Helhedsplan for Aalborg Universitet 2015-2021. December 2015

Helhedsplan for Aalborg Universitet 2015-2021 December 2015

Indhold Forord s. 3 Introduktion s. 4 De 4 campusområder: Campus Aalborg Øst s. 8 Campus Aalborg City s. 18 Campus AAU CPH s. 20 Campus AAU Esbjerg s. 22 Arealer s. 24 Persontal og arealforbrug s. 25 Prognoser s. 26 Plan for udbygning og udvikling s. 32 Vision s. 34 Udvikling af Campus Aalborg Øst Forudsætninger s. 35 Planprincipper s. 36 Helhedsplan s. 38 Udpegning af udviklingsområder s. 40 Anbefalinger s. 44 Baggrundsmateriale s. 50 Bilag s. 51 2 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Forord Denne helhedsplan søger at belyse behov og muligheder for en fysisk udvikling af Aalborg Universitet i de fire campusområder i Aalborg Øst, Aalborg City, København og Esbjerg. Planen beskriver den overordnede vision og strategi for udvikling af campusområderne. Planen afdækker det fremtidige behov for arealer og anviser konkrete forslag til hvordan de arealmæssige behov for AAU kan tilvejebringes ved udpegning af udviklings- og udbygningsmuligheder. Det handler om at skabe en vidensbydel, hvor forsknings-, uddannelses-, by- og erhvervsudvikling forenes. Formålet med helhedsplanen er at sikre det strategiske perspektiv i den løbende udbygning af universitets fysiske rammer samt at skitsere Bygningsstyrelsens og Aalborg Universitets ønsker i den kommunale byplanproces. Helhedsplanen omsætter de fremtidige fysiske behov til konkrete planer for området. Med helhedsplanen skitseres således en ramme for AAU s fysiske behov i perioden frem mod 2020. Helhedsplanen er udarbejdet af Bygningsstyrelsen og Aalborg Universitet i et samarbejde. Dertil har Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening deltaget i samarbejdet i kraft af en arbejdsgruppe, hvor helhedsplanarbejdet løbende er blevet præsenteret, drøftet og kommenteret. Ovenfor: AAU Billedbank, fotograf: Morten Johansen. Forsidefoto: JW Luftfoto BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 3

Introduktion til Aalborg Universitet Aalborg Universitet (AAU) Aalborg Universitet (AAU) er en forsknings- og uddannelsesinstitution med afdelinger i Aalborg, Esbjerg og København. Universitetet er kendetegnet ved en problembaseret og projektorienteret undervisningsform, forskningsbaseret innovation og fokus på tværfaglighed. Aalborg Universitet udbyder uddannelser og forskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og ingeniør- og sundhedsvidenskab. Endvidere omfatter universitetet Statens Byggeforskningsinstitut. En stor del af undervisningen foregår som gruppearbejde. Universitetet havde i 2014 ca. 20.000 studerende, og over 4.000 medarbejdere. Aalborg City Aalborg Øst Esbjerg CPH 4 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

AAU s lokationer i Aalborg i 2014. Flere lokationer er nu opsagt som led i at samle aktiviterne i hhv. City og Øst. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) Historie AAU blev grundlagt i 1974. Universitetet blev placeret i forstaden Aalborg Øst ved landsbyen Sdr. Tranders. Universitetet blev igennem en byplankonkurrence udformet som et delvist byintegreret universitet. Hensigten var at opbygge et nyt byområde, hvor universitetsfunktionerne blev blandet med andre funktioner samtidig med, at en rimelig grad af integration internt på universitetet skulle sikres. Med baggrund i byplankonkurrencen erhvervede staten efterfølgende de arealer, der blev udlagt til universitetsformål. Inden de nye byggerier i Aalborg Øst kunne tages i brug, blev universitetet dog startet i midlertidige lokaler, såvel i Aalborg midtby som i naboområder i Aalborg Øst. I slutningen af 1990 erne skete der på landsplan en fusion af nogle ingeniørhøjskoler med nogle af universiteterne, idet man kunne se synergier de to institutionstyper imellem. Her fusionerede Aalborg Universitet med Esbjerg teknikum/ingeniørhøjskole, og fra da af var Aalborg Universitet ikke længere kun en lokal institution, men så sin aktivitet i et bredere perspektiv. Universitetets geografiske forankring blev yderligere udbredt i 2005, hvor AAU indledte et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København om etablering af uddannelser der byggede ovenpå og/eller supplerede ingeniørhøjskolens uddannelser. Dette skete på ingeniørhøjskolens campus i Ballerup, med senere inddragelse af nærtliggende kontorbygninger til universitetsformål. I 2012 besluttede ingeniørhøjskolen at indlede fusionsdrøftelser med DTU og ophæve samarbejdet med AAU, og med baggrund heri besluttede AAU at flytte sine aktiviteter i København til et nyt stort lejemål i de tidligere Nokiabygninger i BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 5

Plantegning fra vinderforslaget af den oprindelige byplankonkurrence fra 1974. (Dall og Lindhartsen) 6 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Sydhavnen i København. Københavnsafdelingen har i de seneste år repræsenteret væsentlige dele af nyoptaget blandt studerende på AAU. Universitetets bygningsmæssige identitet har siden opførelsen i 1970 erne handlet om at samle universitetsanlæggene inden for et mindre geografisk område for bl.a. at lette kommunikationen mellem de enkelte afdelinger, ligesom vinderforslaget til AAU i Aalborg Øst i 1975 bl.a. vandt på mulighederne for at udforme et karakterfuldt og levende miljø i et tæt samspil mellem boliger og universitetsanlæg. Social kontakt mellem forskellige befolkningsgrupper og opnåelse af en række kvaliteter i det omkringliggende bysamfund var således i fokus i opførelsen af AAU Aalborg Øst. AAU i dag AAU oplever i disse år en betydelig vækst, bl.a. med oprettelsen af nye uddannelser. Universitetet har således siden 2009 oplevet en markant stigning i antallet af studerende og ansatte. Som følge af væksten har universitetet i de senere år haft et stort behov for udbygning af universitetet, primært gennem nybyggeri. Universitetsudbygningen har ikke kunnet følge med væk- sten i antallet af brugere, hvilket har medført at arealet pr. bruger er faldet siden 2008. Universitets markante vækst forventes at fortsætte frem til ca. 2017, hvorefter væksten forventes at stagnere eller falde. Ved årsskiftet 2014/2015 indførte AAU adgangsbegrænsning på en række uddannelser. Dimensioneringen medfører et fald i brugerprognosen, særligt for de humanistiske uddannelser, hvilket påvirker det forventede arealbehov. AAU ønsker at samle sine aktiviteter i 4 campusområder: Aalborg Øst, Aalborg City, København og Esbjerg. I Aalborg er væsentlige dele af de oprindelige midlertidige lokaliteter fastholdt igennem årene, idet universitetet er ekspanderet så hurtigt, at det ikke har været muligt at fraflytte alle midlertidige lejemål. Ønsket om at satse på campusområder betyder for Aalborg, at universitetet løbende er i færd med at fraflytte lejemål flere steder i byen til fordel for eksisterende bygninger eller nybyggeri i enten Aalborg Øst eller Aalborg City. Flytningerne giver spændende mulighederne for at styrke et tæt og sammenhængende universitet..man må kunne acceptere en noget mindre koncentreret beliggenhed af universitetsfunktionerne, som en fuldstændig effektiv integration internt i universitetet vil kræve, mod til gengæld at opnå en større kontakt med det omliggende boligområde. Omvendt betyder det, at den totale spredning af universitetsfunktionerne i boligområderne ikke kan accepteres, selv om det teoretisk set ville skabe den største kontaktflade og dermed de største muligheder for integration mellem universitet og boligerne. Dommerbetænkning 1975 BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 7

Campus Aalborg Øst Campusområdet i Aalborg Øst er AAU s hovedcampus. Campus Aalborg Øst (hovedcampus) AAU blev grundlagt i Aalborg og har stadig størstedelen af sine aktiviteter i byen i dag, primært i Aalborg Øst. Campusområdet i Aalborg Øst betegnes derfor som AAU s hovedcampus. Universitetsområdet er beliggende i bydelen Aalborg Øst. Mod nord, adskilt af indfaldsvejen Universitetsboulevarden, ligger et stort boligområde bestående af store parcelhusområder, almene boligområder, institutioner og et erhvervsområde ved Langagervej. Mod øst planlægges opført det nye universitetshospital. Hospitalet vil stå færdigt i 2020 og forventes at blive arbejdsplads for over 5000 ansatte. Mod syd ligger landsbyen Sdr. Tranders. Mod vest ligger motorvej, idræts- og kulturcentret Gigantium og arealer, der i den kommunale planlægning er udpeget til byudviklingsområder. Udbygningen af Campus Aalborg Øst blev indledt i 1976 som et bar-mark campusprojekt. Campusområdet blev etableret som en tæt-lav bebyggelsesstruktur, hvor andre funktioner såsom boliger og erhverv kiler sig ind i universitetsbebyggelsen. Campusområdet ligger således i spændet mellem det fuldstændige byintegrerede universitet og det traditionelle, indadvendte campusuniversitet. I dag har Campus Aalborg Øst et bruttoareal på ca. 170.000 m². Bebyggelsen er karakteriseret ved en 8 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU AAU Billedbank, fotograf: Morten Johansen.

Campus Aalborg Øst. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) Selma Lagerløfs Vej NOVI DR Fredrik Bajers Vej Universitetsboulevarden Niels Bohrs Vej Kroghstræde Sdr. Tranders Fibigerstræde Langagervej Bertil Ohlins Vej Alfred Nobels Vej Einsteins Boulevard Gigantium BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 9

åben, lav og ekstensivt udnyttet bebyggelse. De første dele af bebyggelsen er opført i 1 etage (Fibigerstræde og Pontoppidanstræde), mens de senere etaper er opført i op til 3 etager (Kroghstræde og Fredrik Bajers Vej). De oprindelige bygninger er opført i røde mursten med synlige bærende konstruktioner i beton. Bygningerne har overvejende flade tage mens auditorier og andre større byggerier skiller sig ud med særlige tagformer. Nyere byggeri siden 2005 (Fredrik Bajers Vej 3, Kroghstræde 1 og biblioteksskolen) er opført i 3 etager ud fra et nyt arkitektoniske koncept, der tager udgangspunkt i facader af glas/stål og skifer. Universitetsbebyggelsen er integreret med bebyggelse til boliger (primært familieboliger), erhverv (herunder forskerparken NOVI), uddannelsesinstitutioner (University College Nordjylland) samt offentlige institutioner (herunder Region Nordjylland og DR). De mange funktioner betyder også, at ejerstrukturen i området er præget af en lang række aktører. Udover Bygningsstyrelsen findes bl.a. Aalborg Kommune, regionen, andelsboligforeninger, almene boligorganisationer og private lodsejere som ejere i området. Bebyggelsen er struktureret omkring et grid-system af veje og stier samt nord-syd gående grønne kiler. Trafikstrukturen er opbygget efter et princip om, at biltrafik primært sker langs de perifere veje Niels Bohrs Vej, Selma Lagerløfs Vej, Alfred Nobels Vej, Einsteins Boulevard samt på Fredrik Bajers Vej. Bertil Ohlins Vej, der gennemskærer området fra vest til øst, er forbeholdt kollektiv trafik. Campusområdet gennemkrydses af cykel- og gangstier. Den bløde trafik er adskilt fra biltrafikken. AAU Billedbank. AAU Billedbank, fotograf: Tor Bagger. BYGST, fotograf: Sue-Ling Knudsen. Aalborg Universitetsbibliotek og Institut for Fysik og Nanoteknologi ligger nord for Universitetsboulevarden på Langagervej/Skjernvej. AAU har desuden aktiviteter på Sohngårdsholmsvej. AAU råder i Campus Aalborg Øst over ejendomme med et samlet bruttoareal på 170.400 m². Dette er inklusiv Sohngårdsholmsvej, hvor AAU råder over bruttoareal på 8.700 m². 10 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Funktioner på campus - hvem bor hvor BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 11

Ungdomsboliger på campus Data stammer fra AKU-Aalborgs boligoversigt (www.aku-aalborg.dk). 12 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Den eksisterende trafikstruktur og parkeringsbelægning. Parkeringsbelægningen er udarbejdet på baggrund af en parkeringsanalyse udført af AAU i uge 39 i 2013. Der er i alt 1829 p-pladser på Campus Aalborg Øst, der kan anvendes af AAU. Belægningsprocenten er 71%. Selma Lagerløfs Vej Fredrik Bajers Vej Langagervej Universitetsboulevarden Niels Bohrs Vej Bertil Ohlins Vej Alfred Nobels Vej Einsteins Boulevard MOTORVEJ BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 13

Udadvendte funktioner Kortlægning af eksisterende funktioner, der har en fælles eller udadvendt karakter (kantiner, butikker mv.) og deres placering ift. bybåndet. De udadvendte funktioner er særlige, da de oftest har en bred brugergruppe og kan generere fodgængerflow og byliv. 14 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Bygningernes alder Bygningernes tilstand jf. Bygningssyn 2011 BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 15

Kommunal planlægning og øvrige planer I den kommunale planlægning (Kommuneplanhovedstruktur 2013) indgår campusområdet i Aalborg Kommunes vækstakse, som strækker sig på tværs gennem Aalborg. Hovedparten af kommunens byudviklingsområder og investeringer er placeret her. Aalborg Kommune har igangsat forundersøgelser vedrørende en letbane i vækstaksen, som bl.a. vil forbinde midtbyen med Campus Aalborg Øst og det nye universitetshospital. Campusområdet er omfattet af en række lokalplaner udarbejdet fra 1984 til i dag. Bebyggelsesprocenten varierer fra 35% til omkring 50%. I år 2000 gennemførte AAU en projektkonkurrence om udbygning af universitetet. Vinderplanen af Kjaer og Richter tog udgangspunkt i det forhold, at selvom campus er bymæssigt homogent og efter hensigten følger et strukturerende gridnet, så opleves området som vanskeligt at orientere sig i, med mangel på centrum eller ledetråd og uden urbane tætte rum med tilhørende byfunktioner. Planen havde således som mål at sammenbinde, fortætte og forstærke den bygningsmæssige identitet, og idéen om et øst-vestgående bybånd blev introduceret. Med City in Between konkurrencen i 2012/2013 sættes campusområdet i sammenhæng med hele Aalborg Øst. Visionen er et bæredygtigt og internationalt byområde, hvor der opbygges forbindelser og relationer på tværs af området. For campusområdet indebærer det et ønske om at fortætte, forbinde på tværs af Universitetsboulevarden, mødesteder for forskellige brugere/borgere og styrkelse af mødet mellem viden og erhverv. I forbindelse med konkurrencen nedsatte man det strategiske netværk Tænketanken, med deltagelse af AAU og Bygningsstyrelsen AAU har i 2012 ladet udarbejde et arkitekturkoncept for AAU Campus Vest udbygningen ved Thomas Manns Vej. Arkitekturkonceptet skitserer en overordnet masterplan for området, herunder byrum, udearealer, disponering af bygninger, overflader og materialer. 16 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU JW Luftfoto

Vækstaksen og forbindelser til byomgivelserne Vinderplan fra projektkonkurrencen i 2000 med angivelse af bybåndet (Kjaer & Richter) Vinderplan fra City in Between konkurrencen i 2013 (Team Vandkunsten) Forventet linjeføring af letbanens etape 1 (Letbanesekretariatet Aalborg) BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 17

Campus Aalborg City I Campus Aalborg City er de kreative fag og basisuddannelserne integreret i Aalborg midtby. Campus Aalborg City er hjemsted for de kreative og musiske fagområder, som vil være samlet omkring Nordkraft og Musikkens Hus. Desuden rummer Campus Aalborg City basisuddannelsen. Campus Aalborg City er et byintegreret campusområde, hvilket betyder, at universitetets aktiviteter ikke er samlet i et egentligt campusområde, men integreret i bylandskabet. Betegnelsen Campus Aalborg City omfatter således alle AAU s aktiviteter i Aalborg midtby. AAU har via en privat investor ladet en ny undervisningsbygning (Create-bygningen) opføre ved havnen, der nu rummer de kreative fag. Hermed øges koncentrationen af et samlet campus og flere løsrevne lejemål kan opsiges. AAU råder i midtbyen over centralt beliggende ejendomme med et samlet bruttoareal på 64.200 m². Kommunal planlægning og øvrige planer Aalborg Kommune beskriver i hovedstrukturen til Kommuneplan 2013 det strategiske afsæt for udvikling af Aalborg Midtby. Midtbyen er en del af Aalborgs vækstakse og skal udvikles med henblik på at styrke Aalborgs storbyidentitet. Forandringen fra industriby til vidensbyen er i vækstaksen meget markant. De mange studerende skaber liv i byen, og der udvikles en særlig oplevelseszone i midtbyen, der bliver laboratorium for vidensbyen. Alle billeder på siden: AAU Billedbank og aau.dk. 18 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

AAU s aktiviteter i Aalborg City i 2014. Bemærk, at flere lejemål er fraflyttet sidenhen. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) Basis Utzon Create Nordkraft BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 19

Campus AAU CPH Sydhavnen i København er rammen for et integrereret lærings-, forsknings- og erhvervsmiljø. AAU CPH har beliggenhed i Sydhavnen, og udgør Aalborg Universitets forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Københavnsområdet. Sydhavnen er rammen for et integrereret lærings-, forsknings- og erhvervsmiljø, som har eksisteret siden 2012. Her besluttede AAU at samle sine aktiviteter i Nokias hidtidige danske hovedkvarter i Sydhavnen. Udover uddannelser har en række innovative virksomheder adresse på campus. Dermed vil AAU sikre, at koblingen mellem uddannelser, forskning og erhvervsliv styrkes. I dag udbyder AAU CPH 8 bacheloruddannelser og 21 kandidatoverbygninger, med over 3.000 studerende og mere end 500 ansatte. AAU råder over ejendommene på Frederikskaj 6, 12, 10A, 10B og A.C. Meyers Vænge 15 med et samlet bruttoareal på 49.900 m². Frederikskaj 6 opsiges ved udgangen af 2015. Kommunal planlægning og øvrige planer AAU s lejemål i Sydhavnen er omfattet af Københavns Kommunes lokalplan nr. 310 fra 1999. Lokalplanen fastsætter en bebyggelsesprocent på 110 og bebyggelsen må som hovedregel ikke overstige 5 etager. Der er en ny lokalplan under udarbejdelse for en del af området, der kan blive interessant for AAU. I lokalplanen forventes de trafiikale forhold at blive revideret, og i tillæg til undervisningsformål forventes lokalplanen også at åbne mulighed for boliger. Alle billeder på siden: AAU Billedbank, fotograf: Jørgen True/StudieE. 20 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

AAU s aktiviteter i Sydhavnen, København. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, november 2013) A.C. Meyers Vænge ACM15 12 10B 10A 6 Fredrikskaj BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 21

Campus AAU Esbjerg AAU bor i bygninger i Esbjergs Uddannelsesslette sammen med andre uddannelsesinstitutioner. AAU fusionerede med Esbjerg teknikum/ingeniørhøjskole og har overtaget de tidligere teknikumbygninger, som er placeret i et campusområde i den nordlige del af byen. Campusområdet rummer udover AAU også andre uddannelser, herunder Erhvervsakademi Sydvest, og området udgør således en uddannelsesenklave i Esbjerg under betegnelse Uddannelsessletten. Området har en central placering med kort afstand til Esbjerg Midtby og ligger i tilknytning til grønne områder. AAU Campus Esbjerg rummer ca. 700 studerende inden for Energiteknik, Kemi-, Olie/Gas- og Bioteknologi, Byggeri og Maskinteknik, Elektronik og Datateknik samt Medialogi og 110 ansatte. Bygningsstyrelsen er ved at opføre et nyt byggeri til AAU på 4500 m2. Alle billeder på siden: AAU Billedbank, fotograf: Tor Bagger. AAU råder i Esbjerg over ejendommen Niels Bohrs Vej 8 med et samlet bruttoareal på 14.600 m². Kommunal planlægning og øvrige planer AAU s campus i Esbjerg er omfattet af Esbjerg Kommunes lokalplan nr. 426 fra 2005 for Uddannelsessletten. Med lokalplanen ønsker kommunen at sikre udbygningsmuligheder for de forskellige uddannelsesinstitutioner samt at skabe rammerne for et attraktivt og synligt uddannelsesområde med gode trafikale forbindelser og en grøn fælles identitet. Lokalplanen muliggør, at Uddannelsessletten kan bebygges med i alt ca. 100.000 m2 inkl. eksisterende byggeri. Kjaer & Richter har i 2012 udarbejdet en fælles campusplan for området på vegne af flere uddannelsesinstitutioner i områder, herunder AAU. Formålet med planen er at understøtte og koordinere aktiviteter, bl.a. med fokus på et nyt sammenhængende byrum, der kan binde campus sammen på tværs af uddannelserne. Desuden foreslås fællesfunktioner og åbne stueetager ud mod det fælles campusmiljø. 22 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

AAU s aktiviteter i Esbjerg. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, november 2013) A B F E H D C Niels Bohrs Vej Stormgade BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 23

Arealer AAU har et samlet bruttoetageareal på 299.200 m². Over halvdelen ligger i Aalborg Øst. FORDELING 27% TEKNIK 7% SPECIEL UNDERVISNING 3% ADMINISTRATION 5% NORMAL UNDERVISNING 21% BIBLIOTEK 3% FÆLLES 5% NORMAL FORSKNING 21% SPECIEL FORSKNING 8% AAU har bruttoareal på 299.200 m², et nettoareal på 263.100 m² og et brugsnettoareal på 173.900 m². Brugsnettoarealet er defineret som det brugbare areal til bygningens hovedformål, dvs. forsknings-, undervisnings- og fælles brugsarealer, men eksklusiv fordelingsog teknikareal. Arealerne er fordelt på de fire campusområder i Aalborg City, Aalborg Øst, København og Esbjerg, med hovedparten (170.400 m², eller ca. 57%) af arealerne placeret i Aalborg Øst. Heraf ejes 135.000 m² af staten ved Bygningsstyrelsen. Ca. 29 % af nettoarealet anvendes til forskning, 24 % til undervisning og 13 % til fælles faciliteter såsom administration og bibliotek. Ca. 27 % af nettoarealet udgør fordelingsareal. Se Bilag 1 for arealoversigt. Arealdata er baseret på udtræk fra AAU s arealdatabase af 15. marts 2015. al Fordeling af AAU s nettoareal på lokaletyper. Kategoriseringen af rum på lokaletyper er foretaget af AAU. Total AAU Fælles; 31% (mest fordelingsarealer) FOLKEUNIVERSITETET; 0% KANTINE; 2% BOGHANDEL; 0% DSE; 0% ANDRE; 0% AUB; 3% TEK-NAT FAKULTET; 35% Andet; 13% FORLAG; 0% Fitness; 0% AIESEC; 0% STUDENTERHUSET; 0% STUDENTERSAMFUNDET; 0% SAMF- FAKULTET; 9% HUM- FAKULTET; 9% Administration; 6% UNIPRINT; 0% VIRKSOMHED; 1% DSR; 0% AAU IT SERVICES; 0% Fordeling af AAU s nettoareal på brugere. SUND FAKULTET; 3% 24 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Persontal og arealforbrug AAU har 17.600 brugere opgjort i årsværk. Persontal Som mål for antallet af brugere på AAU anvendes antallet af studenterårsværk (STÅ) og antallet af personaleårsværk (VIP, DVIP og TAP). I april 2015 er antallet af studerende 20.422, og STÅ-produktionen er 14.402. Det samlede antal brugere (studerende og personale opgjort i årsværk) er 17.600. Ca. 60% af brugerårsværket er tilknyttet Campus Aalborg Øst. Se Bilag 2 for oversigt over persontal og arealforbrug. Arealforbrug På baggrund af kendskabet til arealer og antal brugere kan der udarbejdes en faktor for arealforbruget pr. bruger. Arealforbruget beregnes på baggrund af både brugsnettoarealer og bruttoarealer. Forbruget af brugsnettoarealerne giver et billede af den faktiske udnyttelse af arealerne. Forbruget af bruttoarealerne anvendes til fremskrivning af arealbehov. AAU har et bruttoarealforbrug på 20,8 m² pr. STÅ og 93,5 m² pr. personaleårsværk (dvs. 17,0 m² pr. brugerårsværk). Arealforbruget er markant højere i Esbjerg, og også relativ højt i København. Campus Aalborg City har et relativt lavt arealforbrug. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet anvender generelt mere areal pr. bruger. Der er sket en arealeffektivisering siden 2008, jf. nedenstående tabel. Arealforbrug (m² pr. årsværk) 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 STÅ 26,7 25,3 24,4 24,1 24,2 23,6 20,8 Personaleårsværk 102 93,5 90,1 87,7 90,9 84,7 93,5 Udviklingen i arealforbruget på AAU. Arealforbrug for 2008-2012 er hentet fra Tilsynsrapport om Aalborg Universitet (UDS, 2014). Arealforbrug for 2013 og 2014 er beregnet af BYGST. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 25

Prognoser AAU oplever i disse år en markant vækst, der presser lokalekapaciteten. Brugerprognoser AAU s prognoser for studenterårsværk (STÅ), studenterbestanden og personale giver et billede af universitetets forventede vækst de kommende år. AAU oplever i disse år en betragtelig vækst i studenterbestanden. Fra 2011 til 2014 steg STÅ-produktionen fra 9.700 til 14.400, svarende til en vækst på 48 % de sidste 3 år. Ifølge AAU s prognoser vil STÅ-produktionen stige yderligere frem til 2017. Den samlede STÅ-produktion forventes at stige fra 14.400 til 17.000 i perioden 2014 til 2017, svarende til en vækst på 18 % for universitetet. Studenterbestanden vil stige fra 20.400 til 21.600 i samme periode, svarende til en vækst i studenterbestand på 4 %. Tendensen ses i alle 3 byer. Efter 2017 forventes antallet af studerende at stabilisere sig eller falde. Væksten ses på trods af forholdsvis forsigtige prognoser for de fremadrettede optagelsestal og nye adgangsbegrænsninger, herunder de seneste dimensioneringsøvelser, på en række uddannelser. I Aalborg er det særligt Campus Aalborg Øst, der vil opleve vækst. Her ses en stigning i STÅ på 24 %. I Campus Aalborg City ses kun en mindre vækst frem til 2017. Dette skyldes bl.a. at størstedelen af SAMF-uddannelserne er flyttet til Campus Aalborg Øst. I Aalborg City ses desuden et fald i STÅ fra 2019 til 2020, hvilket skyldes at den nye SUND-bygning kan tages i brug, hvilket vil medføre en flytning af SUND-studerende fra Aalborg City til Aalborg Øst. I efteråret gennemførte AAU en dimensioneringsøvelse, hvilket har medført adgangsbegrænsning på en lang række uddannelser. Dimensioneringen har medført et fald i STÅ-prognosen ift. sidste år. Særligt har dette påvirket de humanistiske uddannelser i København og Aalborg City. AAU har desuden netop besluttet at øge optaget på SUND-uddannelsen med 50 studerende. Denne ændring er ikke indarbejdet i nedenstående prognoser. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Aalborg City 3.482 3.569 3.643 3.669 3.667 3.661 3.658 3.654 Aalborg Øst 7.153 8.356 9.428 10.105 10.384 10.298 9.986 9.616 København 1.556 2.129 2.480 2.511 2.448 2.434 2.362 2.241 Esbjerg 304 348 419 449 453 426 405 394 I alt 12.495 14.402 15.971 16.734 16.953 16.818 16.412 15.904 Prognose for udviklingen af STÅ på AAU, 2013-2022. STÅ for 2013 og 2014 er en opgørelse over den faktiske produktion. Prognosen er udarbejdet af AAU. AAU laver flere gange årligt prognoser for udviklingen af STÅ produktionen. Den anvendte prognose er fremsendt til BYGST i april 2015. I Finanslov 2014 er antallet af årsstuderende for AAU i 2013 angivet til 12.753 (heltidsuddannelse). 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Aalborg City 4.598 4.866 4.899 4.899 4.893 4.890 4.884 4.873 Aalborg Øst 10.392 11.272 12.146 12.533 12.458 12.078 11.620 11.183 København 3.224 3.678 3.745 3.669 3.655 3.551 3.371 3.176 Esbjerg 532 606 655 667 625 593 577 563 I ALT 18.746 20.422 21.445 21.768 21.630 21.112 20.452 19.795 Prognose for udviklingen af studenterbestanden (dvs. antal indskrevne studerende ) 2013-2022. Bestand for 2013 og 2014 er en opgørelse over den faktiske bestand. Udarbejdet af AAU, fremsendt til BYGST i april 2015. 26 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Vækst 2014-2017 Aalborg Øst 24 % Aalborg City 3 % Forudsætninger for brugerprognosen De anvendte STÅ-prognoser er udarbejdet af AAU. Som grundlag for STÅ prognoserne er der lavet en række antagelser om de fremtidige optagelsestal. For bacheloroptaget er det antaget, at det udvikler sig proportionalt med antallet af 21-årige i Nordjylland, hvor hovedparten af bacheloroptaget stammer fra. Efter en kort periode med vækst i forhold til 2013, vil der ske et fald i antal 21-årige. For kandidatoptaget skelnes mellem eksternt optag ( nye studerende) og internt optag (fra AAU s egne bachelorer). Det eksterne optag antages at være konstant (bemærk dog adgangsbegrænsning fra 2014). Prognosen for det interne optag sker på baggrund af det forventede bacheloroptag. Det er antaget, at studenterbestanden er en funktion af STÅ-prognoserne. Det er ligeledes antaget, at DVIP, undervisningsassistenter, eksterne lektorer og studentermedhjælpere ikke påvirker arealbehovet i større omfang. Fordelingen på campusområder er udarbejdet ud fra den kendte fordeling af STÅ på studienævn. Fra 2017 til 2022 udarbejdes prognosen ikke længere konkret for de enkelte uddannelser, men ud fra et indeks baseret på STÅ prognosen for 2017 2022 for de enkelte hovedcampi. I prognosen er der også taget højde for, at de to første år af TEK-NAT uddannelserne foregår på et mere eller mindre fælles forløb, hvor alle de studerende er placeret i City, uafhængigt af placeringen af det studienævn de er indskrevet på. For yderligere oplysninger om den udarbejdede prognose og forudsætningerne herfor, henvises til notatet Nye prognoser for STÅ, personale og studenterbestand til udvikling af helhedsplan udarbejdet af AAU (april 2015). København 15 % Esbjerg 30 % AAU i alt 24 % Vækst i STÅ 2014-2017, angivet som procent. Arealramme i tilsynsrapport (UDS) Universiteterne og Uddannelsesministeriet ved Styrelsen for Videregående Uddannelser (UDS) har som en del af tilsynsrapporten for AAU udarbejdet en prognose for AAU s arealbehov for perioden 2010 2020. Prognosen er udtryk for den økonomiske og uddannelsespolitiske ramme for AAU s udbygning. Den seneste tilsynsrapport blev udgivet den 30. april 2014. Jf. tilsynsrapporten vil AAU, på baggrund af prognoseberegningerne fra 2013 til 2020, have et forventet merarealråderum på omtrent 62.000 m². Jf. tilsynsrapporten har AAU planer om en række nybyggerier og andre ejendomsdispositioner, som på mellemlang sigt vil forøge universitetets arealdisposition med 75.000 m². Det betyder, jf. tilsynsrapporten, at for AAU er omfanget af de forventede ejendomsdispositioner ca. 13.000 m² højere end merarealråderummet og der er således ikke til fulde råderum for, at AAU kan udvide med de planlagte arealer. Bemærk, at den seneste tilsynsrapport blev udarbejdet inden AAU gennemførte dimensioneringsøvelser af en række uddannelser ved årsskiftet 2014/2015. Det betyder, at tilsynsrapportens konklusion vedr. merarealråderum er forældet ift. AAU s seneste prognoser. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 27

360.000.132 329.235 340.000 320.000 333.249 333.026 300.000 295.305 319.132 299.291 329.878 325.774 329.235 333.249 333.026 329.878 325.774 312.185 614 292.431 280.000 295.469 260.000 294.766 294.766 298.614 292.431 312.185 312.185 295.469 294.766 294.766 286.685 Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Planlagt areal Fremskrevet are Fremskrevet are UDS arealprogno Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering 240.000 UDS arealprognose (jf. tilsynsrapport 2014) 220.000 200.000 m² 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Arealfremskrivning for AAU. UDS prognose for merarealråderum (orange) sammenholdt med det forventede arealbehov (2 scenarier, fremskrevet på baggrund af brugerprognosen) og det reelle planlagte areal (den arealtilvækst/-reduktion, der kan forventes i kraft af planlagte byggerier og 15 2016 flytninger). 2017 2018 2019 2020 2021 2013-2014 er faktiske tal, 2015-2021 er fremskrivning. Afvigelsen i arealet for 2013 skyldes forskellige skæringsdatoer for arealopgørelsen. Arealfremskrivninger Helhedsplanens arealfremskrivninger er en fremskrivning af det nuværende areal i 2014 på baggrund af forventninger til udviklingen i antallet af brugere (STÅ og personaleårsværk). Ved at sammenholde arealfremskrivningerne med universitetets aktuelle byggeprojekter og UDS arealprognose, belyses det fremadrettede behov for udbygning og arealeffektivisering. Overordnet set indikerer fremskrivningerne, at den forventede udvikling i antallet af brugere er højere end udviklingen af planlagte m². Dvs. der ses et fortsat pres på lokalekapaciteten, først og fremmest på Campus CPH og muligvis også Campus Aalborg Øst afhængigt at planerne for flytning af aktiviteter. Derfor kan arealeffektivisering eller en udbygning af universitetet vise sig nødvendig. AAU s planlagte arealdispositioner og brugerudvikling er i fin overensstemmelse med den arealramme, der er angivet i UDS tilsynsrapport. Forudsætninger for arealfremskrivningerne Helhedsplanens arealfremskrivninger beregnes som produktet af det nuværende arealforbrug (m² pr. bruger) og prognosen for hhv. STÅ og personaleårsværk, og giver en indikation af det fremtidige forventede arealbehov. Når arealfremskrivningen (udtryk for udvikling i antal brugere) sammenholdes med den arealtilvækst/-redukti- on, der forventes i kraft af planlagte byggeprojekter, ombygninger og flytninger (det reelle planlagte areal), kan man se, om der er et overskud eller underskud af areal (merarealbehov). Se næste kapitel Plan for udvikling og udbygning for oversigt over besluttede byggerier/rokader. Når arealfremskrivningen (behovet) til gengæld sammenholdes med UDS arealprognose (det arealmæssige råderum), kan man se, om udviklingen i antallet af brugere nødvendiggør, at der arealeffektiviseres (flere brugere pr. areal). På denne måde belyses det fremadrettede behov for udbygning og arealeffektivisering. Bemærk, at AAU s brugerprognoser kun gælder frem til 2020. Der er udarbejdet to scenarier for helhedsplanens arealfremskrivninger. Det ene scenarie tager udgangspunkt i, at arealforbruget anno 2014 fastholdes frem til år 2020. Forudsætningen er således, at det areal, der anvendes pr. bruger i dag, ikke vil ændre sig. Det andet scenarie tager udgangspunkt i en målsætning om, at arealforbruget reduceres med 2% pr. år. Det er således en forudsætning for dette scenarie, at der gennemføres en arealeffektiviseringsindsats. Arealfremskrivningerne tager udgangspunkt i en forudsætning om, at udviklingen i undervisningsareal 28 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

følger STÅ-prognosen, og at udviklingen i forskningsareal følger prognosen for personaleårsværk. Dette gøres for at modsvare den forventede udvikling i universitetets omsætning, hvor uddannelsestilskuddet er stigende, hvorimod basistilskuddet (til forskning) er tilnærmelsesvis konstant. Der ses således bort fra eksterne forskningsbevillinger. Fremskrivning for Campus Aalborg Øst (se diagram side 30) På Campus Aalborg Øst forventes i år 2020 et planlagt areal på ca. 203.000 m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca. 195.000 m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således ikke være behov for yderligere areal. Der vil i årene fra 2015 til 2018 opleves en vækst i antallet af brugere, der overstiger udviklingen i m². Fx vil der i år 2016 være et arealunderskud på 15.000 m². Arealunderskuddet udlignes efterhånden som væksten stagnerer og i kraft af, at det nye SUND byggeri kan ibrugtages omkring år 2021. Bemærk, at flytning af yderligere uddannelser/aktiviteter til Campus Aalborg Øst ikke indgår i arealfremskrivningerne. Der kan således opstå et arealbehov, hvis der gennemføres flere flytninger end de, der er angivet i helhedsplanen. Desuden er flytningen af Institut for Planlægning fra Aalborg City til Aalborg Øst ikke indeholdt i STÅ-prognoserne. Instituttet anvender i dag ca. 7.000 m² i Aalborg City, og flytter til et nybyggeri i Aalborg Øst på ca. 9.000 m². Medregnes disse flytninger kan der opstå et merarealbehov. Fremskrivning for Campus Aalborg City (se diagram side 30) I Campus Aalborg City forventes i år 2020 et areal på 46.000 m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca. 57.000 m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således være behov for yderligere areal på ca. 11.000 m². Dog mangler flytning af Institut for Planlægning til Aalborg Øst (7.000 m²) at blive indregnet i STÅ-prognosen. Medregnes denne flytning, vil det reelle behov være ca. 4.000 m². Fremskrivning for Campus CPH (se diagram side 31) I København forventes i år 2020 et areal på 46.000 m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca. 53.000 m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således være behov for yderligere areal på ca. 7.000 m². AAU forventer dog, at STÅ-udviklingen for CPH fortsat vil falde efter 2020, hvorfor der muligvis ikke vil være yderligere arealbehov på lang sigt. Fremskrivning for Campus Esbjerg (se diagram side 31) I Esbjerg forventes i år 2020 et areal på 17.000 m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca. 16.000 m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således ikke være behov for yderligere areal. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 29

Campus Aalborg Øst (inkl. Sohngårdsholmsvej) 220.000 200.000 189.435 192.786 192.771 190.815 194.968 203.102 180.000 203.102 182.189 203.102 183.554 183.554 183.554 177.602.435 192.786 192.771 176.367 190.815 194.968 170.429 160.000 183.554 183.554 183.554 166.312 174.554 P Fr Fr.554 140.000 120.000 Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering m² 100.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Arealfremskrivning for Campus Aalborg Øst. 2013-2014 er faktiske tal, 2015-2021 er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal. I arealfremskrivningen er der, ift. STÅ-prognosen, korrigeret i fordelingen af SUND brugere ud fra en forudsætning om, at SUND-fakultetet (der i dag har aktiviteter i både City og Øst) samles i Aalborg Øst fra 2020. 16 2017 2018 2019 2020 2021 Campus Aalborg City 80.000 70.000 65.568 66.317 66.586 66.753 66.895 60.000 64.178 63.296 57.807 66.317 66.58650.000 66.753 53.390 66.895 55.031 40.000 57.807 49.069 48.366 48.366 46.237 46.237 Pl Fr 55.031 30.000 Fr 49.069 48.366 48.366 20.000 46.237 46.237 Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering 10.000 m² 0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Arealfremskrivning for Campus Aalborg City. 2013-2014 er faktiske tal, 2015-2021 er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal. I arealfremskrivningen er der, ift. STÅ-prognosen, korrigeret i fordelingen af SUND brugere ud fra en forudsætning om, at SUND-fakultetet (der i dag har aktiviteter i både City og Øst) samles i Aalborg Øst fra 2020. 2016 2017 2018 2019 2020 2021 30 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Campus CPH 56.000 54.457 55.030 54.971 54.990 54.266 54.000 53.025 52.000 55.030 54.971 54.990 50.000 54.266 49.953 50.116 50.116 53.025 48.000 46.000 46.044 46.044 46.044 46.044 46.044 46.044 Pla Fre Fre 44.000 42.000 Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering 46.044 46.044 m² 46.044 46.044 46.044 46.044 40.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Arealfremskrivning for Campus CPH. 2013-2014 er faktiske tal, 2015-2021 er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal. Campus Esbjerg 2016 2017 20.000 2018 2019 2020 2021 19.000 18.890 18.000 17.211 17.212 17.000 16.802 16.802 16.408 16.000 15.595 17.211 17.212 15.000 16.802 14.568 16.802 16.802 16.802 16.802 16.802 14.000 16.556 13.000 16.111 15.878 12.000 11.000 16.802 16.802 16.802 16.802 16.556 16.111 15.878 Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering Pla Fre Fre m² 10.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Arealfremskrivning for Campus Esbjerg. 2013-2014 er faktiske tal, 2015-2021 er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal. 2016 2017 2018 2019 2020 2021 BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 31

Plan for udvikling og udbygning - de 4 campusområder I Aalborg fokuseres på de to campusområder City og Øst. I København og Esbjerg videreudvikles de eksisterene campusområder. Beskrivelsen af AAU s planlagte rokader og byggeprojekter er et øjebliksbillede af AAU s løbende areal- og rokadeplanlægning. Følgende beskrivelse tager udgangspunkt i AAU s forventede arealdispositioner af februar 2015. Aalborg City og Øst AAU ønsker at samle alle sine aktiviteter i Aalborg i to campusområder; Campus Aalborg Øst som hovedcampus og hjemsted for den altovervejende del af aktiviteterne i Aalborg, samt Campus Aalborg City som vil være hjemsted for kreative og musiske fagområder omkring Rendsburggade, Nordkraft og Musikkens Hus, og dertil basisuddannelserne vest for Limfjordsbroen. Det betyder, at universitetets udvikling i Aalborg fokuseres i de to campusområder. Den vækst, som universitetet oplever i disse år og frem til 2016, skal således rummes her, enten i nyt byggerier eller lejemål, eller ved arealoptimering i eksisterende byggeri. Ifølge arealprognoserne vil der frem til 2020 ikke være et væsentlig arealbehov. Dette vil dog afhænge af, den præcise rokadeplan mellem Aalborg City og Aalborg Øst (herunder planerne for fx biblioteket, Institut for Læring & Filosofi) samt om anvendelsen af arealerne kan forventes optimeret yderligere. I AAU s arealplanlægning for perioden 2015-2017 indgår flytninger af Institut for Planlægning og Byggeri & Anlæg til Campus Aalborg Øst. Lejemål på Karlskogavej, Sofiendalsvej, Østre Allé, Sohngårdsholmsvej og en række lejemål i midtbyen og vestbyen, er således fraflyttet eller fraflyttes på sigt. De to campusområder i Aalborg. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) 32 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Arealtilgang Areal m² Aalborg Øst Byggeri & Anlæg (2016), TMV + 9.000 Institut for Planlægning (2016), TMV + 9.000 Energiteknik, Pontoppidanstræde 111 (2015) + 3.200 Biotek, Fredrik Bajers Vej (2014) + 10.890 SUND, Selma Lagerløs Vej (2021) + 25.500 Aalborg City (Create-bygningen) + 20.800 CPH (SBI) + 1.700 Esbjerg + 4.500 I ALT + 82.890 Oversigt over planlagte byggerier ( planlagt areal ), der medfører arealtilvækst på AAU. Oversigten er fra 2014, hvorfor flere byggerier allerede er gennemført TMV: Thomas Manns Vej. Arealafgang Areal m² Nedlæggelse/opsigelse af pavilloner Aalborg Ø - 8.300 Opsigelse af Kroghstræde 6, Aalborg - 2.000 Opsigelse af diverse lejemål i Aalborg, bl.a. ved Sohngårdsholmsvej, Sofiendalsvej, - 53.000 Skibbrogade, Friis mv. Opsigelse af arealer i Esbjerg - 3.300 Opsigelse af Frederiks Kaj 6-4.000 I ALT - 70.600 Oversigt over planlagte opsigelser/rokader ( planlagt areal ), der medfører arealafgang på AAU. Oversigten er fra 2014, hvorfor store dele er allerede opsagt/fraflyttet. Det er endnu uafklaret hvorvidt bygningerne på Fredrik Bajers Vej 7 opsiges eller overtages af andre hovedområder, når SUND fraflytter bygningerne. I helhedsplanens arealopgørelse indgår de stadig som AAU-areal, undtaget Fredrik Bajers Vej 7F og 7G, der indgår som arealafgang. Institutterne forventes placeret i den nye campusudbygning ved Thomas Manns Vej og i den netop færdiggjorte Biotek-bygning ved Fredrik Bajers Vej. Dertil forventer AAU at nedlægge en række midlertidige pavillonbygninger på Campus Aalborg Øst. Lejemålet Kroghstræde 6 er opsagt fra 1. august 2015, da Humaniora ikke længere har brug for bygningen grundet at Musikterapi flytter til Musikkens Hus. I Campus Aalborg City har AAU samlet de kreative/ musiske fag ved havnefronten i et nyt byggeri på Rendsburggade (Create-bygningen) på 20.800 m² i tilknytning til Nordkraft og Musikkens Hus. Byggeriet blev taget i brug i 2014 og udgør det nye hovedcenter for Campus Aalborg City. Det betyder, at lejemål på Ved Stranden, Nytorv, Gammeltorv og Østeraagade fraflyttes. Basisuddannelsens placering i vestbyen ved Badehusvej fastholdes for TEK-NAT. Ifølge arealprognoserne vil der i år 2020 ikke være særligt behov for yderligere areal i Aalborg City, med mindre der flyttes flere uddannelser til campus. Hvis der gennemføres en arealeffektiviseringsindsats er der tilmed mulighed for, at der vil kunne forekomme et overskud af areal, som kan fraflyttes. AAU CPH I København planlægger AAU at flytte SBI fra Hørsholm. Arealer på Lautrupvang i Ballerup (ca. 13.000 m² i alt) er fraflyttet i 2014. AAU har opsagt lejemålet Frederiks Kaj 6. AAU Esbjerg I Esbjerg vil et nybyggeri på 4.500 m² kunne ibrugtages i 2015, der skal huse teknisk-naturvidenskabelige fag og tværgående faciliteter. Der opsiges/fraflyttes arealer svarende til 3.300 m², hvilket betyder en arealforøgelse på 1.200 m² på Campus Esbjerg. Ifølge arealprognoserne vil der i år 2020 ikke være et væsentligt arealbehov. Esbjerg Kommune er i færd med en opgradering af campusområdets friarealer. Der er således udarbejdet et projekt for en ny stiforbindelse mellem AAU og Erhvervsakademi Sydvest, en aktivering af den grønne kile og anlæg af nye p-pladser i den nordlige del af campusområdet. Projektet forventes afsluttet i 2016. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 33

Vision Campusudviklingen skal understøtte og skabe de fysiske rammer for Aalborg Universitets vision om et helt universitet, et centrum for videnskab og læring og en attraktiv og kollegial arbejdsplads. Campus skal udgøre et innovativt, internationalt og tværfagligt miljø. Formålet med helhedsplanen er at skitsere den langsigtede fysiske udvikling for AAU s campusområder. Campus Aalborg Øst skal være en levende og bæredygtig akademisk bydel. Der skal være plads til læring, forskning og det at bo og leve. Som en central institution i videnssamfundet skal universitetet være et mødested for borgere og gæster. Campusområdet skal indeholde en blanding af funktioner: akademiske funktioner, boliger, videnserhverv, butikker og fritidsmuligheder, så der skabes liv og mulighed for interaktion. Koblingen til det omgivende bymiljø og til Aalborg Midtby er essentiel, samtidig med, at universitetets interne sammenhængskraft skal sikres gennem nærhed, tæthed, mødesteder og gode forbindelser. Området skal i sin struktur og fremtræden have en genkendelighed og stærk identitet. Campus Aalborg City skal med den nye undervisningsbygning til de kreative fag indgå som en integreret del af Aalborg midtbys oplevelses- og kulturmiljø. Aalborg Universitet skal bidrage til og drage nytte af midtbyens kulturtilbud og kreative erhverv. Campus AAU CPH skal videreudvikles som et integrereret lærings- og forskningsmiljø i Sydhavnen med tæt kobling til erhvervsliv. De fysiske rammer skal løbende udvikles med det mål at understøtte et dynamisk fagligt og socialt campusliv. AAU Esbjerg skal fortsat indgå som en aktiv del af Uddannelsessletten i Esbjerg. Den fysiske udvikling skal skabe de optimale rammer for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser i Esbjerg samtidig med, at kontakten til de omkringliggende uddannelser understøttes ved bedre forbindelser, aktiverende byrum og fælles campusfunktioner. Områdets grønne identitet med nærhed til park og skov skal fastholdes og videreudvikles med henblik på forskellige former for aktivitetsmuligheder. 34 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Den fremtidige udvikling af Campus Aalborg Øst Helhedsplanen er en opdatering af de oprindelige plantanker fra 1970 erne og projektkonkurrencen fra år 2000. Forudsætninger Med helhedsplanen er det ønsket at videreføre de grundlæggende principper, som siden opførelsen i 1970 erne har handlet om, at universitetsanlæggene samles inden for et mindre geografisk område (intern sammenhængskraft) samtidig med, at kontaktfladen til det omgivende samfund skal sikres. Ligeledes ønskes at videreføre det oprindelige vinderforslags tanker omkring at udforme et karakterfuldt og levende miljø i et tæt samspil mellem boliger og universitetsanlæg. Social kontakt mellem forskellige befolkningsgrupper og opnåelse af en række kvaliteter i det omkringliggende bysamfund er således fortsat i fokus. Dog er der forhold, der ikke fungerer i området i dag. Som beskrevet i Kjaer og Richters vinderplan fra projektkonkurrencen i år 2000, så opleves området som vanskeligt at orientere sig i, med mangel på centrum eller ledetråd og uden urbane tætte rum med tilhørende byfunktioner. Princippet om et øst-vest gående bybånd har været retningsgivende for udviklingen siden. Der er opført enkelte byggerier i tilknytning til bybåndet, og der er flere under opførelse. Princippet om bybåndet videreføres således i denne helhedsplan. Campusudvikling generelt Campusområder har i dag en størrelse og rummer en lang række funktioner, der gør, at der i højere grad er tale om bydele end blot en samling af universitetsbygninger. Dette gælder også for AAU, og særligt Campus Aalborg Øst, som arealmæssigt ligger spredt over et stort areal og er integreret med andre byfunktioner såsom boliger, erhverv, detailhandel og øvrige uddannelsesinstitutioner. Udvikling af campus indebærer således ikke kun en udbygning af uddannelses- og forskningsfaciliteter, men også af andre campusrelaterede funktioner, eksempelvis ungdomsboliger, boliger til gæsteforskere, videnserhverv, butikker, restaurationer, fritidsaktiviteter, konference- og hotelfaciliteter, international skole/daginstitution mv. Funktionerne bindes sammen af en infrastruktur, herunder kollektiv trafik, veje, parkering og stier. Mange af disse funktioner kan ikke tilvejebringes af universitetet alene, men er afhængige af andre aktører, herunder kommune, boligforeninger og erhvervsliv. Tilsammen udgør disse funktioner rammen for et levende og bæredygtigt campusområde, der understøtter et attraktivt og konkurrencedygtigt universitet. En opdatering af plantankerne er dog nødvendig set i lyset af den seneste udvikling i området. Her tænkes særligt på planerne for en ny letbane til området, et nyt universitetshospital øst for området med integrerede universitetsfunktioner og ønsket om at sikre en kobling til boligområderne nord for Universitetsboulevarden jf. City in Between konkurrencen. Desuden vurderes det, at det endnu ikke på fyldestgørende vis er lykkedes at realisere visionen om den sociale kontakt, som det oprindelige vinderforslag af 1975 indeholdt. Området opleves fortsat spredt med lav, ekstensiv bebyggelse og store parkeringspladser, hvilket giver en fornemmelse af mangel på rumlig afgrænsning og samling. Der er kun få og spredte udadvendte funktioner, der kan bidrage til et levende campusområde. Mange studerende bor ikke på eller i tilknytning til campus, men i ungdomsboliger uden for campus primært i Aalborg midtby. De fleste af de boliger, der findes på selve campus, er familieboliger, og har ingen tilknytning til universitetet. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 35

Planprincipper Den fremtidige udvikling af Campus Aalborg Øst skal ske ud fra en række overordnede planprincipper. Hensigten er at fremme en udvikling, der muliggør vækst og fortætning på campus og som understøtter et levende og bæredygtigt campusområde. Bybåndet Bybåndet vil fortsat være det bærende princip i udbygningen af Campus Aalborg Øst. Det er i og omkring bybåndet, der skal fortættes og intensiveres, både bygningsmæssigt og bylivsmæssigt. Det betyder, at bybåndet er omdrejningspunktet for fortætning og nybyggerier. Og det er også i bybåndet, at der skal fokuseres på etablering og opgradering af byrum, knudepunkter og mødesteder samt placering af udadvendte funktioner. Det er vigtigt, at der skabes en balance mellem den bygningsmæssige tæthed og plads til byrummene. Idéen om bybåndet understøtter Aalborg Kommunes planer om en kommende letbane. Fortætning (både funktionelt og areal-/bygningsmæssigt) Der skal fortættes af flere årsager. Ud fra et campusperspektiv vil fortætning kunne øge befolkningstætheden, gøre området mere livligt og øge interaktionen internt mellem universitetets afdelinger og eksternt mellem de forskellige brugere af området (studerende, forskere, beboere, virksomheder mv.) Funktioner skal også fortættes, og de skal blandes, fx ved at etablere studieboliger og serviceerhverv på campus. Fortætning kan være med til at skabe en styrket rumdannelse og identitet i bebyggelsen. Fortætning kan også være økonomisk fordelagtigt ved at reducere behovet for ny jorderhvervelse. Alle luftfotos på side 38-39: JW Luftfoto 36 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Mødesteder Mødesteder opfordrer til interaktion og synergi. Mødesteder fungerer også som mentale identifikationspunkter i bebyggelsesstrukturen. Mødesteder er hvor de forskellige brugere af området mødes, ser og bliver set, hvor mangfoldigheden udspiller sig. Det er vigtigt, at placering og udformning af byrum og mødesteder tænkes sammen med placering af universitetsfunktionerne. Eksempelvis placering af en auditoriebygning, som anvendes bredt på universitetet og måske også af eksterne parter, i sammenhæng med et byrum i tilknytning til bybåndet. Forbindelser Forbindelser sikrer sammenhæng. Det drejer sig både om den indre sammenhængskraft på universitetet, hvis funktioner ligger forholdsvis spredt på et stort areal. Det drejer sig også om campusområdets sammenhæng med Aalborg, midtbyen, forstaden og omverdenen. Parkering i periferien Som led i ønsket om fortætning på arealer tæt ved bybåndet er det naturligt, at lade flere af de centralt placerede parkeringsarealer bebygge, og i stedet etablere p-arealer i periferien af campusområdet. Dette hænger også sammen med den lokale vejinfrastruktur, der følger et princip hvor biladgang begrænses inde på selve universitetsområdet, som hovedsagligt forbeholdes kollektiv trafik og bløde trafikanter. Det vil også øge brugen af kollektiv trafik og cyklen frem for bilen. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 37

Helhedsplan Med en ny helhedsplan sammentænkes og understøttes universitetets nøgleposition som attraktor og generator for videre udvikling af Aalborg Øst. Dette sker ud fra tanken om, at det byintegrerede universitet skal fastholdes og udbygges under hensyn til universitetets interne sammenhængskraft. I helhedsplanen er bybåndet det primære strukturende element i området. Letbanens forløb vil følge bybåndet. Knudepunkter og mødesteder med varierende udtryk ligger som perler på en snor i bybåndet. Et knudepunkt kan have karakter af en bymæssig pladsdannelse, mens en anden har karakter af et parkrum. Knudepunkter er et udtryk for en intensivering af bebyggelse, infrastruktur og aktiviteter, der understøtter hinanden. Det er her, letbanen stopper, at kantinen ligger og bypladsen etableres. Der er ønske om at fortætte på hele campusområdet, og særligt omkring bybåndet. En sådan fortætning vil medføre, at flere af de arealer på campus, der i dag fremstår diffuse og udefinerbare, vil kunne få en skarpere profil og rumlig afgrænsning. Fortætningen brydes af de grønne kiler, der fungerer som parkrum, rekreativt miljø og manifestering af de grønne og blå værdier i campusmiljøet. Der placeres enkelte byggerier i bybåndet, navnlig den planlagte campusudbygning ved Thomas Manns Vej, det nye Biotek samt yderligere byggerier omkring krydset ved Fredrik Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej. AAU byggerier fokuseres på de arealer, der ejes af staten flere steder på arealer, der i dag udnyttes til parkeringsareal. AAU og BYGST ønsker, at Fredrik Bajers Vej lukkes for gennemkørende biltrafik. I stedet opprioriteres cykel- og gangtrafik (og evt. en elbus) i en forbindelse, der fortsætter mod nord over Universitetsboulevarden og således kobles sammen med det øvrige Aalborg Øst via Astrupstiforbindelsen. Med nedgraderingen af Fredrik Bajers Vej sikres en trafikstruktur, hvor campusområdet friholdes for gennemkørende biltrafik. Campusområdet gennemkrydses af stier til de bløde trafikanter, og gennemskæres i fremtiden kun af én kollektiv trafikforbindelse letbanen. Der skal anlægges nye parkeringspladser som erstatning for de p-pladser, der bebygges. Dette bør ske i områdets periferi konkret forslås arealet mellem Niels Bohrs Vej og Universitetsboulevarden udlagt til p-areal med en grøn karakter. Mod vest fortsætter bybåndet langs dalstrækningen hen mod Gigantium som et landskabsrum med blå og grønne træk. Det eksisterende sø- og kanalanlæg udbygges således, at anlægget fungerer som afvandingsløsning for hele campusområdet, inden vandet ledes ud til Toppentuegrøften. På denne måde sikres en rensning af vandet samtidig med, at vandet udgør en rekreativ og æstetisk værdi for området. For nye universitetsbyggerier, der ligger i tilknytning til bybåndet, skal det undersøges, om der er mulighed for etablering af fællesfunktioner og udadvendte funktioner såsom kantine, auditorier, boghandel, fredagscafé el.lign. - eller lokaler, der kan udlejes til serviceerhverv, jf. Campusloven. Dette gælder særligt for byggerier, der etableres i tilknytning til et af mødestederne. Udover AAU-byggerierne ønskes området suppleret med yderligere nye byggerier, der kan bidrage med fortætning og en blanding af funktioner i området. Sådanne byggerier skal tilvejebringes af andre aktører. Byggerierne kan fx indeholde ungdomsboliger, boliger til gæsteforskere, serviceerhverv, butikker, spisesteder, videnserhverv mv. 38 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Helhedsplan - en mulig fremtid for campusområdet Aalborg Øst. På planen er angivet potentielle nye AAU-byggerier, men også forslag til øvrige understøttende campusfunktioner, som AAU og Bygningsstyrelsens mener kan styrke campusområdet. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 39

Udpegning af udviklingsområder Eksisterende rummelighed (se kort side 41) Der er en række tilbageværende muligheder for udbygning eller fortætning i de gældende lokalplaner for universitetsområdet. På statsligt ejet jord er der en rummelighed på ca. 4.500 m² ved Fredrik Bajers Vej. Der er ifølge lokalplanen en rummelighed på 6.800 m² syd for Pontoppidanstræde, som dog muligvis allerede vil være udnyttet i forbindelse med byggeriet ved Thomas Manns Vej. Dertil er en restrummelig på ca. 29.000 m² i Thomas Manns Vej udbygningen og en restrummelighed på ca. 16.500 m² i krydset ved Fredrik Bajers Vej / Bertil Ohlins Vej. Udviklingsområder (se kort side 43) Helhedsplanen udpeger en række konkrete udviklingsområder, der kan imødekomme det fremtidige arealbehov og udviklingen af et attraktivt campusområde. Der ses her bort fra gældende lokalplaner, hvilket betyder, at en række af de angivne udbygningsmuligheder vil kræve ny lokalplanlægning. Nye AAU byggerier på Campus Aalborg Øst skal som udgangspunkt etableres på de arealer, der i dag ejes af staten flere steder på arealer, der i dag udnyttes til parkeringsareal. Da prognoserne indikerer en forholdsvis begrænset udbygning de næste 10 år (udover allerede besluttede projekter), er det særligt vigtigt, at evt. kommende byggerier, flytninger og øvrige tiltag sker med en fokuseret indsats, der bidrager til udvikling af et velfungerende campusområde. Dette betyder, at nye byggerier anbefales placeret i tilknytning til bybåndets knudepunkter, at muligheder for arealoptimering, fællesfunktioner og campusunderstøttende funktioner overvejes nøje, og at sammenhæng med byrum og offentlige forbindelser tænkes sammen med byggeriet. Konkret anbefales det, at nye byggerier først og fremmest etableres i den nordøstlige del af Thomas Manns Vej udbygningen (A) og i krydset ved Fredrik Bajers Vej / Bertil Ohlins Vej (B). Det anbefales desuden, at der ved behov for opsigelse af bygninger på campus så vidt muligt afsøges muligheder for opsigelser i periferien af campus fremfor omkring bybåndet. I et længere tidsperspektiv, dvs. efter 2022, kan det blive relevant at udbygge med yderligere arealer. Følgende muligheder er vist på kortet på side 43: Mulighed A: Thomas Manns Vej I Thomas Manns Vej udbygningen (Lokalplan 4-4-107) er en samlet restrummelighed på ca. 29.000 m² efter opførelsen af Inst. for Planlægning, Byggeri & Anlæg og Læring & Filosofi (pt. på stand-by). Den nordøstlige del af området har en strategisk betydning for campusområdet. Arealet ligger i bybåndet i tilknytning til søen og kantinebygningen. Et fremtidigt byggeri vil således være afgørende for afgrænsning af byrummet omkring søen og tilførsel af udadvendte funktioner. Arealet er tiltænkt en planlagt AAU administrationsbygning. Det anbefales at prioritere byggeri i Thomas Manns Vej udbygningen. Mulighed B: Fredrik Bajers Vej / Bertil Ohlins Vej Området er omfattet af Lokalplan 08-061 og har en samlet restrummelighed på ca. 16.500 m². Området har strategisk betydning i kraft af sin beliggenhed ved Fredrik Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej, hvor der ønskes etableret et letbanestop og knudepunkt. Biotek på ca. 11.000 m² er netop opført her. Der er udpeget et byggefelt i den nordøstlige del (rummelighed 12.000 m²). Byggefeltet er tiltænkt et planlagt auditoriebyggeri til AAU. Dertil er udpeget et byggefelt i den sydvestlige del vest for Fredrik Bajers Vej (rummelighed ca. 4.500 m²). Det anbefales, at områdets udbygning prioriteres. Udbygning bør ske på baggrund af en samlet plan, der 40 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Rummelighed i eksisterende lokalplaner BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 41

beskriver byggeri, byrum, funktioner og letbanestop ud fra ønsket om etablering af et knudepunkt. Ikke alle arealer i tilknytning til knudepunktet ejes af staten, og det anbefales, at udvikling af området sker i dialog med relevante grundejere og planmyndigheden. Det bør indgå i overvejelserne, om det sydvestlige byggefelt ønskes udnyttet eller friholdt til etablering af pladsdannelse og letbanestop. Det anbefales, at nyt byggeri indeholder funktioner såsom udadvendte funktioner og fælles funktioner såsom åbent studiemiljø, bibliotek og kantine/café. Se beskrivelse af knudepunkter på side 46. Mulighed C: Fibigerstræde 10 Fibigerstræde 10 er en pavillonbygning på 2.225 m². Nedrivning af pavillonen vil åbne mulighed for et nyt byggefelt. Mulighed D: P-pladser ved Fibigerstræde Arealet er statsligt ejet, og forudsætter således ikke statslig jorderhvervelse. Området ligger i gåafstand til bybåndet, og vil kunne understøtte tankerne om fortætning omkring letbanen. Udfordringer ved denne løsning er erstatning af de p-arealer der nedlægges. Løsninger kan være etablering af nye p-arealer syd for Universitetsboulevarden og nedsættelse af p-normen kombineret med mobilitetsinitiativer. Mulighed E: P-arealet vest for Pontoppidanstræde P-arealet ved Pontoppidanstræde har en optimal placering i forhold til bybånd og kommende letbane. Udfordringer ved denne løsning er erstatning af de p-arealer der nedlægges. Løsninger kan være etablering af nye p-arealer syd for Universitetsboulevarden og nedsættelse af p-normen kombineret med mobilitetsinitiativer. Mulighed G: Jorderhvervelse mod øst Arealerne øst for campusområdet er i den kommunale planlægning udpeget som byudviklingsområder. Området er interessant, da det vil kunne binde campusområdet sammen med det nye universitetshospital og SUND-byggeriet. Det anbefales, at området reserveres i den kommunale planlægning til campusfunktioner. Mulighed X: Fibigerstræde renovering/ombygning De oprindelige universitetsbygninger ved Fibigerstrædeområdet har jf. Bygningssyn 2011 en tilstand på under middel eller dårlig. Det nuværende energiforbrug ligger langt over energiforbruget ift. energikravene i 2015, og indeklimaet ligger under standard ift. nybyg. En ingeniørrapport udarbejdet af Esbensen Rådgivende Ingeniører har vurderet, at en opgradering af bygninger ift. energiforbrug og indeklima i overensstemmelse med BR15 vil koste ca. 8.000 kr. pr. m². Denne angivne pris indebærer bl.a. ny ventilation, renovering af tag og facader, indvendig renovering og solceller. AAU har foretaget en primært indvendig renovering af Fibigerstræde 2, og forventer at gennemføre den samme renovering for Fibigerstræde 4. I forbindelse med disse renoveringer er der også gennemført enkelte tiltag på klimaskærmen (udskiftning af vinduer og øget vinduesareal i kælder). Udgiften til renoveringen var ifølge skitseprojektet vurderet til 18,4 mio. kr. for Fibigerstræde 2, svarende til ca. 5300 kr. pr. m². En efterfølgende udvendig renovering vil koste ca. 1500 2000 kr. pr. m², jf. ingeniørrapporten udarbejdet af Esbensen Rådgivende Ingeniører. Ved en vedligeholdelses- og energimæssig opgradering af bygningerne bør det også undersøges, om der ved om-/tilbygning samtidig kan opnås en højere bebyggelsesprocent af arealerne (fx ved en ekstra etage). Mulighed F. Pavilloner ved Fredrik Bajers Vej 7 Pavillonbygningerne 7F og 7G har et areal på ca. 4.500 m². De midlertidige tilladelser for disse pavilloner udløber i 2017. Nedrivning af pavillonerne vil åbne mulighed for nye byggefelter med mulighed for flere etager og dermed en højere udnyttelse. Nettotilførslen af areal vurderes at kunne ligge på ca. 9.000 m². Ca. halvdelen af arealet er statsligt ejet, resten er kommunalt ejet. 42 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Fredrik Bajers Vej Selma Lagerløfs Vej Udviklingsområder Fortætnings- og udbygningsmuligheder, der kan imødekomme det fremtidige merarealbehov. Nye AAU byggerier etableres frem til 2022 som udgangspunkt som fortætning, dvs. uden ny, statslig jorderhvervelse. Anbefales til videre undersøgelse som mulighed for realisering af det fremtidige arealbehov. (I alt ca. 50.000 m²) Anbefales som langsigtet udviklingsmulighed (10+ år) Fibigerstræde: muligheder for højere udnyttelsesgrad anbefales yderligere belyst. Alfred Nobels Vej Universitetsboulevarden Damstræde multibane DR Niels Bohrs Vej SUND Pontoppidanstræde E A C D X B F G BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 43

Anbefalinger Fællesfunktioner deling og placering Udbygningen af universitetet kan sammenlignes med planlægningen af en by. Inden der træffes beslutning om nyt byggeri er det vigtigt at overveje, hvilke funktioner bygningen skal indeholde, og sammenhængen mellem disse funktioner i relation til hele campusområdet. Dette gælder særligt fællesfunktioner såsom kantiner, auditorier, boghandel, fredagscafé, åbne studiemiljøer mv. Disse funktioner kan deles på tværs af fakulteter og institutter og endda mellem flere uddannelsesinstitutioner. Deling af fællesfunktioner fremmer synergi på tværs. Det kan også være pladsbesparende. Det kræver, at placeringen af fællesfunktioner vurderes ud fra en helhedsbetragtning af hele campusområdet. Bybåndet er det strukturende element i planen. Som øst-vest-gående bånd, der gennemskærer hele området, er der aldrig mere end ca. 400 meter til bybåndet. Det skal være områdets hovedstrøg, og det er her, de udadvendte funktioner skal placeres. Dette gælder også fællesfunktioner. Flere boliger og erhverv på campus Campusunderstøttende funktioner anbefales styrket ved at etablere flere studieboliger, serviceerhverv, videnserhverv og fritidstilbud på campus, og skabe de rette fysiske rammer for synergi og møder på tværs. Der findes i dag flere funktioner på campus: universitetsfunktioner, familieboliger og erhverv - men ikke alle funktioner har en egentlig relation til campus. De fleste brugere af området føler kun et tilhørsforhold til et meget lille område af bydelen (enten job, studie eller bolig), anvender ikke området i fritiden og oplever en mangel på fælles identitet. (kilde: Aalborg Kommune (2012): Det Østlige Aalborg) De, der bor på campus, har ikke nødvendigvis en relation til universitetet, og de studerende bor typisk i boliger og ungdomsboliger uden for campus. Der er i alt ca. 5200 ungdomsboliger, der administreres af AKU- Aalborg. Heraf ligger ca. 630 (12 %) på selve campus, og dertil ca. 1300 boliger (25 %) i nærhed til campus (ved Langagervej, Hadsundvej og Scoresbysundvej). Forskerparken NOVI er veludbygget og nyder et udbytterigt samarbejde med AAU, og der er etableret en fysisk kobling mellem NOVI og AAU i form af en gangbro. Der er fortsat potentiale for at understøtte denne synergi i videreudviklingen af de fysiske rammer. Der er generelt en stærk mangel på udadvendte og samlende funktioner såsom serviceerhverv, kultur- og fritidstilbud. Etablering af disse kan med fordel finde sted i tilknytning til byrum, pladsdannelser og grønne kiler. 44 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU AAU Billedbank, fotograf: Line Horndal Hjørne.

Bygninger med strategisk betydning. De med orange markerede bygninger (både eksisterende og fremtidige) vil i kraft af deres placering i/ved bybåndet have en strategisk betydning ift. fællesfunktioner og uderum. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 45

Byrum og knudepunkter Bybåndet intensiveres omkring knudepunkter. Knudepunkterne markerer de steder, hvor der etableres offentlige byrum, letbanestop og fortætningsmuligheder. Etablering af byrum er vigtigt for, at campusområdet kan fungere som et levende og attraktivt byområde. Knudepunkterne vil være campusområdets ansigt udadtil, og omdrejningspunkt for mødet mellem studerende, ansatte og beboere i bydelen. Konkret foreslås knudepunkter ved Thomas Manns Vej, ved søen/kantinen og i krydset ved Fredrik Bajers Vej / Bertil Ohlins Vej. Knudepunktet ved Thomas Manns Vej ligger i tilknytning til den nye universitetsudbygning ved Thomas Manns Vej. Området vil fungere som indgangsportal for campus det er her man møder campus, hvis man kommer med letbanen fra Aalborg midtby. Knudepunktet ved søen/kantinen fungerer allerede i dag som knudepunkt for AAU i kraft af bustoppested, kantinebygning og det identitetsskabende søanlæg. Med et kommende letbanestop kan byrummet med fordel opgraderes. Knudepunktet ved Fredrik Bajers Vej / Bertil Ohlins Vej er særligt, da der her er et uudnyttet potentiale for etablering byrum i sammenhæng med nyt letbanestop og fortætning omkring krydset. Det nye Biotek-byggeri ligger i tilknytning til krydset. En lukning eller nedgradering af Fredrik Bajers Vej vil understøtte idéen om et knudepunkt her. Knudepunktet markerer desuden mødet mellem letbane og den nord-sydgående stiforbindelse (Astrupstien) til boligområderne nord for Universitetsboulevarden. Letbanestoppet her vil således spille en central rolle i forhold til at sikre adgang til letbanen fra boligområderne i hele Aalborg Øst. Der er potentiale for sammentænkning af letbanestop, byrum og fortætning ved Fredrik Bajers Vej/Bertil Ohlins Vej. Det anbefales, at udbygning sker på baggrund af samlet udviklingsplan for området. Nedenstående illustration er tænkt som inspiration til campusfunktioner omkring krydset, og er ikke afstemt med Aalborg Kommune eller øvrige aktører. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) 46 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Grønne kiler - et grønt og blåt miljø Fortætningen på campusområdet brydes af de grønne kiler og vandelementer. Kilerne og sø- og kanalanlægget stammer fra den oprindelige bebyggelsesplan for området. Helhedsplanen lægger op til, at kanalanlægget udbygges, ikke kun med en æstetisk og rekreativ funktion, men også som vandafledningsløsning. Ligeledes foreslås at videreudvikle og udbygge de nord-syd gående grønne kiler. På denne måde vil det tætte, mere urbane miljø omkring bybåndet blive suppleret af grønne og blå træk. De grønne kiler fungerer også som forbindelsesled til omgivelserne. Kilerne kan med fordel aktiveres med fritidstilbud til de studerende og borgere. Internationalisering AAU har i Strategi 2010-2015 formuleret en vision om et universitet med et attraktivt, internationalt orienteret forsknings- og læringsmiljø. Konkret fastsættes et mål om at styrke udveksling af studerende, forskere og forskningsresultater. Det internationale aspekt er også vigtigt i et campusudviklingsperspektiv. Det internationale miljø kan styrkes via attraktive rammer for faglige, ekstracurriculære og sociale aktiviteter og ved at sikre, at udvekslingsstuderende og gæsteforskere oplever et behageligt og problemfrit møde med universitetet og det danske samfund. Et internationalt miljø på campus kan fremmes ved fx at samle internationale funktioner, så alt fra internationale velkomstarrangementer, studievejledning, oprettelse af sygesikring og hjælp til cykelkøb kan findes på samme sted. Adgang til international daginstitution og/eller skole er vigtigt for de studerende og forskere, der overvejer at bringe familien med til Danmark. Og for mange udvekslingsstuderende, som ikke har et netværk i Danmark eller en tilknytning til Aalborg, kan livet på campus været afgørende for en positiv udvekslingsoplevelse. Arealeffektivisering gennem bedre brug af rum Arealeffektivisering indebærer, at personvæksten optages i de eksisterende arealer og planlagte byggeprojekter. En indsats for optimering og effektivisering af arealer gennem bedre brug af rum i både eksisterende bygninger og de planlagte nybyggerier vil kunne minimere arealbehovet i fremtiden, og dermed behovet for nye byggeprojekter. Arealeffektivisering er indarbejdet som et af to scenarier i den arealprognose, der er indeholdt i helhedsplanen. Fortætning ved eksisterende bebyggelse I forbindelse med vurdering af fremtidige byggemuligheder er det også relevant at vurdere den eksisterende bebyggelse. Dette gælder særligt for den ældre del af bebyggelsen. Bygningssynet i 2011 har vurderet langt størstedelen af bygningerne Fibigerstræde, Pontoppidanstræde og Krogstræde som under middel, hvilket er næstdårligste karakter af 5 kategorier. Der er jf. bygningssynet ensartede udestående vedligeholdsopgaver på tag, vinduer, rytterlys og stålpartier på stort set samtlige bygninger. Det skal nævnes at der pt. pågår renovering for UNIlab midler af Fibigerstræde 14 og Pontoppidanstræde 103, 105, 107 og 109. AAU har desuden foretaget ombygninger i ejendommen Fibigerstræde 2, og planlagt ombygninger for Fibigerstræde 4. Det er relevant og væsentligt at undersøge muligheden for en vedligeholdelses- og energimæssig opgradering af bygningerne. En sådan undersøgelse bør også indeholde en vurdering af muligheden for en højere udnyttelse af arealerne, fx ved om-/tilbygning, en ekstra etage el.lign. Nedrivning af eksisterende byggeri erstattet af nybyggeri har tidligere været undersøgt. Med de nuværende finansieringsmodeller er en nedrivningsløsning dog vurderet urentabel. Trafik og parkering Den trafikale infrastruktur med biltrafik i periferien og blød og kollektiv trafik på tværs af og inde på campus ønskes videreført. Fredrik Bajers Vej ønskes lukket eller nedgraderet, og evt. omdannet til grøn forbindelse mellem parkbroen og bybåndet. Lukningen vil styrke bybåndet og den øst-vest gående visuelle og funktionelle sammenhæng på campus, som i dag brydes af den trafikerede vej. Lukningen skal også ses i sammenhæng med den kommende letbane og ønsket om at etablere et knudepunkt med fortætning, letbanestop og pladsdannelse i krydset mellem Fredrik Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej. I de gældende lokalplaner for universitetsområdet er fastsat en parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 65 m² eller pr. 100 m². Set i lyset af den kommende letbane i Aalborg mener AAU og BYGST, at de gældende BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 47

parkeringsnormer er for høje. AAU har udført en parkeringsanalyse af belægningen på de eksisterende parkeringsarealer (se side 13). Parkeringsanalysen viser, at parkeringsbelægningen på de eksisterende 1829 p-pladser i gennemsnit er 70% (inkl. p-arealet ved Langagervej). Det vurderes derfor, at AAU i de eksisterende arealer har den nødvendige parkeringskapacitet. Ved en fremtidig udbygning af campus ønskes nedlagt eksisterende parkeringsarealer til fordel for byggefelter og byrum. Hvis biblioteket ved Langagervej flyttes til det øvrige campus syd for Universitetsboulevarden udgår dette parkeringsareal også. Dog foreslås det, at der etableres parkeringsarealer i området mellem Universitetsboulevarden og Niels Bohrs Vej. Der vil således være tale om en netto-afgang af ca. 400 p-pladser, svarende til at der samlet set vil være 1400 p-pladser til AAU s brug i fremtiden. Dette svarer til en p-norm på 1 p-plads pr. 180 m² ved et bruttoetageareal på 250.000 m². Udnyttelse af arealet mellem Universitetsboulevarden og Niels Bohrs Vej forudsætter afklaring af, om beplantningsbæltet er omfattet af Skovlovens bestemmelser om fredskov. AAU og BYGST vil i dialog med Aalborg Kommune søge at fremme alternativer løsninger såsom dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, udnyttelse af de mange p-pladser ved Gigantium og mobilitetsinitiativer, der fremmer en bæredygtig transport. Parkbro over Universitetsboulevarden I vinderplanen fra City in Between konkurrencen indgår et forslag om en parkbro over Universitetsboulevarden en landskabelig og trafikalt flydende forbindelse for de bløde trafikanter. Parkbroen foreslås understøttet af fortættende bebyggelse omkring parkbroens kryds med Universitetsboulevarden. AAU og BYGST ser positivt på idéen om en parkbro som en trafikal (kollektiv og blød trafik) og rekreativ forbindelse. En parkbro vil kunne styrke universitetsområdets sammenhæng med det øvrige Aalborg Øst. Det er usandsynligt, at universitetet vil etablere sig nord for Universitetsboulevarden, da der strategisk fokuseres på fortætning og udbygning omkring bybåndet. Dog vil der være mulighed for etablering af campusrelaterede funktioner omkring og nord for Universitetsboulevarden. Her tænkes særligt på ungdomsboliger og videnserhverv. Som tidligere nævnt vurderer AAU, at der kan være et behov for en international skole til de gæstestuderende og gæsteforskere, der medbringer deres familie. En sådan international skole kunne med fordel også placeres nord for Universitetsboulevarden, fx i tilknytning til Parkkvarteret eller til en eksisterende skole. Parkbroen ønskes placeret i forlængelse af Fredrik Bajers Vej. På denne måde kobles parkbroen op på campusområdets tyngdepunkt og det knudepunkt, der ligger i krydset mellem Fredrik Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej. Parkeringsområde Nedlæggelse af p-arealer ved. Fibigerstræde, Pontoppidanstræde og Fredrik Bajers Vej Antal p-pladser Langagervej fraflyttes -160 Nyt p-areal ved Universitetsboulevarden +300 I ALT -410 Oversigt over afgang og tilgang af p-pladser som foreslået i nærværende helhedsplan. -550 48 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Forslag til fremtidig trafik- og parkeringsstruktur. letbane Selma Lagerløfs Vej sikre stiforbindelse og sammenhæng med det nye SUND Fredrik Bajers Vej lukke Fredrik Bajers Vej for gennemkørende trafik Langagervej Universitetsboulevarden Niels Bohrs Vej Bertil Ohlins Vej Thomas Manns Vej Alfred Nobels Vej eksisterende centrale p-arealer nedlægges hovedstrøg for øst-vestgående blød trafik nye p-arealer i periferien Einsteins Boulevard MOTORVEJ BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 49

Baggrundsmateriale Konkurrencer og planer Undervisningsministeriet (1975): Konkurrence om Ålborg Universitets Center - Dommerbetænkning, Undervisningsministeriet. Dall og Lindhartsen (1975): Vinderforslag vedr. Ålborg Universitets Center. Aalborg Universitet, Byggedirektoratet og Hasløv & Kjærsgaard (2000): Projektkonkurrence om udbygning af Aalborg Universitet Kjaer & Richter (2000): Vinderforslag vedr. projektkonkurrence for udbygning af Aalborg Universitet. Kjaer & Richter (2012): AAU Campus Vest - Arkitekturkoncept Kjaer & Richter (2012): Esbjerg Campus Helhedsplan med oplæg til placering af fælles campusfunktioner på Uddannelsessletten Team Vandkunsten (2013): Landskab in Between vinderforslag fra konkurrencen City in Between Øvrigt baggrundsmateriale AKU-Aalborg: Boligoversigt over kollegie- og ungdomsboliger (www.aku-aalborg.dk) 20.02.2014 Bygningsstyrelsen (2013): Notat vedr. arealeffektivisering gennem bedre brug af rum. Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S (februar 2012): Energirenoveringsforslag Campus Aalborg Universitet Esbjerg Kommune (november 2013): Designmanual for Campus Esbjerg Letbanesekretariatet (2013): Aalborg Letbane: Fase 1 Undersøgelse af BRT eller letbane i aalborg - Resumérapport Styrelsen for Videregående Uddannelser (2014): Tilsynsrapport om Aalborg Universitet Aalborg Kommune (2012): Det Østlige Aalborg - Bydelen i dag Aalborg Kommune (2013): Kommuneplan 2013 hovedstruktur Aalborg Kommune (januar 2014): Afvandingsprojekt ved Aalborg Universitet (AAU) Aalborg Universitetet (2010): Strategi for AAU 2010 2015 Aalborg Universitet: Campussti og uderum Aalborg Universitet: - Dataudtræk vedr. brutto- og nettoarealer (AAU Teknisk Forvaltning, 19. marts 2015) - Notat: AAU Campusplan 2014-20 - Oversigt over forventede arealdispositioner 2015-21 (AAU Teknisk Forvaltning, 24. februar 2015) - Notat: Nye prognoser for STÅ, personale og studenterbestand til udvikling af helhedsplan (AAU Økonomiafdeling, 10. april 2015) 50 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

Bilag 1 Arealoversigt for AAU. Arealer er opgjort som brugsnettoareal, nettoareral og bruttoareal, og fordelt på campusområder, fakulteter og lokaletyper. (Arealdata er baseret på udtræk fra AAU s arealdatabase af 19. marts 2015) AREALER AREALER BRUGERE AREALER Brugs- Brugs- Fælles Administration I under- Bibliotek /ophold netto- stration Netto- Bibliotek og adm m² ng Proc m Fælles Brugs- Admini- Forskning Under Brugere I Brugere netto- areal (STÅ + areal Bruttoareafordeling Personale areal Bruttonettfordeling forskning visning netto Årselever forskning ALT (m2) (STÅ + visning (m2) (m2) arealfordeling (m2) andel (m2) Brutto- I Nettonetto- Procent- Netto- Brutto- Procent- Ren Ren Brutto- under- /ophold Brugere Ren Ren (inkl. forholdsvis forholdsv e Årselever ALT (STÅ + Årselever ALT af øvrigt Fordeli fordea 12) k Ph.D. (2012) EUV personale) (2012) (2012) Fakultet personale) (m²) (m²) areal (m²) STÅ (netto) (m²) årsværk areal faktor (m²) Ph.D. (m2) EUV (netto) (2012)(m2) faktor netto (2012) (m2) netto personale) (m2) netto netto (m²)(m2) netto (m²) areal netto bruttoareal) (m²)(m2) ne brut (n 014 120 91 Aalborg 314 2.006 Ø HUM 91 8.367 2.006 8.875 10.029 8.367 1.846 8.8755,9 160 10.029120 3.806 5,9314 3.627 91 3.806 219 2.006 3.627 473 241 8.367 219 8.875 4730 10.029 241 5.429 4 635 984 121324 119 57 (inkl. 1035 4.298 Sohn) 84 877 324 SAMF 16.715 4.29817.157 SUND 57 8.117877 9.101 16.715 19.387 3.932 10.284 8.117 628 17.157 11,4 366 9.1016,0 249 19.387121 10.284119 11,4 7.223 1035 5.777 6,0 84 7.680324 2.302 57 1.136 7.223 4.298 5.777 37 877 7.680 390 2.3020 16.715 1.136 285 8.117 037 17.157 3900 9.101 0 19.387 285 9.651 10.284 7.353 0 9 2 489 439 16 189 2.914 TEK-NAT 16 43.075 2.91446.452 43.075 52.491 1.950 46.452 30,8 964 52.491439 26.780 30,8189 14.191 16 26.780 239 2.914 1.815 14.191 43.075 50 239 46.452 1.815 40 35.081 52.491 50 17 Fælles (mest 570 fordeling) 43.667 49.343 570 43.667 29,0 49.343 29,0 163 41 367 163 041 367 0570 43.667 41.280 0 39.448 49.343 0 41.29 1 521 Service 19.568 og 521 adm. 25.529 19.568 28.848 25.529 16,9 521 28.848 16,9 395 0 6.396 395 521 5.781 0 6.994 19.568 6.396 25.529 5.7810 6.994 28.848 922 799481 1622 10.615 481 I alt 96.412 10.615 150.781 170.429 96.412 8.356150.781 100,0 2.259 170.429 1,8 799 100,0 44.145 1622 27.842 1,8 481 44.145 8.394 10.615 8.460 27.842 7.571 96.412 8.394 150.781 41.320 8.460 7.571 111.446 170.429 41.3 58 1 1,130 1,130 134 68 Aalborg 234 1.370 øvrig HUM 68 10.480 1.37010.486 10.480 11.995 1.209 10.486 18,7 161 11.995 18,7 4.588 234 4.460 68 1.231 4.588 1.370 4.460 0 10.480 1.231 201 10.486 0 11.995 201 6.083 5 4 37 SAMF2.378 37 2.378 2.378 2.72023 2.3784,214 2.720 4,2 467 1.821 467 89 37 1.821 0 2.378 089 2.378 0 2.720 0555 2 0 536 SUND1.233536 1.233 1.233 1.411 486 1.2332,250 1.411 2,2 233 950 233 50 536 950 0 1.233 050 1.233 0 1.411 0278 1 426 89 2 2.085 26 TEK-NAT 2 21.440 2.08521.556 21.440 24.660 1.851 21.556 38,4 234 24.660 89 38,4 6.98626 13.032 2 1.196 6.986 2.085 13.032 0 21.440 1.196 225 21.556 0 24.660 225 8.606 16 Fælles 18 14.891 17.035 18 14.891 26,6 17.035 26,6 0 0 0 18 0 0 18 0 14.891 13.885 18 17.035 0 13.8 3 23 Service 4.435 og adm. 23 5.537 4.435 6.334 5.5379,923 6.334 9,9 0 0 2.9580 23 800 0 2.958 677 4.435 5.537 8008 677 6.334 360 89 77 260 4.002 I 77 alt 39.983 4.00256.080 39.983 64.178 3.569 56.080 100,0 433 64.178 1,689 100,0 12.274 260 20.263 1,6 77 12.274 5.525 4.002 20.263 819 1.103 39.983 5.525 56.080 13.893 819 1.103 25.191 64.178 13.8 38 1 1,144 1,144 4 5 9 9 København 810 295 HUM 3.804810 3.804 SAMF1.827295 1.827 3.804 4.413 726 1.827 2.120 270 3.8048,884 1.8274,225 4.413 2.120 9 9 2.628 8,8 4,2 771 1.176 895 2.628 0 810 161 771 295 1.176 0 895 0 3.804 0 0 1.827 161 0 3.804 0 1.827 0 3.048 4.413 0 2.120 0981 1 1 0 0 SUND 164 0 164 164 1900 1640,4 0 190 0,478 86 78 0 0 086 0164 0 164 0 0190 2 4 71 1.416 4 TEK-NAT 14.768 1.41614.913 14.768 17.299 1.134 14.913 34,5 282 17.299 71 34,5 7.306 4 7.272 7.306 64 1.416 7.272 126 14.768 064 14.913 1260 17.299 8.744 0 8 Fælles3.853 17.059 19.789 3.853 17.059 39,4 19.789 39,4 2.401 373 1.079 2.401 373 0 1.079 3.853 0 17.059 11.563 0 17.129 19.789 0 11.52 2 32 Service 4.748 og adm. 32 5.488 4.748 6.366 5.488 12,732 6.366 12,7 1.504 0 2.128 1.504 32 895 0 2.128 221 4.748 5.488 8950 221 6.366 3 4 89 0 2.552 4 I alt 0 29.164 2.55243.256 29.164 50.116 2.129 43.256 100,0 423 50.116 1,789 100,0 14.688 4 9.802 1,7 0 14.688 3.432.552 1.021 9.802 29.164 3.432 221 43.256 11.563 1.021 30.861 50.116 221 11.5 19 1 1,16 1,16 2 Esbjerg0 0 0 HUM SAMF SUND 0 0 0 2 0 0 0 6 9 424 TEK-NAT 7.056424 7.615 7.056 8.528 348 7.615 58,476 8.528 9 58,4 2.873 3.525 2.873 176 424 3.525 483 7.056 176 0 7.615 4830 4.159 8.528 0 4 Fælles 0 4.102 4.594 0 4.102 31,5 4.594 31,5 0 0 0 00 000 4.102 3.472 0 4.594 0 3.4 0 10 Service 1.267 og adm. 10 1.314 1.267 1.472 1.314 10,110 1.472 10,1 0 0 8510 10 82 0 333 1.267 851 1.314 820 333 1.472 6 0 11 0 434 0 I alt 0 8.32343413.030 14.568 8.323 348 13.030 100,086 14.568 1,811 100,0 2.873 0 3.525 1,8 0 1.027 2.873 434 3.525 565 1.027 333 8.323 13.030 3.472 565 14.568 333 7.193 3.41 7 1,12 1,12 548 131159 SAMLET 548 4.186 159 HUM22.651 4.18623.165 22.651 26.408 3.781 23.165 405 26.408131 11.023 548 9.263159 11.023 1.450 4.186 9.263 473 22.651 1.450 442 23.165 4730 14.624 26.408 442 11 535 130324 1.035 4.630 324 SAMF 20.919 4.63021.362 20.919 24.352 4.225 21.362 405 24.352130 8.462 1.035 10.396324 1.386 8.462 4.630 10.396 390 20.919 1.386 285 21.362 3900 11.199 24.352 285 13 984 119 57 1.413 84 SUND 57 9.514 1.41310.498 11.967 9.514 1.114 10.498 299 11.967119 6.08884 3.338 57 6.088 1.413 3.338 0 9.514 088 10.498 0 11.967 7.729 0 4 619 608 19 219 6.839 TEK-NAT 19 86.339 6.83990.536 103.211 86.339 5.283 90.5361.556 103.211608 43.945 219 38.021 19 43.945 1.675 6.839 2.424 38.021 86.339 1.675 275 90.536 2.424 40 103.211 56.711 275 46 Fælles4.442 79.719 90.879 4.442 79.719 90.879 2.564 414 1.446 2.564 18 414 1.446 4.442 0 79.719 70.200 18 78.332 90.879 0 70.2 12 6 586 Service 30.017 og 586 adm. 37.869 30.017 43.170 37.869 586 43.170 1.900 0 12.333 1.900 586 7.559 0 8.225 12.333 30.017 37.869 7.5598 8.225 43.170 186 988559 1.886 17.603 559 I alt173.883 17.603 263.147 173.883 299.291 14.402263.1473.201 299.291 1,7 988 73.981 1.886 61.431 1,7 559 18.378 73.981 17.60310.865 61.431 9.228 173.883 18.378 263.147 10.865 70.248 9.228 173.599 299.291 70.2 125 BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 51

Bilag 2 Antallet af brugere på AAU og beregning af arealforbrug. Data er fordelt på campusområder og fakulteter. (Brugerdata er udarbejdet af AAU, fremsendt til BYGST 10. april 2015. Arealforbrug er beregnet af Bygningsstyrelsen) LFORBRUG PR. BRUGERE BRUGERE AREALFORBRUG AREALER PR. BRUGER PR. AREALER BRUGER gseal Undervis- + adm Fælles / Fælles Admini- Admini- Forskning Forskning areal/stå Undervisni Undervisni + areal Brugs-Undervisareal Undervis- + Brugs- adm / + adm / Brutto- Forsknings- Forskning Forsknings- Forskning Forskning ale rocentrdeling rk netto/ STÅ forskning netto ler / bruger forskning visning årsværk visning (m2) Personale ning / STÅ (m2) (m2) (m2) (m2) areal/stå Fordeling (m2) Personale Fordeling Areal/STÅ Årselever andel af øvrigt ALT andel Bruttonings-areal Brutto- Fællesarea Ren Ren Ren under- Ren pers- under- /ophold Undervis- /ophold stration stration Bibliotek Bibliotek Brutto- og adm og m² Brugere adm pers. ng m² (inkl. (eksl. I ng m² /personale (inkl. netto- areal årsværk Areal/bruger / areal ALT STÅ (STÅ ler / STÅ / + Brutto- Areal/bruger ler / fordeling årsværk arealårsværk ning areal netto / STÅ ning forskning / STÅ fordeling areal/st visning /personale nings-areal Netto- Brugere nings-areal Fællesarea I Fællesarea Procentnetto- pers- pers- Netto- Brutto-Undervis- Ren Ren Procent- unde Brutt (inkl. forholdsvis (inkl. forholdsvis andel forholdsvis andel phd, af (STÅ øvrigt af EUV) + øvrigt Areal/bruger af årsværk øvrigt Årselever (netto) Fakultet faktor (brugsnetto) (m2) faktor (brugsnetto) (m2) (m2) netto netto (m2) (brutto) STÅnetto Fakultet netto årsværk (brutto) netto netto Ph.D. netto netto EUV (m2) (brutto) (2012) STÅnetto (m2) årsværk netto (2012) +EUV bruttoareal) personale) bruttoareal) Ph.D. bruttoareal) (brutto) EUV (2012) bruttoareal) (brugsnetto) (brugsnetto) (m²) (2012) (brugsnetto) (nettoareal) (m²) personale) (brugsnetto) (brugsnetto) areal (m²) (brugsnetto) (brutto) (netto) (brutto) (m²) (brutto) faktor (m²) (brutto) areal (m2) (brutto) (m²) netto (m2) (netto) (brutt 3,8 HUM 5,9 2,0 3.806Aalborg 0,5 3.627 Ø 1.846 33,9 3.627 HUM 219 2,49 160 219 473 120 473 241 1.846 241 314 5,430 160 4,64 5.429 091 5.429 120 2.006 4.600 5,00 4.600 314 23,8 8.367 4,17 23,8 918.875 2,02.006 4,42 2,0 10.029 0,5 5,0 0,5 8.367 33,9 5,9 33,9 8.875 2,49 10.029 2,49 3.806 3.627 5,9 5,4 9,7 11,4 SAMF 2,0 7.223(inkl. 0,4 7.223 Sohn) 7.6803.932 26,4 7.680 SAMF 1.136 2,48 1.136 366390 121 390 285 3.932 285 1035 4,930 366 3,90 324 9.651 0 9.651 121 4.298 9.736 4,51 1035 9.73619,7 16.715 3,89 324 19,7 17.157 2,04.298 3,99 2,0 19.387 0,4 4,5 16.715 0,426,4 11,4 17.157 26,42,48 19.387 2,48 7.223 7.680 11,4 4,9 3,2 SUND 6,0 3,7 5.777 0,0 5.777 2.302 29,5 628 2.302 SUND 37 4,67 24937 0 1190 0 628 16,38 084 0 249 14,44 7.353 057 7.353 119877 2.931 11,73 2.931 84 23,2 8.117 9,26 23,2 579.101 3,710,38 8773,7 10.284 0,0 11,7 0,0 8.117 29,5 6,0 29,5 9.101 4,67 10.284 4,67 5.777 2.302 6,0 16,3 7,8 30,8 TEK-NAT7,3 26.780 26.780 0,714.191.950 36,4 14.191 TEK-NAT 239 8,93 964 239 1.815 1.815 439 50 1.950 26,92 18940 964 24,54 35.081 4016 35.081 439 2.914 17.410 18,01 17.410 189 27,8 43.075 14,78 27,8 1646.452 7,315,94 2.9147,3 52.491 0,7 18,0 43.075 0,736,4 30,8 46.452 36,48,93 52.491 8,93 26.780 14.191 30,8 26,9 29,0 Fælles (mest fordeling) 163 0,0163 41 Fælles 41 367 (mest 367 fordeling) 0 0 0 41.280 0 41.280 39.448 39.448 9.895 9.895 570 43.667 49.343 0,0 4,6 0,029,0 570 43.667 49.343 163 29,0 41 16,9 Service og adm. 395 1,8395 0 Service 6.396 0 og 6.396 521 adm. 5.781 5.781 6.994 6.994 0 521 28.848 0 28.848 521 0 0 19.568 37,56 25.52949,00 521 28.848 1,8 19.568 1,816,9 25.529 28.848 395 16,90 9,5100,0 I alt1,8 3,3 1,8 44.145 44.145 2,327.8428.356 49,3 27.842 I 8.394 alt 2.259 7,06 8.394 8.460 8.460 799 7.571 8.356 7.571 1622 20,40 41.320 41.320 2.259 111.446 17,08 481 111.446 10.615 79958.983 16,06 58.983 1622 19,5 96.412 9,08 481 19,5 150.781 3,310.615 14,20170.429 3,3 2,3 16,06 96.412 2,3 100,0 49,3 150.781 49,37,06 1,8 170.429 7,06 44.145 27.842 100,0 20,4 1,130 1,130 1,130 8,5 ig 18,7 HUM 3,7 4.588Aalborg 1,0 4.460 øvrig 1.209 37,8 4.460 HUM 1.231 4,89 1.231 161 0 201 0 1.209 201 234 9,920 161 8,31 6.083 068 6.083 1.370 5.912 8,76 5.912 234 28,5 10.480 7,65 28,5 6810.486 3,71.370 7,65 3,7 11.995 1,0 8,8 10.480 1,037,8 18,7 10.486 37,84,89 11.995 4,89 4.588 4.460 18,7 9,9 3,4 SAMF 4,2 79,2 467 2,4467 1.821 39,7 23 1.821 SAMF 89 94,13 1489 0 0 0 118,26 230 0 118,26 140 555 555 37 2.165 73,51 2.16533,4 64,26 2.378 33,4 2.378 79,264,26 37 79,2.720 2,4 73,5 2,4 2.378 39,7 4,2 39,7 2.378 94,13 94,13 2.720 467 1.821 118,2 4,2 4,7 SUND 2,2 2,0 233 0,1233950 486 5,6SUND 95050 2,33 50 50 0 0 0 4862,90 0 0 50 2,90 0 278 278 536 1.133 2,63 1.133 4,7 1.233 2,30 4,7 1.233 2,0 2,30 5362,0 1.411 0,1 2,6 0,1 1.233 5,6 2,2 1.233 5,62,33 2,33 1.411 233 2,2 950 2,9 9,9 38,4 TEK-NAT7,0 6.986 0,7 6.986 13.0321.851 36,8 13.032 TEK-NAT 1.196 8,67 1.196 234 0 89225 0 1.851 225 13,32 26 0 234 13,14 8.606 0 2 8.606 2.085 8916.054 11,83 16.054 26 29,9 21.440 10,28 29,9 21.556 7,010,34 2.0857,0 24.660 0,7 11,8 21.440 0,736,8 38,4 21.556 36,88,67 24.660 8,67 6.986 13.032 38,4 13,3 26,6 Fælles 0 0,0 0 0 Fælles 0 0 018 18 0 13.885 0 13.885 17.035 17.035 #DIV/0! 0 0 18 14.891 17.035 0,0 4,3 0,026,6 18 14.891 17.0350 26,60 Service 9,9 og adm. 0 1,1 0 0 Service 2.958 0 og 2.958 23 adm. 800 800 677 677 8 236.334 8 6.334 23 0 0192,84 4.435 5.537 240,74 23 6.334 1,1 1,1 4.435 9,9 5.537 6.3340 9,90 8,3100,0 I alt1,6 5,7 1,6 12.274 12.274 1,920.263.569 58,2 20.263 I 5.525 alt 10,92 5.525 433819 819 1.103 89 3.569 1.103 17,98 13.893 260 13.893 433 16,76 25.191 77 25.191 4.002 8938.987 16,04 38.987 260 28,3 39.983 9,99 28,3 7756.080 5,714,01 4.0025,7 64.178 1,9 16,04 39.983 1,9 100,0 58,2 56.080 58,2 10,92 1,6 10,92 64.178 12.274 20.263 100,0 17,9 1,144 1,144 1,144 1,3 HUM 8,8 1,6 2.628København 0,0 1.176 36,3 726 1.176 HUM0 1,88 84 0 0 90 0 726,08 0 0 84 6,08 3.048 0 3.048 810 9 1.365 5,45 1.36531,3 3.804 4,70 31,3.804 1,6 4,70 8101,6 4.413 0,0 5,4 0,0 3.804 36,3 8,8 36,3 3.804 1,88 1,88 4.413 2.628 1.176 8,8 6,0 0,9 SAMF 4,2 3,3 771 0,5771895 39,3 270SAMF 895 161 4,22 25 161 0 90 0 2707,850 0 25 7,85 0 981 981 295 9 1.138 7,18 1.13830,9 1.827 6,19 30,9 1.827 3,3 6,19 2953,3 2.120 0,5 7,2 0,5 1.827 39,3 4,2 39,3 1.827 4,22 4,22 2.120 771 4,2 895 7,8! SUND 0,4 13,0 #DIV/0! 78 78 86 0SUND 86 0 0 0 0 0 0 #DIV/0! 0 0 #DIV/0! 0 90 #DIV/0! 900 99 #DIV/0! 99 #DIV/0! 164 13,0 164 #DIV/0! 13,0 0 190#DIV/0! 164 0,4 164 190 78 #DIV/0! 0,4 86 5,9 34,5 TEK-NAT6,4 7.306 0,1 7.306 7.2721.134 31,0 7.272 TEK-NAT 64 7,54 28264 126 126 71 0 1.134 15,26 0 4 0 282 15,20 8.744 0 8.744 1.416 71 8.556 12,22 8.556 4 25,9 14.768 10,43 25,9 14.913 6,410,53 1.4166,4 17.299 0,1 12,2 14.768 0,131,0 34,5 14.913 31,07,54 17.299 7,54 7.306 7.272 34,5 15,2 5,7 39,4 Fælles 0,2 2.401 0,4 2.401373 Fælles 373 1.079 1.079 0 0 0 11.563 0 11.563 17.129 17.129 #DIV/0! 2.660 2.660 5,7 3.853 5,7 17.059 0,2 0,2 19.789 0,4 7,8 0,4 3.853 39,4 17.059 19.789 2.401 39,4 373 3,6 12,7 Service og 0,0adm. 1.504 1,3 1.504 0 Service 2.128 0 og 2.128 32 adm. 895 895 221 221 0 326.366 0 6.366 32 0 0148,36 3,6 4.748 3,6 5.488 0,0 171,49 320,0 6.366 1,3 1,3 4.748 12,7 5.488 6.366 1.504 12,70 4,7100,0 I alt1,7 4,6 1,7 14.688 14.688 1,8 9.802.129 73,0 9.802 I 3.432 alt 9,04 3.432 423 1.021 1.021 89221 2.129 221 23,54 11.563 4 11.563 423 23,50 30.861 0 30.861 2.552 8919.255 19,64 19.255 4 34,7 29.164 11,43 34,7 043.256 4,616,95 2.5524,6 50.116 1,8 19,64 29.164 1,8 100,0 73,0 43.256 73,09,04 1,7 50.116 9,04 14.688 100,0 9.802 23,5 1,16 1,16 1,16 HUM SAMF SUND Esbjerg HUM SAMF SUND 2 2 0 0 0 0 0 0 7,8 58,4 TEK-NAT 10,1 2.873 1,6 2.873 3.525 54,7 348 3.525 TEK-NAT 176 12,55 176 483 483 9 0 348 24,51 0 0 764.159 0 4.159 9424 4.369 20,11 4.36937,8 16,64 7.056 37,8 7.615 10,17,96 424 10,1 8.528 1,6 20,1 1,6 7.056 54,7 58,4 54,7 7.615 12,55 12,55 8.528 2.873 3.525 58,4 24,5 31,5 Fælles 0 0 0 Fælles 0 0 0 0 0 0 3.472 0 3.472 #DIV/0! 0 4.102 4.594 10,631,50 4.102 4.5940 31,50 10,1 Service og adm. 0 2,9 0 0 Service 851 0 og 10 adm. 85182 82 333 333 0 101.4720 1.472 10 0 0126,70 1.267 1.314 131,44 10 1.472 2,9 2,9 1.267 10,1 1.314 1.4720 10,10 3,4100,0 I alt1,8 10,1 1,8 2.873 4,4 2.873 3.525 83,6 348 3.525 I 1.027 alt 21,19 1.027 86565 565 11333 348 333 41,86 3.472 0 3.472 867.193 0 7.193 11 434 7.375 33,57 7.375 0 33,4 19,18 8.323 33,4 013.030 10,130,02 434 10,1 14.568 4,4 33,57 4,4 100,0 8.323 83,6 13.030 83,6 21,19 1,8 21,19 14.568 2.873 100,0 3.525 41,8 1,12 1,12 1,12 7,2 HUM 2,4 11.023SAMLET 0,6 9.263.781 36,1 9.263 HUM 1.450 3,12 1.450 405473 131 473 442 3.781 442 548 6,980 405 14.624 6,10 159 0 14.624 131 4.186 11.784 6,31 11.784 548 27,2 22.651 5,41 159 27,2 23.165 2,44.186 5,53 2,4 26.408 0,6 6,3 22.651 0,636,1 23.165 36,13,12 26.408 3,12 11.023 9.263 6,9 0,9 SAMF 2,5 8.462 0,4 8.462 10.3964.225 27,7 10.396 SAMF 1.386 3,11 1.386 405390 130 390 285 4.225 1.035 285,760 405 11.199 4,63 324 0 11.199 130 4.630 13.153 5,26 1.035 13.15320,9 20.919 4,52 324 20,9 21.362 2,54.630 4,61 2,5 24.352 0,4 5,3 20.919 0,427,7 21.362 27,73,11 24.352 3,11 8.462 10.396 5,7 0,4 SUND 3,0 6.088 0,1 6.088 3.3381.114 25,9 3.338 SUND 88 3,80 29988 0 1190 0 1.114 10,740 84 0 299 9,99 7.729 057 7.729 119 1.413 4.238 8,47 4.238 84 20,4 9.514 6,73 20,4 5710.498 3,01.413 7,43 3,0 11.967 0,1 8,5 0,1 9.514 25,9 10.498 25,93,80 11.967 3,80 6.088 3.338 10,7 8,2 TEK-NAT7,2 43.945 43.945 0,638.0215.283 36,4 38.021 TEK-NAT 1.675 1.556 8,80 1.675 2.424 2.424 608275 5.283 275 19,54 21940 1.556 18,76 56.711 4019 56.711 608 6.839 46.500 15,09 46.500 219 28,2 86.339 12,62 28,2 190.536 7,213,24 6.839103.211 7,2 0,6 15,1 86.339 0,636,4 90.536 36,48,80 103.211 8,80 43.945 38.021 19,5 0,8 Fælles 0,0 2.564 0,1 2.564414 Fælles 414 1.446 1.44618 18 0 70.2000 70.200 78.332 78.332 #DIV/0! 12.547 12.547 0,8 4.442 0,8 79.719 0,0 0,0 90.879 0,1 5,2 0,1 4.442 79.719 90.879 2.564 414 0,6 Service og 0,0adm. 1.900 1,6 1.900 0 12.333 Service 0 og 12.333 586 adm. 7.559 7.559 8.225 8.225 8 586 43.170 8 43.170 586 0 0 30.017 51,22 0,6 0,6 37.869 0,064,62 5860,0 43.170 1,6 30.017 1,6 37.869 43.170 1.900 0 3,1 I alt1,7 4,3 1,7 73.981 73.981 2,261.431 14.402 54,2 61.431 18.378 I alt 3.201 18.378 8,73 10.865 10.865 988 9.228 14.402 9.228 1.886 20,78 70.248 70.248 3.201 173.599 18,37 559 173.599 17.603 988 125.692 17,00 125.692 1.886 173.883 23,1 9,88 559 23,1 263.147 4,317.603 14,95299.291 4,3 2,2 17,00 173.883 2,254,2 263.147 54,28,73 1,7 299.291 8,73 73.981 61.431 20,7 52 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU

HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET Udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Bygningsstyrelsen. Udgivet af Bygningsstyrelsen Illustrationer/tegninger: BYGST, AAU, Kjaer & Richter, Dall & Lindhartsen. Team Vandkunsten, Letbanesekretariatet Aalborg, Konsortiet Indigo Fotos: BYGST, AAU Luftfotos: JW Luftfoto Ortofotos: Geodatastyrelsen (www.gst.dk) December 2015