KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed... 8 SPROGVURDERING... 10 Børnenes sproglige færdigheder... 10 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER... 13 Evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner... 13 OPFØLGNING... 18 1
INDLEDNING I bliver der årligt udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten skal understøtte en systematisk evaluering af området samt fungere som grundlag for dialog og udvikling af den pædagogiske praksis med henblik på at skabe bedre kvalitet for børnene i de enkelte dagtilbud. Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet i 2018 tager udgangspunkt i data fra den digitale platform Hjernen og Hjertet, herunder data fra dagtilbuddenes dialogprofiler, sprogvurderinger samt evalueringer af arbejdet med de pædagogiske læreplaner 1. Dialogprofilerne har til formål at understøtte dialogen mellem forældre og personale, og giver et indblik i børnenes trivsel, udvikling og læring i de enkelte dagtilbud. Sprogvurderingerne giver viden om børnenes sproglige udvikling og afdækker børnenes sproglige kompetencer set i forhold til deres alder og modersmål. De pædagogiske læreplaner bidrager til en fælles retning for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, hvor personale og ledelse løbende evaluerer og forholder sig refleksivt til den pædagogiske praksis. Kvalitetsrapporten skal ses som et redskab, der er med til at danne grundlag for politiske drøftelser af dagtilbudsområdet, som kommunalbestyrelsen ifølge dagtilbudsloven er forpligtet til at sikre mindst hvert andet år (Dagtilbudsloven 3a, stk. 5). Kvalitetsrapporten skal desuden ses som et værktøj, der sikrer en systematisk brug af data, hvor analyser af data bidrager til at kvalificere beslutninger på tværs af dagtilbudsområdet i. 1 Der er i 2018 ikke gennemført lege- og læringsmiljøvurderinger på dagtilbudsområdet, hvorfor disse ikke indgår i kvalitetsrapporten for 2018. Fremadrettet vil der årligt gennemføres lege- og læringsmiljøvurderinger blandt de ældste børn, alle forældre, fagpersonalet og dagtilbudslederne. Disse vurderinger vil fremadrettet indgå i datagrundlaget for kvalitetsrapporterne på dagtilbudsområdet. 2
SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Af kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet 2018 fremgår det, at fagpersonalet og forældrene i Dragør Kommunes dagtilbud vurderer, at børnenes samlede kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer ligger væsentligt over middel. Både fagpersonalet og forældrene vurderer desuden børnenes kompetencer højere i 2018 end i 2017. I forhold til børnenes trivsel vurderer fagpersonalet og forældrene samlet set børnenes trivsel til at være meget høj. Både børnenes generelle trivsel, deres trivsel i dagtilbuddene og deres relationer til dagtilbuddets voksne vurderes af fagpersonalet til at være øget i 2018 i forhold til 2017. Blandt forældrene er der sket et lille fald i forældrenes vurdering af deres børns trivsel målt på parameteret om trygge relationer til de voksne i dagtilbuddene. Fagpersonalet og forældrene vurderer samlet set børnenes generelle sundhed til at være meget god, ligesom vurderingerne af børnenes glæde ved fysisk aktivitet placerer sig meget højt. Fagpersonalets vurderinger i 2018 ligger på linje med vurderingerne fra 2017, mens forældrenes vurderinger ligger en smule højere ved spørgsmålet om, om de generelt betegner deres barn som sundt og raskt. Resultaterne for børnenes talesproglige færdigheder i placerer sig tæt på landsgennemsnittet, mens der i resultaterne for børnenes før-skriftlige færdigheder er flere børn, som vurderes til at have behov for en særlig indsats, sammenlignet med landsgennemsnittet. Resultaterne for sprogvurderingerne adskiller sig fra fagpersonalets og forældrenes vurderinger, som vurderer børnenes sproglige kompetencer til at ligge væsentligt over middel. Af dagtilbuddenes evaluering af deres arbejde med de pædagogiske læreplaner fremgår det, at temaet alsidig personlig udvikling er prioriteret højest i læreplanerne. Det er også indenfor dette tema, at dagtilbuddene vurderer, at børnene har udviklet sig mest. Omvendt har dagtilbuddene prioriteret temaerne naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer mindst, og vurderer også, at børnene har udviklet sig mindst inden for disse temaer. Der tegner sig således et billede af, at børnenes udvikling hænger sammen med dagtilbuddenes prioritering af de enkelte læreplanstemaer. I evalueringen af de pædagogiske læreplaner vurderer langt størstedelen af dagtilbuddene, at de i meget høj grad eller i høj grad har gennemført og nået de tiltag og mål, de har sat for de 0-2 årige og 3-6 årige børn. 3
DIALOGPROFIL Siden sommeren 2017 er forældresamtaler i s dagtilbud afviklet med afsæt i dialogprofilen. Dialogprofilen er et værktøj i Hjernen og Hjertet, som har til formål at understøtte dialogen mellem forældre og fagpersonale om barnets trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet. Inden forældresamtalen kan forældrene og fagpersonalet besvare de samme spørgsmål om barnet i dialogprofilen. Det betyder, at der er et fælles udgangspunkt for dialog om det enkelte barn, hvor både forældre og personale har haft mulighed for at forberede sig forud for samtalen. Dialogprofilen består af tre dele. Første del retter sig mod børnenes kompetencer vurderet ud fra de seks læreplanstemaer, anden del vurderer børnene i forhold til deres trivsel, og sidste del omhandler børnenes sundhed. I det følgende vises først en oversigt over, hvor mange dialogprofiler, der samlet set er lavet i kommunen i 2017 og i 2018. Herefter fremgår en oversigt over børnenes kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer med udgangspunkt i fagpersonalets samt forældrenes vurderinger. Antal dialogprofiler Som det fremgår af oversigterne nedenfor, er antallet af dialogprofiler blandt fagpersonale og forældre steget fra 2017 til 2018. Størst er stigningen i antal dialogprofiler på forældreniveau, hvor der er besvaret 46 % flere dialogprofiler i 2018 i forhold til 2017. Stigningen i antallet af dialogprofiler skyldes, at dialogværktøjet har været igennem en implementeringsfase. Implementeringsfasen fortsætter i 2019, hvor både forældre og fagpersonale øver sig i at anvende værktøjet og integrere det i forældresamtalerne. Antal dialogprofiler - fagpersonale 2018 2017 Børn 9-14 mdr. 20 16 Børn i 2-års alderen 36 22 Børn i 3-års alderen 94 53 Børn i 4-års alderen 56 58 Børn i 5-6-års alderen 143 110 Kommunen 349 259 Kilde: Rambøll Dialog, fagpersonens besvarelse Antal dialogprofiler - forældre 2018 2017 Børn 9-14 mdr. 17 12 Børn i 2-års alderen 26 17 Børn i 3-års alderen 82 37 Børn i 4-års alderen 52 45 Børn i 5-6-års alderen 138 59 Kommunen 315 170 Kilde: Rambøll Dialog, forældrenes besvarelse Både for fagpersonale og forældre gælder, at der laves flest dialogprofiler på børn i 3-års alderen og på børn i 5-6-års alderen i forbindelse med børnenes overgang fra henholdsvis vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO/skole. 4
Børnenes kompetencer Børnenes kompetencer vurderes af fagpersonalet og forældrene ud fra en række spørgsmål i dialogprofilen, som på forskellig vis relaterer sig til de seks læreplanstemaer, og som er tilpasset børnenes alder. Læreplanstemaerne for 2017 og 2018 er: Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Alle dagtilbud er ifølge dagtilbudsloven forpligtet til at arbejde med læreplanstemaerne, således at børnenes kompetencer udvikler sig alsidigt i forhold til temaerne. Samlet resultat i kommunen - fagpersonale Af fagpersonalets besvarelser fremgår det, at personalet vurderer børnenes samlede kompetencer inden for de seks læreplanstemaer til at være væsentligt over middel. Fagpersonalets vurderinger ligger inden for alle læreplanstemaerne højere i 2018 end i 2017. De største stigninger ses i forhold til personalets vurdering af børnenes sociale kompetencer og kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier, hvor der er en stigning fra 3,2 til 3,6. Kilde: Rambøll Dialog, fagpersonens besvarelse Samlet resultat i kommunen - forældre Af forældrenes besvarelser fremgår det, at forældrene vurderer deres børns samlede kompetencer inden for de seks læreplanstemaer til at være væsentligt over middel. Lige som fagpersonalet ligger forældrenes vurderinger inden for alle læreplanstemaerne højere i 2018 end i 2017. Den største stigning ses i forældrenes vurdering af børnenes sproglige kompetencer, hvor der er en stigning fra 3,4 til 3,6. 5
Kilde: Rambøll Dialog, forældrenes besvarelse Både fagpersonalet og forældrene vurderer således, at børnenes samlede kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer ligger væsentligt over middel. Generelt vurderer fagpersonalet børnenes kompetencer en smule højere end forældrene. For både fagpersonale og forældre gælder, at de vurderer børnenes kompetencer højere i 2018 end i 2017. Samlet resultat fordelt på temaer og dagtilbud Tabellen nedenfor viser de enkelte dagtilbuds vurderinger af børnenes kompetencer fordelt på de seks læreplanstemaer. Social Sprog Kultur Person Krop Natur Børnehaven Sansehuset 3,6 3,5 3,4 3,3 3,8 3,3 Børnehaven Sølyst 3,6 3,4 3,2 3,6 3,7 3,4 Børneinstitutionen Harevænget 3,7 3,5 3,6 3,5 3,8 3,9 Børneinstitutionen Høgevænget 3,4 3,3 3,3 3,2 3,4 3,2 Børneinstitutionen Køjevænget 3,8 3,8 3,7 3,6 3,8 3,7 Dagplejen 3,8 3,6 3,7 3,6 3,5 3,8 Dragør Menighedsbørnehave 3,5 3,6 3,6 3,4 3,9 3,6 Hollænderhuset 3,2 2,8 3,2 3,0 3,2 3,4 Kornblomsten 3,9 3,9 4,0 3,8 3,9 4,0 Nordstrandens vuggestue 3,7 3,7 3,7 3,5 3,8 3,9 Kommunen 3,7 3,6 3,6 3,5 3,7 3,6 Kilde: Rambøll Dialog, fagpersonens besvarelse Af tabellen fremgår forskellene i dagtilbuddenes vurderinger af børnenes kompetencer inden for de enkelte læreplanstemaer. Den største forskel kommer til udtryk ved dagtilbuddenes vurderinger af børnenes sproglige kompetencer. Her er der en forskel på 1,1 mellem to dagtilbuds vurderinger, hvilket blandt andet kan ses som et udtryk for dagtilbuddenes forskellige sammensætning af børn, herunder andelen af tosprogede børn i de enkelte dagtilbud. Samtidig fremgår det af tabellen, at alle dagtilbud i vurderer, at børnenes kompetencer ligger væsentligt over middel inden for alle læreplanstemaer. 6
Børnenes trivsel Som en del af dialogprofilen besvarer fagpersonalet og forældrene en række spørgsmål, som til sammen giver en status på børnenes trivsel. Når det handler om trivsel, er der mange forhold, som har indflydelse på det enkelte barns trivsel. Barnets generelle sundhed og udvikling er af stor betydning, men også hjemmemiljøet og lege- og læringsmiljøet i dagtilbuddet er udslagsgivende. Nedenstående tabeller tegner et billede af fagpersonalets og forældrenes vurdering, vel vidende at der er mange faktorer, som påvirker børnenes trivsel. Samlet resultat for trivsel i kommunen - fagpersonale Af fagpersonalets besvarelser fremgår det, at personalet samlet set vurderer børnenes trivsel til at være meget høj. Både børnenes generelle trivsel, deres trivsel i dagtilbuddene og deres relationer til dagtilbuddets voksne vurderes til at være øget i 2018 i forhold til 2017. Note: Generel trivsel måles via: "Oplever du at barnet trives godt alt I alt?". Generel trivsel i institutionen måles via: "Har du indtryk af at barnet er glad for at være i dagtilbuddet?". Relation til de voksne på stuen måles via: "Er der en god relation mellem barnet og de voksne?". Kilde: Rambøll Dialog, fagpersonens besvarelse Samlet resultat for trivsel i kommunen - forældre Også forældrene vurderer samlet set deres børns trivsel til at være meget høj. I forhold til 2017 er der i 2018 sket et lille fald i forældrenes vurdering af deres barns trivsel målt på parameteret om trygge relationer til de voksne på barnets stue eller i den gruppe, som barnet tilhører. I 2017 vurderede forældrene dette parameter til at være 4,0 og 3,9 i 2018. Note: Generel trivsel måles via: "Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt når du både tænker dagtilbud og hjemme?". Generel trivsel i institutionen måles via: "Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet?". Relation til de voksne på stuen måles via: "Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører?". Kilde: Rambøll Dialog, forældrenes besvarelse Ligesom i 2017 vurderer både fagpersonalet og forældrene i 2018 således samlet set børnenes trivsel til at være meget høj. 7
Samlet resultat for trivsel fordelt på dagtilbud Tabellen nedenfor viser de enkelte dagtilbuds vurderinger af børnenes trivsel fordelt på de tre parametre. Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Børnehaven Sansehuset 3,8 4,0 4,0 Børnehaven Sølyst 4,0 4,0 4,0 Børneinstitutionen Harevænget 3,8 4,0 4,0 Børneinstitutionen Høgevænget 3,9 4,0 4,0 Børneinstitutionen Køjevænget 3,9 3,9 4,0 Dagplejen 3,8 3,9 4,0 Dragør Menigheds Børnehave 3,9 4,0 4,0 Hollænderhuset 3,6 3,9 4,0 Kornblomsten 4,0 4,0 4,0 Nordstrandens vuggestue 3,9 3,9 4,0 Kommunen 3,9 4,0 4,0 Note: Generel trivsel måles via: "Oplever du at barnet trives godt alt I alt?". Generel trivsel i institutionen måles via: "Har du indtryk af at barnet er glad for at være i dagtilbuddet?". Relation til de voksne på stuen måles via: "Er der en god relation mellem barnet og de voksne?". Daginstitutioner, hvor der er færre end fem svar, fremgår ikke i tabellen. Kilde: Rambøll Dialog, fagpersonens besvarelse Af tabellen fremgår det, at alle dagtilbud i vurderer børnenes trivsel til at være meget høj inden for alle tre parametre. Den største forskel kommer til udtryk ved dagtilbuddenes vurderinger af børnenes generelle trivsel, hvor der er en forskel på 0,4 mellem to dagtilbuds vurderinger. Børnenes sundhed Den tredje og sidste del i dialogprofilen omhandler børnenes sundhed. Ligesom trivsel er sundhed et vidtrækkende begreb, og der er mange forhold, som har indflydelse på børns sundhed. I denne sammenhæng vurderes børnenes sundhed ud fra fagpersonalets og forældrenes vurdering af, om det enkelte barn generelt kan betegnes som sundt og raskt, og om barnet er glad for fysisk aktivitet. Samlet resultat for sundhed i kommunen - fagpersonale Af fagpersonalets besvarelser fremgår det, at personalet samlet set vurderer børnenes sundhed til at være meget god. Fagpersonalets vurderinger i 2018 ligger i på linje med vurderingerne fra 2017. Note: Resultaterne baserer sig på fagpersonernes vurderinger. Barnets generelle sundhed måles via: "Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?". Glæde ved fysisk aktivitet måles via: "Er barnet glad for fysisk aktivitet?". Kilde: Rambøll Dialog, fagpersonens besvarelse 8
Samlet resultat for sundhed i kommunen - forældre Ligeledes fremgår det af forældrenes besvarelser, at de vurderer deres børns sundhed til at være meget god. I forhold til 2017 ligger forældrenes vurderinger i 2018 en smule højere ved spørgsmålet om, om de generelt betegner deres barn som sundt og raskt. Note: Barnets generelle sundhed måles via: "Vil du generelt betegne dit barn som sundt og raskt?". Glæde ved fysisk aktivitet måles via: "Er dit barn glad for fysisk aktivitet?". Kilde: Rambøll Dialog, forældrenes besvarelse Både fagpersonalet og forældrene vurderer således børnenes generelle sundhed til at være meget god ligesom vurderingerne af børnenes glæde ved fysisk aktivitet placerer sig meget højt. Samlet resultat for sundhed fordelt på dagtilbud Tabellen nedenfor viser de enkelte dagtilbuds vurderinger af børnenes generelle sundhed og glæde ved fysisk aktivitet. Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Børnehaven Sansehuset 3,9 3,8 Børnehaven Sølyst 3,9 3,8 Børneinstitutionen Harevænget 3,8 3,7 Børneinstitutionen Høgevænget 3,9 3,7 Børneinstitutionen Køjevænget 4,0 3,8 Dagplejen 3,9 3,8 Dragør Menigheds Børnehave 4,0 3,6 Hollænderhuset 3,7 3,3 Kornblomsten 4,0 4,0 Nordstrandens vuggestue 3,9 3,9 Kommunen 3,9 3,7 Note: Barnets generelle sundhed måles via: "Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?". Glæde ved fysisk aktivitet måles via: "Er barnet glad for fysisk aktivitet?". Daginstitutioner, hvor der er færre end fem svar, fremgår ikke i tabellen. Kilde: Rambøll Dialog, fagpersonens besvarelse Af tabellen fremgår det, at alle dagtilbud i vurderer børnenes generelle sundhed og glæde ved fysisk aktivitet til at være væsentligt over middel. Tabellen viser også, at der er forskelle de enkelte dagtilbud imellem. Den største forskel kommer til udtryk ved dagtilbuddenes vurderinger af børnenes glæde ved fysisk aktivitet, hvor der er en forskel på 0,7 mellem to dagtilbuds vurderinger. 9
SPROGVURDERING I 2011 blev det i besluttet, at alle børn skal sprogvurderes i 3 års alderen. Nogle børn bliver også sprogvurderet i 4- og 5 års alderen og inden de starter i skole, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingerne gennemføres i Hjernen og Hjertet, og afdækker børnenes sproglige kompetencer set i forhold til alder og modersmål. På baggrund af sprogvurderingerne vurderer fagpersonalet, om der skal iværksættes en generel indsats, fokuseret indsats eller en særlig indsats for at understøtte det enkelte barns sproglige udvikling. Indsatserne involverer på forskellig vis personalet i barnets dagtilbud, barnets forældre og eventuelt en tale-hørelærer. I 2018 blev sprogvurderingsværktøjet i Hjernen og Hjertet opdateret, således at værktøjet nu dækker alle aldersgrupper i børnehaven og i børnehaveklassen, frem for udelukkende at være målrettet børn i 3 års alderen, inden skolestart og børn i børnehaveklassen. Det er dermed ikke muligt direkte at sammenligne resultaterne fra de tidligere sprogvurderinger, hvorfor der i denne rapport udelukkende fokuseres på de nyeste resultater fra 2018. Antal sprogvurderinger Som det fremgår af oversigten nedenfor blev 120 børn sprogvurderet i 2018. Der blev gennemført flest sprogvurderinger blandt de 3 årige børn, hvor sprogvurderingerne er obligatoriske i. Med det opdaterede sprogvurderingsværktøj i Hjernen og Hjertet bliver der i de følgende resultater taget udgangspunkt i antal sprogvurderede børn og ikke antal sprogvurderinger. Det vil sige, at ved børn som er vurderet flere gange, vil det enkelte barn kun indgå i resultaterne med sin første sprogvurdering. 2018 3-årige 75 4-årige 16 5-årige 26 6-årige 3 Total 120 Kilde: Rambøll Sprog 3-6 Børnenes sproglige færdigheder Gode sprogkompetencer er et vigtigt fundament for barnets trivsel og udvikling. Den sproglige udvikling har en væsentlig betydning for barnets forudsætninger for at lære at læse og skrive, og for, at barnet klarer sig godt senere i livet. Disse forudsætninger udvikles, mens barnet går i dagtilbud. Nedenfor fremgår resultaterne af de sprogvurderede børns talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder. Resultaterne er opdelt efter, om der er behov for en generel indsats, fokuseret indsats eller en særlig indsats for at understøtte det enkelte barns sproglige udvikling. 10
Resultater for talesproglige færdigheder opdelt på indsatsgrupper Note: Kategorien Ikke placeret bliver anvendt, hvis sprogtesten afbrydes og ikke gennemføres. Kilde: Rambøll Sprog 3-6 Resultaterne for børnenes talesproglige færdigheder viser, at 82 % af børnene har behov for en generel indsats, 11 % har behov for en fokuseret indsats, mens det vurderes, at 5 % har behov for en særlig indsats for at understøtte deres talesproglige færdigheder. 3 % er ikke placeret. Resultater for før-skriftlige færdigheder opdelt på indsatsgrupper Note: Kategorien Ikke placeret bliver anvendt, hvis sprogtesten afbrydes og ikke gennemføres. Kilde: Rambøll Sprog 3-6 Resultaterne for børnenes før-skriftlige færdigheder viser, at 62 % af børnene har behov for en generel indsats, 5 % har behov for en fokuseret indsats, mens det vurderes, at 14 % har behov for en særlig indsats for at understøtte deres før-skriftlige færdigheder. 19 % er ikke placeret. Resultaterne for børnenes før-skriftlige færdigheder skal ses i sammenhæng med, at de fleste sprogvurderinger i gennemføres blandt børn i 3 års alderen. Ifølge Børne- og Socialministeriet oplever flere kommuner, at de 3 årige børn har svært ved testen, og derfor enten må afbryde testen eller ikke opnår en før-skriftlig score. Ministeriet gør opmærksom på, at det er normalt, at der er flere spørgsmål, som en andel af de 3 årige børn kan have vanskeligt ved at besvare, og at man ikke kan betragte et barn, som ikke gennemfører testen for før-skriftlige færdigheder, eller som kun svarer rigtigt på få elementer af testen, som sprogligt forsinket (Børne- og Socialministeriet 2018 2 ). Normscore Nedenstående normscore bygger på fordelingen af samtlige børn i alle kommuner, der er blevet sprogvurderet med Hjernen og Hjertets sprogvurderingsværktøj. Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderingerne på landsplan viser, at 5 % af de sprogvurderede børn har behov for en særlig indsats, 10 % for en fokuseret indsats og 85 % for en generel indsats. Resultaterne for børnenes talesproglige færdigheder i placerer sig således tæt på landsgennemsnittet, mens der i resultaterne for børnenes før-skriftlige færdigheder er flere børn, som vurderes til at have behov for en særlig indsats, sammenlignet med landsgennemsnittet. Resultaterne for sprogvurderingerne adskiller sig fra fagpersonalets og forældrenes vurderinger, som vurderer børnenes sproglige kompetencer til at ligge væsentligt over middel (jf. side 5-6). 2 Børne- og Socialministeriet, 15. oktober 2018: Information vedrørende sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering 3-6. 11
Samlet resultat for talesproglige færdigheder opdelt på indsatsgrupper og dagtilbud Figuren nedenfor viser resultaterne for de enkelte dagtilbuds vurderinger af børnenes talesproglige færdigheder. Kilde: Rambøll Sprog 3-6 Af figuren fremgår forskellene i dagtilbuddenes vurderinger af børnenes talesproglige færdigheder, hvor andelen af børn med behov for en særlig indsats spænder fra 20 % i ét dagtilbud til 0 % i andre. I nærværende tilfælde svarer 20 % til tre børn. Samlet resultat for før-skriftlige færdigheder opdelt på indsatsgrupper og dagtilbud Figuren nedenfor viser resultaterne for de enkelte dagtilbuds vurderinger af børnenes før-skriftlige færdigheder. Kilde: Rambøll Sprog 3-6 Af figuren fremgår det, at der er stor forskel på, hvor mange børn der har behov for en særlig indsats for at styrke børnenes før-skriftlige færdigheder i de enkelte dagtilbud. Andelen af børn med behov for en særlig indsats spænder fra 67 % i ét dagtilbud, 38 % i et andet til 0 % i et tredje dagtilbud. I nærværende tilfælde svarer 67 % til 10 børn og 38 % til 3 børn. Den store forskel på andelen af børn med behov for sprogstimulerende indsatser kan ses som et udtryk for dagtilbuddenes forskellige sammensætning af børn, herunder andelen af tosprogede børn. Samtidig er der i forholdsvis få børn pr. årgang, hvilket betyder, at der skal relativt få børn til at give udslag i resultaterne. 12
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Siden 2004 har alle dagtilbud i hvert andet år udarbejdet en pædagogisk læreplan. De pædagogiske læreplaner bidrager til en fælles retning for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, hvor personale og ledelse løbende evaluerer og forholder sig refleksivt til den pædagogiske praksis. Den løbende evaluering tager afsæt i dagtilbuddenes vurdering af deres arbejde med de seks læreplanstemaer. Læreplanstemaerne for 2017 og 2018 er: Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Alle dagtilbud er ifølge dagtilbudsloven forpligtet til at arbejde med læreplanstemaerne, således at børnenes kompetencer udvikler sig alsidigt i forhold til temaerne. Evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner I det følgende fremgår dagtilbuddenes egen evaluering af deres arbejde med de pædagogiske læreplaner, herunder læreplanerne for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-6 årige. Dagtilbuddenes prioritering og vurdering I de pædagogiske læreplaner har dagtilbuddene angivet, hvordan de vil prioritere de enkelte læreplanstemaer, og i evalueringen har dagtilbuddene vurderet, på hvilke læreplanstemaer de mener, at børnene har udviklet sig mest. Børnenes udvikling for 0-2-årige Børnenes udvikling for 3-6-årige Kilde: Daginstitutionernes formulering og evaluering af pædagogiske læreplaner. Af ovenstående fremgår det, at temaet alsidig personlig udvikling er prioriteret højest i læreplanerne for de 0-2 årige og 3-6 årige. Det er også indenfor dette tema, at dagtilbuddene vurderer, at børnene har udviklet sig mest. Omvendt har dagtilbuddene prioriteret temaerne naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer mindst, og vurderer også, at børnene har udviklet sig mindst inden for disse temaer. 13
Der tegner sig således et billede af, at børnenes udvikling hænger sammen med dagtilbuddenes prioritering af de enkelte læreplanstemaer. Dagtilbuddenes vurdering af arbejdet med de enkelte læreplanstemaer I de pædagogiske læreplaner formulerer dagtilbuddene blandt andet en række mål med tilhørende tiltag, der skal være med til at understøtte, at målene nås. I det følgende fremgår dagtilbuddenes egen vurdering af arbejdet med de enkelte læreplanstemaer, herunder i hvilken grad de vurderer, at de angivne tiltag er gennemført, i hvor høj grad de vurderer, at målene er nået, og i hvor hvilken grad de vurderer, at resultaterne af arbejdet med det pågældende tema står mål med indsatsen. Børnenes alsidige personlige udvikling Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige Kilde: Daginstitutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Børnenes sociale kompetencer Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige 14
Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige Kilde: Daginstitutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Børnenes sproglige udvikling Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige Kilde: Daginstitutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. 15
Læreplanstemaet krop og bevægelse Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige Kilde: Daginstitutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Læreplanstemaet natur og naturfænomener Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige Kilde: Daginstitutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. 16
Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige Kilde: Daginstitutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Af dagtilbuddenes evaluering af deres arbejde med de seks læreplanstemaer fremgår det, at langt størstedelen af dagtilbuddene vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad har gennemført og nået de tiltag og mål, de har sat for de 0-2 årige børn og de 3-6 årige børn. Dagtilbuddene vurderer også, at resultaterne af deres arbejde med læreplanstemaerne i overvejende grad har stået mål med deres indsats. Der er ingen dagtilbud, der vurderer, at de i ringe grad eller i meget ringe grad har gennemført eller nået de mål, de har sat for arbejdet med læreplanstemaerne. 17
OPFØLGNING Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet 2018 giver anledning til drøftelser på tværs af området. Politikere, dagtilbudsledere, forældrebestyrelser og fagpersonale vil på forskellig vis arbejde med rapportens resultater. Kvalitetsrapporten vil blive forelagt Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, og danne grundlag for politiske drøftelser af dagtilbudsområdet. Dagtilbudslederne vil sammen med forvaltningen dykke ned i kvalitetsrapportens resultater og analysere rapportens data med henblik på at undersøge, hvad resultaterne er et udtryk for, og hvad de giver anledning til af ledelsesmæssige og pædagogiske prioriteringer. Dagtilbudslederne vil inddrage forældrebestyrelserne og fagpersonalet for i fællesskab at udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis i de enkelte dagtilbud. 18
19