Århus den 07-02-2006. Kære Landmand



Relaterede dokumenter
Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

INVESTERINGSPROFIL - Privat. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte

Finansiel politik for Region Syddanmark

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

Undervisningsbeskrivelse

Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning Udkast til survey

Agrovisjon Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Etableringsaften. Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen

Postnr/by: Har du behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. CPR-nr.:

Hvor skal kapitalen komme fra?

11. Balance og egenkapital

Valutaterminskontrakter

Undervisningsbeskrivelse

Hvor skal kapitalen komme fra?

Grundlæggende oplysninger

Undervisningsbeskrivelse

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte

Undervisningsbeskrivelse

Risikostyring på svinebedrifter

Nykredit Pauselån - Giv din opsparing i boligen en pause

Investering i landbrug

Undervisningsbeskrivelse

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Økonomi i andelsboligforeninger. hvad bør I overveje som bestyrelse?

Risikoledelse i praksis

Undervisningsbeskrivelse

Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard

Markedet set fra købers synsvinkel. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA

ØkonomiNyt nr

flexinvest forvaltning

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Undervisningsbeskrivelse

Finansiel Politik 2008 Information til ledere og medarbejdere

Ejerskifte ved investormodel Rådgiverens bud. Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

For at kunne give dig den bedste rådgivning omkring investering, er det vigtig og lovpligtigt, at du svarer på nogle spørgsmål omkring følgende:

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

MS Depotpleje. Aktiv investeringspleje

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Koldkærgård, den 21. november 2016 WORKSHOP OM EJER- & GENERATIONSSKIFTE

ALLE SPØRGSMÅL SKAL BESVARES

SDO-lovgivningen og dens betydning

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

MS Depotpleje. Aktiv investeringspleje

Tilførsel af egenkapital. KvægKongres Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider)

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

FYRAFTENSMØDE FOR UNGE I LANDBRUGET GEFION. Agrarøkonom, Landbrugsskolen Sjælland 2012

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Velkommen til Pension og Sygeplejersker

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Sæt dine passiver i aktivering

Rettens sagsnummer VL B-1458

Velkommen til. Marts Nr. 1

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

Noget at leve af noget at leve for. Landbrugskundedirektør Lene Gade Hovmøller

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling 2017

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Undervisningsbeskrivelse

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

Fra den 1. juli 2011 gælder danske regler om risikomærkning af de forskellige typer investeringer. Bekendtgørelsen er opdateret pr. 1. januar 2017.

Nyt fra Nykredit. Formuepleje Helga og Keld Lauritzen har valgt at lade Nykredit Privat Portefølje pleje deres nye ratepension.

Ansøgning om lån til finansiering af investering. Indsendes af Pengeinstituttet

DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN

Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling tirsdag den 10. marts 2009 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard

Ekstraordinær generalforsamling

Bliv klogere på etablering og generationsskifte. Tirsdag den 10. april 2018

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER

Bornholms Regionskommune

HD(R) 2.del Finansiel Styring Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

Notat om langfristede finansielle aktiver

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering. - En udfordring i dagligdagen? Title Layout

Det tager ca. fem minutter at besvare alle spørgsmålene, og det er mig en stor hjælp i mit videre arbejde med min bachelor opgave.

Budget bemærkninger Landsniveau, november Lars Hansen Fru. Hansen Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N

Budgetforslag SOLT

Generationsskifte perspektiver og muligheder. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA

Bornholms Regionskommune

Den danske sommerhusejer

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Transkript:

Kære Landmand Århus den 07-02-2006 Mit navn er Martin Hastrup Dyrlund. Jeg er uddannet landmand (agrarøkonom) fra Dalum landbrugsskole i år 2000, hvorefter jeg har påbegyndt en cand.merc. uddannelse på Handelshøjskolen i Århus. Som afslutning på cand.merc. uddannelsen skal jeg skrive en hovedopgave. Den skriver jeg i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret i Skejby). Hovedopgaven omhandler landmænds risikovillighed i forbindelse med finansiering af deres bedrifter, samt hvor risikable forskellige finansieringsformer er for den enkelte landmand. Hovedopgavens resultat skulle gerne give Dansk Landbrugsrådgivning et bedre kendskab til landmænds finansieringsrisiko og finansielle gældssammensætning. Dette kan give en mere individuel og bedre rådgivning. Jeg håber derfor du vil sætte tid af til at svare på det medfølgende spørgeskema. Spørgeskemaet skal bruges til at klarlægge risikovilligheden blandt landmænd. Resultatet kan senere blive brugt i rådgivningen. Det er derfor vigtigt at du svarer på alle spørgsmål. Du er sikret anonymitet i undersøgelsen, så ingen kan komme frem til besvarelserne af de individuelle spørgeskemaer senere. Efter besvarelsen tilbagesendes spørgeskemaet i vedlagte konvolut. Blandt de korrekte besvarede spørgeskemaer vil der blive trukket lod om 3 flasker rødvin. På forhånd tak. Med venlig hilsen. Martin Hastrup Dyrlund.

Spørgeskema. 1. Hvor stor er bedriften? Hektar i alt. Heraf forpagtede. Heraf pasningsaftale. Antal dyreenheder. 2. Hvilken selskabsform har bedriften? Virksomhedsordning. A/S. ApS. I/S.. 3. Hvilken produktion er der på bedriften? Svineproduktion. Mælkeproduktion. Hvis andet, hvilken produktion? 4. Postnummer og Jordpriser. Postnummer hvor ejendommen er placeret. Hvad er jordprisen ca. pr. ha i dit område? 5. Hvor gammel er du? 0-29 år. 30-39 år. 40-49 år. 50-59 år. 60 år eller ældre. 6. Hvor mange år har du været selvstændig landmand? 0-3 år. 4-10 år. 10-19 år. 20-29 år. 30 år eller længere. 7. Hvilken landbrugsmæssig uddannelse har du? Grønt bevis (modul 3) Landbrugstekniker Grønt diplom (modul 4) Agronom Agrarøkonom Hvis andet, hvilken uddannelse?

8. Har du taget en anden uddannelse udover den landbrugsmæssige, der er besvaret i spørgsmål 7. Ja. Nej. Hvis ja, udfyld nedenstående: HD Håndværksmæssig uddannelse (tømrer, murer og smed mv.) Merkonom uddannelse Hvis andet, hvilken uddannelse? 9. Hvordan er egenkapital og gældssammensætningen i procent? HUSK AT SUMMEN SKAL GIVE 100 %. AFRUND TIL HELE TAL. Egenkapital. Fastforrentet gæld i realkreditinstitution. Variabelforrentet gæld (f.eks. Flex uden renteloft)i realkreditinstitution. Variabelforrentet gæld med rente loft i realkreditinstitution. Lån i udenlandskvaluta 1. Hvilken valuta? Lån i udenlandskvaluta 2. Hvilken valuta? Lån i udenlandskvaluta 3. Hvilken valuta? Lån i udenlandskvaluta 4. Hvilken valuta? Banklån. Kassekredit. Leverandørgæld. Anden gæld. SUM (Husk det skal give 100 %). Hvor mange procent af den samlede balancesum er SWAP kontrakter. Hvis der er anden gæld på bedriften udfyld nedenstående. Anden gæld. Hvilken slags? Fastforrentet. Variabelforrentet.

10. Finansierings og valuta spørgsmål. Nedenfor er der en række spørgsmål, hvor du skal svarer på hvor enig du er i udsagnet. Der må kun sattes et kryds ud for hvert spørgsmål. Der vil efterfølgende i spørgsmål 11 og 13 være tilsvarende spørgsmål hvor proceduren er den samme. Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg er villig til at tage alle mine realkreditlån som Flexlån (uden renteloft). Jeg er villig til at tage en del af mine realkreditlån som Flexlån (uden renteloft). Jeg tør ikke løbe risikoen ved at optage Flexlån. Jeg bruger gerne udenlandske lån som finansieringskilde. Hvis jeg skal/skulle låne i udlandet bliver valutarisikoen afdækket. Jeg løber gerne valutarisikoen for at få en lavere rente og dermed en større gevinst. Jeg spekuler i terminskontrakter for at få en ekstra gevinst. Jeg bruger gerne risikable finansieringsformer i forbindelse med finansieringen af min bedrift for at få en stor gevinst. Jeg sammensætter finansieringen efter hvor risikabel indtægten på min bedrift er. Jeg bruger kun fastforrentede obligationslån for så ved jeg hvad der skal betales. 11. Hvor enig er du i følgende investeringer på kort og langsigt? Kortsigt: Jeg placerer noget af den overskydende likviditet, der senere skal bruges i den daglige drift i: Indskud i pengeinstitut Obligationer Jeg bruger KUN overskydende likviditet til at nedbringe min kassekredit eller bankgæld. Langsigt: Min friværdi på bedriften skal ud og arbejde. Derfor belåner jeg gerne min bedrift og investere i følgende aktiver: Aktie Obligationer Lejligheder i Tyrkiet. Investeringsforeninger med lav risiko. (Høj andel af obl. og kun DK aktie) Investeringsforeninger med høj risiko. (Høj andel af aktie, især udenlandske)

12. Hvor risikovillig er du på en skala fra 1 til 5 hvor 5 er mest risikovillig (i forhold til din bedrift)? Risikovillighed på en skala fra 1 til 5. 1 2 3 4 5 13. Risikovillighed i forhold til spil/investering. Neden for er der angivet 7 spørgsmål med 2 spil/investeringer i hver. Du bedes svare på, hvor enig du er i valget af de to angivne spil/investeringer. Inden du svarer tænk da over hvor risikable spillene/investeringerne er i forhold til afkastet. Alle spil/investeringer giver et positivt afkast og afkastet inden for hvert spørgsmål er det samme (Det vil sige at A og B giver det samme gennemsnitlige afkast)*. Det er meget vigtigt at der bliver svaret på alle spørgsmål. Idet spørgeskemaet ellers er ubrugeligt. Hvor enig er du i følgende udsagn? A: 10 % for at vinde 940 kr. og 90 % for at tabe 50 kr. B: 90 % for at vinde 60 kr. og 10 % for at tabe 50 kr. A: 99 % for at vinde 300 kr. og 1 % for at tabe 50 kr. B: 1 % for at vinde 9.850 kr. og 99 % for at tabe 50 kr. A: 40 % for at vinde 2.000 kr. og 60 % for at tabe 1.000 kr. B: 60 % for at vinde 1.000 kr. og 40 % for at tabe 1.000 kr. A: 80 % for at vinde 2.750 kr. og 20 % for at tabe 10.000 kr. B: 10 % for at vinde 92.000 kr. og 90 % for at tabe 10.000 kr. A: 25 % for at vinde 500 kr. og 75 % for at tabe 50 kr. B: 75 % for at vinde 100 kr. og 25 % for at tabe 50 kr. A: 30 % for at vinde 60 kr. og 70 % for at tabe 50 kr. B: 20 % for at vinde 335 kr. og 80 % for at tabe 50 kr. A: 40 % for at vinde 200.000 kr. og 60 % for at tabe 100.000 kr. B: 20 % for at vinde 500.000 kr. og 80 % for at tabe 100.000 kr. *A: Du har 10 % sandsynlighed for at vinde 940 kr. og du har 90 % sandsynlighed for at tabe 50 kr. Det gennemsnitlige afkast for dette spil/investering er: 940*0,1 50*0,9 = 94 45 = 49 kr. B: Du har 90 % sandsynlighed for at vinde 60 og du har 10 % sandsynlighed for at tabe 50 kr. Det gennemsnitlige afkast for dette spil/investering er: 60*0,9 50*0,1 = 54 5 = 49 kr. Det ses at de gennemsnitlige afkast indenfor hvert spil/investering er den samme. Du skal blot tage stilling til afkastet og risikoen i de nedenfor stående spørgsmål.