke, der står bag tøjmærket? SJ: (Griner) Det kommer vel lidt an på, hvad man tænker med at undersøge. Jeg vil ikke undersøge deres arbejdsforhold og hvad de har brugt af materialer, men hvis jeg ser et mærke, som jeg godt kan lide, så tænker jeg tit over, gud ved, hvad det er for et mærke, eller hvorfor, kender jeg ikke det, så på den måde, tror jeg, at jeg tænker på det, sidst var jeg ude for at prøve et par jeans hvor jeg ikke kendte mærket på, hvor min veninde til sidst endte med at slå det op på sin iphone, men det var på sådan et mærkevare loppe marked, så det var også fordi, hvad ville jeg give for dem, er det god kvalitet, men jeg vil ikke undersøge det, altså, som vi snakkede om, socialt ansvar og bæredygtighed. I: Nej, ok. Så det er så det rent mere firmamæssige og ikke så meget deres produktionsforhold? SJ: Det er helt sikkert, det rent fashion mæssige, hvilket mærke det er, og ja. I: Hvad med noget af det tøj, fra nogle af de brands du køber, undersøger du nogensinde, hvordan det er produceret? SJ: Nej, det gør jeg faktisk ikke, nej, jeg undersøger det ikke selv, men hvis jeg hører om noget, så bider jeg mærke i det, jeg undersøger, jeg slår det ikke selv op, eller søger information om det. I: Ok. Hvad med, hvor det er produceret, undersøger du nogensinde det? SJ: Ja, det tænker jeg faktisk over, når der er den her lille label med Made in, og én af mine yndlingsmærker er det mærke, der hedder Dansk, fordi jeg synes lidt, ligesom mad og, både grøntsager og kød at man skal købe dansk, både fordi kødet ikke har været transporteret hele vejen op igennem, ja, hvad ved jeg, og har fået stress og smager dårligere, men også fordi jeg tænker, at vi har den her økonomiske krise, så skal man huske at købe dansk, så det tænker jeg faktisk meget over.

352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 SJ: Men når det så er sagt, er det også bare fordi, jeg synes, at mærket Dansk er noget rigtig flot tøj, så, det, ja er nok begge dele, hvis de ikke lavede pænt tøj, ville jeg ikke købe det. I: Nej, ok, har det nogen værdi, de forskellige lande, hvor, de forskellige lande, hvor tøjet er produceret, hvis f.eks. det er produceret i Europa eller hvis det er produceret i Østen? SJ: Ja, hvis det er produceret i Europa har jeg en langt større tiltro til det, og det ved jeg ikke nødvendigvis, om det er rigtigt, at man har tiltro til det eller ej, men f.eks. i Asien, hvor jeg har rejst rigtig meget og har set rigtig meget børnearbejde, jeg kunne f.eks. aldrig finde på at købe noget, der var made in Cambodia eller der tror jeg ikke på, at der er nogen steder forholdene er, hvad jeg har lyst til, at de skal være. Men de europæiske lande, tror jeg nærmest, at jeg tænker som et, hvilket vel nok er ret forkert, så jeg tænker over det, men jeg er ikke særlig oplyst omkring det. I: Ja, øh. Hvis du nu skulle tænke tilbage på én af de mange shopping ture eller på flere af de shopping ture, du har været på, kan du så erindre, på noget tidspunkt, at have set noget omkring socialt ansvarligt tøj, nogen information? SJ: Ja, jeg synes, der er mange mærker, der er begyndt at lave tøj, af materialer, som er økologiske, f.eks. og altså, også biodynamisk, det er måske de lidt mere alternative, æh butikker. Hvad hedder de der, der ligger nede omkring, sådan nogle World Trade sponsorerede butikker, der ligger rundt omkring, er også biodynamiske. Jeg ved faktisk ikke helt, om jeg tænker, at det også er nogen af designer butikkerne, men i hvert fald økologisk, så synes jeg, der hænger skilte rundt omkring. I: Ja, så det er primært skilte, du synes, du har set information omkring? SJ: Ja, skilte, tænker jeg, labels på tøj, ja, ja og så artikler vel også, omkring det, i både modeblade og almindelig aviser. I: Ok SJ: Og jeg tænker f.eks. også ret meget i forbindelse med hele den her skrælle-trend, der er og genbrugsmarkeder, både i Århus men også i høj grad i København, at folk bevidst ønsker at købe deres tøj på genbrugsmarkeder, fordi på den måde kan man få lækre og dyre mærkevarer, men ikke deltage i det her forbrugersamfund, som man måske ikke I: Ja, ok. Ja. Tror du, det vil have nogen betydning for dig, hvis du så på dit eget forbrug af socialt ansvarligt tøj, hvis du så mere information omkring det i butikken, f.eks.? SJ: Æh, ja, det tror jeg faktisk, måske godt det kunne, jeg ved ikke, om det skulle være i butikken, det kunne måske også have mere effekt, hvis det var igennem medierne, tror jeg, for mig, Når jeg er derude, så tror jeg bare, så prøver jeg bare ting, og har sådan, jeg ved ikke, om jeg vil se det, hvis der var information rundt omkring i butikken, der tror jeg bare, jeg ville shoppe. I: Ok? SJ: Hvis det var i medierne, tror jeg, jeg ville tænke meget over det, og ved, at jeg tænker meget over det med fødevarer, efter at der har været så meget fokus på det her forbrugersamfund. Her tænker jeg meget over, også ting, som jeg ville have smidt ud, så laver jeg én eller anden gryderet af det eller sådan noget.

389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 I: Ok SJ: Ja I: Godt. Jamen, jeg har ikke flere spørgsmål nu, jeg vil høre om der er noget, du synes, vi ikke rigtig har været inde på, eller om du har spørgsmål til noget, eller der er noget, du gerne vil tilføje? SJ: Æh, det tror jeg ikke. Det er svært at se, i hvilken kontekst, man lige helt bestemt, har udtalt sig i, men derfor ved jeg ikke rigtig, om jeg skal tilføje noget, men, det tror jeg ikke. I: Nej. Hvordan synes du koblingen, er det en naturlig kobling for det her med tøj og socialt ansvar? SJ: Ja, det blev det hen af vejen, når man lige får tænkt selv over, hvordan man tænker socialt ansvar. SJ: Men helt sikkert, når der kommer noget specifikt på med tøj, så synes jeg sagtens at man kan koble det, ellers synes jeg, at definationen med socialt ansvar er virkelig bred, så bred, at man måske ikke skal koble det på alt, men jeg synes helt sikkert, der er en logisk sammenhæng mellem tøj, og når det kommer til at handle om socialt ansvar og bæredygtighed, ja, det synes jeg. I: Godt. Jamen det var det hele, så vil jeg sige mange tak. SJ: Velbekomme. 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414

415 Appendix 2: Interviews