06 Bilag Kortbilag, analyseresultater 1. Oplevelsesværdi - Urørte og eventyrlige naturmiljøer, dæmpet baggrundskort 1. Oplevelsesværdi - Urørte og eventyrlige naturmiljøer, intet baggrundskort 2. Oplevelsesværdi - Skovfølelse, dæmpet baggrundskort 2. Oplevelsesværdi - Skovfølelse, intet baggrundskort 3. Oplevelsesværdi - Udsigt og åbent landbrugslandskab, dæmpet baggrundskort 3. Oplevelsesværdi - Udsigt og åbent landbrugslandskab, intet baggrundskort 4. Oplevelsesværdi - Naturrigdom og landskabsformer, dæmpet baggrundskort 4. Oplevelsesværdi - Naturrigdom og landskabsformer, intet baggrundskort 5. Oplevelsesværdi - Kulturhistorie, dæmpet baggrundskort 5. Oplevelsesværdi - Kulturhistorie, intet baggrundskort 6. Oplevelsesværdi - Urban natur, dæmpet baggrundskort 6. Oplevelsesværdi - Urban natur, intet baggrundskort 7. Oplevelsesværdi - Aktivitet og udfordring, dæmpet baggrundskort 7. Oplevelsesværdi - Aktivitet og udfordring, intet baggrundskort 8. Oplevelsesværdi - Service og samvær, dæmpet baggrundskort 8. Oplevelsesværdi - Service og samvær, intet baggrundskort Støjkortlægning - dæmpet baggrundskort Støjkortlægning - intet baggrundskort Bilag, analysemodeller fra GIS-analysen Dokumentation af GIS-analysen 1. Oplevelsesværdi - Urørte og eventyrlige naturmiljøer 2. Oplevelsesværdi Skovfølelse 3. Oplevelsesværdi - Udsigt og åbent landbrugslandskab 4. Oplevelsesværdi - Naturrigdom og landskabsformer 5. Oplevelsesværdi Kulturhistorie 6. Oplevelsesværdi - Urban natur 7. Oplevelsesværdi - Aktivitet og udfordring 8. Oplevelsesværdi - Service og samvær Støjkortlægning
6.1 HER INDSÆTTES KORTBILAG I A3
Dokumentation af GIS-analyse GIS-analysen af de 8 oplevelsesværdier er gennemført, jfr. den tilpassede metode. Der er anvendt de tilgængelige kommunale og landsdækkende GIS-data. Analysen er løbende dokumenteret og endeligt kvalitetssikret. En væsentlig del af opgaven har omfattet ajourføring af de GIS-data, som har indgået i den egentlige kortlægning af oplevelsesværdierne. Idet Åben Land gruppen ønskede en kortlægning på et mere lokalt detaljeringsniveau end data fra Skov & Landskab vil en betydelig del af analysebeskrivelsen i rapporten fra Skov & Landskab 1 ikke kunne genanvendes. Det bør bemærkes, at de GIS-data, som Skov & Landskab har stillet til projektets rådighed, kun omfatter de analyseresultater, som blev produkter af deres projekt og ikke de basisdata som dannede udgangspunkt for analysen. Derfor er alle basisdata indhentet på ny. Ligeledes skal det bemærkes, at dokumentationen af Skov & Landskabs GIS-analyse ikke er komplet og helt konsistent. Der har derfor løbende været en dialog mellem NIRAS og Åben Land gruppen. Tilgængeligheden og kvaliteten af GIS-data fra 3. part. Tilgængeligheden og kvaliteten af GIS-data i kommunerne. Omfanget og konsistensen af digitalisering af nye kommunale oplysninger. Metodebeskrivelse GIS-arbejde De 8 trin i GIS-analysen er gennemført på følgende måde: Alt GIS-arbejde er udført i Esri s ArcMap ved hjælp af Filebased Geodatabases og Modelbuilder. Alle GIS-data er blevet struktureret, således at oprindelige data samt slutproduktet kan dokumenteres. For at øge produktiviteten er der anvendt templates samt layerfiles, således at trivielle opgaver ift. opsætning af GIS-data minimeres. Endvidere er GIS-analyserne gennemgørt i Esri s ModelBuilder som via Flowdiagrammer designer analyserne og som samtidigt kan fungere som dokumentation. Kvaliteten af de anvendte GIS-data har direkte indflydelse på GIS-analysens resultater. GISanalysen er således afhængig af følgende faktorer: 1 Ole Hjort Caspersen og Anton Stahl Olafsson (2006): Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk. En metode til kortlægning og udvikling af friluftsoplevelser i Hovedstadsregionen. By- og Landsplanserien nr. 27-2006, Center for Skov, Landskab og Planlægning KVL, Hørsholm 2006. 96 s. ill. Eksempel på GIS-analyse i Modelbuilder
Indhentning af basisdata til GIS-analysen er sket via en GIS-gruppe som Åben Land gruppen har skabt med GIS-medarbejdere fra kommunerne. Konverteringen af GIS-data til analysen fra forskellige formater er sket via FME. Konverteringen er kvalitetssikret for konsistens samt transformationsfejl. GIS-analyserne af oplevelsesværdierne er gennemført i en struktureret form via Esri s ModelBuilder. Hver analyse opbygges, så delresultater kan justeres og analysen dokumenteres. Det GIS-baserede forstyrrelseskort (støjpåvirkning) er produceret som et GIS-tema, der kan overlejres de øvrige analyseresultater. Kortproduktionen er gennemført vha. Esri s platform. Oplevelsesværdierne, analysens resultat, er leveret i de ønskede GIS-formater dækkende over markedets anerkendte GIS-platforme. Konverteringen er sket via FME. Konverteringen er kvalitetssikret for konsistens og transformationsfejl. Der er produceret en mindre mængde metadata for samtlige oplevelsesværdier, således at formål og basisdata kan erkendes. Analysens processer dokumenteres, således at der dannes basis for en senere opdatering af GIStemaerne med oplevelsesværdierne. Dokumentationen består af flowdiagrammer fra ModelBuilder samt en kort opridsning af de data og parameter, som er anvendt. I det følgende afsnit dokumenteres de analyser, som er gennemført for hver enkelt oplevelsesværdi. Dokumentationen består i visning af de modeller, som er opbygget for at gennemføre analyserne. For hver model er de anvendte data og parametre beskrevet. Flere af modellerne er store og komplekse, og der henvises derfor til bilagene for et komplet overblik over alle modellerne. Kvalitet i data En væsentlig faktor i dette projekt er kvaliteten af de data, som anvendes i analysen. Dette fordi analysemetoden er kvantitativ og dermed udelukkende er baseret på de af kommunerne indsamlede data. Flere gange i analyseforløbet har det været nødvendigt at gennemkøre analysemodellerne igen med nye data, således at resultatet blev retvisende. Der har eksempelvis været nogle uhensigtsmæssigheder vedr. skovtemaerne, der går igen i mange af kortlægningerne. De oprindelige skovtemaer var i nogle tilfælde inddelt i mange små parceller med beskrivende data. Men i forbindelse med nogle af værdikortlægningerne var der brug for at kunne kortlægge sammenhængen i større skovområder, hvorved en udvælgelse på baggrund af de enkelte parceller var nødvendig. Derved kunne et stort, ellers sammenhængende skovområde med eksempelvis løvskov, der var plantet på forskellige tidspunkter i 1970 erne, fuldstændig udgå af beregningerne, da de enkelte parceller var mindre end størrelseskriteriet, på trods af at alle skovområderne var ældre end alderskriteriet på 30 år. Dette gjorde det nødvendigt at forsimple og kombinere data i nogle skov-temaer en smule, således at f.eks. et løvskovsområde plantet i perioden 1968 til 1978 blev lagt sammen til et samlet skovområde med et etableringsår på 1973. Herved indgik dette skovområde i de efterfølgende udregninger. Dette var nødvendigt for at undgå utilsigtede huller i et sammenhængende skovområde, hvor netop skovfølelsen kommer til sin ret.
Et eksempel kan ses herunder Skovparceller før ændring af skovgrænser Skovparceller efter ændring af skovgrænser
1. Oplevelsesværdi - Urørte og eventyrlige naturmiljøer Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 1 Til analysen med oplevelsesværdi 1 er der anvendt følgende data og kriterier: Inputdata Parameter Kilde Skov Løv, min. 100 år Naturstyrelsen samt kommunerne Nål, min. 200 år Skovmose Sammenfald mellem skove og 3-moser Forstyrrelse Afst. til større bebyggelse 150 m (byzone uden grønne kiler) Bebyggelse fra FOT, min. 3 ha Trafikstøj 45 db (gammelt data) Skov & Landskab (2006). Ikke taget med: Højspændingsledninger
2. Oplevelsesværdi - Skovfølelse Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 2 Til analysen med oplevelsesværdi 2 er der anvendt følgende data og kriterier: Inputdata Parameter Kilde: Skov Løv, min. 30 år Naturstyrelsen samt kommunerne Nål, min. 40 år Sammenhængende skov 3 ha, 15m til skovbryn Forstyrrelse Trafikstøj 55 db Jernbanestøj: Miljøstyrelsen Trafikstøj: Vejdirektoratet Ikke taget med: Højspændingsledninger
3. Oplevelsesværdi - Udsigt og åbent landbrugslandskab Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 3 Til analysen med oplevelsesværdi 3 er der anvendt følgende data og kriterier: Data Høj Parameter Kilde: Data fra Skov & Landskab 2006 og kommunernes tilføjelser Bakketop (gamle og nye) 250 m Kyst 50 m Søbred 50 m FOT By-land 50 m Byområder: Byzone, uden grønne kiler Lav Sammenhængende åbent landskab Over 6 ha
Sø Forstyrrelse Trafikstøj Udenfor caseområde Byområde Over 3 ha 55 db
4. Oplevelsesværdi - Naturrigdom og landskabsformer Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 4
Til analysen med oplevelsesværdi 4 er der anvendt følgende data og kriterier: Inputdata Parameter Data oprindelse: Høj 3 områder 3-områder fra Danmarks Miljøportal 3-vandløb 30 m 3-områder fra Danmarks Miljøportal Geologiske enkeltlokaliteter Lav Natura 2000-områder Markante landskabsformer Naturstyrelsen Dansk Jordbrugsforskning (DJF) Ikke taget med:
5. Oplevelsesværdi Kulturhistorie Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 5
Til analysen med oplevelsesværdi 5 er der anvendt følgende data og kriterier: Inputdata Parameter Data oprindelse Høj Fortidsminder 100 m Kulturarvsstyrelsen, FOT Fredede bygninger 100 m Kulturarvsstyrelsen Landsbyer Skov & Landskab 2006 Kirkeomgivelser HUR Historiske vejstrækninger rne Herregårde 100 m rne Gamle møller 100 m rne Sten og jorddiger FOT Gravhøje 100 m rne Kulturhistoriske bygninger 100 m Kulturarvsstyrelsen Kirker 100 m rne Lav Historisk driftsform rne Kulturmiljøudpegninger HUR
6. Oplevelsesværdi - Urban natur Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 6
Til analysen med oplevelsesværdi 6 er der anvendt følgende data og kriterier: Inputdata Parameter Dataoprindelse Skov Skov- og Naturstyrelsen og kommunerne Nål Yngre end 1945, over 3 ha Løv Yngre end 1945, over 3 ha Kolonihaver Regnvandsbassin Strandparken Depotlandskab Trafiklandskaber Militært kulturlandskab Rekreative tekniske anlæg Grusgrave Dige 25 m buffer Støjvolde 25 m buffer
7. Oplevelsesværdi - Aktivitet og udfordring Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 7
Til analysen med oplevelsesværdi 7 er der anvendt følgende data og kriterier: Inputdata Parameter Data oprindelse Høj Sportsanlæg FOT og kommune Golfbane Rekreativt område Aktivitetsområde Havn Naturlegeplads Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Naturskole Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Hundeskov Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Badevand Besøgsbondegård Rekreative stier 50 m Cykelrute 50 m Ridesti 50 m Margueriterute 50 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Vandresti 50 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Marina 25 m Dyrepark 25 m Primitive overnatningssteder 25 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Fugletårne 25 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Bålplads 25 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Kano, kajak, jolle 25 m Skov & Landskab 2006 Strandparken Badevand Skov & Landskab 2006 Lav Skovområder Over 1 ha Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Søer Over 3 ha FOT
8. Oplevelsesværdi - Service og samvær Model over GIS-analysen for oplevelsesværdi 7 Til analysen med oplevelsesværdi 7 er der anvendt følgende data og kriterier: Inputdata Høj Sportsanlæg Golfbane Rekreativt område Aktivitetsområde Havn Parameter Data oprindelse FOT og kommune
Naturlegeplads Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Naturskole Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Hundeskov Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Badevand Besøgsbondegård Rekreative stier 50 m Cykelrute 50 m Ridesti 50 m Margueriterute 50 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Vandresti 50 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Marina 25 m Dyrepark 25 m Primitive overnatningssteder 25 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Fugletårne 25 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Bålplads 25 m Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Kano, kajak, jolle 25 m Skov & Landskab 2006 Strandparken Badevand Skov & Landskab 2006 Lav Skovområder Over 1 ha Skov- og Naturstyrelsen og kommuner Søer Over 3 ha FOT
Støjkortlægning Model for indsamling af data vedr. støjpåvirkningen på Vestegnen. Til kortlægning af støj, som påvirker oplevelsesværdierne, er anvendt følgende data: Jernbanestøj fra Banedanmark Støjdata fra Region Hovedstaden Støjdata fra kommunerne Data er leveret af Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen.