Hård naturvidenskab bløde kompetencer skaber almendannelse i naturfagene Af Hans Jørn Fogh Olsen, civilastronom, mag. scient. I Danmark er der netop gennemført en velfærdsreform. Hovedargumentet var, at gennemsnitslevealderen i Danmark øges. Danmarks statistiks tal viser, at antallet af unge mennesker øges procentvis mest. Meget alvorligt blev det her i agurketiden, da Danmarks Statistik fandt, at gennemsnitslevealderen var blevet 0,4 år længere på det sidste år. En udregning viste, at så ville vores levealder øges med 12 år i de næste 30 år og dermed forkaste alle beregninger i velfærdsreformen. Nogen kan også selv regne ud, at af mange grunde er gennemsnitslevealderen gennem de sidste 200 år blevet øget med ca. 0,2 år pr. år eller som nok med mere fornuft kan siges som 20 år pr. 100 år. Jeg ved ikke om Danmarks statistik har lavet lidt spin (de svarer ikke på min henvendelse) eller det er spændingsjournalistik, jeg sidder og læser i dagspressen og dog: pressen refererer blot. Jeg tog min faglitteratur og så, at her den 27. august kommer en fantastisk begivenhed, når planeten Mars bliver synlig, så stor som fuldmånen. Hvilket jeg i skrivende stund glæder mig til, med mindre ham, der også publicerede på nettet har ret i, at det er fup (og det har han nok ret i for Mars står på den anden side af Solen). Hvorfor skal man undervise i naturfag? Mange, som synes, det er uinteressant og vanskeligt med naturfag, finder det ofte tilstrækkeligt, at nogle eksperter har det fornødne kendskab, så eksperterne på samfundets vegne kan vælge de rigtige løsninger. Det bliver derefter gjort forståeligt for enhver, at man har verdens bedste løsning på verdensplan i Danmark, når man blot køber varer mærket på den ene eller den anden måde. Selvfølgelig er det i mange situationer en hurtig løsning, men egentlig også overflødigt; for tidligere havde man det, der var bedre tillid til hinanden. Nu ønsker man så at få det allerbedste: den kontrollerende og kritiske samfundsborger, som har en almendannelse i naturfag. Hvordan skal man undervise i naturfag Som forsker kender jeg definitionen: indsamle, bearbejde og formidle viden. På en måde er det altså det samme, som forskeren og journalisten påtager sig, og det er derfor altafgørende, at alle forbrugere kender forskel på et forskningsmæssigt arbejde og et journalistisk arbejde, når de ser det på tryk eller beskrevet på anden måde. Hvad laver en forsker? Til en videnskabelig artikel hører to altafgørende ting, som ofte gør det entydigt, at der er tale om videnskab: Artiklen skal belyse det omtalte emne fra alle sider, så læseren får forståelse for hvilke andre synsvinkler, der har været inddraget af andre forskere. Det er også almindeligt, at forskeren foretager sammenligning med andre resultater inden for området, så læseren umiddelbart kan læse helheden, og i hvert fald er der henvisninger til anden litteratur med videnskabelig baggrund. Der skal være henvisninger til andre forskere, som har arbejdet med det samme emne eller på hvis undersøgelser og oplysninger den pågældende artikel bygger. Det er ikke sikkert, det er rigtigt, det som står i en videnskabelig artikel, men den, som har energi dertil, kan kontrollere artiklens oplysninger og danne sig sin egen mening om rigtigheden. Videnskabelige artikler læses ikke ret meget, men tjener som dokumentation for forskningen. Videnskabelige artikler har skiftet meget gennem den moderne videnskabs histories måske 400 år, men jeg har fundet, at ovennævnte ting kan karakterisere hele perioden. Hvad laver en journalist? Journalistens arbejde består i at indsamle, bearbejde og formidle informationer, viden og hold- 12 LMFK-bladet
ninger. Journalistfaget giver en mulighed for at beskæftige sig med et væld af stofområder og medier. En journalistisk artikel kan indeholde informationer, viden eller holdninger uden at omtale, hvilke af områderne, der er tale om. Der er ikke noget krav om alsidig belysning, og der er ikke noget krav om kildeoplysninger, men artiklen leverer oftest et aktuelt og spændende billede af det, der beskrives, så man gerne vil læse det. Men man kan ikke være sikker på at kende mere end journalistens holdning, selvom der også er masser af artikler, som i forskellig grad dokumenterer, hvad der står skrevet. Man må altså evt. tage det som en kildetekst og foretage sammenligning med andre beskrivelser af samme emne. Skriftligt materiale Bibliotekerne deler bøger op i skønlitteratur og faglitteratur uden, at jeg har kunnet finde nogen egentlig definitiv forskel, og dog er det jo en sag, som vi alle kender forskellen på. Mon det er rigtigt, at skønlitteratur er det, som danskfaget beskæftiger sig med, og faglitteratur deles mellem de øvrige fag. Nej, det er jo ikke helt dækkende, men sikkert nok til at belyse det for læseren. Det kan så understreges af, at mine forventninger til skønlitteraturen er, at den tegner et billede af dele af den menneskelige verden, når jeg læser bogen. Hvad det er for et billede, er for så vidt sagen uvedkommende, selvom danskfaget træner i at fortolke skønlitteratur. Faglitteraturen forventer jeg beskriver naturen og teknologien i bredeste forstand, og jeg forventer, den omtaler faktuelle oplysninger. Min garanti for, at det er rigtigt, kan kun hvile på forfatteren. Den værdi, jeg tillægger den pågældende faglitteratur, er altså baseret på mit kendskab til forfatteren. Jeg har netop modtaget et hæfte Naturvidenskab for alle vol 1 nr. 1: Bæredygtig udvikling - det økologiske fodspor uden nogen forfatterangivelse. Det karakteriseres alene af et FN citat, et Bjørn Lomborg citat og et Sven Burmester citat. En journalistisk metode, som ikke er ukendt i enkelte eksempler i dagspressen og tidsskrifterne. Det viser sig at være Fysikforlaget støttet af hovedstadens udviklingsråd og Undervisningsministeriet, og det er under redaktion af Niels Elbrønd Hansen. Hvorfor ikke nogen forfatter? Der er referencer til én kilde, og er det ikke på grund af alle de hidtil fine referencer, så ville jeg jo tro det værste: nemlig at forfatterskabet tilhører Mathis Wackernagel & Williams Rees, som man bare havde lånt? Skal vi ikke være fri for den slags i gymnasiet og sige tingene klart? Når der ingen forfatter angives, kategoriserer jeg artiklen som en myte. Myte Myterne bevæger sig på grænsen mellem fantasi og virkelighed og beretter de store fortællinger om skabelse, liv og død. Mennesker har til alle tider og på alle steder på Jorden fortalt hinanden myter. Det er tit barske fortællinger med klare udsagn om, hvordan mennesket skal leve i og med sine omgivelser. Myterne er tidløse og forbinder fortid og nutid. Hvad der var gældende for mennesker dengang gælder også nu og i fremtiden. De er almengyldige. Myter har ingen kendt forfatter. Gamle myter optræder oftest som historier, hvor vi bliver præsenteret for guder, gudinder og helte. Ved en første gennemlæsning er vi måske lidt desorienteret, men vi vil hurtigt blive fanget i mytens univers, når vi opdager, at myten er optaget af de store livsspørgsmål, som vi også stiller os selv. LMFK-bladet 13
Det er spørgsmål som: hvordan er verden opstået? hvorfra har mennesket sin oprindelse? hvorfor eksisterer mennesket i det hele taget? hvorfor er der lidelse og død? hvad betyder den mystiske tiltrækning mellem kønnene? hvad indebærer forholdet mellem det menneskelige og det guddommelige? Nu til dags drøftes disse livsspørgsmål i dybsindige og svært læselige fagbøger, mens myterne diskuterer de samme livsspørgsmål på en ofte letforståelig måde. Når vi læser en god psykologisk roman eller en god kærlighedshistorie, vil vi finde et par med deres glæder og sorger. Ved første øjekast synes det at være en banal ugebladsroman, men i grunden er det det modsatte. Den fører os ikke ind i en skinverden; tværtimod, den minder os om hverdagslivet, eftersom forfatteren har samlet tusinder og atter tusinder af billeder på, hvordan livet faktisk udformer sig for mange forskellige par. Forfatteren tvinger os til at gøre os tanker om vor egen tilværelse og at tage sig af den. Inspireret af disse store myter især mærkbare i skabelsesberetningerne betragter Bibelen dem i sammenhæng med troen på den ene Gud, som griber ind i vor historie og vil, at mennesket skal være frit. Jeg skal her vælge at bruge ordet myte for de tekster, som ikke har nogen kendt forfatter. Myter har igennem kulturhistorien stået for mange ting, men især for de modeller, som beretter om skabelse, liv og død, og som er det mest centrale i naturfagene. I perioder har der så været lagt meget vægt på, at forklaringen skulle søges i det religiøse, så det mytologiske er blevet et mål for troen på det guddommelige. I perioder, hvor ateismen har været fremherskende, er en myte blevet navnet for noget, som er løgn eller usandt. For tiden er vi ikke landet nogen af stederne, men vælger at kalde det store fortællinger i stedet for myter, men de beskriver ikke desto mindre ofte modeller om skabelse, liv og død. Hvordan skal vi beskrive naturen? Det er efterhånden en vanskelig sag at beskrive naturen, når det er nødvendigt at tvivle på, hvad virkeligheden består af eller at forstå, hvad der er sandt. Nemmere bliver det ikke, når meget af litteraturen må betegnes som myter eller dårligt dokumenteret journalistisk materiale. Der findes ikke længere fagbøger, som gennem årtier har vundet agtelse, og videnskabelige artikler er ikke længere læseværdige p.g.a meget indforstået sprogbrug, som bestemt slet ikke kan forstås af gymnasieelever eller deres lærere. Heldigvis har netop denne problematik medført, at man i dette århundrede ser, at de store Bigscience institutter regelmæssigt udsender pressemeddelelser om store nye opdagelser, og disse er tilgængelige for alle via internettet men på engelsk. Universiteterne også de danske har fået fornyet deres mandat til at kommunikere forskning til befolkningen og gør det i de fleste tilfælde som glimrende tidsskrifter. Der findes også magasiner på markedet, som leverer mange artikler, men med meget forskellig kvalitet i forhold til undervisningen. De gode er ofte på engelsk og derfor vanskeligere at håndtere. For al denne nye litteratur gælder dog, at de oftest fortolker forskningsresultaterne, for at vi overhovedet kan få indsigt i Bigscience og for at gøre det tilstrækkeligt spændende at læse. Man skal derfor ikke tro, at der kommer nogen forskningsresultater frem til gymnasiet, men derimod meget spændende oplysninger baseret på et hermeneutisk grundlag, hvorfor det også bør læses på sådanne forudsætninger og altså ikke på traditionelt naturvidenskabeligt grundlag. Det er jo for nogen et alvorligt angreb på naturvidenskaben, som har levet højt på at være objektiv i den frie forsknings verden, og hvor gymnasieuddannelsens matematiske linie havde til formål at forberede eleverne på at studere de naturvidenskabelige fag, som de nu har tilbudt sig ved de tekniske højskoler og universiteter i det 20. århundrede. Bigscience tilhører det 21. århundrede og producerer fantastiske forskningsresultater, men der er ikke længere meget fri forskning. Bigscience udøves i store grupper ofte med flere hundrede forskere tilknyttet og hjælpes af fundraisere og spindoktorer m.m. Det objektive har fået en anden karakter, end mange tolker det, for det objektive består i at nå frem til én universel løsning, som et meget stort flertal kan være enige om. Ofte er objektivt blevet tolket som kontrast til subjektivt med det resultat, at det er udlagt som 14 LMFK-bladet
uafhængigt at menneskene. Det kan være rigtigt for dele af matematikken, men aldrig for naturvidenskaben. Man har imidlertid nærmet sig i nogen tid, fordi der er kommet store fortællinger og store historier, som på spændende vis fortæller beretninger om det som pågår i forskningsverdenen, men som kun sjældent er dokumenteret. Vi er altså i gang med at benytte hermeneutiske artikler og kan derfor godt indstille os på, at naturfag i fremtiden skal læres ud fra disse principper. Det er naturligvis vigtigt, at artiklerne i al almindelighed udstyres med forfatternavn og forlag og udgivelsestidspunkt og referencer. Ofte kan det gøres med en enkelt reference til et naturvidenskabeligt magasin, hvor en komplet referenceliste kan findes. Det vil være naturligt, at eleverne oplever en stillingtagen til artiklerne, så de kan opbygge en kritisk holdning, der hidtil har være ret ukendt i naturfag: Hvor kommer artiklen fra, hvilket magasin, hvilket forlag og hvilken forfatter? Det danske marked er så righoldigt, at det er nemt at finde eksempler på ren underholdning bygget på naturvidenskabelige facts (desværre ofte anvendt i 3. g. opgaver), som en redaktion har ændret. Mere seriøse ting kan findes i ret mange populærvidenskabelige universitetspublikationer, som netop er viderebragt fra de store videnskabelige tidsskrifter Science, Nature eller lign. De store forskningsorganisationer, især i USA har også forstået at levere pressemeddelelser, som alle forholdsvis nemt kan modtage direkte pr. e- mail og dermed lave et sammenlignende materiale, når man i de kommende måneder, ser det passere mindre tidsskrifter og ind i dagspressen. På det tidspunkt er det gerne blevet en myte, men kan man spore den oprindelige pressemeddelelse, er historien som regel veldokumenteret og også hæderligt rapporteret videre på dansk. Eksempler på journalistiske artikler Der er et kæmperegister at arbejde med, hvis man i dag ønsker naturfagsmateriale af hermeneutisk art men altså næsten intet naturvidenskabeligt i gammeldags forstand. Den mest nærliggende kilde er den danske undervisningsportal emu, som indeholder et glimrende materiale. Man kunne ønske sig et endnu mere omfangsrigt webmanagerjob for at kunne følge op med nyheder og støve af, hvor det er nødvendigt, men man må altså som lærer selv tage ansvaret for, at man har fat i noget af det rigtige. Hermeneutik Det helt ultimative resultat af mine undersøgelser har altså været, at vi naturfagsundervisere hvad enten vi kalder os naturvidenskabelige eller ej må undervise ud fra et kildemateriale, som bygger på det hermeneutiske princip. Da det er lidt ukendt for mange naturfagsundervisere, skal jeg her medtage nogle hovedprincipper i tanken, selv om der naturligvis findes en masse litteratur omkring emnet. For hundrede år siden var det Edmund Husserl og Martin Heidegger, som lagde grund til den bagvedligggende filosofi. Her skal jeg blot nævne, at det er spørgsmålet om at fortolke fx et forskningsprojekt eller en journalistisk artikel, som omtaler et forskningsprojekt. Fortolkningen vil naturligvis være påvirket af en række ting, hvor det kan fremhæves: Fortolkningen er påvirket af den kultur og den tradition, hvor den er gennemført. Det, som ikke kan rummes inden for vores forståelseshorisont, er meningsløst for os. Der fin- LMFK-bladet 15
des altså en grænse for, hvad der er muligt for os mennesker at forstå. Fortolkningen og forståelsen af fortolkningen er afhængige af personernes forudsætninger. Helt ubevidst er vi påvirket af traditioner og kultur. Dette er altså vigtigt at være opmærksom på, når man begynder at fortolke naturvidenskabelige beskrivelser. Interessen for naturen og for naturvidenskabelige resultater vil imidlertid øges og på den baggrund kan en forøget interesse forventes i samfundet og måske især en forøget tilgang til de videregående uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi, hvor der især er behov for mellemlange uddannelser. Referencer: Svein Sjøberg, Naturfag som almendannelse, En kritisk fagdidaktik ISBN 87-7955-169-6 Klim 2005. Ian Robson & Lars Lindberg Christensen, Communicating Astronomy with the Public 2005, ESO, esa og IAU. Camilla Schreiner: Exploring a ROSE-garden, Norwegian youth s orientations towards science seen as signs of late modern idenditites. ISSN 1501-8962, Unipub AS 2006. Gitte Meyer: Offentlig fornuft, ISBN 87-7674- 010-2, Syddansk Universitets Forlag 2005. Naturvidenskab for Alle 1. årg. Nr. 1/2006: Bæredygtig Udvikling det økologiske fodspor, ISBN 87-7792-030-9 Fysikforlaget. 13/1-15/1 2005 World Year of Physics, Paris; www.wyp2005.org/unesco. 14/6-17/6 2005 Communicating Astronomy with the Public 2005, www.communicatingastronomy.org/cap2005. 6/6-9/6 2006 Communicating Science Technology CST 060606, uit.no/cst. 16 LMFK-bladet