Andelsboligforeningen Tustrup Katrinedalsvej 48, Tustrupvej 4 og 2 A-B, 2720 Vanløse Ordinær generalforsamling den 26. november 2014 kl. 17.00 Den 26. november 2014, kl. 17.00 afholdtes ordinær generalforsamling i andelsboligforeningen Tustrup i mødelokalet, Tustrupvej 2 A, med følgende dagsorden: 1. Formanden beretning. 2. Regnskab med revisors påtegning. 3. Overskuddets fordeling. Bestyrelsen foreslår en stigning af boligafgiften med kr. 262,11 pr. fordelingstal pr. år gældende fra 1. december 2014. 4. Forslag til behandling. a) Bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage omprioritering af eksisterende lån, herunder at forlænge eksisterende låns løbetid, at opsige eksisterende lån samt optagelse af nye lån. b) Ændring af vedtægtens 19 stk.1, jf. vedlagte. c) Tilføjelse af vedtægt 3 stk. 2: Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i 3 stk. 1. Såfremt andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen, overtager andelsboligforeningen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i 14. d) Forslag fra Anne Hilt vedr. Husorden punkt 2. Punkt 2 udgår og erstattes af nedenstående: Ejendommens fællesarealer, trapper, gange, opgange, loft og kældre og fællesrum, som ikke er aflåst, skal holdes ryddelige. Motorkøretøjer må ikke parkeres i gården, og vask af disse skal finde sted ved garagen. Se ligeledes vedlagte ordensforskrifter fra Københavns Kommune. e) Forslag fra Matias Mickelsen: Forslag til udskiftning af gårdbelysning. "Det foreslås at den eksisterende belysning udskiftes efter tilbud fra Tele-Control. Tilbuddet inkluderer udskiftning af de 4 eksisterende lamper i gården samt opsætning af 1 ekstra lampe på gavl ved udgang mod Tustrupvej." Se vedlagte tilbud fra Tele-Control. f) Forslag fra Trine Funder vedr. Husorden punkt 7: Rygning må kun ske i egen lejlighed eller på udendørsarealer. Det er dermed ikke tilladt at ryge i opgange, på loftet eller i kælderrummene, da dette er til gene for andre beboere. Nærmere redegørelse vil fremlægges på generalforsamlingen. 1
5. Valg af bestyrelse. På valg er: Formand Anne Hilt Sekretær Radisa Obretkovic Suppleant Julie Rebecca Zester 6. Valg af revisorer efter vedtægternes 18 og 22 samt tilhørerne suppleant. På valg: Revisor Carina Bendsen Revisorsuppleant Louise Videbæk Nielsen 7. Fastsættelse af vederlag, jf. 22. 8. Eventuelt. Repræsenteret var 12 andelshavere ud af 24 mulige. Endvidere var Wind Administration repræsenteret ved Christina Rud og Louise Runge. Christina Rud blev enstemmigt valgt til dirigent og Louise Runge til referent. Formand Anne Hilt bød velkommen, hvorefter man gik over til dagsordenen. Pkt. 1, Formandens beretning. Anne Hilt aflagde på bestyrelsens vegne den til nærværende referat vedhæftede beretning, hvilken efterfølgende blev taget til efterretning. Pkt. 2, Regnskab med revisorers påtegning. Louise Runge gennemgik og kommenterede årsregnskabet for 2013/2014, hvorefter Christina Rud gennemgik andelskroneberegningen. Efter enkelte kommentarer blev regnskabet og en andelskrone på 69.661 sat til afstemning og enstemmigt godkendt. Pkt. 3. Overskuddets fordeling. Louise Runge gennemgik herefter det sammen med indkaldelsen udsendte forslag til budget. I forbindelse med fremlæggelse af budgettet blev det nævnt at der ved en fejl var opgjort stigning i boligafgiften efter m2 og ikke efter fordelingstal, hvorfor dette er rettet i budgettet for 2014/2015. Efter enkelte kommentarer blev budgettet sat til afstemning med en stigning af boligafgiften med kr. 262,11 pr. fordelingstal pr. år gældende fra 1. december 2014, hvoraf 3 stemte imod og resten for, budgettet blev vedtaget. Pkt. 4, Forslag til behandling. a) Bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage omprioritering af eksisterende lån, herunder at forlænge eksisterende låns løbetid, at opsige eksisterende lån samt optagelse af nye lån. Da der ingen yderligere spørgsmål var til forslaget blev dette sat til afstemning og enstemmigt vedtaget, dog med bemærkning om, at det selvfølgelig er inden for samme type lån, altså fastforrentet med afdrag og giver ikke bemyndigelse til at optage yderligere belåning. b) Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægtens 19 stk. 1. 19.1 - nuværende vedtægt: Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden den 1. december med 14 dages varsel efter skriftlig indkaldelse til andelshaverne. 19.1 ændring af vedtægt: 2
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden den 1. december med 14 dages varsel efter skriftlig indkaldelse enten pr. brev eller pr. mail - til andelshaverne. Ovenstående vedtægtsændring gør det muligt for de andelshavere der måtte ønske dette, at modtage indkaldelse pr. mail. Det er dog stadig muligt at modtage indkaldelse pr. post i papirform for de andelshaver der ønsker at fortsætte med det. Forslaget blev efterfølgende sat til afstemning og enstemmigt godkendt, dog med bemærkning om, at det ikke er endeligt godkendt i det reglen om 3/4 ikke var opfyldt. Forslaget kan dog endelig vedtages på en kommende generalforsamling uanset antallet af fremmødte, dog med 3/4 for forslaget. c) Forslag fra bestyrelsen - Tilføjelse af vedtægt 3 stk. 2. Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i 3 stk. 1. Såfremt andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen, overtager andelsboligforeningen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i 14. Forslaget blev efterfølgende sat til afstemning og enstemmigt godkendt, dog med bemærkning om, at det ikke er endeligt godkendt i det reglen om 3/4 ikke var opfyldt. Forslaget kan dog endelig vedtages på en kommende generalforsamling uanset antallet af fremmødte, dog med 3/4 for forslaget. d) Forslag fra Anne Hilt vedr. Husorden punkt 2. Punkt 2 udgår og erstattes af nedenstående: Ejendommens fællesarealer, trapper, gange, opgange, loft og kældre og fællesrum, som ikke er aflåst, skal holdes ryddelige. Motorkøretøjer må ikke parkeres i gården, og vask af disse skal finde sted ved garagen. Se ligeledes vedlagte ordensforskrifter fra Københavns Kommune. Anne Hilt forelagde forslaget for generalforsamlingen, herunder at det bl.a. bunder i den brand der var tidligere på året. Ligeledes refererede Anne Hilt til ordensforskrifter fra Københavns Kommune. Herefter blev forslaget sat til afstemning og enstemmigt vedtaget. e) Forslag fra Matias Mickelsen - Forslag til udskiftning af gårdbelysning. "Det foreslås at den eksisterende belysning udskiftes efter tilbud fra Tele-Control. Tilbuddet inkluderer udskiftning af de 4 eksisterende lamper i gården samt opsætning af 1 ekstra lampe på gavl ved udgang mod Tustrupvej." 3
Se vedlagte tilbud fra Tele-Control. Forslagsstiller Matias Mickelsen fremlagde baggrunden for forslaget, herunder at det lys der er nu spreder lyset og er ikke effektivt. Generalforsamlingen drøftede at nyt lys umiddelbart ville give bedre lys ved bygningen samt mere tryghed for beboerne, hvorimod det lys der er nu lyser mere ud i gården. Herefter blev forslaget sat til skriftlig afstemning, Trine Funder Egede var stemmetæller og oplyste generalforsamlingen at 11 stemte for og 1 stemte imod. Forslaget vedtaget med en beløbsramme på kr. 8.500,00 inkl. moms. f) Forslag fra Trine Funder vedr. Husorden punkt 7. Rygning må kun ske i egen lejlighed eller på udendørsarealer. Det er dermed ikke tilladt at ryge i opgange, på loftet eller i kælderrummene, da dette er til gene for andre beboere. Nærmere redegørelse vil fremlægges på generalforsamlingen. Trine Funder Egede forelagde forslaget for generalforsamlingen. Nogle beboere har været generet af rygning bl.a. af håndværkere i opgangene. Endvidere blev det forslået at opsætte skilte med rygning forbudt. Herefter blev forslaget sat til afstemning og enstemmigt vedtaget. Pkt. 5, Valg af bestyrelse. Bestyrelsen skal jf. vedtægtens 22 bestå af 4 medlemmer foruden 1-2 suppleanter. Bestyrelsens medlemmer og suppleanter vælges for 2 år, og genvalg kan finde sted. Formand Anne Hilt og sekretær Radisa Obretkovic ønskede begge at genopstille og blev enstemmigt genvalgt. Suppleant Julie Rebecca Zester ønskede at genopstille og blev ligeledes enstemmigt genvalgt. Bestyrelsen sammensætter sig herefter således: Anne Hilt, formand Tustrupvej 2A, 2. TH. (på valg 2016) Trine Funder Egede, næstformand Tustrupvej 2B, 2. TH. (på valg 2015) Radisa Obretkovic, sekretær Tustrupvej 2A, ST. TV. (på valg 2016) Henrik Lindstrøm, kasserer Tustrupvej 2B, ST. TH. (på valg 2015) Julie Rebecca Zester, suppleant Tustrupvej 2B, 1. TV. (på valg 2016) Pkt. 6, Valg af revisorer efter vedtægternes 18 og 22 samt tilhørerne suppleant. Jf. vedtægtens 18 skal der vælges 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. Disse vælges for 2 år ad gangen jf. 22. Bent Elemark ønskede at opstille som revisor og blev enstemmigt valgt. Revisorsuppleant Louise Videbæk Nielsen ønskede at genopstille som revisorsuppleant og blev enstemmigt genvalgt. 4
Revisorerne består herefter af: Allan Jensen Tustrupvej 2A, ST. TH. (på valg 2015) Bent Elemark Tustrupvej 4, 1. TH. (på valg 2014) Louise Videbæk Nielsen, revisorsuppleant Tustrupvej 4, ST. TV. (på valg 2014) Pkt. 7, Fastsættelse af vederlag, jfr. 22. Bestyrelsens, kun bestyrelsesmedlemmerne, honorar på kr. 3.700,00, hvoraf kr. 1.400,00 svarer til det skattefrie beløb for kontorhold og kr. 2.300,00 svarer til det skattefrie beløb for telefongodtgørelse og internet, som også vedtaget i budgettet for 2014/2015, blev enstemmigt vedtaget. Pkt. 8, Eventuelt. - Anne Hilt fortalte hvad status er for arbejdet som Effektiv VVS er ved at udføre. Bestyrelsen har prøvet at være i dialog med dem, men dette har været lidt af en kamp. Status er, at de tror de snart er færdige. De mangler bl.a. et kobberrør i kælderen, koldt vand i gården og enkelte lejligheder har stadig nogle mangler der skal laves. Endvidere mangler der noget elektrikerarbejde i fyrkælderen. Foreningen har indtil videre betalt halvdelen af regningen til Effektiv VVS, resten vil først blive betalt efter endt arbejde, bestyrelsen har aftalt dette med firmaet. Der er sat rørbæringer på nogle steder dog ikke i nr. 48, dette skal på samtlige rør. Der kommer en murer for at opsætte fliser mv., han er i foreningen i 3 dage, hvorfor Anne Hilt gjorde beboerne opmærksomme på, at der skal afleveres nøgler samt en seddel på, hvad mureren skal lave i lejlighederne. Generalforsamlingen blev hævet kl. 18.30 med tak for god ro og orden. Som bestyrelse: Som dirigent: Anne Hilt Formand Christina Rud Trine Funder Egede Næstformand Henrik Lindstrøm Kasserer Radisa Obretkovic 5
Sekretær 6