DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design som en styrke og et satsningsområde i forhold til globaliseringens udfordringer med den vinkel, at design er en faktor for danske virksomheders innovations- og konkurrenceevne globalt. Det er gunstigt for designuddannelserne og designforskningen, at design står centralt på den nationale dagsorden. Design er ikke fri kunst, men anvendt kunst med tæt tilknytning til erhvervslivet og i oplevelsesøkonomien. I det perspektiv er det forståeligt, at der stilles skærpede krav om, at designskolernes afgængere skal i beskæftigelse; at forskningens indhold tager udgangspunkt i samfundets behov, og at uddannelsens og forskningens resultater omsættes til praksis. Der er også en anden vinkel. Ud over at DKDS talentfulde afgængere og solide forskningsresultater skal være med til at styrke Danmarks innovations- og konkurrenceevne globalt, så har DKDS også en vigtig rolle at spille, når det gælder udviklingen af Danmarks kulturelle kapital, selv om indsatsen og effekten ikke direkte kan ses og måles på erhvervslivets bundlinje. Vi er en kulturinstitution, som ved siden af de styringskrav, der stilles til alle statens institutioner også skal levere kunst og kultur. I vores samspil med omverdenen repræsenterer vi denne dualitet: vi er en statsinstitution på linje med øvrige statsinstitutioner, som skal levere aftalte ydelser for at opnå politisk goodwill og bevillinger, og vi er en kulturinstitution, som repræsenterer en unik faglighed, der er en del af dansk kultur, og som gennem vores uddannelses- og forskningsaktiviteter ønsker at være en central aktør i og væsentlig faktor for dansk kultur. Ud over DKDS forpligtelse over for ovenstående præambel, har DKDS realpolitisk valgt at basere sin omverdensforståelse på rege- 1 af 5
ringens politiske udmeldinger i form af Globaliseringsrådets anbefalinger, rapporten fra udvalget Om styrkelse af dansk design og Kulturminister Brian Mikkelsens første udspil til den kommende flerårsaftales temaer. Regeringens temaer Udflytningen af arbejdspladser til Østeuropa og Asien, konkurrencen fra det eksplosivt voksende udbud af billige designprodukter, minimeringen af tidsforbruget fra idé til det færdige designprodukt, teknologispredningen og den omfattende vækst i Asiens designuddannelser og forskning har ført til et regeringspolitisk udspil vendt mod globaliseringens udfordringer. I den sammenhæng er der konkret nedsat et Globaliseringsråd, der med sit udspil Fremgang, fornyelse og tryghed har sat dagsordenen for universiteterne og Kulturministeriets kunstneriske institutioner. Regering/Globaliseringsrådets overordnede anbefalinger - De danske universiteter skal kunne måle sig med de bedste universiteter i verden - Universitetsuddannelserne skal være af høj kvalitet og have et indhold, som dækker samfundets behov for arbejdskraft med en forskningsbaseret uddannelse - Universiteterne skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester - Universiteterne skal udvikle attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark Brian Mikkelsens første udspil til Flerårsaftalens temaer Høj kvalitet i uddannelserne: - Det nye akkrediteringsorgan - Arbejdsdeling, større faglige miljøer, mere samarbejde på tværs af uddannelserne, sammenlægninger - Eliteuddannelser - Bedre vejledninger i uddannelserne Øget erhvervsorientering og øget fokus på beskæftigelsen: - Aftagerpaneler (erhvervspanel) - Karrierevejledning - Institutionens pligt til nøje at følge de færdiguddannedes beskæftigelse - Partnerskaber med erhvervslivet - Markedsføring af uddannelserne - Kultur og oplevelsesøkonomi Øget internationalisering: - Udbud af uddannelser på engelsk og engelsk som undervisningssprog 2 af 5
- International benchmarking - Udveksling af undervisere, forskere og studerende - Praktikpladser i udlandet - Udenlandske betalingsstuderende Styrket designforskning: - Konsolidering af Center for Designforskning til et nationalt kompetencecenter på designområdet i tæt samarbejde med erhvervslivet DKDS De konkrete krav, som DKDS med sin realpolitiske omverdensforståelse ser som den kommende resultatkontrakts rammevilkår, vægtes i det følgende i forhold til DKDS allerede formulerede udviklingsstrategi med fokus på Uddannelse til beskæftigelse, Kulturel kapital og ny designviden samt Driftsikker og effektiv skole. Strategien der skal medvirke til, at de krav der stilles til DKDS indfries, vil i overensstemmelse med Kulturministeriets vejledning fremgå af resultatkontrakten for 2007 til 2010. Uddannelse til beskæftigelse Overskrifterne for omverdenens krav til vores uddannelse er, at den er en forskningsbaseret og kunstnerisk designuddannelse på højt internationalt niveau, samt at den er erhvervsorienteret med fokus på, at vores afgængere skal finde relevant beskæftigelse. På dette overordnede niveau er der harmoni mellem kravene og forventningerne fra alle DKDS væsentligste interessenter: vores studerende/potentielle studerende, vores politiske ejere, samarbejdspartnere og erhvervslivet og DKDS udviklingsstrategi. DKDS har gennemført flere forskellige typer omverdensanalyser i de senere år, og de aktuelle temaer er ikke nye, men i forhold til den eksisterende resultatkontrakt er der lagt op til stærkere indflydelse fra erhvervslivet, øget kvalitetssikring og skærpet krav om opfølgning på evalueringer samt konkrete tiltag i forhold til internationalisering i form af udbud af uddannelser på engelsk, benchmarking og øget udveksling. På næste niveau er der en lang række konkretiserede indsatsområder om fx akkreditering, karrierevejledning, aftagerpaneler, partnerskaber og internationalisering. Disse krav er rettet mod alle videregående uddannelser i Danmark. Ud over realiseringen af de stillede krav har DKDS den udfordring, at vi er i færd med at ændre vores skole fra en fortid som teknisk skole til en fremtid med universitær status. Projektporteføljen er enorm, og diskussionen om kritisk masse er højaktuel, når ambitionen om uddannelser i verdensklasse på et kunstnerisk grundlag skal indfries i alle dele af en uddannelse, der er fordelt på en 3-årig grunduddannelse og en 2-årige overbygningsuddannelse samt 8 faglige linjer. Den interne faglige tackling af udfordringen knyttet til kritisk masse må sammen med den stærke erhvervsorientering, erhvervslivets øgede indflydelse på DKDS styring samt det øgede res- 3 af 5
sourceforbrug til analyser, formidling og opfølgning af disse vurderes i forhold til fastholdelsen og udviklingen af DKDS værdifulde, kunstnerisk funderede klassiske faglighed. Kulturel kapital forskning og udvikling DKDS omverden i form af regeringen, samarbejdspartnere, erhvervslivet m.fl. forventer, at DKDS udvikler og leverer faglig udvikling, forskningsresultater og kunstnerisk virksomhed. Udover den forskning, der mere snævert drives af hensyn til Danmarks konkurrenceevne i form af virksomheders udvikling og indtjening, må det for en uddannelsesinstitution under Kulturministeriet være et mål, at den viden, der udvikles i DKDS faglige miljøer og i forskningen, i bred forstand kan tilføre samfundet kreativitet og kulturel udvikling forstået som fælles værdier og tolkninger af tilværelsen. Design er et relativt nyt felt for forskning, og DKDS oplever store forventninger nationalt og internationalt til DKDS rolle og indsats med at etablere en forskningstradition, en forskeruddannelse og en fælles faglig designteori. Konkret i forhold til Center for Designforskning skal vi være med til at sætte den internationale standard for designforskning; være en aktiv og bærende kraft i centret og etablere forskningskonsortier, der understøtter en erhvervsorienteret udvikling. I forhold til det dobbelte formål med etableringen af Center for Designforskning om dels at være rammen for etablering af forskning/forskningsbaseret uddannelser på designskolerne dels at levere designforskning til samfundet, har regeringen tydeliggjort ønsket om at udvikle Center for Designforskning til et nationalt kompetencecenter på designområdet i tæt samarbejde med erhvervslivet. Det indebærer, at DKDS nye forskningsplan for 2007-2010 må omfatte dels DKDS udvikling mod universitær status, dels Center for Designforsknings satsning på strategisk design, æstetisk metode og eksperimenterende designforskning i praksis. DKDS forskning har været under opbygning siden 2002 med finanslovsbevillinger og et stigende omfang af eksterne midler men er trods denne glædelige udvikling stadig beskeden af omfang. For at leve op til kravene og forventningerne om designforskning i verdensklasse er det afgørende, at designforskningen i lighed med Videnskabsministeriets universitære uddannelser sikres yderligere midler. Det skal konsolidere designforskningen, hvad angår omfang og kvalitet, samt sikre at udviklingen af designforskningen ikke medfører færre ressourcer til og forringelser af DKDS eksisterende klassiske faglighed. Driftssikker og effektiv skole På lige fod med andre statsinstitutioner stilles stadig større krav om bedre samspil med skolens brugere, øget indførelse af teknologi, kvalitetssikring og benchmarking, nye økonomisystemer, konsortiedannelser, effektivisering, og med stadig skærpede krav, om at vi skal levere aftalte ydelser for at opnå politisk goodwill og bevillinger. 4 af 5
Parallelt hermed er der fastlagt en ambitiøs udviklingsstrategi for skolens faglige udvikling, hvilket i sig selv kræver, at vi er en veldrevet skole, der får mest muligt ud af vores ressourcer, og at vi er resultatorienterede. Og så er vi er en kulturinstitution, som repræsenterer en unik faglighed, der er en del af dansk kultur, og som gennem vores uddannelses- og forskningsaktiviteter ønsker at være en central aktør i og væsentlig faktor for dansk kultur. Resultatkontrakter og evalueringer kan føre til øget kvalitet og effektivitet, men er ikke katalysatorer for kulturel innovation og kreativitet. På den anden side er de næppe heller forhindringer for innovation og kreativitet, hvis de ikke tager for megen tid og opmærksomhed fra den faglige udvikling i undervisningen og forskningen. Gøsta Knudsen 5 af 5