Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange kommer videre i ungdomsuddannelse? Forskelle i drenge og pigers overgangsfrekvenser
Evalueringens metoder Registerundersøgelse Cpr-baseret Følger elever i heltidsundervisningen i perioden 2000 2008 Inddrager ca. 43 % af heltidsundervisningselever Spørgeskemaundersøgelse Blandt 63 ledere af heltidsundervisning Interview på fire skoler Haderslev, Gladsaxe, Hjørring, Aalborg
Eleverne i heltidsundervisningen 5 minutters summeøvelse med sidemanden/kvinden: Hvad kendetegner elever i heltidsundervisningen?
Forældrenes højeste uddannelse (2007/08) Folkeskole (n=231.492) Heltidsundervisning (n=1.568) Grundskole 23% 43% Erhvervsuddannelse 42% 42% Gymnasialuddannelse 3% 5% Videregående uddannelse (kort, mellem, lang) 12% 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Forældrenes arbejdsmarkedsstatus (2006/07) Folkeskolen (n=114232) Heltidsundervisning (n=529) Begge forældre er enten i beskæftigelse eller under uddannelse 57% 78% Mindst én forælder er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse 22% 43% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Hvem bor eleverne sammen med (2007/08)? Folkeskole (n=115.746) Heltidsundervisning (n=784) Bor sammen med begge forældre 48% 73% Bor sammen med én forælder 20% 35% Institutioner, kollektiv, alene mm. 7% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Indkomst og kriminalitet Husstandsbruttoindkomst under 500.000 kr.: 51 % af eleverne fra heltidsundervisning 26 % af eleverne fra folkeskolen (skoleår 2006/07) Andel af elever med forældre med domme i 2007/08: 11 % af eleverne i heltidsundervisningen (et fald 19% i 1999/2000) 6% af eleverne i folkeskolen
Andre kendetegn Forskel på de unge - men mange kæmper med flere vanskeligheder: Vanskelige familiesituationer Faglige vanskeligheder og behov for udvikling af sociale kompetencer Faglige og sociale nederlag Lavt selvværd Manglende motivation for skolegang tidligere fravær fra skolen
Vi har en elev der røg i spjældet fordi faren var uvenner med nogen, og så blev de lige inviteret op og gennemtæsket med jernrør hvor drengen var med til at slå. Drengen sniffer og ryger sammen med faren. Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle, min far er gået på pension, og min mor er syg, så hun arbejder heller ikke. Så jeg bliver nødt til at arbejde for at vi kan betale, og jeg skal lave mad. Jeg sad bare nede bagved i folkeskolen og fulgte ikke med. Jeg er ekstremt skoletræt, hver dag er det en kamp for mig at komme op i skole. Jeg har allermest lyst til at lægge mig til at sove igen når vækkeuret ringer. Jeg vil så gerne det der med eksamen, men for en uge siden sagde jeg til min lærer at jeg ikke kunne.
Efter heltidsundervisningen
2 år efter skolen (periode 2000 05) Folkeskolen (n=200.465) Heltidsundervisning (n=2067) Under uddannelse 32% 76% Beskæftiget (ikke under uddannelse) 14% 30% På overførselsindkomst 10% 38% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Påbegyndt inden for 2 år (periode 2000-2006) Folkeskole (n=237.332) Heltidsundervisning (n=2544) Erhvervsuddannelse 38% 59% Gymnasial uddannelse 3% 56% Andet 0% 6% Ikke påbegyndt uddannelse 5% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Ét år efter påbegyndt uddannelse Folkeskole (n=266.519) Heltidsundervisning (n=2.121) I gang med samme uddannelse 41% 71% I gang med en anden uddannelse Ikke i gang med uddannelse 12% 13% 15% 46% Færdig med uddannelse 1% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Nogle forklaringer på det høje frafald Mindre indsigt i hvilken uddannelse der passer dem Utrygge og svært ved at begå sig socialt og selvstændigt i de store erhvervsuddannelsesmiljøer Ikke fagligt stærke nok Ikke klar til at yde det nødvendige arbejde
5 år efter påbegyndt uddannelse (2000-03) Heltidsundervisningen: 30 % er færdige med uddannelsen 14 % er i gang med en ungdomsuddannelse 55 % er stoppet uden at være færdige Folkeskolen: 71 % er færdige med uddannelsen 10 % er i gang med en ungdomsuddannelse 19 % er stoppet uden at være færdige
Tilfredsstillende resultat? 65% begynder på en ungdomsuddannelse Ca. halvdelen falder fra 2 år efter heltidsundervisningen er 30% i beskæftigelse 2 år efter er 38% på overførselsindkomst Summe med side-m/k i ca. 3 minutter
Pigerne efter heltidsundervisningen
Pigerne har større risiko for marginalisering efter heltidsundervisning 36 % piger (2009/10) 26 % (2000/01) Oftest en større andel af pigerne der går til eksamen Pigerne får bedre karakter end drengene i mundtlig dansk Ikke entydigt billede i matematik Ikke forskelle i uddannelsesniveau i pigernes og drengenes hjem
2 år efter heltidsundervisningen (2000 05) Drenge Piger Under uddannelse 26% 34% Beskæftiget 28% 31% På overførselsindkomst 35% 45% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Påbegyndt inden for 2 år (periode 2000 06) Drenge Piger Erhvervsuddannelse 47% 64% Gymnasial uddannelse Andet 1% 7% 8% 6% Ikke påbegyndt uddannelse 30% 40% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Spørgsmål: Hvad skal der til for at støtte pigerne mere i heltidsundervisningen? Er der de rette muligheder for ungdomsuddannelse for pigerne? Summe med side-m/k i ca. 3 minutter
Evalueringen peger på Den aktivitetsbaserede undervisning dækker ikke altid pigernes interesseområder Færre realistiske muligheder for uddannelse inden for pigernes interesseområder
Tak for opmærksomheden! Send gerne spørgsmål til: Kristine Zacho Pedersen: kzp@eva.dk Vicki Facius: vif@eva.dk www.eva.dk