Konferencen om aminosyreforsyning den 4. november 2010 blev en succes

Konferencen om aminosyreforsyning den 4. november 2010 blev en succes Af Niels Finn Johansen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug, Fjerkræ har den 4. november 2010, i samarbejde med Videncentret, Økologi og AgroTech A/S, afholdt en konference på Koldkærgaard Konferencecenter med det formål at belyse, hvordan man kan forsyne økologiske svin og fjerkræ med aminosyrer efter 1. januar 2012, hvor alt foder til økologiske husdyr skal være økologisk. Der var stor interesse for konferencen. Der var i alt 80 deltagere, hvoraf 26 var fra udlandet. Bortset fra Danmark var Sverige med 8 deltagere det bedst repræsenterede land. Herudover var der deltagere fra ni forskellige andre europæiske lande, samt en deltager fra Nepal og en deltager fra Cameroun. Konferencen foregik på engelsk. I løbet af dagen afholdtes en række faglige indlæg med relation til emnet. Om eftermiddagen gennemførtes et gruppearbejde, hvor deltagerne var inddelt i 4 hovedgrupper: 1. Husdyr 2. Råvarer 3. Forarbejdning af råvarer 4. Lovgivning Hver gruppe skulle inden for deres emne identificere de væsentlige barrierer for 100 % økologisk fodring samt give deres bud på, hvordan disse barrierer kan overvindes. Sidst på dagen blev gruppernes resultater fremlagt i plenum, og det blev forsøgt at drage konklusioner i fællesskab. Meningerne og holdningerne omkring datoen for overgang til 100 % økologisk fodring var naturligvis forskellige, men den overordnede konklusion var, at Europa ikke er klar til 100 % økologisk fodring af alle dyregrupper fra den1. januar 2012. Årsagen er, at der ikke kan skaffes tilstrækkelig mængde økologisk højværdiprotein til de enmavede dyr inden for tidsfristen. Det bør overvejes at udsætte datoen for overgang til 100 % økologisk fodring nogle år for f.eks. kyllinger, unge høner og små grise. Andre dyregrupper bør fastholdes på datoen den 1. januar 2012. Indlæg på konferencen Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ bød velkommen til konferencedeltagerne, og fortalte kort om Dansk Landbrugsrådgivning, Videncentret for Landbrug, AgroTech og Agro Food Park. Tomas Fibiger Nørfelt, Videncentret for Landbrug, Økologi var ordstyrer. Niels Finn Johansen redegjorde indledningsvist for det lovgivningsmæssige grundlag for fodring af økologiske husdyr. Lovgrundlaget Generelle principper for økologisk jordbrugsproduktion er fastlagt i Rådsforordning 824/2007, og detaljerede regler er fastlagt i Kommissionsforordning 889/2008. Forordning 899 foreskriver, at 5 % af fodermidler af landbrugsoprindelse kan være konventionelle indtil den 31. december 2011, og herefter skal alle fodermidler være økologiske. Fiskemel står også på listen over tilladte fodermidler, som kan anvendes, men det er uklart, om fiskemel og andre animalske fodermidler kan anvendes efter den 1. januar 2012. Forordningen indeholder en liste over stoffer og produkter, som kan anvendes ved forarbejdning af økologiske fødevarer og fodermidler. Kun produkter, som står på listen, må anvendes. Brug af GMO og syntetiske aminosyrer er ikke tilladt til fodring af økologiske dyr. Aminosyrer Aminosyrer er de byggestene, som protein består af. Der findes 21 forskellige, hvoraf ca. halvdelen kaldes essentielle aminosyrer. Karakteristisk for de essentielle aminosyrer er, at dyrene ikke selv kan syntetisere dem. De skal tilføres via foderet i den mængde, som dyret har behov for. Hos fjerkræ er methionin den aminosyre, som almindeligvis først kommer i underskud. Cystin og lysin er de næste. Hos svin er det lysin, som først kommer i underskud, dernæst methionin, cystin og treonin. Methionin og lysin er derfor de to aminosyrer, der bør være fokus 584

på, når vi vurderer mulighederne for at sammensætte velafbalancerede økologiske foderblandinger i fremtiden. Aminosyres betydning for produktivitet og velfærd Sanna Steenfeldt, seniorforsker, AU, DJF og Niels Finn Johansen, konsulent, VFL, fortalte om aminosyrers betydning for produktivitet og velfærd. Hvis dyrenes behov for methionin og lysin ikke dækkes, falder produktiviteten, herunder lavere tilvækst hos svin og kyllinger og lavere ægproduktion hos æglæggende høner. Dyrene bliver stressede og aggressive og kan eksempelvis hos svin føre til halebidning, og hos fjerkræ til fjerpilning og kannibalisme. Samtidig øges risikoen for sygdom. Selv med de nuværende tilladte 5 % ikke-økologiske fodermidler og brug af fiskemel er det svært at sammensætte foderblandinger, der tilgodeser svin og fjerkræs behov for aminosyrer. Især unge dyrs behov er vanskelige at imødekomme. Ved overgang til 100 % økologisk fodring forsvinder muligheden for at bruge konventionelt majsgluten og kartoffelprotein, og måske forsvinder også muligheden for at bruge fiskemel. For i denne situation at sikre dyrene tilstrækkelig forsyning af essentielle aminosyrer er man nødt til at øge foderets indhold af protein. Herved sker en betydelig overforsyning med ikkeessentielle aminosyrer. Overforsyning med protein øger risikoen for halebidning hos svin, men overordnet set skader det normalt ikke dyrene. I miljø- og ressourcemæssig sammenhæng er en sådan overforsyning dog ikke ønskelig. Dyrenes gødning bliver meget vandholdig, strøelseskvaliteten forringes, og der afsættes større mængde kvælstof i gødningen, og miljøet belastes med store mængder ammoniak. I økologisk fjerkræ- og svineproduktion er det væsentligt at være opmærksom på mulighederne for at kompensere for en ikke helt optimal fodring ved hjælp af god management, herunder optimal brug af grovfoder, attraktive udearealer, god klimastyring mm. Der er behov for nye højværdiproteinfodermidler Efter en gennemgang af forskellige foderblandinger til økologiske høner (startfasen) blev det konkluderet, at en forudsætning for at kunne fremstille velafbalancerede økologiske foderblandinger til enmavede dyr er, at der fremskaffes nye økologiske højværdiproteinfodermidler. Sådanne fodermidler kan være f.eks. økologisk majsgluten, - kartoffelprotein, - muslingemel, - larvemel, - ormemel, - quinoa, - hampekage, - sesamkage eller økologisk fermenterede aminosyreprodukter. Hvis et udvalg af sådanne fodermidler er til rådighed, kan der fremstilles fuldstændig afbalancerede foderblandinger, også til unge økologiske enmavede dyr. Når der ses bort fra økologiske aminosyreprodukter, så gælder det, at teknikker til fremstilling af de nævnte højværdiprodukter allerede kendes, men produkterne findes kun på markedet i meget lille mængde, eller slet ikke. Der er tale om meget dyre produkter. Økologiske dyr Antal om året i 1000 Fodermængde i ton Behov for højværdiprotein i pct. Højværdiprotein i ton Søer med smågrise 26 52.000 4 2.080 Smågrise 390 12.870 11 1.416 Voksefoder - slut- 390 101.400 7 7.098 Fjerkræ 18.000 450.000 6 27.000 Fisk (ton om året) 25 25.000 15 3.750 Behov i alt 41.344 Tabel 1. Estimat over behov for økologiske højværdiproteinfodermidler ved overgang til 100 % økologisk fodring. Økologisk afgrøde Forventet afkast ton pr. ha. Andel som proteinfoder i pct. Mængde proteinfoder ton pr. ha. Nødvendigt landbrugsareal i EU, ha. Eksisterende landbrugsareal i EU, ha. Raps 2 70 1,4 29.531 22.000 Hampefrø 1 70 0,7 59.062 <1000 Majs protein 6 3 0,18 229.687 84.000 Solsikke 1,2 70 0,84 49.219 36.000 Kartofler 25 1,3 0,325 127.211 25.000 Tabel 2. Estimat af arealbehov til dyrkning af manglende mængder økologisk højværdiprotein. 585

Hvor stort er behovet for højværdiprotein til økologiske husdyr i EU Lars Egelund Olsen Videncentret for Landbrug præsenterede en analyse af balancen mellem udbud og efterspørgsel på økologiske højværdiproteinfodermidler i EU. Et højværdiproteinfodermiddel defineres som et proteinfodermiddel, der ud over at være let fordøjelig også har et lavt indhold af antinutritionelle faktorer, og som indeholder over 20 % i råprotein, hvoraf minimum 2 % er methionin og 3,5 % er lysin. De i tabel 2 angivne arealer vil hver for sig kunne dække merbehovet for økologisk protein. Arealerne skal altså ikke lægges sammen. Tabel 1 og 2 viser, at der pt. slet ikke dyrkes tilstrækkelige mængder af økologisk raps, solsikke og hamp i EU til at kunne forsyne de økologiske husdyr med højværdiprotein. Økologisk majsgluten, - kartoffelprotein og - mælkeprotein fremstilles i dag i meget lille mængde, og vil slet ikke kunne dække behovet. Hampefrø som økologisk proteinkilde til fjerkræ og svin Bodil Pallesen, Agro Tech A/S fortalte om hampedyrkning i Danmark, EU og Canada og om anvendelsesmulighederne for stængler og frø. Desuden præsenterede hun resultaterne af et gennemført dyrkningsforsøg i 2010 med frøsorter i Danmark. Canada er med 15.000 tons om året den største producent af hampefrø i verden, og halvdelen af denne mængde er økologisk. I Europa produceres årligt ca. 6.500 ton hampefrø, primært i Sydeuropa. I Danmark dyrkes under 100 ha om året med hamp, og formålet har indtil nu primært været fiberproduktion. Hampefrø indeholder værdifuldt protein og fedt med højt indhold af aminosyrer som methionin, lysin, cystin og treonin, og højt indhold af umættede fedtsyrer som omega-3 og omega-6. Der er ingen tvivl om, at hampefrø er et værdifuldt fodermiddel til enmavede dyr. Bodil Pallesen, Agro Tech A/S fortalte om hamp. Spørgsmålet er, om hamp kan dyrkes til modenhed I Danmark. Dette er i 2010 afprøvet i et dyrkningsforsøg, hvor der anvendtes 3 forskellige frøsorter, Finola, Felina 32 og Uzo 31. I forsøgene med Finola blev effekten af gødningsmængde (50 kg N/ha, 80 kg N/ha og 120 kg N/ha) og udsædsmængde (10, 20 og 30 kg frø pr. ha) også afprøvet. Desværre viste 2010 sig at være et uheldigt år at udføre hampedyrkningsforsøg i. Hamp har det ligesom majs: jordtemperaturen skal være over 10 C ved såning. Det kolde forår med store nedbørmængder forårsagede derfor en meget dårlig fremspiring, som gav et meget lavt antal planter pr m², hvorfor ukrudt også kom til at udgøre et problem. Tidligere erfaringer har ellers været, at hampen udkonkurrerer alt ukrudt. Hampen blev høstet på roden med mejetærsker den 30. september 2010 med et vandindhold på omkring 30 %. Høsttidspunktet var nok lidt for tidligt i forhold til optimal modning af frøene. Dette er formodentlig årsagen til, at fedtindhold og aminosyreindhold i frøene var lidt lavere end forventet. Udbyttet af frø var på grund af den dårlige fremspiring ikke imponerende med 329 kg pr. ha. for sorten Finola ved udsåning af 30 kg frø og gødskning med 50 kg N pr. ha. Ud fra forsøget kan konkluderes, at hamp kan dyrkes til modenhed i Danmark, og frøene har en helt tilfredsstillende kvalitet. Samtidig må dog erkendes, at vi endnu har meget at lære med hensyn til dyrkning, høst og udnyttelse af stænglerne. Selvom det teoretisk set er muligt at opnå udbytter på op til 1.500 kg frø pr. ha, så vil en fornuftig udnyttelse af stænglerne være en forudsætning for at få økonomi i hampedyrkningen Foderforsøg med hampekage til svin Tove Serup, Videncentret for Landbrug, Økologi, holdt oplæg om foderforsøg. Hampekage er nemlig afprøvet som foder til økologiske slagtesvin. Afprøvningen blev udført på en økologisk ejendom, hvor der produceres ca. 6.350 slagtesvin om året. Der var 30 grise i forsøgsgruppen og 30 grise i kontrolgruppen, med en ligelig fordeling af so og hangrise (kastrater) i begge grupper. Forsøgsfoderet indeholdt 5 % hampekage. Forsøgsfoder og kontrolfoder var optimeret således, at indholdet af næringsstoffer var det samme i begge fodertyper. Analyser viste, at optimeringen var lykkedes. Forsøgsfoderet med hampekage viste højere tilvækst hos grisene og lavere dødelighed, men desværre også lavere kødprocent. Foderforbruget målt som kg foder pr. kg tilvækst var ens i de to grupper. Bemærkelsesværdigt var, at hampekagen medførte en mere tør gødningskonsistens hos grisene, sammenlignet med kontrolholdet. Afprøvningen indikerer, at hampekage er et vær- 586

Der var livlig aktivitet og mange deltagere på konferencen. Der diskuteres i lovgivningsgruppen. difuldt fodermiddel til svin. Der er dog behov for yderligere fodringsforsøg. Økologisk majsgluten og - kartoffelprotein Direktør, Jens Thomsen, International Starch Institute, Danmark fortalte om proteinindhold i majs og kartofler. Majs og kartoffelprotein er de to konventionelle højværdiprodukter, vi i dag bruger til at afbalancere de økologiske foderblandinger med inden for de tilladte 5 % konventionelle fodermidler. Denne mulighed forsvinder den 31. december 2011. Så er det gode spørgsmål, om ikke bare man kunne producere økologiske versioner af disse højværdiprodukter. Jens Thomsen forklarede produktionsprocesserne meget grundigt med mange billedillustrationer af meget store produktionsanlæg, hvor der forarbejdes 1.000 ton råvare pr. dag - eller mere! Og det er nok sådan, det er: Anlæggene skal være meget store for at være rentable, men det kan sagtens lade sig gøre at gøre fremstillingsprocesserne økologiske. Faktisk produceres allerede en mindre mængde økologisk majsgluten hos firmaet Agrana i Østrig. Kartoffelprotein kan på samme måde produceres økologisk, men så vidt vides produceres kartoffelprotein ikke økologisk i dag. Når mængden af disse økologiske højværdiprodukter på markedet er så lille, skyldes det, at de grundlæggende er biprodukter fra produktion af majs- og kartoffelstivelse. Udbyttet af majsgluten er 4-6 % og udbyttet af kartoffelprotein er nede på 1 2 % af den oprindelige råvare. Stivelsen er altså hovedproduktet, og markedet for økologisk stivelse er meget lille. En forudsætning for at igangsætte en økologisk produktion af økologisk majsgluten og kartoffelprotein er, at der skal findes gode muligheder for afsætning af stivelsen. Kvægfoder kunne være en mulighed, men vil kvægproducenterne betale en ordentlig pris? Hvad gør man i andre lande for at forberede sig til 100 pct. økologisk fodring Repræsentanter fra Tyskland, Holland og Sverige fortalte om situationen i deres respektive lande. Friedhelm Deerberg, fjerkrærådgiver, Tyskland: Siden 2002 er der i Tyskland udført forskellige forskningsaktiviteter med slagtekyllinger og kalkuner for at belyse mulighederne for 100 % økologisk fodring. Nogle af dem havde fokus på et reduceret energiindhold i foderet, således at kravet til aminosyreindhold pr. kg foder blev lavere. Andre undersøgelser havde fokus på at udvikle tekniske processer, der kunne forbedre kvaliteten af kendte råvarer som sojabønner, bælgplanter, rapsfrø osv. Samtidig udførtes markforsøg med henblik på at øge dyrkningen af økologiske proteinafgrøder, herunder bælgplanter. Og nu senest dyrkning af sojabønner i det nordlige Tyskland. Nogle økologiske landmænd (hovedsageligt økologiske ægproducenter) har på eget initiativ forsøgt at gennemføre 100 % økologisk fodring ved at udskifte konventionelle højværdiproteinfodermidler med tilsvarende økologiske. Når sådanne økologiske fodermidler ikke har været til rådighed, har man i stedet anvendt stigende mængder økologiske soyaprodukter. Stigende priser på soyaprodukter har medført stigende brug af andre oliekageprodukter og efterspørgsel på nye højværdiproteinprodukter. En særlig gruppe af økologiske landmænd hylder nærhedsprincippet, og ønsker derfor f.eks. ikke soyaprodukter i foderet. De gør det meget effektivt med mere end 95 % økologiske råvarer - og nogen med 100 % økologisk foder. Endelig skal vi være klar over, at der også er andre barrierer for 100 % økologisk fodring end proteinkilder. Det skal sikres, at der generelt kan produceres tilstrækkelig økologisk foder. I lyset af problemerne med klimaændringer skal lokal produktion af tilpassede råvarer af høj kvalitet styrkes. 587

Åsa Odelros, fjerkrærådgiver, Sverige: Produktionen af økologiske æg vokser stærkt i Sverige. De har i dag mere end 600.000 økologiske høner, svarende til ca. 12 % af den samlede ægproduktion. Produktionsenhederne har ofte fire eller flere økologiske høneflokke. De bruger hovedsageligt hvide høneafstamninger. De fleste producenter bruger indkøbt fuldfoder, hvor proteinfodermidlerne er fiskemel 5 6 %, kartoffelprotein, rapsfrø og majsgluten. Sverige har ingen officiel strategi for at opfylde kravet om 100 % økologisk fodring, men vil fortsætte bestræbelserne på at igangsætte en produktion af muslingemel. Forskning udført af Lotta Jönsson, Sveriges Landbrugsuniversitet, har vist, at muslingemel er et højværdifodermiddel til fjerkræ. Problemet med produktion af muslinger i tilstrækkelige mængder, og muslingemel i en kvalitet, som foderindustrien vil acceptere, er stadig ikke løst. Muslingemel er heller ikke endnu optaget på EU-forordningens positivliste. Svenskerne forventer at kunne fortsætte med at bruge fiskemel i et vist omfang, også efter 2012, og de regner fiskemel som værende en råvare af ikke landbrugsmæssig oprindelse. Svenskerne interesserer sig også for andre proteinkilder, såsom hampefrø og solsikkefrø. Svenskerne har også øget fokus på tarmsundhed og dyrevelfærd. Æglæggere har brug for grovfoder, fibre og i nogle situationer mindre koncentreret foder. Miljøet i og udenfor staldene er vigtigt. Indtil videre har man heller ikke i Sverige haft mulighed for at påvirke avlsarbejdet eller valg af høneafstamninger. Monique Bestman, MSc., forsker, Louis Bolk Institute, Holland I Holland fodrer de i øjeblikket økologiske grise og fjerkræ med økologiske bælgplanter, solsikkekager, soyabønner og et enzymprodukt. De konventionelle højværdiprodukter er majsgluten og kartoffelprotein. Monique Bestman fremlægger konklusioner fra gruppearbejdet Animalsk protein som fiskemel betragtes som konventionelle fodermidler, og bruges derfor kun i begrænset mængde. Der udføres adskillige forskningsprojekter med fokus på 100 % økologisk fodring fra 2012, men de frygter, at selvom det er teknisk muligt at fodre en dyregruppe 100 % økologisk, så vil det i praksis ikke være muligt at skaffe tilstrækkelige mængder højkvalitetsråvarer med økologisk status. De frygter, at dette vil få uheldige konsekvenser for dyresundhed og velfærd, især hos de unge dyr. Deres erfaring er, at en kort periode med dårlig foderkvalitet kan have langvarig, om måske permanent, negativ effekt. Er det muligt at lave økologiske aminosyreprodukter? Kjeld Kjeldsen, laboratoriechef ved Vitalys I/S, i Esbjerg fortalte, at der i dag anvendes en række frie aminosyrer ved optimering af konventionelt foder til svin og fjerkræ. Tilsætningen af frie aminosyrer sker for at reducere foderets samlede proteinindhold til gavn for dyrene, miljøet og landmændene. Nogle af disse frie aminosyrer bliver produceret ved en biologisk fermenteringsproces, hvor bl.a. sukker ved hjælp af mikroorganismer omdannes til aminosyrer. Sådanne fermenteringsprocesser er principielt tilladte i økologisk produktion, dog under forudsætning af, at de anvendte mikroorganismer ikke er genmodificerede, og at eventuelle hjælpestoffer er anført i EU-forordningens positivliste. L lysin, den mest begrænsende aminosyre i svinefoder, produceres af Vitalys I/S ved at fermentere sukker eller glucose-sirup som kulstofkilde, og ammoniak som kvælstofkilde. En økologisk produktion af aminosyrer ved fermentering er i øjeblikket ikke til rådighed, men på baggrund af den stærkt stigende efterspørgsel på økologisk højværdiprotein og aminosyrer til svin og fjerkræ, vil Vitalys i samarbejde med AgroTech og Videncentret for Landbrug nu undersøge mulighederne for at starte en produktion af økologisk lysin. Set fra et fjerkræsynspunkt ville det være endnu mere relevant at igangsætte en produktion af økologisk methionin. Vitalys er dog noget betænkelig ved methionin. Det er muligt at fremstille methionin ved fermentering ved hjælp af non-gmo organismer, men udbyttet af aminosyre er meget lavt. Et evt. økologisk methioninprodukt vil derfor blive meget dyrt. Gruppearbejdet Efter de forskellige indlæg blev afholdt gruppearbejde. Der blev dannet fire grupper: husdyr, råvareproduktion, forarbejdning af råvarer og lovgivning. Hver gruppe skulle med udgangspunkt i deres emneområde svare på spørgsmålet: Er 100 % økologisk fodring fra 1. januar 2012 realistisk? Herudover skulle hver gruppe identificere de vig- 588

Sammensætning af 100 pct. økologisk foder er en udfordring. tigste barrierer, give bud på hvordan disse barrierer kan overvindes og endelig give et bud på, hvad en fremtidig handlingsplan for 100 % økologisk fodring kan se ud. Det vil føre for vidt at referere gruppernes samlede resultater på denne plads, og derfor henvises til referaterne af gruppernes diskussioner på www. ecoaminoconference.dk Nogle vigtige udsagn fra grupperne, som stort set alle var enige i, skal dog gengives her: Der vil ikke være tilstrækkelig forsyning af økologiske højværdifodermidler inden den 1. januar 2012 Det vil ikke være muligt at sammensætte afbalancerede foderblandinger til små kyllinger og små grise, og heller ikke til unge æglæggende høner med det nuværende råvareudbud. Problemerne med afbalancering af foderet er større hos fjerkræ end hos svin. Der er et stort behov for at tage initiativer til igangsætning (forskning, udvikling og praktiske initiativer) af produktion af nye økologiske højværdiprodukter. Der er behov for afklaring vedr. fiskemel - det er uklart i EU-forordningen, om dette produkt kan bruges efter den 31. december 2011. Brug af syntetiske aminosyrer i økologisk produktion er ikke acceptabel, men fermenterede aminosyreprodukter er acceptable. Foderet og dermed produkterne vil blive meget dyrere ved overgang til 100 % økologisk fodring. Det er vigtigt allerede nu at gøre aftagervirksomheder og forbrugere opmærksomme herpå. Der er behov for revidering af EU-forordningerne med hensyn til datoen for 100 % økologisk fodring af unge enmavede dyr. Samtidig skal positivlisten over fodermidler og hjælpestoffer revideres. Nogle af de konventionelle fodermidler skal tages ud, og nogle af de økologiske (f.eks. fluelarver og muslingemel) skal tilføjes. Nogle hjælpestoffer, som er nødvendige i forbindelse med fremstilling af økologiske højværdiprodukter, skal tilføjes. Der bør sættes fokus på managementtiltag, der kan afbøde virkningerne af en ikke helt optimal næringsstofforsyning. Brug af grovfoder og attraktive udearealer blev nævnt. Der bør arbejdes på at fremavle mere egnet dyremateriale Europæisk netværksgruppe Konferencen sluttede med nedsættelse af en europæisk netværksgruppe, der skal fortsætte arbejdet med at igangsætte initiativer til forberedelse af 100 pct. økologisk fodring. Medlemmerne af gruppen forpligter sig til at holde hinanden informeret om aktiviteter i deres respektive lande, udveksle ideer, invitere til udviklings- eller produktionssamarbejde, og selv tage initiativer til igangsætning af produktion af højværdiprodukter i deres lokalområder. Nogle af medlemmerne forpligter sig endvidere til at skrive artikler, som vil blive offentliggjort på www.ecoaminoconference.dk Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Projektet er støttet af midler fra Fonden for Økologisk Landbrug. I forarbejdningsgruppen var der også tid til at lytte til hinanden. 589