KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i 0.-3. klasse 6.2. Trivsel i 4.-9. klasse 7. INKLUSION 8. KVALITETSOPLYSNINGER 8.1. Kompetencedækning 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE
FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten.
PRÆSENTATION AF SKOLEN Mølleholmskolen er beliggende på Mølleholmen 20 i den nordøstlige del af kommune. Ledelsen udgøres af skoleleder Per Hovmand, souschef Kenneth Bargsteen Rosfort, SFO-leder Ole Kruse Pedersen, afdelingsleder Sigrid Høgh-Lefholm, Dorte Ørbæk, Helene Røssel og sekretariatsleder Mai Kragdahl. Mølleholmskolen blev dannet i 2012 som en fusion mellem Parkskolen og Grønhøjskolen samt de specialpædagogiske fritidstilbud Svanen og Højgården. Skolen er tresporet på samtlige årgange fra 0. til 9. årgang (abc-klasse på hver årgang). Vi har 120 ansatte og 770 elever. Hovedparten af eleverne går på Storskolen, der omfatter det almindelige grundskoleforløb. Derudover rummer skolen en specialafdeling for børn med vidtgående vanskeligheder. Denne afdeling benævnes Heltidstilbuddet. Vi har endvidere en specialafdeling for indskolingselever med kommunikationsvanskeligheder (U-klasser) samt en udskolingsafdeling for elever med socioemotionelle vanskeligheder (E-klassen). Endelig har vi to modtagerklasser (F-klasser), der dækker 4. - 10. klassetrin. Modtagerklasserne er for elever, som lige er ankommet til Danmark, og derfor har brug for intensiv undervisning i dansk, inden udslusning til det almindelige grundskoleforløb. Skolens praksis bygger på følgende værdier: Fællesskab og inklusion Faglighed Tryghed og trivsel Ansvarlighed Anerkendelse og gensidig respekt
SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING De nationale testresultater på matematik- og læseområdet viser på nuværende tidspunkt ikke et tilfredsstillende niveau. Vi vil derfor arbejde på at øge andelen af dygtige elever i dansk, læsning/matematik, (Kategorien Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik ). Testresultaterne viser, at vi på nuværende tidspunkt ikke formår at fastholde eller udvikle elevernes matematik- /læseniveau, når de forlader indskolingen. Afgangsprøveresultaterne viser, at vi ikke opnår et karaktergennemsnit, der ligger på niveau med den socioøkonomiske reference. Målet for os er at levere et gennemsnit, der ligger over den socioøkonomiske reference.
RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. årgang, 6. årgang, 4. årgang, 2. årgang, 6. årgang, 3. årgang, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 8. årg. 16/17 ift. 6. årg. 14/15 6. årg. 14/15 ift. 4. årg. 12/13 6,5 10,4 4,6 2,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6. årg. 16/17 ift. 4. årg. 14/15 4. årg. 14/15 ift. 2. årg. 12/13-23,5-7,7 4,6 11,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. årg. 16/17 ift. 2. årg. 14/15-30,9-14,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. årg. 16/17 ift. 3. årg. 13/14 7,0 8,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 2. årg. 14/15 4. årg. 14/15 6. årg. 14/15 3. årg. 13/14 Skolen Nej Nej Ja Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 8. årg. 16/17 ift. 6. årg. 14/15 1,8 7,9 6. årg. 14/15 ift. 4. årg. 12/13-1,3-1,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6. årg. 16/17 ift. 4. årg. 14/15 4. årg. 14/15 ift. 2. årg. 12/13-11,3-2,2-0,8 4,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. årg. 16/17 ift. 2. årg. 14/15-1,7-2,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. årg. 16/17 ift. 3. årg. 13/14 8,1 3,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 16/17 ift. 6. årg. 16/17 ift. 2. årg. 14/15 4. årg. 14/15 6. årg. 14/15 3. årg. 13/14 Skolen Nej Nej Ja Ja Kommunen Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 8. årg. 16/17 ift. 6. årg. 14/15 6. årg. 14/15 ift. 4. årg. 12/13-6,4-6,0-7,9-4,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6. årg. 16/17 ift. 4. årg. 14/15-3,8 25,8 4. årg. 14/15 ift. 2. årg. 12/13-17,5 4,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. årg. 16/17 ift. 2. årg. 14/15 6,1 20,2 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. årg. 16/17 ift. 3. årg. 13/14-2,1 1,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 5,6 5,4 5,7 Skolen, 15/16 6,9 5,6 6,5 Skolen, 14/15 6,6 7,2 7,1 Kommunen, 16/17 6,1 5,8 6,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 4,7 6,5 5,4 5,3 5,1 6,4 Skolen, 15/16 6,0 8,2 5,3 6,1 5,8 7,4 Skolen, 14/15 5,9 7,1 7,8 6,7 7,0 7,1 Kommunen, 16/17 5,5 6,9 6,1 5,5 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 5,7 6,1 Skolen, 15/16 6,5 6,6 Skolen, 14/15 7,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Skolen, 16/17 Skolen, 15/16 82% 84% Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 86% 91% Total Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Skolen, 16/17 76% 88% Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 86% 81% 93% 89% 88% 85% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Uddannelsesstatus". Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, 2016 45% 52% 3 måneder, 2015 42% 40% 3 måneder, 2014 42% 45% 15 måneder, 2015 83% 83% 15 måneder, 2014 77% 78% 15 måneder, 2013 79% 80% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.
TRIVSEL Trivsel i 0.-3. klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Skolen, 16/17 29% 70% Skolen, 15/16 25% 70% Skolen, 14/15 6% 26% 67% Kommunen, 16/17 27% 69% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 16/17 9% 32% 59% Skolen, 15/16 12% 26% 62% Skolen, 14/15 11% 26% 63% Kommunen, 16/17 7% 33% 60% Ja, tit Ja, nogle gange Nej
Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, 16/17 19% 39% 42% Skolen, 15/16 14% 40% 47% Skolen, 14/15 13% 44% 44% Kommunen, 16/17 13% 46% 41% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, 16/17 13% 85% Skolen, 15/16 17% 80% Skolen, 14/15 5% 17% 78% Kommunen, 16/17 14% 83% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, 16/17 16% 82% Skolen, 15/16 22% 75% Skolen, 14/15 6% 18% 77% Kommunen, 16/17 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget
Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 16/17 8% 29% 63% Skolen, 15/16 7% 31% 61% Skolen, 14/15 10% 28% 62% Kommunen, 16/17 8% 31% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, 16/17 60% 28% 12% Skolen, 15/16 56% 31% 13% Skolen, 14/15 64% 27% 9% Kommunen, 16/17 45% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
Trivsel i 4.-9. klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Social trivsel Faglig trivsel 4,0 4,0 3,8 4,1 3,6 3,7 3,5 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 3,2 3,3 Ro og orden 3,7 3,7 3,6 3,7 1 2 3 4 5 Skolen, 16/17 Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Skolen, 16/17 9% 34% 56% Skolen, 15/16 5% 39% 55% Skolen, 14/15 11% 45% 42% Kommunen, 16/17 7% 35% 58% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, 16/17 13% 56% 29% Skolen, 15/16 11% 57% 31% Skolen, 14/15 17% 62% 19% Kommunen, 16/17 12% 56% 31% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5
Støtte og inspiration Skolen, 16/17 6% 32% 54% 8% Skolen, 15/16 5% 29% 54% 12% Skolen, 14/15 6% 34% 51% 9% Kommunen, 16/17 5% 29% 54% 12% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 16/17 12% 58% 27% Skolen, 15/16 18% 53% 28% Skolen, 14/15 22% 58% 20% Kommunen, 16/17 16% 57% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 16/17 63 8,0% Skolen, 15/16 67 8,4% Skolen, 14/15 60 7,4% Kommunen, 16/17 204 4,1% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
KVALITETSOPLYSNINGER Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Kvalitetsoplysninger". Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 16/17 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 68% 73% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Dansk 89% 95% Engelsk Historie 57% 75% 75% 79% Kristendomskundskab 36% 37% Samfundsfag 0% 54% Matematik 78% 88% Natur/teknik 47% 64% Geografi 79% 100% Biologi 40% 73% Fysik/kemi Idræt 71% 72% 75% 91% Musik 0% 55% Billedkunst 66% 71% Håndværk og design 62% 74% Madkundskab 54% 100% Skolen, 16/17 Kommunen, 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 51% 51% 76% 72% 72% 67% 70% 79% 74% 75% 76% 70% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 90% 87% 89% 85% 81% 86% Skolen, 16/17 Kommunen, 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen er bekymret for resultaterne, og har i samarbejde med ledelsen igangsat flere tiltag for at imødegå udfordringerne, så der sker en positiv udvikling. Program for elevløft i udskolingen Udvikling af sprogstrategi Projekt Fælles faglig forberedelse: 1) Faglig læsning i alle fag, 2) Fagligt løft i matematik og 3) matematik og teknologi Læsebånd på alle klassetrin Klassekonferencer funderet på elevdata Udarbejdelse af kodeks for god undervisning/fritidspædagogik Elevkonferencer: Hvad er god undervisning for os elever? Skolebestyrelsen frem til at Skole- og Institutions Centret bakker op om ovenstående, så vi kan være med til at fremtidens skole findes på Mølleholmskolen.